Helstrup sogn

(Ø. Velling-H.-Grensten kom.) omgives af Grensten og Ø. Velling so. samt Sønderlyng hrd. (Ålum og Tånum so.). Grænsen til Sønderlyng hrd. følger Nørreå, mens Ellebæk skiller det fra Ø. Velling so. I stenalderen nåede havet fra Randers fjord helt ind til foden af den tidl. tunneldals skrænter, og terrasserne mangler. Omkr. Ellebæk ligger Gudenåens lave, senglaciale terrasse fra den tid, da denne gennem Nørreå havde afløb til Skalsåen. Det storformede morænelandskab har mod v. s. 396 lermuldede, mod ø. derimod mest sandede jorder, og her ligger en mindre plantage. Gennem so. går den sydl. landevej ml. Randers og Viborg.

Areal i alt 1960: 788 ha. Befolkning 26/9 1960: 220 indb. fordelt på 61 husstande (1801: 123, 1850: 177, 1901: 195, 1930: 229, 1955: 229).

I so. byen: Helstrup (*1216 Helfsdorp, 1453 Hælstrop; u. 1791 og 1798) m. kirke, forsamlingshus (opf. 1900, udv. 1920), sportspl. og telf.central. – Gårde: Anesminde; Hedegd.; Martinsminde; Kringelgd.

H. so., der sa. m. Øster Velling og Grensten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Velling so. So. udgør 4. udskrivningskr., 528. lægd og har sessionssted i Randers.

Den lille, kullede og teglhængte kirke ligger hegnet af gl. kampestensdiger på en banke m. stejlt fald mod s. og v. De opr. dele er romansk kor og skib af granitkvadre på skråkantsokkel; dertil føjet underdelen af et senmiddelald. v.tårn samt et nyere våbenhus ved n.siden. Af opr. enkeltheder er bev. et tilmuret cirkelvindue i korgavlen, et lille, helt urørt romansk vindue i korets n.side og et nu tilmuret vindue i skibets n.side. I korets s.mur skimtes et s.k. spedalskhedsvindue (nu delvis dækket af en stor 1600t.s ligsten). Alle spor af s.døren er nu forsv., mens n.døren, m. indfatninger af rundstave og skråkantkonsoller under granitoverligger, stadig er i brug. Et v.tårn fra den sen. middelalder, opf. af granitkvadre forneden og teglsten foroven, er sen. – i hvert fald før 1768 – afbrudt til skibets højde; murværket er delvis fornyet m. små sten; herom vidner årst. i jernankre på v.gavlen: 1843 samt forbogstaverne O.F. Ombygninger vides foretaget 1875–77, mul. en omsætning af kvadrene i sdr. sidemur. I det indre, s. 397 der dækkes af bjælkelofter, er korbuen i sen. tid udv. På et muret alterbord står i en nygotisk egetræsramme fra o. 1840–50 et samtidigt altermaleri, Kristus i Emaus. Romansk løvefont m. bladornamenter (Mackeprang. D. 272f.); lille nederl. dåbsfad fra 1600t. Prædikestolen i renæssance m. skåret årst. 1609 har koblede ioniske søjler m. bosserede prydbælter og pilasterbårne arkader i felterne m. indlagt stjernemønster. Stoleværket, der for største delen stammer fra sidste rest. 1952, har bev. to gl. gavle m. forbogstaverne ILS og APD samt årst. 1699. Den skriftløse klokke i en stabel på kgd. er fra den sen. middelalder (Uldall. 53). Ved en istandsættelse af kirken 1952 (arkt. S. Vig-Nielsen) blev bl.a. tårnrummet ved en spidsbuet arkade sat i forbindelse m. skibet.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren Søren Kjær († 1893).

Velbyrdig mand Las Jonsen af Helstrup nævnes 1453 og 1455. Fra 1473 nævnes Johan Pors i H.; 1482 pantsatte han en gd. i H. til bispen i Århus, men boede også 1483 i H. Det er vel også ham, der som Pors i H. nævnes frem til 1488. 1750 blev Helstrupgård (10, 8 og 118 tdr. hartk.) af Hans Adolf Høeg solgt til forvalter Chr. Kollin.

I en fordybning mellem bakkerne og kæret ø.f. vejen fra H. mod s. findes helligkilden Helligvæld (Schmidt. DH. 139).

En befrielsessten står i byen.

Skove: Kun lidt skov. 22 ha hører under gden Helstrup Østergård.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en hellekiste, 6 høje og en grav fra ældre romersk jernalder; en af højene, Jabildshøj, var anselig. I hellekisten fandtes en økse, et lerkar og en del ravperler.