(Ullits-F. kom.) omgives af Viborg a. (Vester Bølle so. i Rinds hrd.), Ullits og Alstrup so., Risgårde bredning samt Strandby og Farsø so. Det ujævnt bakkede land ender i v. i indtil 25 m høje klinter fra stenalderen, foran hvilke der er en strimmel hævet havbund, Dollerup strand. Langs n.grænsen, hvor Møllebæk og Stistrup å danner skel til Farsø og Strandby, sendte stenalderhavet en fjord ind i land forbi Løjenkær. Ved kysten en del mindre plantager. Gennem so. går jernbanen Nibe-Hvalpsund (Ullits stat.) samt landevejene Viborg-Løgstør og Nibe-Hvalpsund.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 1224 ha. Befolkning 1/10 1955: 483 indb. fordelt på 141 husstande (1801: 123, 1850: 206, 1901: 318, 1930: 521).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Fovlum (*1446 Folum, 1464 Fowlom; u. 1795) m. kirke; Dollerup (1466 Doldrop; u. før 1805); Stistrup (1442 Stistrop, 1466 Stigstrop; u. 1787); Stistrupgde; Ullits Stationsby (hvoraf en mindre del i Ullits so.) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 186 indb. fordelt på 64 husstande; i den i F. so. beliggende del af stationsbyen; i hele Ullits Stationsby var fordelingen efter erhverv 1950 flg.: 43 levede af landbrug m.v., 117 af håndværk og industri, 40 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. Ullits-Fovlum centralskole (opf. 1961, arkt. Fischer, Lemvig), bibl. (i sparekassebygn.; opret. 1917; 2400 bd.), missionshus (opf. 1924), kom.kontor, lystanlæg (Egelund) m. genforeningssten, afholdshotel, Ullits Sparekasse (opret. 1874; 31/3 1960 var indskuddene i sparekassen 5,3 mill. kr., reserver 319.000 kr.), mejeri (opret. 1909), jernbanestat., posteksp. og telf.central. Ved Dollerup strand har Vesthimmerlands K.F.U.M. og K. helårslejr (opf. 1948).
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
F. so., der sa. m. Ullits so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ullits so. So. udgør 5. udskrivningskr., 344. lægd og har sessionssted i Farsø.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den højtliggende, kullede kirke består af romansk skib og kor m. halvrund apsis samt våbenhus i n. fra 1879. De anselige romanske bygningsdele, der har fladt loft, er opf. af velhugne granitkvadre, blandt hvilke en del har stenhuggerfelter, på en høj, kraftigt profileret sokkel. Af opr. enkeltheder er bev. apsisbuen og den brede korbue, begge m. enkle kragbånd, apsidens ø.vindue, der har rundstav langs kanten, samt korets n.vindue, der mod sædvane har bue af kilesten, og skibets to portaler, af hvilke den nordre er i brug. Begge portaler er rigt udformede, med halvsøjler på hjørnerne og rundstave langs kanten af rundbuefelterne; på den tilmurede s.portals tre øverste stiksten er hugget forkroppen af et vilddyr ml. to bevæbnede mandslinge (Mackeprang. JG. 19). I dørens tilmuring sidder en kvader med skaktavlmønster. De to romanske n.vinduer i skibet er genindsat i ny tid; de har monolitoverliggere med falske fuger, som imiterer kilestik. I det østre kirkegårdsdige ligger endnu en romansk vinduesoverligger. Våbenhuset er opf. af røde munkesten i nyromanske stilformer. – På skibets ø.væg konstateredes 1888 spor af malede dekorationer fra o. 1500 (MagnPet. K. 48). – Alterbordspanel fra o. 1600. Stor renæssancealtertavle fra 1633; i topstykket opr. passionsmalerier, i storfeltet nadverbillede af Johs. Th. Madsen 1945, kopieret efter alterbillede i Vester Bølle kirke, Rinds hrd. 1600t.s alterstager af malm. Romansk granitdøbefont m. bred, profileret munding og lysehul på randen. Dåbsfad af Nürnberger-arbejde o. 1550 m. paradis-relief i bunden. Prædikestol fra slutn. af 1500t. m. opgang gennem triumfmuren; storfelternes evangelistportrætter er moderne kopier. Gedigent nygotisk stoleværk fra 1900. If. udskårne indskrifter på gesimsfrise fra ældre vægpanel, der stadig sidder langs skibets vægge, blev et sæt mandsstole 1682 skænket af Jacob og Søren Christensen i Fovlum for den gæld, kirken skyldig blev anno 1678 til salig Niels Jensen i Fovlum, og kvindestolene forfærdigede 1690 på kirkens bekostning. Series pastorum i skibet. Nyt kirkeskib. Orgel i v.enden. Fem sjældne gravtræer fra 1600t., der til 1872 lå i kirkens gulv, er nu ophængt i våbenhuset. Et epitafium over præsten mag. Christen Stistrup, † 1712, er nu forsvundet. Stålklokke i klokkestabel på kgd. – If. Pont.Atlas har der bag alteret stået tre kister, af hvilke de to mentes at indeholde ligene af to præster fra den tid, da præstegården lå i Dollerup, nemlig hr. Morten, der druknede i Limfjorden (o. 1565) og hans efterfølger hr. Mads, der o. 1570 blev halshugget i so. på et sted midt ml. de to kirker. De to kister, som sidst stod her, og som 1877 blev nedgravet på kirkegården, rummede dog ligene af en mand og en kvinde, formentlig præsten Poul Christensen Ullits, † 1676, og hans hustru. Når sagnet fortæller, at rigsråd Jørgen Lykke til Bonderup (Lerkenfeld) havde fået herredstingsdom over hr. Mads, fordi denne fra prædikestolen havde lastet Jørgen Lykke for at have taget Dollerup Mølle fra præstegd. og nedbrudt Svingelbjerg kirke (Vester Bølle so.) for at bruge stenene til opførelsen af Bonderup, er dette dog urigtigt. Hr. Mads blev vel henrettet, men det var snarest p.gr.af hans katolske sympatier og for fornærmelser mod regeringen, efter at han først var dømt ved gejstlig ret (Kolderup-Rosenvinge. Gamle Domme III. p. XI ff. H. Heilesen. Hr. Mads i Fovlum, HimmerlKjær. 1954. 292–301). Sagnet om hr. Mads er anvendt af Blicher i novellen »Vinhandleren og Herremanden« 1842 og af Thit Jensen i »Jørgen Lykke« 1931.
Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.
Litt.: E. Haugsted. Himmerlandske Kirker, HimmerlKjær. 1932. 174–81.
En fru Berete boede 1568 i Fovlum.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
I so. en hellig kilde, Brudekilde, (Schmidt. DH. 137).
Skove: Spredt i so. en del plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf flere er anselige, således de to Hvamhøje s.f. Stistrup, en høj v.f. Fovlum og en s.f. Dollerup. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse (på kgd., sløjfet 1872), en jættestue, en langhøj og 46 høje. I en stendynge i en sløjfet høj ved Stistrup fandtes en tyndnakket økse og en kraveflaske.
Ved F. er fundet en stengrav fra ældre romersk jernalder med to lerkar.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.