Harre sogn

(Hjerk-H. kom.) omgives af Roslev og Hjerk so., Harre vig og nor samt Vile, Nautrup, Durup og Tøndering so. Mens den østl. del er et jævnt bølget og ganske frugtbart landskab, er den vestl. del mere kuperet og af en ret sandet beskaffenhed. De tidl. omfattende hedearealer i denne del er dog efterhånden forsv. takket være opdyrkning el. beplantning. På skellet til Vile so. ligger den inddæmmede og tørlagte Harrevejle, der gennemstrømmes af Harre å.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1081 ha. Befolkning 26/9 1960: 496 indb. fordelt på 141 husstande (1801: 193, 1850: 261, 1901: 443, 1930: 471, 1955: 478).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Harre (*1386 Harre, 1488 Hare; u. 1788) m. kirke, forskole (opf. 1905), so.bibl. (i skolen; opret. 1930; 2900 bd.), forsamlingshus og filial af Skive Sparekasse; Sønderup (*o. 1340 Sintorp, 1610 Offuer-, Neder Søndrup; u. 1788); Dalstrup (*1386 Dalstorp; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Harre Bjerg. – Gårde: Sønderupgd.; Harregd. (1524 Harregardt); Østergd. (1610 Østergardt).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

H. so., der sa. m. Hjerk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 295. lægd og har sessionssted i Skive.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk skib og kor samt to nyere tilbygninger, tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske kirke er af granitkvadre på sokkel med skråkant. Et opr. vindue på n.siden er tilmuret. N.døren er omdannet og i nyere tid tilmuret. S.siden er omsat 1886 og s.døren forsvundet. Korbuen, m. profilerede kragsten, er mul. omsat under en restaurering af det indre 1888. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet, af mursten, med fire spidsgavle og skiferklædt spir i midten, er opf. 1869 (arkt. Jul. Tholle) i st.f. et sengotisk tårn af egnens alm. form. Tårnrummet tjener som forhal, og det tidl. våbenhus, en murstensbygn. fra 1800t., er 1931 omdannet til ligkapel. Kirken, der sidst er restaureret 1951–52, står i blank mur og er delvis tækket med bly. – Alterbordspanel med malerier (dyder) fra 1617. Altertavle i renæssancestil med maleri (den korsfæstede); istandsat 1952. Romansk granitdøbefont af vestjy. (tybo-) type (Mackeprang. D. 160. 187). Dåbsfad af Nürnbergtype fra o. 1550. Prædikestol i renæssancestil fra 1621 med staffering fra 1715 (istandsat 1952). Nye stolestader. På skibets n.væg en krucifiksgruppe i barokstil. Et orgel på fire stemmer (Th. Frobenius & Co. 1947) er anbragt på et pulpitur over forhallen. Klokken er støbt 1447 af mester Petrus, borger i Randers (Uldall. K. 158). En i forhallen ophængt kårde hidrører formentl. fra en officersbegravelse. En middelald. gravsten med kors ligger under ligkapellets dør.

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

Sv.f. Harre kirke i bakket terræn nær ved Harre vig ruinen af Frue Kirke, en ca. 21 m lang romansk bygn. bestående af kor og skib. De bev. fundamenter undersøgtes 1929. Kirken har overvejende været af granit, men mursten forekommer; i koret fandtes rester af et munkestensgulv. En hulvej ved ruinen kaldes Kapeldalen og bakkerne deromkring Kapelbakkerne (se JySaml. II. 108f., III. 409f.).

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

Peder Nielsen af Sønderup nævnes i 1340erne; 1420 lagde hr. Niels Krabbe sine gde Over- og Neder S. til det af ham indstiftede alter i Dueholm kloster.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

I so. nævnes tidligere gden Søgård (1610 Søegaardt).

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

s. 186

I H. vig opdagedes den første østersbanke 1851. – Lysen havn ved Lysen odde var i 1600t. og 1700t. et benyttet udskibningssted, som Skive købstad klagede over (AarbSkive. 1909. 84 ff.).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: V.f. Harre by flere mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: 15 høje, hvoraf de 10 ligger i 3 grupper ml. Harre og Dalstrup; 4 af disse er anselige; det samme gælder Lynghøj v.f. Harre. Dernæst er der ved H. vig fredet to ovale jordvolde, der antagelig har været »nøst« (bådeskure) til vikingeskibe. – Sløjfet el. ødelagt: 73 høje, der hovedsagelig har dannet en bred stribe gennem so.s midterste del.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Ramskou i Aarb. 1960. 168–73.