Dronninglund herred

Købstad: Sæby (se s. 65). Sognene: Understed, Karup, Volstrup, Hørby, Torslev, Skæve, Albæk, Voer, Dronninglund, Aså-Melholt, Hellevad, Ørum, Hallund, Hellum.

Dronninglund herred er det sydøstligste i amtet og omgives af Kattegat, Ålborg amt (Kær hrd.), Børglum og Horns hrd. Terrænmæssigt består hrd. af høje randmorænerygge som Jyske Ås, Understed bakker og Albæk bakker, der mere el. mindre omslutter Vorsådalen, hvis tungeformede bækken såvel i senglacialtiden som til dels også i stenalderen var havdækket. Til hrd. hører også de store engstrækninger s.f. Dronninglund og Try indtil Gerå og Lyngdrup bæk, der danner skel til Ålborg amt.

Herredets areal udgjorde 1951 69504 ha, deraf var 57292 ha landbrugsareal, 51 ha gartnerier og frugtplantager, 5775 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 940 ha bebygget grund og gårdsplads, 1037 ha private haver, 1684 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 187 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 850 ha tørvemoser, 1485 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 205 ha vandarealer. – Folketallet var 1/10 1955: 32.823 fordelt på 9293 husstande (1801: 10.643, 1850: 15.441, 1901: 24.649, 1930: 31.526). – Kreaturholdet var 1958 5522 heste, 61.768 stk. hornkvæg (hvoraf 29.095 malkekøer), 99.571 svin og 450.713 høns.

Bortset fra Hallund so. (anneks til Ø. Brønderslev) og Hellum so. (anneks til Jerslev so.), der begge hører til Børglum og Hvetbo hrd.s provsti, udgør Dronninglund herred ét provsti (Dronninglund) med 10 pastorater, hvortil også Lendum so. af Horns hrd. (anneks til Torslev so.) hører.

Dronninglund hrd. består væsentligst af det gl. Jerslev hrd. (*1231 Iarlslefheret), som i 1500- og 1600t. omfattede flg. sogne: Vrensted, Tise, Tolstrup, Stenum, Serreslev, Jerslev, V. Brønderslev, Ø. Brønderslev, en del af Torslev, Skæve og Albæk so., største delen af Voer so., en del af Hundslund, Hellevad, Ørum, Hallund, Hellum og en del af Horsens so. (Lyngdrup, Lillemølle, Faurholt). I middelalderen og lidt sen. søgte en del af Jerslev hrd. sa. m. en del af Børglum hrd. til Skovbo magting og udgjorde en særlig jurisdiktion, Skovbo hrd. 26/11 1687 blev Børglum og Jerslev hrd. forenet. Hundslund, fra omkr. 1690 Dronninglund, birk omfattede næsten hele so. af dette navn. Fra omkr. 1721 var det forenet med Hals birk, og 26/10 1813 blev de lagt sammen med Børglum-Jerslev hrd. Voergård birk blev nedlagt 13/12 1820. Jurisdiktionen blev delt 21/9 1825, og til Jerslev hrd. (fra 10/11 1841 Dronninglund hrd.) kom flg. sogne: Hellum, Hellevad, Ørum, Hallund, Dronninglund, Voer, Albæk, Skæve, Torslev, Hørby, Karup, Volstrup, Understed og 4 gde i Horsens so. 3/8 1831 blev Sæbygård birk forenet med Jerslev hrd. 22/7 1880 overførtes de dele af Horsens so., som lå under Dronninglund hrd., til Kær hrd. Sa. m. Sæby, hvis byfoged fra 5/10 1753 havde været hrd.sfoged i Børglum-Jerslev hrd., kom det fra 1919 til at udgøre retskr. nr. 70, fra 1956 nr. 76, og politikr. nr. 50. 30/5 1940 blev Hellum og Hallund henlagt under den nyoprettede retskr. nr. 72 b, Brønderslev kbst. m.m., fra 1956 nr. 79.

Fra middelalderen lå tingstedet i nærheden af Ø. Brønderslev by. 1809 beskrives det som en firkantet plads, jævn med hedens overflade og indhegnet af temmelig store sten. Fra 1688 var tingstedet på Årup hede, fra 5/10 1753 i Sæby. Bitingsteder i Hjallerup og Dronninglund.

Jerslev hrd. lå under Åstrup len, fra 1660 under Åstrup og Sejlstrup amt, der 1671 blev forenet med Børglum amt. Disse amter fik fra 1714 amtmand fælles med Ålborghus amt. 4/9 1793 kom det under det nyoprettede Hjørring amt.

I gejstlig henseende hørte hrd. under Vendelbo el. Børglum stift, efter reformationen Ålborg stift. Det udgjorde indtil 1812 et særligt provsti og indgik da i amtsprovstiet for Ålborg s. 234 by, Kær, Jerslev, Hvetbo og Ø. Han hrd., fra 1/7 1817 blev det forenet med Hvetbo og Ø. Han hrd. til et provsti, 10/4 1824 sammen med Børglum hrd. 30/10 1858 udskiltes Dronninglund som et særligt provsti. Ved ændringen af den verdslige jurisdiktion 1825 bevaredes den gl. herredsinddeling i gejstlig henseende, og først 17/11 1841 blev denne ændret, så den blev identisk med den verdslige.

Litt.: L. Røjkjær. Noget om Tilstanden i Jerslev Herred kort efter Kejserkrigen, JySaml. IX. 1882–83. 29–39. Th. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930.