Folby sogn

(Søften-F. kom.) omgives af V. Lisbjerg hrd. (Grundfør og Søften so.), Fårup, Sabro og Lading so., Skanderborg a. (Hammel so. i Gjern hrd.), Viborg a. (Skjød so. i Houlbjerg hrd.) samt Vitten og Haldum. Grænsen til V. Lisbjerg hrd. dannes af Lilleås brede smeltevandsdal, hvortil løber Haldum bæk på skellet til dette so., samt Norring Møllebæk. Den østl. del har en noget ujævn, kuplet overflade (højeste punkt 89 m (trig.stat.), Saksager høj 79 m), men mod v. flader terrænet mere ud (Tinning hede), og her ligger Tinning mose. Jorderne er mod ø. jævnt gode, mod v. af mere sandet beskaffenhed. So. er rigt på smukke skove, der danner en stor halvkr. mod ø., n. og v. (Norringure (*1508 Ore), Norring Vesterskov, Klapskov, Tinning skov, Sønderskov), hvoraf flere er rige på oldtidsminder, ligesom den mod sø. liggende Nørreris skov (1683 Norring Riis). Gennem so. går landevejen Randers-Skanderborg.

Areal i alt 1960: 2844 ha. Befolkning 26/9 1960: 1043 indb. fordelt på 294 husstande (1801: 615, 1850: 820, 1901: 1075, 1930: 1101, 1955: 1032).

I so. byerne: Folby (*o. 1220 Folby; u. 1803) m. kirke, forskole, alderdomshjem (opf. 1954–55, arkt. Theilgaard) m. 20 pl., F. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1873; 31/3 1962 var indskuddene 709.000 kr., reserverne 54.000 kr.) og forsamlingshus; Korsholm m. centralskole for F. og Søften so. (opf. 1935–36, udv. 1962), bibl. (for de sa. to so.; i tidl. forskole; opret. 1961; 3600 bd.) og andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1907); Norring (*o. 1319 Noringh; u. 1798) m. vandml.; Tinning (1386 Tennigh, 1386 Tynnyngh; u. 1802) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Tinning Hede; L. Folby; Hovmark; Højvang; Solkær; Risgårde (1573 Riis, 1579 Norring Ris); Mellemris (1688 Mellerriisz); Østerris (1688 Osterrysz). Lidt af stat.byen Hinnerup strækker sig ind i F. so. – Gårde: Nørreris; Folbygd.; Mariehøj.

F. so., der sa. m. Søften so. (i V. Lisbjerg hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngå so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 225. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk kor og skib m. senmiddelald. v.tårn, der ved en rest. 1864 (arkt. Kiilsgaard) fik nyt spir; samtidig opførtes et våbenhus i n. i st. f. det sdr., der nedbrødes. I de romanske afsnit, opf. af granitkvadre, er af opr. detaljer n.sidens to vinduer i skibet samt ét i koret endnu i brug, alle m. monolitte overliggere. I stengærdet ved kgd.s nv.indgang er indsat s. 239 tre monolitoverliggere og nogle kvadre fra s.sidens vinduer samt nogle kvadre mul. stammende fra n.dørens stik. I skibets s.mur spor af den tilmurede dør m. rundbuestik sat af granitkvadre. Tårnet, jævnbredt m. skibet, af munkesten m. granitkvadre udflyttet fra skibets v.gavl, har i n. en fladbuet, falset dør til en †fritrappe lige over hvælvet. S.sidens jernbogstaver og årst. 1780 hentyder antagelig til en rest. under grev Erhard Wedel-Frijs (se ndf.). Genrest. 1898 sa. m. hvælvene (arkt. Kiilsgaard jun.). Tårnrummet, m. høj spidsbue til skibet, er sengotisk overhvælvet ligesom kor og skib. – Altertavlen er et maleri (Kristus og synderinden) fra 1858 af T. M. Jensen, i nyere ramme. Nygotisk alterkalk og disk, stemplet for Joh. Emil Weng, Århus. Alterstager m. graverede våben og initialer for lydhimlens givere. I alterskrankens rankeværk er indsat kronede monogrammer for grev Erhard Wedel-Frijs og hustru Christine Sophie Wedel-Friis (jf. tårn). Romansk granitløvefont af type som Lyngå og Haldum (Mackeprang.D. 234). Nyere messing-dåbsfad m. midtskål. Dåbskande af tin o. 1850, stemplet for L. Buntzen. Bruskbarok prædikestol m. evangelistmalerier i storfelterne fra rest. 1898 (genrest. 1910). If. en nu forsv. indskr. (Pont.Atlas. IV. 208) skal altertavlen og prædikestolen m.m. være renoveret 1648, da Gabriel Acheleie var patron og Jacob Matthiesen biskop, og mul. stammer prædikestolen fra dette år. Lydhimlen i landlig renæssance, nok fra sa. værksted som Lyngå prædikestol m. fl., skænket 1636 af Pier Pedersen og Maren Munck, hvis våben og initialer findes på de øverste renæssance-stolegavle i n. og s. Stoleværket i øvrigt nyere, m. barokke ryglæn og indgangspaneler. Inventaret nymalet 1950–51 (H. Borre). Nyere lysekroner, den vestligste skænket af Frijsenborg-kirkernes arkt. Christen Kiilsgaard og hustru Caroline Margrethe, f. Rigtrup. Pulpitur m. orgel (F. Nielsen, Århus) fra 1895 og nyere præsterækketavle. Klokke m. ubehjælpsomt udf. indskr., støbt 3/4 1656 af Jørgn Hansøn, »i Peder Søfes amt« og m. bl.a. fru Mergret Rosenkrans’ navn. Gravsten, i tårnrummet: 1) Udslidt renæssance-sten m. navnet Karin Pedersdatter, boende i Folby, † 16–. 2) Forpagter på Norringgård og Frijsendal Søfren Olufsøn Frank, † 1707, opsat af hans efterladte hustru Doretea Nielsdatter Hiersing. I tårnets ydermure er indsat flere bondegravsten af granit, hvoraf kan læses: 3) To børn, MAD og MAD, 1731 og 17–. 4) Anders Nielsen Dal, † 1736, »og hans kunne« Kiesten Jensdatter, † 1728. 5) MNS MSGK, 1788, antagelig for Mons Nielsen (af Ris), † 1788, og Maren Sørensdatter (JySaml. 3. Rk. VI. 414 ff.). 6) En barok sten genanvendt 1840. 7) En gravsten fra o. 1844? 8) På kgd. ligger en klassicistisk gravsten, genanv. o. 1905.

På kgd. er begr. arkt. Christen Kiilsgaard, † 1887.

1579 mageskiftede kronen noget af kronens og kapitlets gods i Norring by og N. Ris, samt kronens rettighed i en jordegen gd. i N. Ris til Anne Skram til Lyngbygd. († 1612). Hendes brors datterdatter Marie Below til Hostrup solgte 1647 N. by og mere gods til hr. Oluf Parsberg til Jernit, det sen. Frijsenborg, til hvilket grevskab godset derefter hørte. N. Ris udpeges af folkesagnet som Niels Ebbesens gd. Nørreris, jf. ndf. (Hans Ellekilde. Folkesagnene om Niels Ebbesens Hjemsted, AarbAarh. 1940, 56–77, jf. smst. 140–68 og 1956. 81–83. Regnar Knudsen. Niels Ebbesen, smst. 1940. 140–68).

Norringris Hovgård, delt i 2 fæstegde, brændte 1842 og genopførtes som én ejd., Ris Hovgård (nu Nørreris), ca. 600 m n.f. den gl. plads.

Norringgård var længe forpagtergd. under Frijsenborg. Den oprettedes af 7–8 øde gde, men 1683 resolverede kongen, at den ikke kunne regnes for en privilegeret hovedgd. 1688 fik grev Niels Friis dog kgl. bevilling på at stalde øksne på den. 1762 blev N. nedbrudt og jorderne (26 tdr. hartk.) overladt til bønderne i Norring by.

Indtægten af Folby kirke henlagde bisp Ebbe o. 1220 til et præbende ved domkirken i Århus. En gd. i F. skødede Asser Rampe 1306 til et alter smst.

Niels Jensen af Tinning nævnes 1386.

På Folby Enemærke, i grænsen ml. ager og eng, findes en hellig kilde, Hårrekilde el. Haraldskilde (Schmidt.DH. 146).

Ved Hovmark nø.f. Norring har ligget en landsby Knistrup (1573 Knistrup). Af forsv. gde i so. anføres Sporre (1573 Sparris Jordt, 1585 Sporre, Spurre) og Jensgård (1573 Jensgaardt).

Ved gravning i Tinning skov nær ved Hinnerup fandtes 1883 160 hanseatiske witten, nedlagt ca. 1405.

Litt.: Aarb. 1886. 149 nr. 29. Nord.Num.Årsskr. 1942. 134 nr. 25.

I Skovbrynet, nordligst i Nørreris Skov, ligger det sagnomspundne Voldsted, hvortil Traditionen har knyttet Niels Ebbesens Navn.

Voldstedet er temmeligt ødelagt ved Afgravninger. Det har bestaaet af en vel oprindeligt nærmest kvadratisk, ca. 3 m høj Borgbanke omgivet af tørre Grave. Anlægget er delvis indgravet i det mod N. vendende lille Bakkehæld. Den nordl. Del af Midterbanken er sløjfet og udjævnet i den foran liggende Grav, som dog anes i Marken. Ved en Udgravning, som Grevinde Thyra Frijs 1870 lod foretage i Banken, er paavist en Kampestensgrundmur lagt i Mørtel, 6,3 m lang og 1,3 m bred, muligvis Rester af det Taarn, som sikkert har staaet paa Banken. Efter sin Type maa Anlægget betragtes som tidligt- eller højmiddelalderligt.

Paa Voldstedet staar en malerisk, stor, gammel Eg, »Niels Ebbesens Eg«, ved hvilken Niels Ebbesen if. Sagnet skal have bundet sin Hest. Endv. Staar der en Sten med hans Navn og Aarst. 1340 og 1945. Den skal opr. være anbragt der af nogle Disciple fra Aarhus Kathedralskole.

Et svært, kampestenssat Dige løber fra Voldstedet mod S. gennem Skoven og danner Skel mellem Ristrups og Frijsenborgs Skove og mellem Sabro og Folby Sogne. Umiddelbart Ø.f. Voldstedet laa indtil Midten af 1800t. en Bondegaard.

Litt.: HistTidsskr. 5. Rk. V. 467, 6. Rk. II. 647 f. og III. 104f.; Aarb. 1903. 85 f., Ill. Tid. 1/2 1877.

I Tinning Skov ses Spor af gammel Bebyggelse, der for en Del strækker sig ind i Vitten og Skjød Sogne. Der findes Agerrender, Diger og Syldsten af Bygn. Traditionen nævner to nedlagte Landsbyer, Knistrup og Skivgårde. Knistrup, jensgård og Sporre omtales allr. 1585 som øde, da de tillige med andet Gods af Kronens solgtes til Jørgen Frijs til Favrskov.

Skove: Henved en fjerdedel af arealet er dækket m. skove, der alle tilhører godset Frijsenborg (jf. Hammel so. i Skanderborg a.), således Norringure, i alt 406 ha, m. Norring Vesterskov, en del af Klapskov, en del af Tinning skov og en del af Sønderskov. Endv. er der de isolerede skove Folby Enemærke, 51 ha, og Nørreris skov, 87 ha. Tobaksegen ved Tinning måler 4,6 m i stammeomfang.

Fredede oldtidsminder: En 50 m langhøj og 37 høje, de fleste velbevarede, alle i Frijsenborgs s. 241 skove: Norringure, Vesterskov og Nørreris skov. – Sløjfet el. ødelagt: 19 høje, hvoraf de 13 lå i en gruppe sv.f. Norring.

I F. so. fødtes 1864 rigsarkivaren og historikeren L. Laursen.

Litt.: Povl L. Povlsen. Damsstenen, AarbAarh. 1908. 62–64. Sa. Hedeopdyrkning paa Frijsenborgegnen, ØstjyHj. 1936. 64–66. Sa. Mark-Fællesskabets Ophævelse og Jordernes Udskiftning i Foldby So., smst. 1943. 74–81 Aug. F. Schmidt. Folkeskribenten Peder Jæger, smst. 1946. 135–43.