Humlum sogn

(Resen H. kom.) omgives af Venø sund og Struer bugt, Struer kbst., Resen so. samt Nissum bredning og Oddesund. Det gennem erosion udformede bakkeland, der kulminerer i Bavnehøj m. 47 m, danner adsk. steder stejle skrænter ned mod Limfjordsvigene, mest udpræget ved Nissum bredning, hvor Toftum Bjerges udflugtssted delvis ligger i so. Mod n. falder terrænet af mod den af krumodder skabte marine forlandsdannelse, hvori det nu kultiverede strandengsparti Sundkær ligger. Ved Bremdal strand ud mod Struer bugt findes både permanent bebyggelse og sommerhuse foruden campingplads og badestrand, og n. herfor rager en lang, spids odde (Kleppen) frem mod Venø, og over det smalle sund er der færgeforbindelse til denne ø. Gennem so. går jernbanen Struer-Thisted (Humlum stat.) og hovedvej A 11, der begge fører frem over det lave oddeparti mod n. til den 1938 indviede, 472 m lange Oddesundbro, der spænder over det her kun 500 m brede Oddesund.

Areal i alt 1962: 1499 ha. Befolkning 26/9 1960: 1343 indb. fordelt på 381 husstande (1801: 303, 1850: 368, 1901: 785, 1930: 993, 1955: 1359).

I sognet Humlum kirke (*o. 1186 Humla, 1330–48 Humlum) m. præstebol.; Humlum Stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 482 indb. fordelt på 152 husstande (1930: 392, 1955: 548); fordelingen efter erhverv var flg.: 65 levede af landbr. m.v., 219 af håndv. og industri, 63 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 47 af formue, rente, understøttelse m.v.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. missionshus (opf. 1886), forsamlingshus (opf. 1908, arkt. Andersen), centralskole (ved hovedvejen lidt s.f. byen; opf. 1953, arkt. Fischer og Hempel), kunstudstilling (i gl. skole), alderdomshjem (påbeg. 1964), Spare- og Laanekassen for Resen og Humlum So. (opret. 1871; 31/3 1963 var indskuddene 1.966.000 kr., reserverne 208.000 kr.), filial af Struer Bank, kro, mejeri (privat), sportsplads (n.f. byen), jernbanestat. og posteksp.; Oddesund Syd m. fiskerihavn, fyr (på Grisetå odde, tårn, 10 m højt, opf. 1909, m. hvidt, rødt og grønt lys m. formørkelser), fiskemelfabr. og motel; Bremdal (1688 Bramdall Huus) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 375 indb. fordelt på 98 husstande (1955: 294); fordelingen efter erhverv var flg.: 11 levede af landbr. m.v., 219 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 70 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 27 af formue, rente, understøttelse olgn.: 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – villa- og sommerhusby (forstad til Struer) dannet ved udstykning af gården B., hvis bygninger nu er sommerrestauration, m. campingplads. – Saml. af gde og hse: Nørgd. Hse (*1577 Nørgaard); Bredalsgd. (1574 Bredalsgaard; u. 1811) m. grusgrav; Ørskov (1587 Ørschouf); Brejnholt Hse (u. 1791). – Gårde: hovedgd. Strandbjerggd. (*1416 Strandbygard, 1475 Strandbyeregordt; 14,7 tdr. hartk., 168 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 672, grv. 250); Brejnholt (1578 Breyndholt; 12,2 tdr. hartk., 95 ha; ejdv. 450, grv. 182); Vejbjerggd. (1638 Weyberg); Nørbak (1664 Bache); Skov (1582 Thougvadskof); Gottrup (1614 Gottrup); Kær (1547 Kier); Tagd. (*1483 Tagwadt); Gadegd. (1574 Gadgaard, 1614 Paa Gade); Brunsgd. (1582 Brundtzgaard); Ryttersgd. (1688 Ryttersgaard); Ø. og V. Klostergd. (1558 Clostersgaard, 1582 Clostergaard); Bramstrup (1574 Bramstrup); Bjerg (1582 Bierre); Avnsbjerg (1664 Auindsborg, 1683 Aandsbierg); Vognsgd. (1582 Vogensgaard); Kirkeby (1582 Kirckebye); Bassedal (*1485 Baszidall); Nr. og Sdr. Pallisgd. (1574 Pallisgaard); St. og Sdr. Lund (1582 Synderlund, 1664 Lund, Synderlund, 1688 Stoere Lund, Sønderlund); Sønderbak; Stokkendal (1582 Stockendal); s. 219 Skanderborg (1614 Skanderborgh); L. Hedegd. (1610 Hiegaard, 1688 Lille Hedegaard). Ved Venø sund færge til Venø og sommerlejr for K.F.U.M. og K.

H. so., der sa. m. Resen so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Resen so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 213. lægd og har sessionssted i Struer.

Den højtliggende kirke består af romansk kor m. noget sen. skib, sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. fra 1954. Det romanske kor er opført af granitkvadre på en noget usikker skråkantsokkel, og efter triumfmurens rejsning er byggeriet fortsat m. rå kamp og en del munkesten. At et tidl. skib, som før antaget, skulle være nedbrudt og først i sengotisk tid erstattet af det nuv., forekommer lidet sandsynligt. Korets murværk har påfaldende mange hjørnefalsede kvadre, og det ser snarest ud til, at man på et vist tidspunkt har opgivet at hugge kvadre. Korets n.side har et tilmuret rundbuevindue, og den runde, overpudsede korbue har ganske råt tilhuggede kragsten. Skibet har mod n. en tilmuret dør, udvendig spidsbuet, indefter fladbuet. I sengotisk tid er der i koret indsat et otteribbet hvælv på skjoldbuer, mens skibet har bjælkeloft. Begge bygningsafsnit har mod s. store, falsede rundbuevinduer af ret ny dato. Det sengotiske tårn mod v. af munkesten har rund tårnbue til underrummet, hvis krydshvælv er indbygget i murene. Rummet har tidl. været benyttet som våbenhus. Klokkestokværket har mod hvert verdenshjørne falsede, rundbuede glamhuller, og af gavlene, der vender i n.-s., har n.gavlen bev. sin blændingsdek. af vestjy. type m. fire, foroven skråt afskårne højblændinger og synligt fodtømmer. S.gavlen er skalmuret og glat. Korets gavlspids er i ny tid ommuret m. små mursten, og 1954 rejstes ved skibets s.side et våbenhus, og indgangen forlagdes hertil. Bygn. er overalt tækket m. bly. Altertavlen er et snitværk i renæssance, o. 1600, hvis storstykke flankeres af toskanske søjler og vinger formet som fugle. Træværket er 1900 afrenset, og der indsattes i storfeltet et maleri, Kristus i Gethsemane, af Anker Lund. Stager af messingblik fra 1700t. Messehagel m. sølvkrucifiks og årst. 1694 og navn P. Nygaard, der var præst her († 1719) og 1694 blev præst i Trankebar. Usædvanlig rå granitfont, måske ufærdig el. mislykket, på fod m. to vulster. Tinfad 1962. Prædikestol i renæssance, i stil meget lig altertavlen, men meget stærkt rest. Krucifiks fra 1800t. En stor lysekrone er skænket af anatomen, prof. Ib Ibsen († 1862) til minde om faderen Peder Ibsen, ejer af Brejnholt, og broderen C. L. Th. I., der faldt ved Eckernførde 5/4 1849. Skriftløs klokke, vist fra 1300t. (Uldall. 33). – Gravsten over Jørgen Billeskov, Vejbjergd. † 1776, og hustru, der er begr. i kirken ligesom fru Berete Kaas, g. m. Jacob Krabbe, Strandbjerggd. På våbenhuset er opsat to meget slidte gravsten fra 1700t., den ene over Niels Jensen Balleby.

Strandbjerggd., også kaldet Strandbygd., hørte i katolsk tid til Ribe bispestol, af hvis lensmænd på S. nævnes Jep Nielsen 1457 og Christen Steen til Vejlinggd. 1503 og 1519. Ved reformationen kom den til kronen, der 1542 forlenede den på livstid til Frans Iversen Munk og 1567 til Jørgen Daa. 1573 mageskiftede kongen den til Iver Skram (Fasti) til Voldbjerg, hvis søn Peder Skram († o. 1613) ejede den 1591 og 1609. Anders Friis til Visselbjerg, der var g. m. Peder Skrams søsterdatter Ida Munk (Lange), arvede S. 1613 og må snart efter have afstået den til Oluf Munk til Kvistrup († før 1617), der ejede den 1615. Hans enke Sophie Høcken bragte S. til sin anden mand Erik Lauridsen Lunov til Viskum, der ejede den 1627 og 1630. 1636 og 1642 tilhørte den (1638: 24 tdr. hartk.) Erik Krabbe (tidl. til Bønding), der måtte pantsætte den til Mogens og Gregers Høg og fru Anne Lunge, der gjorde indførsel i den og 1651 solgte den m. mølle for 1540 rdl. til Enevold Blik, som 1656 pantsatte den til sin broder Ove Blik og 1684 solgte den (12 tdr. hartk.) til provst Niels Poulsen Astrup i Vejrum († 1690). 1686 tilhørte S. Jacob Iversen Krabbe til Mindstrup († 1727), hvis anden hustru Klara Marie Rønne sad i uskiftet bo og døde 1741, hvorefter gden s.å. kom til Mads Staby til Gudumkloster, som 1749 skødede S. (12 tdr. hartk.) for 2300 rdl. grov kurant til Niels Sørensen Balleby († 1767), der drev den som studegd. Hans enke Mette Olufsdatter Dahl († 1791) overtog ved skiftet 1768 gd. og gods (12 og 19 tdr. hartk.) for 4600 rdl. og ægtede 1769 Søren Hansen († 1781), hvorefter S. kom til sønnen Ole Balleby († 1801), hvis enke Ide Kurtz († 1844) 1817 udstykkede S. og 1825 skødede den m. tiende og gods (9 1/2, 35 og 4 tdr. hartk.) for 1667 rbdl. sølv og 100 rbdl. i årlig aftægt til sin søstersøn N. B. Cortnum († 1861), hvis enke Ane Cathrine f. Kyllesbech († 1889) derefter ejede den. 1877 blev den (15 1/2 tdr. hartk.) solgt af P. A. Ægidius for 100.000 kr. til I. s. 220 Olesen til Gudumkloster, der 1880 overdrog den til sin søn C. M. H. O. († 1891), hvis enke Dagmar O. 1907 afhændede den for ca. 145.000 kr. til forretningsfører Albert Clausen i Holstebro, efter hvis død den har tilhørt ejendomshdlr. Th. Langballe 1919, direktør Chr. Petersen 1920, manufakturhdlr. S. Buchtrup i Århus 1921 og fra 1923 konditor Joh. Reyndal i Hjørring, der gav 400.000 kr. for den og 1927 solgte den for 350.000 kr. til propr. Kappel Jensen, Løgten. 1931 overtoges den af Jydsk Land-Hypotekforening, som s.å. solgte den til administrator S. E. Nyhuus, som 1951 solgte den til C. G. Korsgaard for 640.000 kr. 1956 købtes den af fabr. N. E. Nelson for 900.000 kr.

Litt.: Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 419–21.

Hovedbygningen, der er opf. 1915 af Albert Clausen (indskr. over indgangsdør), er i hvidkalket grundmur og dækket af glaserede, sorte tegl. Den er i et stokv. over høj kælder, m. et tårnlignende indgangsparti mod n. og en 3-fags gavlkvist mod fjordens smukke udsigt. – Den trelængede, hvide avlsgård bærer årst. 1925.

Vejbjerggd. ejedes af bisp Iver Munk i Ribe († 1539), der havde købt den af Mattis Krabbe og overlod den til sin naturlige søn Niels Iversen, der ejede den endnu 1580. Hans søn Mogens Nielsen nævnes som ejer 1609 og 1614, da han er død. 1625 og 1632 ejedes den af Erik Krabbe til Strandbjerggd., 1636 af Chr. Rantzau til Herningsholm († 1663) og havde så (1665: 12 og 137 tdr. hartk.) ejer fælles m. Herningsholm, indtil Dorothea Frederikke Ahlefeldt, g. m. Joh. Fr. greve af Leiningen til Herningsholm, 1694 skødede den (11 tdr. hartk.) m.m. til Jens Holmkjær († 1712), hvis datter Maren bragte den til sin mand Mogens Schou, der døde 1729, hvorefter hun 1732 solgte V. m. tiende og gods (11, 18 og 198 tdr. hartk.) til forp. Hans Jørgensen Maylund på Kvistrup († 1740), hvis enke Ingeborg Mulvad († 1758) ejede den til 1752, da den ved skifte kom til Jørgen Billeschou († 1776), g. m. Dorthe Margr. Maylund. Sønnen Hans B. († 1804) overtog 1776 V. (11, 18 og 213 tdr. hartk.) for 15.000 rdl. og 2320 rdl. gæld og solgte den (11 og 4 tdr. hartk.) 1792 for 4156 rdl. til Peder Gregersen Toftum, som 1795 skødede den m. en tiende (17 tdr. hartk.) m.m. for 7000 rdl. til Niels Severin Munck († 1837), der ejede V. endnu 1808. 1811 blev den (11 tdr. hartk.) af Lars Lundsgaard (sen. til Hvejselgd.) skødet for 12.500 rdl. til Anders Christensen Taabelby, som 1822 skødede den for 4100 rbdl. rede sølv til A. H. Høegh († 1854), som 1829 ved auktion solgte den for 3080 rbdl. rede sølv til sin svoger N. M. Petersen (sen. til Rysensten). 1833 kom den fra ham til J. C. Bjerre, der s.å. solgte den for 5000 rbdl. rede sølv til løjtn. Th. C. Møller († 1854), hvis søn J. C. M. overtog den 1855 for 13.000 rdl. Hans søn P. J. V. M. overtog den 1895 for 76.000 kr. 1910 blev den af enkefru Møller solgt for 92.250 kr. til S. Stigaard Sørensen. 1924 solgte hestehdlr. Mølbjerg V. til Michael Sørensen; efter flere ejerskifter ejes den nu af Harald Sørensen.

Litt.: Thomas Møller. En gl. Mordsag fra V., AarbHards. 1912. 41–47.

Den hvidkalkede, grundmurede hovedbygning er i én etage og tækket med rød eternit. Den vestligste af de halvvalmede gavle bærer initialerne HB (Hans Billeschou) og MI, samt årst. 1785. Dette år skal den være opført i bindingsværk og derefter grundmuret 1847. Mod gården en 2-etages tværfløj, der er opf. 1950.

Tagård, tidl. Tagvad, blev 1483 af Hans Olufsen i Trabjerggd. skødet til Gudumkloster. Sen. kom den til kronen og blev udlagt til ryttergods (1688: 5 tdr. hartk.).

Brejnholt blev 1579 af kronen mageskiftet til Ludvig Munk til Kvistrup og var 1683 en øde bondegd. under Kabbel. Sen. tilhørte den Peder Jensen († 1764), som 1759 skødede den (8 tdr. hartk.) for 400 rdl. til sin svigersøn Christen Jensen Breinholt (sen. til Kabbel). Han fik 1792 kgl. bevilling til at lægge Østerbys jorder (5 tdr. hartk.) under B. og skødede 1801 gden for 3500 rdl. til sin svigersøn Peder Ibsen († 1848), som kort før sin død afhændede den til Adolf Neergaard († 1896), der 1895 solgte den (14 tdr. hartk.) til Chr. O. Nislev, som ejede den til o. 1916. 1917 blev den af C. Hvingelby solgt for 122.000 kr. til Skandinavisk Frøkompagni. 1932 solgtes den af gross. G. Henriques til Svend Stensballe, der 1934 solgte den for 212.500 kr. til fru Vibeke Jacobsen. 1937 købtes den af J. Ibsen-Sørensen og 1943 af dir. S. Olufsen († 1949), hvis arvinger 1958 solgte den til fabr. J. Færch for 606.000 kr.

Svend Aggesen beretter, at den flåde, hvormed Knud den Hellige 1085 ville gøre tog til England, samledes i Humla, antagelig en vig ved dette so.

I Humlum gl. skole holdes der skiftende kunstudstillinger.

Skove: Kun mindre bevoksninger, således 15 ha til Strandbjerggård.

I so. nævnes tidl. gdene Foldgd. (1664 Foldgaard), Skidensig (1582 Skidensiig), Østerby (1664 Østerbye), se ovf. under Brejnholt, og Vesterby (*1485 Westerbye).

Fredede oldtidsminder: 22 høje, hvoraf flere er ganske anselige: To høje tæt sammen længst mod n.; Løjnshøj nv.f. kirken. Lidt længere mod sv. ligger en gruppe på 5, i en plantage v.f. Tagd. 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje. – Ved Strandbjerggård er gjort et betydeligt ravfund.

I H. so. fødtes 1801 anatomen Ib Ibsen, 1883 forretningsmanden Christen Daell.

Litt.: Thomas Møller. Minder fra 1864, AarbHards. 1931. 116–33. Chr. Daell. H. Stationsby, smst. 1947. 87–106.