Holmans herred

Sognene: Gauerslund, Vinding, Mølholm, Skærup, Smidstrup, Pjedsted, Gårslev.

Holmans herred omgives af Vejle fjord, Elbo, Brusk og Jerlev hrdr. samt Vejle kbst., og det strækker sig fra Vejle fjord i n. til Sdr. Vilstrup i s. og fra Elbodalen i ø. til Viuf i v. Det ofte højtliggende, af ådale dybt furede moræneplateau står med stejle, skovklædte skrænter ned mod Vejle fjord.

Herredets areal udgjorde 26/9 1960: 13.258 ha, deraf landbrugsareal 10.145 ha og vandareal ca. 110 ha. – Indbyggerantallet var 26/9 1960:13.030 indb. fordelt på 3432 husstande (1801:3187, 1850:5396, 1901:7136, 1930: 10.142, 1955: 12.600). – Husdyrholdet var juli 1962: 339 heste, 11.560 stk. hornkv. (deraf 4694 malkekøer), 23.122 svin og 105.794 høns.

I kirkelig henseende udgør Holmans hrd. sa.m. Elbo og Jerlev hrdr. Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti (Haderslev stift) m. i alt 16 pastorater.

Holmans herred nævnes ikke i ValdJb. og var opr. sikkert en del af Jerlev hrd., hvorunder Gauerslund opføres i ValdJb. Det forekommer første gang *1329 og kaldes da Holmbomotherrit, 1340 Holmbomot hrd. Efterleddet mot betyder forhandlingsmøde el. ting, forleddet er et indbyggernavn holmbo, anvendt om beboerne på de holme, som denne egn måske tidl. har bestået af.

Tiufkær, Håstrup og Rønshave i Smidstrup so. hørte opr. til Brusk hrd., mens Follerup og Follerup Mølle i Herslev so., Brusk hrd., har hørt til Holmans hrd.

Hrd. blev 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, forenet m. Elbo og Brusk hrdr. 26/12 1718 blev denne jurisdiktion en del af det nyoprettede Koldinghus birk. Ved dettes nedlæggelse 30/11 1770 kom de tre hrdr. på ny til at udgøre en,selvstændig retskr. 13/6 1771 blev fem so. af Brusk hrd. dog lagt herfra til Jerlev, Anst og Slavs hrdr., og 1871 blev Eltang og Viuf so. i Brusk hrd. lagt under Nr. Tyrstrup el. Kolding hrd. 1919 blev de tre hrdr. en del af retskr. nr. 44 sa. m. Fredericia kbst., fra 1956 retskr. nr. 50. Ved lov af 21/3 1956 blev Vinding overført til retskr. nr. 46, Vejle kbst. m. m., fra 1957 har dette so. været en del af Vejle byret. Holmans hrd. blev 1919 en del af politikr. nr. 33, Fredericia kbst. m.m. 1956 blev Vinding so. afgivet til politikr. nr. 39 for Vejle kbst. m.m.

Fra gl. tid synes tingstedet at have været i Gauerslund so. På Børkop mark findes Tingskov, på Børkop og Brøndsted Vestermark 1683 Ting(s) krogs fald. På Gauerslund Søndermark Tingvejs agre og Ravnsbjerg skifte. På Brøndsted Nørremark nævnes Tingsti agre. 1638 blev tinget holdt i en skov, kaldet Bjergkrog, s.f. Hvilsbjerg og Andkær. Stednavnet Tinghusene er minde herom. Ved de tre hrdr.s sammenslutning blev det bestemt, at det fælles ting skulle være ved Herslev. Tinggården i Herslev nævnes 1695, et tinghus 1706. Koldinghus birketing holdtes i Viuf, i det s.k. gevaltigerhus, der var bygget 1705. 18/8 1741 blev det flyttet til rådhuset i Kolding. Fra 1770 har tingstedet været i Fredericia.

Holmans hrd. i Almind syssel hørte fra middelalderen under Koldinghus len, fra 1660 Koldinghus a. 1796 blev det en del af det i h. t. resol. af 4/9 1793 og 27/5 1796 oprettede Vejle a.

Hrd. hørte fra gl. tid til Ribe stift. 1922 blev det en del af det nyoprettede Haderslev stift. Det var et særskilt provsti, indtil det ved reskr. af 4/5 1804 blev forenet m. Elbo hrd. 1817 indgik det i Vejle a.s provsti, som opløstes 1833 i h. t. kgl. resol. af 8/11 1828. Derefter udgjorde Holmans hrd. sa. m. Elbo, Jerlev og Brusk hrdr. et provsti indtil 1900, da det ved resol. af 5/4 blev delt. Det ene af de nye provstier omfattede Holmans, Elbo og Jerlev hrdr.

Litt.: Valdjb. II. 69f. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 212, 321. Henrik Larsen smst. 97. P. Eliassen. Historiske Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 134f. J. J. Ravn. En hist.-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder. 1919. 187. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 181–94. Præsteindberetn. fra 1638, DSaml. 2. Rk. IV. 76. J. J. Ravn. Et Syn over Broer og Vejle i H. Hrd., AarbVejle. 1932. 171–77.