Hunstrup sogn

(H. kom.) omgives af Østerild so., Lønnerup fjord, Sennels, Hillerslev, Kåstrup, Tved og Hjaremål so. Den centrale del af so. udgøres af et jævnt bakket moræneland med højtliggende kalkundergrund. Denne kommer frem i de stejle skrænter, der begrænser bakkelandet ud mod de lave, fugtige strøg af hævet stenalderhavbund v. herfor, og som afvandes af Kløv å. En helt anden karakter har fladerne nø.f. Klastrup (Abildkær), som er præget af sandflugt. Her i kanten ligger den lille Klastrup sø. Istidsjorderne er ganske gode, og det sa. gælder til dels de lave jorder langs Kløv å. Gennem det skovløse so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Hunstrup stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 1894 ha. Befolkning 1/10 1955: 541 indb. fordelt på 158 husstande (1801: 336, 1850: 437, 1901: 433, 1930: 623). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 450 levede af landbrug m.v., 45 af håndværk og industri, 13 af handel og omsætning, 14 af transportvæsen, 14 af administration og liberale erhverv og 28 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Hunstrup (*1435 Hwnstrup; u. 1798) m. kirke, præstegd., skole, sportsplads, kro, ml., maskinstat., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Klastrup (*1440 Clawstrup; u. 1798); Kløv (*1472 Klef, 1664 Kløwff; u. 1798) m. skole og ml.; Lønnerup (*1472 Lønderup, 1508 Lynderop; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Kølbygårds Mark; Ny Kløv; Kløvkær; Grønbjerg; Tangrimmen. – Gårde: Stampesminde; Klastrupgd. (*1440 Claustrupgaardt); den tidl. hovedgd. Kølbygård (1458 Kørebygaard, 1553 Kiølbygaardt); Vinthersminde; Flyskovgd. (12,4 tdr. hartk., 79 ha; ejdv. 250, grv. 136).

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Østerild so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 556. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retvinklede s.dør er endnu i brug, mens n.døren kun ses som indvendig niche. Ingen opr. vinduer er bev. på plads. To halve overliggere er indmuret i tårnet, og en monolitoverligger, der indtil 1928 fandtes på Kølbygård, er anbragt over det vestligste s.vindue, mens seks andre overliggere findes i Thisted Museum. I murene ses en del stenhuggerfelter. I det indre, som har bjælkelofter, står korbuen, som helt omsattes 1928, med skråkantsokkel og profilerede kragsten. Det sengotiske tårn fra o. 1500 har forneden genanvendt kvadermateriale, men er i øvrigt af munkesten. Underrummet, der nu benyttes som ligkapel, har rund, mangefalset bue mod skibet, nu spærret med lukkemur, og ottedelt, kuppelagtigt krydshvælv. Adgangen til de øvre stokv. er over skibets loft. De kamløse gavle, hvoraf den østre er nybygget, den vestre skalmuret 1928, har hver tre smalle, spidsbuede højblændinger. Om en ældre skalmuring vidner jerninitialer for Fr. Berregaard og årst. 1794. Våbenhuset fra sa. tid som tårnet har dør og tagværk fra 1928, da hele bygn. gennemgik en hovedistandsættelse (arkt. Hother Paludan). – Det romanske alterbord er sat af granitkvadre som en firkantet pille på skråkantsokkel og med skråkantprofileret monolitplade, der har helgengrav, hvor relikvierne er bevaret. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra o. 1600 med tilføjelser og malerier fra beg. af 1700t. Malerierne, Korsfæstelsen i pietistisk udformning, bl.a. med sgpr. Christen Øland, Moses og Aron samt Kristus som Verdens lys, er sikkert af J. J. Thrane. Den er istandsat 1919 (Niels Termansen). Stager fra 1597 m. våben og initialer for Maren og Helvig Krabbe samt Susanne Lykke. Romansk granitfont, tybo-type (Mackeprang. D. 407). Sydty. fad o. 1575 med lyreformede blomster i roset. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500 med stærkt bøjede arme fra o. 1700. Prædikestol i barok fra 1692, nøje svarende til den i V. Vandet. Klokke 1442 af Petrus de Randrusia. – Epitaf over sgpr. Broder Brorson, † 1755, sort fyrretræstavle med lang og vidtløftig gravskrift. Romansk gravsten af granit med konturristet processionskors over trekantet Golgatha-høj, nu i våbenhusets ø.mur. I kirken var tidl. en lukket †begravelse for bl.a. jomfru Helvig Krabbe til Kølbygård.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 332–41.

Kølbygård tilhørte Kjeld Krabbe til Nebel (slægten K. af Østergård) († 1550), hvis datter Helvig ejede den 1595 og 1624. Efter hendes død kom den til hendes broderdatter Anne Krabbe († 1658), gift med Gunde Lange († 1652), og derefter til disses sønner, Kjeld, Niels og Lukas Lange. 1666 blev K. (38 tdr. hartk.) og gods (71 tdr. hartk.) ved indførsel udlagt for 4400 rdl., som deres fader skyldte Gregers Krabbe, til dennes enke Dorte Daa († 1675). Hendes svigersøn, oberst Holger Trolle til Rygård († 1680) solgte den 1679 til Søren Jensen, der 1683 måtte forlade den p.gr.af gæld. 1689 fik Enevold Nielsen Berregaard, sen. justitsråd og borgm. i Thisted, bevilling på at lægge en del af Vesløsgård (7 1/2 tdr. hartk.) under K.s hovedgårdstakst. Samtidig med at han blev adlet, oprettede han 1726 K. med tiender og gods (34, 98 og 368 tdr. hartk.) til et stamhus. (Om hans hustru Anne Søe se M. Aaberg i AarbThisted. 1910. 109–18). Han døde 1731 og efterfulgtes af sønnen konferensråd Chr. Fr. B. til Borreby († 1750), der 1741 henlagde Vesløsgård under stamhuset. De flg. besiddere var hans søn justitiarius i højesteret, gehejmekonferensråd Willum Berregaard († 1769) og dennes søn kammerherre Fr. Berregaard († 1805), som 1797 fik lov til at sælge stamhuset og substituere det med en fideikommiskapital. Stamhusets samlede hartkorn var 1777 961 tdr., hvoraf K. var 34, 154 og 396 tdr. 1803 gaves bevilling på gårdens udstykning, og 1804 blev den med tiender og gods (27, 130 og 143 tdr. hartk.) solgt af Berregaard for 63.000 rdl. til hans forrige forv. Chr. Overgaard († 1807), som 1806 skødede K. m.m. for 88.000 rdl. til brødrene byfoged Fr. Chr. Skønau og exam. jur. Nikolaj S., der solgte en del bøndergods fra og 1808 solgte K. til birkeskriver Arnt Peter Warelmann († 1821) for 33.225 rdl. Hans enke og svigersøn, nævnte Nik. Skønau, solgte 1831 K. med Hunstrup kirketiende for 19.500 rbdl. r.s. til Hans Schou til Abildgård, som 1848 afhændede den for 65.000 rdl. til Peter Ferdinand Lange. Han skødede den 1857 for 83.000 rdl. til Adolf Carl Johan Karll, som 1873 solgte den (32 tdr. hartk.) for 90.000 rdl. til et konsortium, af hvilket herredsfuldmægtig Hans A. Rudolf Andersen († 1894) sen. blev eneejer. Hans enke Marie Elisabeth Birgitte Nørgaard overdrog 1909 gden for 200.000 kr. til sin svigersøn læge C. P. Kirk og søn overretssagf. S. Andersen, af hvem Thylands Udstykningsforening købte den 1915. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. C. Jacobsen. Kølbygaards Historie, AarbThisted. 1917. 3–42. N. Sodborg. Hvad den gamle Fæsteprotokol fortalte, sst. 1931. 165–80. Johan Hvidtfeldt. Enevold Nielsen og Thisted Kirketiende, sst. 1951. 189–95. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 139–41. Om Enevold Berregaard og Anne Søe se A. Bæksted. Besættelsen i Tisted. I–II. 1959–60.

†Hovedbygn., der blev nedbrudt efter udstykningen 1915, var opf. af Villum Berregaard 1766 og bestod af en hvidkalket længe i ét stokv. over høj kælder med en bred granittrappe til hoveddøren under en fronton. Det temmelig rige indvendige udstyr er spredt på private hænder (AarbThisted. 1919. 97).

1440 gav Mette Jensdatter (af slægten Due med en ørn i våbnet) med sin husbond Lyder Kabels samtykke en hovedgård i Klastrup (Clawstrup, da i Hjaremål so.) til Dueholm kloster. Endnu 1662 hørte denne gård (24 tdr. hartk.) til Dueholms gods.

1688 nævnes i sognet en gård kaldet Paa Broen (1844 Broehuus).

Korseng ml. kirken og byen har if. præsteindberetn. 1638 navn af, at der har stået et kors til minde om, at en mand ved navn Søren Bie ca. 1550 under en trætte med sognepræsten dræbte denne med sin hølé og derefter flygtede (se AarbThisted. 1917. 9. JySaml. 4. R. I. 1911–14. 120).

Fredede oldtidsminder findes ikke, men der har været to nu overpløjede høje.

Kløv vandmølle ved Kløv å nævnes formentlig 1580, omtales ikke 1872 (AarbThisted. 1940. 302).

Hunstrup so. var indtil 1/4 1923 i kommunal henseende forenet med annekset Østerild. – Ved kongebrev af 1669 bestemtes, at Hunstrup-Østerild præsteembede efter den dav. præsts død skulle ligge til Ålborg bisperesidens’ bygning og vedligeholdelse.

Litt.: AarbThisted. 1912. 15–18 (indskrifter); 1913. 33–39 (degne).