Heden sogn

(H. kom.) omgives af Gestelev, Vantinge, Hillerslev, Sdr. Broby og Allested so. samt Odense amt (Nr. Søby so. i Åsum hrd.). De temmelig jævne jorder i so.s vestl. del er overvejende lermuldede og sænker sig ned mod Køllenbjerg mose, ved hvis rand Køllenbjerg hæver sig til 42,6 m. Den mere småkuperede og noget højere liggende østl. del (højeste punkt 56,3 m) er derimod fl.st. noget sandet el. gruset. Der er ingen større skove, men et par små skovpletter. Gennem so. går landevejen Odense-Fåborg.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 770 ha. Befolkning 7/11 1950: 398 indb. fordelt på 103 husstande. (1801: 204, 1850: 309, 1901: 350, 1930: 422). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 245 levede af landbrug m.v., 60 af håndværk og industri, 35 af handel og omsætning, 2 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv, 48 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Heden (*1175 Hetby, Hethium, 1498 Heden; u. 1799) m. kirke, skole (indtil 1885 centralskole fælles m. Vantinge, omb. 1938, arkt. Albretsen) m. sognebogsaml. (opret. 1926, 1300 bd.), forsamlingshus (A/S, opf. 1914), stadion og vandværk (anl. 1949). – Gårde: Hedengård (opr. 86 ha) udstykket 1936; hovedparcel, 17 ha, børnehjem 1936–52; Grønnegd.; Blommekærgd.; Ensomhed.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nr. Søby eet pastorat i Bjerge og Åsum hrd.s provsti, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 14. lægd og har sessionssted i Ringe.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en hvidkalket sengotisk murstensbygn., der består af tårn i v., skifertækket langhus og tresidet afslutning i ø. Langhusets østl. del er formentlig ældst, idet begge dørene sidder s. 766 omtr. midt på sidemurene; kun den sydl. af dørene er endnu klart synlig. Den formodede v.forlængelse har sokkel af svære syldsten. I korslutningen ses spor af (nu tilmurede) små og højtsiddende fladbuede vinduer. Tidl. havde kirken et lavt bindingsværkstårn foran v.gavlen samt et våbenhus foran n.døren. I det indre er koret overhvælvet og ved spidsbuet arkade adskilt fra skibet. Ved en rest. 1886–87 blev et nyt tårn bygget, ligesom våbenhuset blev nedrevet, og tårnrummet indrettedes til forhal. Ved sa. lejlighed forhøjedes kirkens sidemure m. en ny gesims, og kirken fik nye, store spidsbuede jernvinduer. Alle nye partier er opf. m. små, gule sten. 1911 opdagedes under koret en lav gravkrypt m. kister (af ukendt oprindelse). Kirken fik nyt træloft 1935.

Jan Steenberg dr. phil.

Smuk, senbarok altertavle fra slutn. af 1600t. m. snoede søjler, evangelistfigurer og indsat maleri: opstandelsen, malet af A. Dorph 1877. Sengotiske alterstager. Romansk røgelsekar m. runeindskr., fra Jacob Røds værksted i Svendborg, i Stiftsmus. (DRun. nr. 174). Romansk granitfontekumme (Mackeprang. D. 111) på ny fod. Ny prædikestol af moseeg. Sengotisk skab fra 1523 i Nationalmus. To klokker, den ene støbt 1696 af Daniel Hinrich Gredener i Lybæk, den anden omstøbt 1903. En del barokke kistebeslag fra en muret begravelse under koret er opsat på en trætavle på v.væggen.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

På kgd. er begr. landmanden F. Hempel Syberg, † 1929.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Hedengård er opstået midt i 1800t. ved sammenlægning af to gde. 1890 solgte propr. C. E. Suhr den til propr. Anton Hansen, hvis enke fru Klara Hansen overtog H. efter hans død 1911. 1936 blev gden delvis udstykket.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 265 f.

S.f. Heden ligger det tæt bevoksede Voldsted Voldhave, bestaaende af en lille rund Borgbanke med jævn Topflade omgivet af en nu tør Voldgrav. NV. og SV.f. denne Banke, skilt fra den ved den omtalte Voldgrav og i øvrigt isoleret ved omgivende Lavninger, ligger to Højninger, der synes at være delvis naturlige. I den runde Midterbanke er fundet Murbrokker og sammensmeltet Jern og Kul. P.Gr.af den tætte Bevoksning er det vanskeligt at faa et helt paalideligt Billede af Anlæggets Karakter.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i so., men der er fundet adsk. stenoldsager.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Midt i Heden by ved Kirkealleen velbev. bystævne. Stenene er stillet enkeltvis i en rundkreds. 1945 er der plantet roser og prydbuske udenom.

Etatsråd Fr. Hein til Stensgård og Grubbesholm oprettede 1740 et hospital med kirkeladen i H. som bolig for 4 fattige. 1787 overgik det til Brahesminde (fund. 1/11), er nu overtaget af menighedsrådet som bolig for graver og ringer.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: FynskHj. 1930. 89–93.