Hunseby sogn

(H. kom.) omgives af Våbensted og Engestofte so., Maribo kbst. landdistrikt og kbst. samt Fuglse hrd. (Østofte og Bandholm so.) og Smålandshavet. Den svagt bølgede moræneflade når i sø. til 19 m og sænker sig langsomt mod n.kysten, gennemstrømmet af Hunså, der danner afløb for Maribosøerne. Ved sv.grænsen Nørresø, hvoraf 14 ha hører til so. Den lave n.kyst beskyttes af et indtil 4 m højt dige, og her indenfor ligger den store Knuthenborg park (se ndf.), hvoraf største delen i so., resten i Bandholm so. – So.s jorder er især mod s. fortrinligt lerede. Af skove findes Merretskov (Gl. Fredskov), Haveløkken, Indtægten og Strangeshave. Ved grænsen til Maribo flere områder med villabebyggelse. Gennem so. går jernbanen Nykøbing-Nakskov og Maribo-Bandholm, hovedvej 7, landevejen Maribo-Bandholm samt anlægsarbejderne til motorvejen »fugleflugtslinien«.

Areal i alt 1950: 2680 ha. Befolkning 7/11 1950: 1725 indb. fordelt på 496 husstande. (1801: 702, 1850: 1136, 1901: 1501, 1930: 1978). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 736 levede af landbrug m.v., 629 af håndværk og industri, 117 af handel og omsætning, 62 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv og 128 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

1/4 1950 indlemmedes en del af Hunseby so. (Ny Østergade og Idasminde parceller, 1945: 420 indb.), der 1945 opfattedes som forstad til Maribo, i Maribo kbst.

I sognet byerne: Hunseby (* 1264 Hunsieby, 1339 Hunzeby; u. 1803) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 320 indb., fordelt på 90 husstande – m. kirke, præstegd., alderdomshjem (opf. 1929, se ndf.), kom.kont., sportsplads, forsamlingshus og vandværk (anl. 1939); Maglemer (* o. 1200 Merethueth, *1404 s. 854 Maglemerde; u. 1804–05) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 257 indb., fordelt på 84 husstande; fordelingen efter erhverv i de to bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 185 levede af landbrug m.v., 238 af håndværk og industri, 49 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv og 60 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole, Karen Knuths Fribol. (opret. 1874 af grev E. C. Knuth, † 1874) og savværk; Skelstrup (*1421 Skelstorpe; u. ml. 1805–07 og ml. 1808–16) m. skole; Anderstrup (*1420 Anderstorp; u. 1790); Grimstrup (*1359 Grimstorp; u. 1790 og 1803). – Saml. af gde og hse: Åmose Huse; Lomose Huse; Tokkeløkke Huse; Grevelodden; Blæsenborg. – Gårde: Hovedgd. Knuthenborg med Knuthenborg Avlsgd., hovedsæde for det tidl. grevskab K. (herunder i alt 423,8 tdr. hartk., 2898 ha, hvoraf 1175 skov; ejdsk. 7309, grv. 4130, heraf under parken 82,4 tdr. hartk., 398 ha; ejdsk. 880, grv. 365, under avlsgården 37,3 tdr. hartk., 202 ha; ejdsk. 580, grv. 357); Hasagergd. under Knuthenborg (1397 Hasagheræ; 28,4 tdr. hartk., 131 ha; ejdsk. 423, grv. 273); Toftegd. (15,1 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 208, grv. 129); Sakshøj (10,3 tdr. hartk., ejdsk. 156, grv. 120); Anderstrupgd. (11,4 tdr. hartk., ejdsk. 205, grv. 108); Egehusgård (13,9 tdr. hartk., 58 ha; ejdsk. 165, grv. 101); Skelstrupgd; Idasminde (15,4 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 430, grv. 325).

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Maribo købstads landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 236. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken har antagelig været indviet til Skt. Andreas; den består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn, og på s.siden et gravkapel for Knuthenborg, opf. 1880, på n.siden et materielhus m. opgang til herskabsstol, opf. 1883. Begge de sidste bygn. har afløst ældre våbenhuse. Den romanske kirke er ualm. stor og regelmæssigt bygget af velformede granitkvadre, men uden sokkel og gesims. Koret har haft en præstedør i s.siden og i hver langside to vinduer, hvoraf de ø. er bev. Skibets s.portal er tilmuret 1851, og dens interessante ydre omfatning er, efter først at have stået som kgds.portal, nu anbragt ved v.døren i tårnet. På portalens granitfalse står en lat. indskr. delvis m. lønskrift, som endnu ikke er fuldt tydet. Læses kan: »i begyndelsen var (ordet)«, »jeg vil gå ind i (dit) hus«, »jeg sværger ved skægget« og »Salomon gjorde mig, kirken«. Den sidste, stærkt debatterede sætning er antagelig en bygmesterindskr. N.portalen er ganske enkel. N.siden af skibet har spor af tre romanske vinduer. Ved skibets sø.hj. er et skægget, velformet relief-hoved og derunder nær jorden en roset af koncentriske ringe kaldet »kong Hunses« hoved og navle. I den runde korbue ligger kragsten m. usædvfint huggede tovsnoninger. Korets vinduer er ændret flere gange, første gang allr. inden indbygn. af de to gotiske krydshvælv.

Tårnet er opf. af røde munkesten i munkeforbandt og har granitkvadre højt op i murværket. Tårnrummet har otte-delt hvælv. Knuthenborgs begravelse blev 1851 flyttet fra tårnrummet til det dav. sdr. våbenhus, som 1880 blev erstattet af den nuv. store kapelbygn. opf. af moderne munkesten på granitsokkel. Under kapellets gulv er en hvælvet gravkælder. Kapellet har en smuk smedejernsdør fra 1690erne. – På et muret alterbord fra 1851 står en altertavle fra o. 1700. Rammen er skåret i ahorn som akantus m. våbenskjolde for Eggert Christopher Knuth og fru Søster Lerche. Maleriet, nadveren, er stærkt rest. Døbefonten af cement har 1851 afløst en font af træ, sa. å. nævnes i våbenhuset en råt forarbejdet granitfont, der mul. var romansk. Prædikestolen er i højrenæssance m. malet årst. 1617 på himlen. Stafferingen er fra 1800t. m. opmalede ældre indskrifter. På prædikestolens hermeskafter er skåret ægteparret Knud Urne til Årsmarke og Margrethe Grubbes fædrene og mødrene våben. Moderne herskabsstol m. våben er delvis kopieret efter en forsv. herskabsstol fra 1555. Den ældste klokke er fra 1465 m. lat. indskr. (»I Herrens år 1465 blev denne klokke støbt til ære for den hellige Andreas. Albrecht Nielsøn [til Årsmarke]. I Hunseby kirkes præst, hr. Niels Becks tid. Hans Henriksen støbte mig«). Den yngre klokke er fra 1571 m. Axel Urnes navn og våben og lat. indskr. (»Matthias Bennick støbte mig i året 1571. Herrens ord forbliver s. 855 i evighed«). – I Knuthenborgs kapel står et epitafium fra 1699 over Eggert Christopher Knuth, † 1697, og hans hustru Søster Lerche, † 1723. Ved tavlen står to gode portrætbuster af marmor. I kapellet står et stort antal sarkofager og kister m. medl. af slægten bl.a. udenrigsminister F. M. greve Knuth, † 1856 (buste af H. W. Bissen).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 905–22.

Knuthenborg hed opr. Årsmarke (1389 Aarsmarkæ). 1389 og 1397 skrev hr. Niels Sivertsen (Grubendal) († tidligst 1408) sig af Å.; men han ejede ikke hele gden; thi hr. Peder Steensen Basse til Tybjerg kunne 1404 skøde sin ejendom i Å. og Å. fang, som han arvede efter sin farmoder fru Kirsten, til Folmer Jakobsen Lunge († o. 1412). Fra sidstn. er denne andel vel kommet til slægten Grubendal, ovenn. hr. Niels’ søn Albrecht Nielsen (Grubendal) († efter 2/7 1476) skrev sig således 1449–76 af Å., og fra ham kom den til sønnen Niels Albrechtsen (Grubendal), der 1493 skrev sig af Å., men døde s.å., hvorefter hans søster Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal) († senest 1538) arvede Å. og ved sit 1. ægteskab bragte den til væbn. Jørgen Olsen (Baad af Lolland), som 1500–12 skrev sig til Å. gd. Efter hans død 1527 skødede deres søn Albrecht Jørgensen (Baad af Lolland) straks gden til sin slægtning Knud Urne til Søbysøgård (Åsum hrd.), der tillige skrev sig til Å., hvor han også tog bolig. Under grevefejden »røvede« Maribo borgere 1535 gden, og s.å. tog grev Christoffers folk Knud U. til fange. N.å. stævnedes Maribo borgere til herredagen for deres plyndring. 1543 døde Knud Urne, og Å. kom til sønnen Hans Knudsen Urne, der døde barnløs 1552, hvorefter broderen, den sen. rigskansler og rigsråd Axel Knudsen Urne, der tidl. havde arvet Søbysøgård, nu også fik Å.; han døde 1577 og efterlod sig som arving til Å. den mindreårige søn Knud Axelsen Urne, der 1594–1614 var enkedronn. Sophies lensmand på Halstedkloster og Ravnsborg len, fra 1606–16 tillige over Ålholm og Nykøbing len. Efter hans død 1622 arvedes Å. af sønnen rentemester, sen. rigsråd og rigskansler Christopher Urne, som købte det nærliggende Nielstrup, hvor han døde 1663. Hans søn Christian Urne († 1669) solgte 1667 Å. til den 1660 adlede sen. stiftamtmand Cornelius Pedersen Lerche, der 1664 havde erhvervet Nielstrup, hvor også han boede. Efter hans død 1681 arvedes Å. af enken hofmesterinde Sidsel Jakobsdatter s. 856 Grubbe, som 1682 indgik nyt ægteskab m. oberst, sen. amtmand på Bornholm Johan Dierich v. Wettberg (Witberg) til Østrupgård, og børnene, hvorimellem datteren Søster Lerche († 1723 på Å.), der var g.m. den indvandrede ty. adelsmand amtmand, sen. gehejmeråd Eggert Christopher Knuth; han købte 1681 (skøde tinglæst n.å.) svigermoderens part (175 tdr. hartk.) af Å. for 3083 dlr., erhvervede s.å. ved mageskifte og køb sine svogres andele i Å. og udvidede i øvrigt godset, dels ved kgl. gaver, dels ved en række køb. 1685 skænkede kongen ham således Bandholm by m. Vårskov (85 1/4 tdr. hartk.) og m. ret til at lægge Bandholmgård (s.d.), Røde Vandmølle og Vårskov under Å.s hovedgrdstakst, der ved opmålingen til matriklen 1688 ansattes til 33,88 tdr. hartk. m. 104,4 tdr. land dyrket areal. 1694 købtes Maribo klosters ydre marker, hvoraf sen. Maribo Ladegård (s.d.) oprettedes, 1696 Binnitse (s.d.). Store mængder bøndergods kom under Å., således efter mageskifte m. kronen 1688 Maglemer og Grimstrup byer m. Maglemer vandml. (i alt ca. 175 tdr. hartk.). E. C. Knuth døde 1697; hans enke fortsatte arbejdet på udvidelsen af godset og erhvervede bl.a. 1698 og 1701 Havløkkegård, ligesom hun 1714 fik sønnen Adam Christopher Knuth († 1736) optaget i grevestanden og grevskabet Knuthenborg oprettet. Dette bestod da af den tidl. hovedgd. Årsmarke, nu kaldet Knuthenborg, Havløkkegård og »den nye Ladegaard for Mariboe« (ɔ: Maribo Ladegd.) med tilliggende, i alt 1732 3/4 tdr. hartk. For at den for et komplet grevskab fastsatte hartkornsstørrelse kunne nås, bevilgede kongen, at de sjæll. frie sædegde Sandbygård (se IV, 258) og Kværkebygård (også kaldet Rosengård, se III, 774 f.) m. deres tilliggende, i alt o. 792 tdr. hartk., måtte høre til grevskabet, indtil dette kunne kompletteres med loll. gods. Dette lykkedes allr. 1738 for erektors enke fru Ida Margrethe Reventlow, hvorefter grevskabet da bestod af 2500 tdr. hartk.; hun oprettede i øvrigt for sønnen Conrad Ditlev Knuth († 1805) baroniet Conradsborg (se III, 781) og for sønnen Christian Frederik Knuth († 1801) baroniet Kristiansdal (Lundegård, Lollands Sønder hrd.), mens den ældste søn sen. gehejmeråd, stiftamtmand Eggert Christopher greve Knuth overtog grevskabet K., som dog under hans mindreårighed (–1747) bestyredes af moderen; han blev tillige herre til stamhuset Lerchenfeld (genoprettet på Mørup, se III, 730) og arvede desuden 1749 ved ægteskab m. Jean Henri Huguetan greve Gyldensteens datterdatter Margarethe Maurice Francisca Isidore Casada marquise de Monteleone grevskabet Gyldensten, hvor han derefter mest opholdt sig. Ved hans død 1776 arvede den ældste søn gehejmeråd, stiftamtmand Johan Henrich greve Knuth begge grevskaber og stamhuset; som faderen opholdt han sig sjældent på K. Han døde 1802 og efterlod sig kun døtre, hvorfor grevskabet K. tilfaldt hans halvbroder, søofficeren Fr. greve Knuth, der indtil 1803 også var stamherre til Lerchenfeld. Hans ældste søn amtmand Eggert Christopher greve Knuth druknede 1813, og dennes søn igen Fr. Marcus greve Knuth, var ved bedstefaderens, ovenn. lensgreve Frederiks død 1818 kun 5 år gl., hvorfor grevskabet sattes under administration. F. M. Knuth, den sen. udenrigsminister, overtog grevskabet 1837, fik 1845 kgl. bev. til at bortsælge bøndergodset til arvefæste, 1849 til fri ejendom; han byggede Bandholm havn (s.d.) og anlagde skibsværft og jernstøberi m.v. Hans administration betød en tiltrængt forbedring af grevskabets økonomi. Ved hans tidlige død 1856 var den ældste søn Eggert Christopher greve Knuth kun 16 år, hvorfor en administrationskommission atter overtog styret i 8 år. Først derefter tiltrådte den unge lensgreve; han, der var stærkt betaget af eng. kultur, skabte den store park (se ndf.), men døde ugift allr. 1876, hvorefter hans yngre broder Adam Wilhelm greve Knuth arvede grevskabet; han tilbagekøbte adsk. bortsolgte bøndergårde, der henlagdes som allodialgods til K., og udvidede Bandholm havn. Han døde ung 1888, og en administrationskommission bestyrede igen grevskabet, til sønnen Eggert Christopher greve Knuth 1907 kunne overtage det. Ved hans død 1920 trådte en administrationskommission igen til, indtil sønnen Fr. Marcus greve Knuth 1925 kunne overtage grevskabet. N.å. overgik det til fri ejendom. Ved afløsningen bestod grevskabet af godserne Knuthenborg, Maribo Ladegård, Havløkkegd., Vårskovgd. samt gdene Hasagergd., Damsmosegd., Sakshøj, Lerbjerggd. og Pårupgd., ca. 508 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf hovedgårdsjord ca. 363 tdr., skov ca. 24 tdr., bøndergods ca. 27 tdr. og skovskyld 94 tdr. hartk. Desuden hørte til det i bankaktier 32.600 kr., i fideikommiskapitaler 3.130.858 kr. foruden besætnings- og inventariegenstande af værdi ca. 409.770 kr.

I afløsningsafgift til staten betaltes 2.502.000 kr.; til successorfonden overførtes ca. 3.000.000 kr.; der afgaves ikke jord fra selve K., men derimod fra Havløkkegd., Pårupgd., Hasagergd., Lerbjerggd., Vårskovgd. og Maribo Ladegd., i alt 417 ha (se nærmere under de enkelte gde). – Godsarkiv på Knuthenborg og i LAS.

Litt.: C. C. Haugner i DSlHerreg. II. 1943. 293–304. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid s. 857 og Nutid. 1938. 153–56. G. L. Wad. Om Eggert Christoffer Knuth og Søster Lerche. 1881. C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 246–73. DLandbr. IV. 1932. 401–05. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 147–65. Gregers Begtrup. Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Fyen, Langeland, Ærø, Lolland og Falster. II. 1806. 748–56.

K. avlsgård var 1889–1907 bortforpagtet til Chr. Sonne.

1667 bevilgedes det, at bønderne, der lå til Årsmarke, skulle svare til Nielstrup birketing. 1687 lagdes Bandholm og Pårup byer samt Vårskov under sa. birketing, 1689 ligeledes alle Eggert Christopher Knuths bønder i Østofte, Maglemer og Grimstrup. Med grevskabet Knuthenborgs erektion oprettedes et særligt Knuthenborg birk. If. bekendtgørelse 9/8 1856 skulle dette birk omfatte Stokkemarke, Hillested, Østofte og Hunseby so. samt Maribo landsogn; dets navn ændredes fra 1/10 s.å. til Maribo birk, og tingstedet flyttedes samtidigt fra Knuthenborg til Maribo kbst.

Den gamle hovedbygn. omtales 1755 som opf. af bindingsværk, trelænget og m. en stor ladegård. Den istandsattes af Fr. greve Knuth 1802 og ses på en gengivelse 1846 at have et stærkt fremspringende og forhøjet midtparti m. ionisk pilasterstilling og trekantsgavl. Efter ladegårdens brand 1849 begyndte Fr. Marcus greve Knuth opførelsen af en to-etages bygn. m. tre tårne; denne skulle danne den vestre fløj i et nyt trefløjet slot. Både ladegård, gl. og ny hovedbygn. nedbrødes 1864–65, og på sa. tid anlagdes den ca.600 ha store park (se ndf.).– Som enkesæde opførtes 1865–66 af arkt. H. S. Sibbern på den tidl. Bandholmsgårds plads en rødstensbygn. i to etager m. karnapper og et rundt tårn. Bygn. udvidedes 1885, ombyggedes i det indre i dette årh. og benyttes som hovedbygn.

Idasminde er købt af Maribo kommune og udstykket til villakvarter.

Alderdomshjemmet er en trefløjet bygn., af hvis sidefløje den ene udgjorde det o. 1710 af fru Søster Lerche opret. hospital med fribolig for 8 fattige. Det overdroges 1926 kom., mod at denne opførte et alderdomshjem. Dette bærer navnet »Søster Lerches Minde«; i forhallen to mindeplader.

N.f. Knuthenborg Avlsgd. lå tidl. en landsby Strandby, der if. matriklen 1664 havde 8 gde (deraf 3 øde) og 6 hse, men 1688 kun 4 gde og 4 hse; endnu på Vidsk. Selsk.s kort 1776 ses Strandbyehuuse. – En vandml. Holte ml. nævnes i 1490erne og endnu 1688 (Holte Wand Mølle) i so. – Kryttemarckefang, der nævnes i et sognevidne 1467 fra Østofte so., minder mul. om en forsv. bebyggelse ved Maglemer, hvor markbogen 1682 nævner Krysmarchs Agreschiffts og Westen Krydtz Marcken (Stedn. XI. 128).

Skove: Indtægten (60 ha), Haveløkken (44 ha), en del af Merretskov (Gl. Fredskov ca. 90 ha), Damsmose plantage (20 ha), Møllesølund (3 ha) samt endelig den ca. 600 ha store Knuthenborg park m. Dyrehaven tilhører alle Knuthenborg gods. Af parkens 600 ha er det dog kun de 187 ha, der er træbevokset. Dette areal indgår i selve parkanlægget, der omfatter ca. 360 ha, mens resten består af avlsgården, en frugtplantage (28 ha) olgn. Den er anlagt i eng. stil af Eggert Christopher greve Knuth († 1876) efter planlægning af den eng. landskabsgartner Milner og omgivet af en 7,5 km lang og 2 m høj granitmur med fire indkørselsporte m. smedejernsgitre og tilhørende portnerbolig (de to, Bandholm- og Maglemerporten tegnede af arkt. H. S. Sibbern 1867–68). Der findes flere bygninger, deribl. slottet, som egl. var tænkt som enkesæde, men nu tjener som hovedsæde (se s. 857), endv. mærkes en jagtpavillon, »Flintestenshuset«, skovriderboligen Egehuset (arkt. H. S. Sibbern) og godsinspektørbolig. – Der findes over 500 træarter repræsenteret i parken, deraf flere dendrologiske seværdigheder fx. et eksemplar af Metasequoia glyptostroboides, der af mange anses for en for længst uddød art. De forsk. arter ædelgran, fyr, thuja, sequoia, ceder m.v. samt løvtræer som bøg, eg, ask, elm og birk udvikler sig i øvrigt fortræffeligt og når en størrelse og frodighed, der er enestående på vore breddegrader. Parken er endv. kendt for sine smukke rhododendrongrupper under prægtige gl. ege. En gruppe birketræer har siden 1938 været værter for misteltene. I Dyrehaven findes 60–70 stk. sikahjorte. Et af de første fasanerier i Danmark blev indrettet på Knuthenborg. Parken besøges årlig af gæster i titusindvis. Midt i den, n.f. ruinerne af det gl. Knuthenborg, er rejst en mindestøtte for Eggert Christopher greve Knuth. S. i so. den få ha store skov Strangeshave.

Litt.: Johs. Tholle. Knuthenborg Park og Haver. AarbLollF. 1925. 48–61. Danmark. II. 1942. 545–51. C. C. Haugner. Lolland. VIII. Maribo og Fejø Birker. 1942. 246–74.

Fredede oldtidsminder: I Knuthenborgs skove findes et ret stort antal velbev. høje, således i Merretskov 16, i Knuthenborg park 3, i Havløkke skov 3 og i Indtægten 1, de fleste mindre; desuden er der i Merretskov en større høj, der har rummet en jættestue. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 5 høje.

Befrielsessten over for kirken 1945.

Sen. domprovst L. Gude var sgpr. i H. 1848–66.

I H. so. fødtes 1628 gehejmeråd Christoffer Sehested, 1722 stiftamtmand Eggert Christopher lensgreve Knuth, 1816 juristen F. T. J. Gram, 1835 døvstummepædagogen, opfinderen R. Malling Hansen.

Litt.: N. K. Larsen. Dagligdags Tale i Grimstrup. Dania. V. 1898. 50–53. Th. J. Hansen. Træk af Livet i en laalandsk Landsby 70 Aar tilbage, AarbLollF. 1916. 102–15; 1917. 106–25; 1918. 88–98. Alfr. Larsen. Den Hunseby Præst Jens Olufsen Riber og hans Strid med Knud Urne til Aarsmarke, smst. 1943–45. 400–14. Martin Poulsen. Ved Juletid i Hunseby Kirke og Præstegaard for hundrede Aar siden, smst. 1949–51. 302–15.