Brøndbyvester-Brøndbyøster kommune

Brøndbyvester-Brøndbyøster kommune omgives af Sokkelund hrd. (Rødovre og Hvidovre kom.), Køge bugt, Vallensbæk, Herstedøster-Herstedvester og Glostrup kom. Inden for kom.s grænser ligger Avedøre, der hører til Brøndbyøster so., men til Glostrup kom. (se denne). Det flade og de fleste steder ret lavtliggende land er for den nordl. dels vedkommende bymæssigt bebygget, og mod s. er den frugtbare, lerede moræneflade for største delen udnyttet til gartneribrug og frugtplantager. Som et »grønt bælte« strækker Kbh.s gl. landfæstning, Vestenceinten, sig fra n. til s. (se s. 604–05), og i tilknytning til denne er der tilplantet et areal med skov, Brøndbyøster skov (se ndf.). Gennem kom. går Vestbanen og S-banen til s. 986 Glostrup (Brøndbyøster stat.), hovedvej 1 og forbindelsen fra denne til hovedvej 2, ringvej 3B.

Areal i alt 1955: 2064 ha. Befolkning 1/10 1955: 10.629 indb. fordelt på 3447 husstande. (1801: 755, 1850: 1190, 1901: 1354, 1930: 2242). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 789 levede af landbrug, 2290 af håndværk og industri, 675 af handel, 407 af transport, 520 af administration og liberale erhverv, 349 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Brøndbyøster (*1085 Brunby, *1315 Brunby østræ; u. 1781) m. kirke (se s. 129), rådhus (se I, s. 746), skole med bibl. (se s. 196 og 211), forskole, sportsplads, fritidshjemmet Ungdomsgården (se s. 472), lejrpladsen Brøndbyøsterlejren, kro, møbel- og madrasfabr., jernbanestat.; omkr. stat. bymæssig bebyggelse; Brøndbyvester (*1085 Brunby, o. 1370 Brundby vestræ; u. 1780) omfatter s. 987 dels en landsby m. kirke (se s. 129), gl. rytterskole (1721) (se s. 196), præstegd., kom.kontor og i Nordgården Sehestedstuen (mindestue) og dels en bymæssig bebyggelse ved Glostrup stat.by, forstadsbebyggelse med højbebyggelse, rækkehuse og villaer samt skole m. bibl. (se s. 196 og 211) og sportsanlæg, alderdomshjemmet Gildhøjhjemmet (se s. 417); dertil et stort industrikvarter; af industrier kan nævnes C. Drechsler (papirvarefabr.), Zeuthen og Aagaard (kontormaskiner) (se I, s. 551), Sino (stålvarer), Cloetta (chokolade) (se I, s. 516), Domi (automobilfabr.), A. L. Andersen Maskinfabr., Industriens Metalstøberi, karosserifabrikker, E. Durig Værktøjsfabr., A/S Bruhn og Lehrmann, Nordisk Kabel og Trådfabr. samt flere grossistvirksomheder i maskiner, automobiler og bygningsartikler, Kristian Kirks Telefonfabriker (se I, s. 551).

Gårde: Ragnesminde, 27 tdr. hartk., 113 ha; ejdsk. 625, grv. 450; Hermosagård, 15,2 tdr. hartk., 54 ha; ejdsk. 215, grv. 136; Sydgård, 12,1 tdr. hartk., 43 ha; ejdsk. 162, grv. 107; Silergård; Østergård; Tranemosegård; Pilegård, tilh. Kbh.s kom., 12,7 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 824, grv. 763; Vibeholm, ejes af A/S Nordisk Kabel- og Trådfabrikker, der her har bygget en ny fabrik; Lindelund og Nygård er udstykket.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: S.-bane, se I, s. 664, Rutebiler, se I, s. 699–702, Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 397, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 472, Brandvæsen, se II, s. 551.

I kirkelig henseende omfatter kom. 2 so.: Brøndbyvester so. og Brøndbyøster so., herunder også den del af Brøndbyøster so. (Avedøre), der ligger i Glostrup kom., hvert af de 2 so. udgør ét pastorat. Kom. har tingsted i Glostrup og hører under Glostrup retskr., under Brøndbyvester-Brøndbyøster, Glostrup, Herstedøster-Herstedvester, Høje Tåstrup, Sengeløse, Torslunde-Ishøj og Vallensbæk politikr., 4. lægekr. (Kbh.s amts søndre lægekr., Glostrup), 1. amtstuedistrikt med amtstue i Kbh., 5. skattekr. (Glostrup), 2. skyldkr. (Kbh. amt.kr.) og under amtets 8. folketingsopstillingskr. (Hvidovre). Kom. udgør 1. udskrivningskr., 8. og 9. lægd og har sessionssted i Kbh.

Hele Brøndbyvester-Brøndbyøster kom. betragtes som forstad til Kbh.

Brøndbyøster kirke, se s. 129.

Brøndbyvester kirke, se s. 129.

I Brøndbyvester er begr. præsten Gunni Busch, † 1869, sognepræst i Brøndbyerne fra 1844.

Ragnesminde ejedes ved midten af forrige årh. af propr. P. Guldborg, som 1867 solgte den (m. o. 27 tdr. hartk.) for 75.000 rdl. til propr. N. F. V. Fæster. Fra ham kom den o. 1871 til propr. Theodor Modeweg og 1872 videre til Alfred Eskild Suhm Heering. Han afstod 1881 R. (nu med 32 tdr. hartk.) for 272.000 kr. til etatsråd Isaac Wulff Heymann, død 1884. N.å. solgte boet R. for 250.000 kr. til landbrugskand. N. Heymann, fra hvem den 1901 kom til propr. L. C. H. Lawaetz, der 1911 for 310.000 kr. videresolgte den til propr. G. Knipschildt. Fra 1921 ejedes R. af købmand P. Bentzon, Odder, der 1923 solgte gden (m. 27 1/2 tdr. hartk.) til godsejer, frøgross. og generalkonsul Hjalmar Hartmann, der allr. ejede Rødevejrmøllegård (s.d.) og 1925 erhvervede Vestergård i Glostrup so. Efter hans død 1945 overtog enken, generalkonsulinde Gerda Hartmann, f. Christensen, R., som hun 1954 solgte til den nuv. (1958) ejer A/S De forenede Papirfabrikker, der på en del af dens areal 1958 har opført en fabrik for papemballage.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 525 f.

Skove: Ved overenskomst mellem Kbh.s og Brøndbyernes kom. er der udlagt et tidl. landbrugsareal på ca. 71 ha s. og sv. f. Brøndbyøster til tilplantning med forsk. skovtræer, såvel s. 988 løv- som nåletræer. Baggrunden for dette anlæg er et udbredt ønske om at skaffe kommende beboere i denne skovfattige egn let adgang til en lystskov. 1952–53 tilplantedes det første areal på ca. 15 ha, og sen. er yderligere sket tilplantninger.

Ved Brøndby strand har der ligget et fiskerleje Ringebæksleje (1382 Ryngebeks Leye, 1397 Ringebec), som omtales flere gange o. 1400 i forbindelse med Roskildebispens godstransaktioner.

Under svenskekrigen 1658–60 led so. stor skade, og kirken blev meget medtaget. Der foreligger en klage fra sgpr. Peder Skou.

1802 fik provst E. Hammond tilladelse til at oprette et privat skolelærerseminarium i sin præstegård. Han var selv forstander og uddannede i de flg. år en række skolelærere. Hammond indlagde sig stor fortjeneste ved omorganisationen af fattig- og skolevæsenet.

Litt.: Joakim Larsen. Bidrag til den da. Folkeskoles Historie 1784–1818. 1893. 212 ff.

Fredede oldtidsminder: Nø.f. Brøndbyvester Tjørnehøj og den anselige Gildhøj. – Sløjfet: 7 høje, hvoriblandt 5 af gruppen Syvhøje; flere af disse har indeholdt bronzealders grave.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i Brøndbyøster so.; sløjfet er Bavnehøj v.f. byen, med en jættestue, og 2 andre høje.

I Brøndbyøster fødtes 1799 stifteren af det jyske Redningsvæsen Christopher Claudi, 1839 husflidsmanden og forlagsboghandleren N. C. Rom.