(Høve-F. kom.) omgives af Gimlinge, Høve, Eggeslevmagle, Fårdrup og Skørpinge so. Terrænformerne domineres af en midt i so. liggende langstrakt bakke, hvorpå Flakkebjerg er vokset op. Højeste punkt er 46 m. Her uden om har overfladen nærmest karakter af en slette, der langsomt sænker sig mod s. og n. En tidl. mose, Flakkebjerg Lung, er afvandet og omdannet til eng el. ager. Gennem det skovløse so. går jernbanen Slagelse-Næstved (Flakkebjerg stat.).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 858 ha. Befolkning 7/11 1950: 673 indb. fordelt på 186 husstande. (1801: 225, 1850: 603, 1901: 723, 1930: 765).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Flakkebjerg (o. 1370 Flakkæbiergh; u. 1794) m. kirke, skole, ungdomshjem (se ndf.), forsamlingshus (rest. 1953), filial af Slagelse Handelsog Landbrugsbank, andelsfrysehus, vandværk og telf.centr.; Flakkebjerg Stationsby med hotel, jernbanestat., posteksp. og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: L. Flakkebjerg; Stegerset.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
F. so., der sa.m. Høve so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskør og hører under de sa.kr. som Eggeslevmagle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 307. lægd og har sessionssted i Skælskør.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en fuldt bev. romansk bygn. af usædvanlig skæv grundplan, bestående af kor og skib af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre. I koret to opr. vinduer, det østre tilmuret, det ndr. m. gl. trækarm. Korbuen har kragbånd af granit. I første halvdel af 1400t. overhvælvedes koret, noget sen. skibet, og mure og gavle forhøjedes lidt. O. 1500 opf. et sakristi n.f. koret, et tårn i v. m. trappehus i n. og et overhvælvet kapel (nu våbenhus) foran s.døren, alt af tegl og kamp. O. 1900 byggedes et kapel på skibets og o. 1925 et ligkapel på tårnets n.side. – 1948 afdækkedes i koret kalkmalerier, rest. 1951, på n.væggen og i korbuen unggotiske, o. 1300, kvinderne ved Kristi grav og geometriske mønstre, i hvælvet en smuk dek. fra o. 1450, Kristus som verdensdommer, ranker og store blomster. – Altertavle i højrenæssance, sikkert af sa. Næstved-snedker som Ø. Egedes fra 1614, m. to søjler og opr. bemaling i det store midtfelt: fadervor, nadverordene og øverst et lille nadverbillede. Sengotisk † altertavle nævnt s. 867 1755. To figurer, Kristus og Josef af Arimathæa, i Nationalmus. Kalk og disk 1551, alterstager fra 1500t., alterkrucifiks o. 1700 m. elfenbensfigur på ibenholtskors. Romansk granitfont af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77). Lille prædikestol 1584 i ungrenæssance m. arkader. To klokker: 1) 1495 (Uldall. K. 109), 2) 1611 (Borchart Quellichmeyer).
Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.
Gotiske kalkmalerier fra o. 1450 i Flakkebjerg kirke.
Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 801–07.
På kgd. er begr. skolemanden C. C. Møller (se ndf.), † 1890 (mindetavle i marmor på kirkens mur).
Flakkebjerg ungdomshjem (indtil 1922 Flakkebjerg Institut), med et jordtilliggende af ca. 38 ha, er opret. 1836 af en 1830 dannet komité, der fandt støtte hos F. A. greve Holstein, og hvis formål var forbedring af moralsk fordærvet ungdom. 1836–90 var C. C. Møller forstander, 1907–23 Ludvig Beck. Elevantallet lå i mange år omkring 100, men er fra 1954 64, fordelt på de tre afdelinger Lillehjem, Storehjem og Nyhjem. Det samlede elevantal siden 1836 er ca. 3500. Bygn. nyopførtes efter en brand 1884, ombyggedes 1915–16 og på ny 1933. Til oplæring af de unge råder hjemmet over landbrug, snedker-, skomager- og skrædderværksted samt gartneri. – På hjemmet findes buste forestillende C. C. Møller (af Th. Stein 1886); i lunden er 1924 rejst en »kammeratskabssten«.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: Flakkebjærg Ungdomshjem 1836–1936. 1936.
I Skrivergården har der i tidl. tid været holdt ting, og arresterne har været her.
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 dysser, hvoraf de 2 har været langdysser, og en høj.