Farup sogn

(F. kom.) omgives af Ribe Domkirkes landso., Ribe kbst., Kalvslund og Hjortlund so., Gørding hrd. (Vilslev so.) og Vesterhavet. I so. findes et ret stort antal mindre enklaver fra Ribe kbst. S.grænsen dannes delvis af Ribe å, der her er blevet reguleret ved en 1855–56 gravet kanal, som ved det 1911–15 opførte havdige ender i Kammerslusen, der er et yndet udflugtssted. Største delen af so. ligger på den ret udstrakte hedeslette, der af istidens smeltevandsfloder er dannet omkr. Kongeås og Ribe ås mundinger (største højde, længst mod ø., 9 m o.h.); men mod v. er store arealer af denne dækket af marskdannelser, der danner udstrakte, frugtbare enge (Langenge, Storeenge, Soddeklint, Slagfenner, Fortsfenner, Mandø Hølade); et i 1912 anlagt damp-pumpeværk og et system af kanaler tjener til overrisling af engene. Der er ingen hede i so. og kun ganske lidt plantage. Gennem so. går banen Bramminge-Ribe (Farup trb.) og hovedvej A 11 (Varde-Tønder).

Areal i alt 1960: 3238 ha. Befolkning 26/9 1960: 852 indb. fordelt på 224 husstande (1801: 763, 1850: 832, 1901: 824, 1930: 824, 1955: 865). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 556 levede af landbr. m.v., 122 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed s. 1041 og 63 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Farup (1200t.s sidste halvdel Fartorp); Kirkeby (1537 Farup Kirckeby) m. Farup kirke, missionshus (opret. 1895 i tidl. kro), forsamlingshus (opf. 1896, udv. 1925) og maskinfabr. Nisap (landbrugsmaskiner); Kærbøl (1291 Kiarbøling, Kyærbølingh; u. 1803–4) m. præstegd., skole (Farup skole, opf. 1963, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1902; 2950 bd.), kom.kontor (opf. 1963, sa. arkt.) og telf.central; Hillerup (1291 Hildorp). – Saml. af gde og hse: Tanderup (1291 Tandorp); Mejlby (1365 Mæthelby; u. 1805); Kærbøl Mark m. minkfarm; Hillerup Mark. – Gårde: Tanderupgd.; Dorteashvile; Nygårdstoft; Kærenggd.; Kærbøl Krogd.; Vestergd.; Gersdorffsgave; Lundgd. (her ? 1441 Lundsghard); Ørnsøgd.; Blæsbjerg (1683 Blæsborre Tofft); Ålbygd.; Hillerupholm; Granvang. Farup trinbræt.

F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ribe Domkirkes landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 4. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den blytækte og hvidkalkede kirke (viet Skt. Nicolaus) består af romansk apsis, kor og skib m. sengotisk v.forlængelse; dertil er i ny tid, 1932, føjet tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygn. er i det væsentlige opført af tuf på granitsokkel. Apsis har skråkantsokkel, og rundmuren er opdelt i fem rundbuede blændingsfelter m. tvilling-rundbuede inderblændinger, adskilte af halvsøjler af tuf m. terningkapitæler og klokkeformede baser m. hjørneflige, udført af granit. På korgavlens top er der et lille, korset blændingskors, den sidste rest af en dek., der har haft stigende rundbuer langs taglinien. Kor og skib har på flankemurene over en meget uregelmæssig attisk profileret søjle lisener og rundbuefriser, på koret to felter hver m. to rundbuer, på skibet fire felter hver m. tre buer. Den rundbuede n.dør ses tilmuret, og på korets s.side skimtes sporene af en ligeledes tilmuret præstedør. I apsis er der et genåbnet el. rekonstrueret rundbuevindue, på korets n.side to og i skibets n.mur fire tilsvarende, ret højt siddende; i skibets s.væg ses også tilmurede rundbuevinduer. Indvendig står den runde korbue, der er noget omdannet 1843. Apsis har halvkuppel, kor og skib flade lofter. Allr. i unggotisk tid fik skibet en v.forlængelse af munkesten m. smigede spidsbuevinduer, og vistnok i sengotisk tid blev der vestl. ved skibets s.side opført et †tårn, der 1835 blev nedbrudt og erstattet af et våbenhus, samtidig m. at murværket blev flikket m. mursten og delvis skalmuret. 1932 blev bygn. istandsat, og der opførtes v.f. skibet et glatpudset tårn m. lavt pyramidespir ml. spidsgavle, bekostet af dav. og tidl. sogneboere; et særl. stort bidrag blev ydet af konsul Chr. Marius Windfeld-Hansen. Ved sa. lejlighed blev våbenhuset ombygget og fik blændingsgavl. – Allr. 1870 blev der i korbuen iagttaget kalkmalerispor, og 1940 afdækkede E. Lind rester af kalkmalerier fra o. 1200–25; i apsishvælvet en meget dårligt bev. fremstilling af Kristus i sin herlighed m. evangelistsymboler og siddende apostle, på apsisbuens underflade to hellige konger og to bisper, på buens forkant akantusornament; på korbuens underflade det hyppigt forekommende motiv Kains og Abels ofring (kun Kain bev.) (Nørlund-Lind.K. nr. 80). Apsishvælvets maleri kunne ikke restaureres, og her malede Stefan Viggo Pedersen 1954 et nyt maleri, Kristi forklarelse. Korets bræddeloft er prydet m. et oliemaleri fra 1700t.: Kristus svævende i skyer, omgivet af basunblæsende engle. – På det nye, murede alterbord står som alterprydelse en messingkopi af Herlufsholm-krucifikset. I det gl. alterbord blev der 1835 fundet en urørt helgengrav indeholdende en fingerknogle. Den tidl. altertavle fra 1769, et ret pompøst arb. i senbarok m. rund, brudt fronton, figurer af Retfærdigheden og Troen og Chr. VII.s og Caroline Matildes initialer har maleri af den korsfæstede fra 1956–57. Det opr., lidt sødladne midterbillede, Gethsemane, motiv ved Andreas Nielsen Windfeldt efter altertavlen i Vor Frelsers kirke i Kbh., er ophængt i kirken. Balusterformede barokstager 1642 m. initialer NS. Korbuekrucifiks i unggotik, o. 1350, m. sidefigurer, der nu er anbragt ved den tilmurede n.dør. Endnu o. 1850 var gruppen anbragt tværs over korbuen. Romansk font af Weser-sandsten, et interessant importstykke, vistnok fra Bentheim, m. akantusfrise og rundbuer (Mackeprang.D. 365, 367). Nederl., drevet messingfad m. syndefaldet og versalindskrift, hvori årst. 1623. Fontehimmel i barok fra 1695 m. Chr. V.s initialer, istandsat 1843, da den blev overtaget fra Hygum kirke. Prædikestolen af karnaptype er et rigt snitværk i sen barok fra 1657 m. hjørnesøjler og relieffer fra Jesu historie og samtidig himmel. Den blev nystafferet 1768 af B. Richter og atter 1925–26 af fru J. Juul Brask. Opgangsdøren fra 1768 har allegoriske malerier, bl.a. kong David og vandringsmand. Tolvarmet lysekrone i barok fra 1600t. Tremastet skibsmodel, »Tordenskiold«, fra 1945. Klokke: 1) Melchior Lucas, Husum, 1599; 2) De Smithske Støberier, Ålborg, 1921. Den sidstn. er omstøbt af en †klokke fra 1791 af Joh. Nic. Bieber, Hamburg. – Gravsten: 1) Hans Nielsen af Farup, † 1648; 2) Terman Hansen, † 1685, og hustru; 3) Morten Termandsen, † 1711; 4) Terman Knudsen, † 1714; 5) Termand Mortensen, † 1738; 6) Hans Nielsen Windfeld, † 17 …

På kgd. er bl.a. begr. fhv. minister Søren Brorsen, † 1961.

Præstegården i Kærbøl er opført efter en brand 1712.

På Lundgård mark, hvor et stykke jord endnu kaldes Sejbjergtoft (*o. 1487 Seegberg Toft), har ligget en kgl. avlsgård Sejbjerg (1544 Syebierggaard), som kongen 1544 skænkede rentem. Jørgen Pedersen i Ribe († 1554), dog uden bygn. Sen. må den fra hans enke være kommet tilbage til kongen, der 1561 skænkede et to stokv. højt korshus herfra til Jørgen Munk, mens en del af jorderne vist lagdes under ladegården i Ø. Vedsted.

Gersdorffsgave, tidl. Nygårdsholm, ejedes af Ane Antoinette Gersdorff († 1803), datter af Chrf. Fr. Gersdorff til Kærgd. Hun borttestamenterede den og gav den dens nuv. navn.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 490.

Tanderupgård tilhørte forp. på Kærgd. og Bramminge Simon Termansen († 1738), og hans søn Terman Simonsen († 1785), hvorefter den (1789: 13 tdr. hartk.) kom til Knud Ibsen Windfeld († 1824), hans søn Ib W. († 1847) og dennes søn Thomas W., som fik skøde fra sine medarvinger 1855 og 1900 solgte den (17 tdr. hartk.) for 55.000 kr. til landstingsmand Christen Breinholt (tidl. til Vestervig Nedergd.). Efter hans død 1901 kom den til sønnen Jens Breinholt og datteren Signe Breinholt, hvis mand K. P. R. Thorslund 1907 overtog gden og 1908 tilkøbte nabogården, så ejendommen blev på i alt 32 1/2 tdr. hartk. O. 1931 overtoges gden og den største del af jorderne af Den vest- og sønderjydske Kreditforening, som 1932 solgte den for 111.349 kr. til kammerjunker C. Steenbach, der 1933 frasolgte jord til 6 statshusmandsbrug. 1940 solgtes hpcl. til eksportør J. Boyskov, som 1949 solgte den for 216.500 kr. til fhv. højskoleforstander Hans Lund, Rødding.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 493–94.

Lundgård tilhørte 1695 amtsforv. Jens Christensen til Stensgd. (Sallinge hrd.), 1711 Otto Didrik Bjerrum († 1743) og o. 1725 præsten i Farup Jørgen Ravn († 1734), hvis arvinger ved auktion 1740 solgte den (6 1/2 tdr. hartk.) for 666 rdl. til Hans Jensen Windfeld († 1779), som foruden L. ejede »Ondaften, nu Lundgård kaldet«. 1780 tilhørte den landvæsenskommissær Hans Ibsen Windfeld (sen. til Øllufgd., † 1816), der tilkøbte nogle parceller. Hans enke Mette Hansdatter skødede den 1818 til sønnen Ib Windfeld († 1843), hvis søn Hans W. til L. døde 1859, hvorefter enken bragte gden (1851: 12 tdr. hartk.) til sin anden mand Chr. Gotfredsen, hvis søn K. Gotfredsen overtog den 1894.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 492–93.

Dorteashvile er samlet i 1850erne af exam. jur. Terman Tranberg og opkaldt efter hans hustru Dorthea f. Windfeld († 1855). Efter hans død 1864 kom den (1870: 23 tdr. hartk.) til sønnen Hans V. Tranberg og fra hans enke 1907 til sønnen Terman Tranberg, der ejede den til 1917. 1928 tilhørte den (14 tdr.hartk.) K. Oxenvad, og 1931 overtoges den fra H. Andreasen af Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, som 1932 solgte den til Niels Marius Rasmussen. Den er nu udstykket; hpcl. (46 ha) ejes af J. A. Bøgesvang.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 488–90.

Hovedbygningen danner m. ladegården et helstøbt rødstensanlæg, opf. 1857 af T. Tranberg.

Af forsv. gde i so. kan nævnes Præstegd. (*1494 Prestgaard), sen. kaldet Præsteværingen og forsk. fra den egl. præstegd., Tvedelharde (1524 Twederharde, 1542 Twedelhaue, 1543 Tvedelharde) i Farup, Fuglsang ml. Hillerup og Tanderup og Lille Tanderup. – Gersdorffsgave har foruden Nygårdsholm (jf. ovf.) tidl. også heddet Slukefter.

Skove: Kun enkelte mindre plantager, der tilh. gde.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje, hvoraf de 5 lå i en gruppe ø.f. Dorteashvile. – S.f. Kærbøl er fundet en boplads af en urnegravplads fra ældre romersk jernalder; også ved Hillerup er der fundet jernaldergravpladser.

F. so. henlagdes 31/6 1683 til det residerende kapellani ved Skt. Katharinæ kirke i Ribe. En del af Hillerup by, der tidl. i kirkelig henseende hørte til Vilslev, blev 1912 lagt til F.

I F. so. fødtes 1771 godsejeren og legatstifteren Nis Nissen, 1781 præsten Nicolai Clausen Schack, 1845 belysningsdirektøren Ib Windfeld-Hansen, 1875 politikeren S. Brorsen og inspektøren ved landbohøjskolen Ib Windfeld, 1888 forf. Peter Vejrup.

Litt.: M. K. Sørensen. Bidrag til en Beskrivelse af Farup So., JySaml. VIII. H. K. Kristensen. Ondaften i F. so., AarbRibe. 1963. 541–49. Vider. V. 158–64.