Jernved sogn

(J. kom.) omgives af Gørding, Hunderup og Vilslev so., Ribe hrd. (Hjortlund og Kalvslund so.) og Malt hrd. (Føvling so.). S.-grænsen dannes af Kongeå, n.grænsen delvis af Stenderup bæk og dens fortsættelse Ilsted å. Største delen af so. er bakkeøterræn, svagt bølget (største højde 35 m), mod v. mest leret, mod ø. sandet. Langs Kongeå strækker sig en strimmel hedeslette, som dog kun ved Plovstrup og Gredstedbro viser sig som sandflader, men ellers er dækket af moser, der nu for en stor del er opdyrkede (Gammelmose, s. 1034 Vibeeng, Andkær). Der er ingen hede og kun små plantager i so. Gennem so. går banen Bramminge-Ribe (Gredstedbro stat.) og hovedvej A 11 (Varde-Tønder).

Areal i alt 1960: 3012 ha. Befolkning 26/9 1960: 1425 indb. fordelt på 430 husstande (1801: 533, 1850: 657, 1901: 878, 1930: 1270, 1955: 1446). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 733 levede af landbr. m.v., 281 af håndv. og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 84 af transportvirksomhed, 53 af administration og liberale erhverv, 18 af anden erhvervsvirksomhed og 173 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jernved (*1259 Jarnwith, 1291 Iarnwi, 1338 Jærnwith) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1903) og andelsmejeri (opret. 1915); Jernvedlund (*1378 Jernwittlundt) m. skole (opf. 1943, udv. 1873, 1905 og 1943), bibl. (i skolen; opret. 1903; 2950 bd.), kom.kontor (i skolen; opret. 1943), sportsplads, Jernved Andelskasse (opret. 1919), A/S Møbelfabr. »Trekanten« (20 ans.) og telf.central (Jernved); Gredsted (1291 Grithæstat(h)); Gredstedbro (1571 Gredsted Bro) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 440 indb. fordelt på 144 husstande (1930: 263, 1955: 394); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 66 levede af landbr. m.v., 163 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 51 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 76 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kapel, centralskole (opf. 1937, udv. 1943, arkt. Kr. Jensen, og 1961, arkt. N. Jakobsen) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1943; 2600 bd.), missionshuset »Betania« s. 1035 (opf. 1946), alderdomshjem »Carstensminde« (opf. 1954), sportsplads, hotel, filialer af Sydjysk Landmandsbank, Ribe Diskontobank og Jernved Andelskasse, andelsmejeri (opret. 1912), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Plovstrup (1291 Plogstorp; u. 1785) m. skole (opf. 1879, udv. 1943); Halegde; Dybmose; Ulkær (1664 Vlkier March). – Gårde: Puggd. (1551 Pugegard); Skølvad (1606 Skøluadt); Søndergd.

J. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har tingsted i Ribe og hører under de sa. kr. som Darum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 12. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den meget anselige, hvidkalkede kirke (viet Skt. Nicolai) er en af Ribeegnens ældste og bedst bevarede tufstenskirker. Den består af romansk (men fornyet) apsis og kor samt skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn., der sandsynligvis er opført i årene o. 1150, er m. undt. af den attiske sokkel og andre granitdetaljer på apsis udelukkende opført af tufsten m. usædvanlig høje mure, der har bev. næsten hele den opr. udsmykning m. lisener og rundbuefriser. Apsis, der er en nøje gentagelse af den opr., som sa. m. koret måtte ombygges 1865 af mursten (arkt. Walther), har fem arkader m. tvillingrundbuede inderblændinger, adskilt af fire søjler m. baser og kapitæler af granit, som ligesom hele dekorationen viser nært slægtskab m. domkirken i Ribe. Den har tre rundbuevinduer, koret to i hver af flankemurene, som prydes af hver to blændingsfelter m. tre og tre rundbuer foroven. Skibet, der er forholdsvis s. 1036 urørt, har ø.f. dørstederne tre felter m. fire rundbuer og v.f. dørene to m. tre buer. Begge dørene ses; de er rundbuede m. stik af få, krumhugne granitsten, n.døren tilmuret, s.døren i brug. Flere opr. vinduer spores, men er erstattet m. nye, større. Indvendig står den høje, slanke korbue m. smalle, enkelt profilerede kragbånd, og både kor og skib har højtliggende bjælkelofter, mens apsis har halvkuppelhvælv. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn af munkesten m. krydshvælvet underrum, der i sin fulde bredde åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue m. smalle kragbånd. Opgangen er ved skibets nv.hjørne. Ø.gavlen har bev. sin enkle blændingsdekoration, fire højblændinger grupperet om og over et glamhul, medens v.gavlen ligesom hele v.siden og s.siden er skalmuret m. små mursten. Fra sa. tid er våbenhuset, der står i blank munkestensmur. Dets gavl har tre spidsbuede højblændinger og savskifter, og over døren sidder der et meget forvitret Kristushoved i relief. Våbenhuset har tegltag, de øvr. bygningsdele blytag. En lille, muret ganglåge i diget mod s. viser renæssanceformer. – Den smukke altertavle er en sengotisk fløjtavle o. 1510–20. I midterskabet står Jomfru Maria flankeret af to helgener i diakondragter, den ene sikkert Skt. Laurentius. I fløjene er de tolv apostle og over skabet et lille, samtidigt krucifiks. En †kalk og disk fra 1471, som nævnes i Pont.Atlas. V. 691, er forsv. Slanke, sengotiske stager på løvefigurer. Korbuekrucifikset skulle efter sin udførelse være fra 1300t., men er mul. en sen. efterligning. Romansk granitfont af vestjy. type. Glat messingfad. Prædikestolen er et smukt eksempel på Ribeegnens typiske ungrenæssance m. akantusudfyldinger, udf. 1585 af Anders Snedker i »Katkier«, og m. en himmel fra 1603. Meget blandet stoleværk m. årst. 1591, 1600, 1684 og 1712. I døren til våbenhuset meget svær egetræsdør m. jernbeslag, sandsynligvis fra 1400t., selv om det på låseskiltet anførte årst. 1411 næppe er ægte. I våbenhuset et stort, grovt udhugget vievandskar af granit, indmuret i hjørnet. Klokken fra 1444 har minuskelindskr. på platty. samt relief af Skt. Nicolai. Den er sandsynligvis støbt af støberen Kord (Uldall. 170). Kirkeskib: Skt. Nicolai fra 1922. – Gravsten over 1) delefoged Hans Tams, Skølvad, † 1654, samt Christen Pedersen, der blev g. m. hans enke; 2) Erich Laursen Wester, toldvisitør, † 17…

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 135–37.

Den lille filialkirke i Gredstedbro, der ligger i et lille, indhegnet anlæg, er en hvidkalket, teglhængt langhusbygn. fra 1924–25 (indv. 15/11 1925), opført af mursten i blandet middelald. stil (arkt. Axel Hansen). Vinduerne mod n. er rundbuede, mod s. gotiserende spidsbuede. Murene har for enderne blændingsfelter, og gavlene har ligeledes dekorationer. I det indre, der har bjælkeloft, er alteret anbragt i en niche, flankeret af dobbeltarkader. Alterprydelserne består af et forgyldt trækors over et retabel m. drueklaser. Stagerne er gl., barokke bordstager m. bomærker og årst. 1614. Granitfont i romanske former. Prædikestol efterlignende egnens overgangstype ml. sengotik og ungrenæssance, 1924, stoleværket ligeså. Pulpitur m. efterligning af de malerier af Kristus og apostlene, som ses i mange vestjy. kirker. Kirkeskib: Orlogsfregat fra 1928.

Herredstinget holdtes 1811–14 ved Jernvedlund.

I et lille anlæg ved hovedvejen i Gredsted er der rejst en mindesten for J. M. Kaas, lærer i Gredsted 1888–1925.

I Plovstrup har ligget en hovedgård (efter sagnet Sorteplovs, Erik Emunes drabsmands hjemsted – se litt. ndf.), der længe havde ejer fælles m. Sønderskov i Folding so., idet den 1492 tilhørte Henrik Steen, 1505 hans søn Niels Steen og 1513 dennes broder Christiern Steen. Søsteren Anne blev g. m. Thomas Galskyt, hvis søn Otto Galskyt († ugift 1575) nævnes til P. 1536 og 1574. 1579 tilhørte hovedgården P., der nogen tid før var brændt, Christen Vind til Lydumgd. og hans søskende, af hvilke søstrene Barbara, Berete og Maren nævnes til P., der 1586 og 1609 siges at være beboet af bønder. 1619 tilhørte den Jesper Lunov († 1637), men sen. kom den under kronen og benyttedes som bolig for herredsfogden i Malt, til den (gl. matr. 10 1/2, ny matr. 8 tdr. hartk.) 1687 udlagdes til ryttergods, som 1720 (2 halvgde, i alt 8 tdr. hartk.) solgtes til Mads Termansen på Nielsbygd.

Litt.: O. Nielsen. Malt Herred. 1870. 157–67. Sa. Herregården P. ved Ribe, Ann. 1860. 217–26.

Af den ovenn. Gaard Plovstrup er der ikke bevaret sikkert paaviselige Spor. Dens Plads udpeges lige s.f. Plovstrup ved Kongeaaen, ved den fredede Frishøj. En Undersøgelse 1964 paa Engen n.f. Frishøj har ikke bekræftet, at man kan lokalisere et Voldsted her.

Skove: Kun spredte, mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 19 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Rishøj nær so.s sø.hjørne, i en gruppe på 4 høje, foruden 5 sløjfede; Frishøj og Sortehøj s.f. Plovstrup; en høj nv.f. Plovstrup, i en gruppe på 6 bevarede høje; en høj ved Skølvad; Bøghøj nv.f. Gredsted, hvor der har været en række på 8 høje, hvoraf kun to er bev. – Sløjfet el. ødelagt: 45 høje. – En tuegravplads fra keltisk jernalder er undersøgt ved Jernvedlund; en urnegravplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Gredsted.

Kaldet har tilhørt Ribe bispestol, hvorfor præsterne lige til ca. 1900 kaldtes vicepastorer; nu er det selvstændigt.

I J. so. fødtes 1860 biokemikeren H.Jessen Hansen.

Litt.: Hans Duborg og P.Nygaard. Bidrag til Jernved So.s Hist. I. 1921, II. 1930. H. Jessen Hansen. Plovstrup, AarbRibe. 1940–43. 30–54, 177–208.