Fløng sogn

(Hvedstrup-F. kom.) omgives af Smørum hrd. (Sengeløse, Høje Tåstrup), Roskilde kbst. samt Himmelev, Ågerup og Hvedstrup so. Det ret jævne terræn er mod n. noget lavtliggende med flere moser (Enghave, Maglemose). Højeste punkt i so. er den isolerede bakke Bavnehøj (42 m) ved Fløng. Sa. hjørne af so. og et par åsrygge mod sv. (Langebjerg, 39 m) består af smeltevandsgrus, men derudover er jorderne gennemgående lermuldede. So. er skovløst. Den sydøstl. del, Ny Fløng, er bymæssigt bebygget og udgør en del af Hedehusene stat.by.

Areal i alt 1955: 1161 ha. Befolkning 1/10 1955: 1472 indb. fordelt på 439 husstande (1801: 359, 1850: 471, 1901: 477, 1930: 896).

I sognet byerne: Fløng (1259 Fløngi, o. 1370 Flyngæ, Flingæ; u. 1793?) m. kirke, gl. hovedskole (opf. 1878), forskole (opf. 1908), ny skole (1916) og moderne hovedskole (opf. 1957, arkt. B. Bendixen) m. bibl. (opret. 1923, 2200 bd.), kom.kontor (opf. 1950, udv. 1958), alderdomshjem (opf. 1952), forsamlingshus (1924) og idrætsplads; Ny Fløng – bymæssig bebyggelse, en del af Hedehusene stationsby, idet denne ligger dels i F. so., dels i Høje Tåstrup so. i Kbh.s amtrkr. Indbyggerantallet i bebyggelsen i F. so. var 1955 924 indb., fordelt på 287 husstande; fordelingen på erhverv var 1950 således: 30 levede af landbrug m.v., 388 af håndværk og industri, 50 af handel, 50 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 65 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv – Marbjerg (o. 1376 Madebyergh; u. 1795) m. Kbh. Vandforsynings pumpestat.; Soderup (1466 Sodrop; u. 1800). – Gårde: Grønnebjerggd. (12.9 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 245, grv. 157); Toftehusgård (12,1 tdr. hartk., 48 ha; ejdsk. 225, grv. 126); Haverbjerggård; Marbjergholm.

F. so., der sa.m. Hvedstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Himmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 421. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den teglhængte, hvidkalkede kirke, der ligger frit på en bakkeryg n. i byen, består af romansk skib, senromansk tårn, samt tre sengotiske tilbygninger: langhuskor, n.kapel og våbenhus ved s.døren. Skibet er opf. af frådsten på en skråkantsokkel, der er dobbelt på n.siden; omkr. vinduer og døre samt i gavltrekanten er anvendt kridtstenskvadre. Opr. har skibet haft to vinduer i hver langside; af disse ses endnu det vestre par, i n. tilmuret ved kapellets opførelse, i s. intakt, om end udvidet i lysningen. Allr. o. 1200 tilbyggedes det svære v.tårn, af s. 1122 kridtstenskvadre, der nu er skjult under et tykt lag cementpuds. Af stor sjældenhed er tårnrummets samtidige krydshvælv, det ældste i nogen landsbykirke i amtet, fornemt udformet med trekløverformede helstensribber, rundstave langs fødelinierne og konsolagtige dværgsøjler i hjørnerne. Den brede, rundbuede tårnarkade er formentlig ligeledes jævnaldrende med tårnet. Til den ligeløbende tårntrappe, der som vanligt i ældre tårne er indbygget i murlivet, var der opr. adgang gennem en lille, rundbuet dør i tårnrummets v.væg; denne tilmuredes i gotisk tid og erstattedes af en fladbuet udvendig dør. Tårnet synes fra forste færd at have været ganske lavt. Dets opr. afdækning kendes ikke, thi i slutn. af middelalderen forhøjedes det med munkesten og forsynedes med trappegavle, prydede med højblændinger. O. 1400 indbyggedes to fag enkle krydshvælv i skibet. Fra årh.s sidste halvdel stammer kapellet ud for skibets n.dør, af munkesten og med en rig blændingsgavl med kamtakker. Kapellet, der muligvis har tjent som våbenhus, blev i renæssancen indrettet til gravkapel, uvist for hvem, og der indbyggedes da et lavtsiddende grathvælv med sømme og topring af stuk; nu anvendes rummet til ligkapel. O. 1500 blev triumfmuren og det romanske kor nedrevet, og et langhuskor opførtes i forlængelse af skibet og med krydshvælv svarende til dettes; som byggeemne er anvendt kridtstenskvadre fra det gl. kor og triumfmuren, suppleret med munkesten. Langhuskoret har i s. to oprindelige, fladbuede vinduer og i ø. kamgavl med højblændinger. Det kønne våbenhus ved s.døren er middelald., af munkesten, men stærkt ombygget i nyere tid; i dets glatte gavlfelt er anbragt et solur af kalksten, leveret 1657 af Caspar Snedker (Lubbeke) i Roskilde. Et lille materialhus er i ny tid opf. i vinklen ml. tårn og våbenhus. – Alterbordspanel fra o. 1600. Altertavlen er et Roskilde-arbejde fra 1629 med bruskbarokke enkeltheder; i storstykkets midtfelt et korsfæstelsesmaleri fra 1948, kopieret efter alterbilledet i Hellested kirke. Kalk fra 1662 med fod fra o. 1625. Malmstøbte alterstager af sengotisk type fra o. 1550. Romansk granitdøbefont af Roskilde-type (Mackeprang. D. 405) med fontelåg fra 1657 af Caspar Lubbeke. Dåbsfad fra 1753 og dåbskande fra o. 1800, begge af tin. Rigt udskåret prædikestol i senrenæssance af Roskilde-mesteren Brix Michgell, med dydehermer på hjørnerne og relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag i storfelternes arkader; den opr. staffering fra 1617, af Jacob Maler fra Kbh., er for en stor del bevaret. Samtidig lydhimmel. Stoleværk fra Oluf Krogs værksted i Roskilde, meget lig denne snedkers stolestader fra 1581 i Svogerslev kirke. Præstestol fra o. 1640 med barok intarsia af Caspar Lubbeke; som ryglæn er anvendt dele af et panel fra o. 1600. Tilsvarende degnestol med årstallet 1640. Klokker: 1) fra 1445, med støbermærker og indskrift: »O rex glorie cu(m) pace help got sancte Claves«; 2) af Johannes Fastenowe 1516, med tre møntaftryk og samme indskrift som Hvedstrup-klokken fra 1521. – I våbenhuset mindetavle over sognets syv faldne fra treårskrigen.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 722–33

Fredede oldtidsminder: 2 høje, hvoriblandt den anselige Bavnehøj ved Fløng mølle. – Sløjfet: 5 dysser, hvoraf de 2 runddysser, og 5 høje; i en af dem fandtes en hellekiste med 3 flintdolke og højere oppe en grav fra ældre bronzealder.

Om tilhørsforhold jf. Hvedstrup.