Knudsker sogn

(K. kom.) har mod v. 3 1/2 km lav klitkyst fra s.siden af Hvideodde til Blykobbeåens munding og omgives i øvrigt af Nyker, Vester Marie og Nylarsker so. samt Rønne kbst. Terrænet præges stærkt af dybgrundens relief, idet hovedparten af so. udgøres af et ca. 50 m højt ret jævnt granitområde (højeste punkt 73 m s.f. Hallegd.; ved St. Myregd. et punkt 70 m m. trig. stat.), der i n., v. og s. ved brud er afgrænset mod lavere liggende mesozoiske dannelser. I so.s sø.hjørne overlejres granitten af neksøsandsten. Granitten er den mørke rønnegranit, der på den sv.vendende brudrand er omdannet til uren kaolin. De mesozoiske dannelser er lerog kullag fra jura og ved Blykobbe å senont grønsand. Overfladedannelserne er et tyndt lag frugtbart moræneler, der mange steder lader granitten stikke frem. Morænesand findes mod sø. i Blemmelyng, og et ca. 1 km bredt bælte langs kysten er tilplantet flyvesand. Byåen og Rosmandebæk gennemstrømmer so., begge mod v. Der findes mindre skovområder: Blykobbe plantage, Knudsker udmarks plantage samt talr. private småskove, hvoraf Kanegårdsskoven tilh. Rabækkeværket er den største. Granitten udnyttes i Klippeløkken (De foren. Granitbr.) og Stubbeløkken (Rønne Granitværk), kaolinen ved Torneværket, Rosvang og s. 492 Rabækkeværket, juraleret på Rabækkeværket. (Se i øvrigt ndf.). Gennem so. går amtsvejene Rønne-Hasle, Rønne-Gudhjem og Rønne-Åkirkeby samt privatbanen Rønne-Neksø.

Areal i alt 1950: 1921 ha. Befolkning 7/11 1950: 1607 indb. fordelt på 425 husstande. (1801: 385, 1850: 499, 1901: 767, 1930: 1031). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 515 levede af landbrug m.v., 582 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 74 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv. En del af Knudsker so. (1950: 151 indb. fordelt på 46 husstande) er forstad til Rønne kbst.

I sognet findes: Knudskirke (1569 Knuds kircke, sognet; 1547 St. Knuts Karspel, 1555 Knudsker sogenn) m. forsamlingshus (opf. 1936, udv. 1952; arkt. Berg) og kom.kontor, missionshus (Indre Mission) og skole (opf. 1844, udv. 1897 og 1934), alderdomshjem (34 pl.; siden 1944 i det tidl., 1907 opf. tuberkulosesanatorium i Blykobbe plantage); skovrestauranten »Villa Nova« i Blykobbe plantage; Rønne Strandbadeanstalt A/S ved Hvideodde; Knudsker motorml.; andelsfryseri ved Møllevang; to maskinstationer (opret. o. 1950); andelsvandværk (ing. J. Klindt-Jensen, opf. 1950, udv. 1954). – Saml. af gde og hse: Kærby; Stavelund (1569 Staffuir Lundt); Stubbegde. – Gårde: Tornegd. (12,3 tdr. hartk., 50 ha; ejdsk. 120, grv. 68); Rosmandegd.; St. Sursænkegd. (1681 Sure Sencke); St. Myregd.; Klampegd.; Gadegd.; Sejersgd.; Smørbygd. (1569 Smørby). Rabækkeværket og Torneværket (tilh. A/S Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik; ca. 550 arb.; jf. ndf.); stenbrud i Klippeløkken (tilh. A/S De forenede Granitbrud og Stenhuggerier, Rønne, aktiekap. 300.000 kr., stiftet 1896, ca. 160 arb.); asfaltfabrik i Stubbeløkken (eller Stubbetuerne, tilh. A/S Dansk Dammann Asfalt, Kbh., 75 arb.; jf. ndf.) ved det hosliggende stenbrud og -knuseri (A/S Rønne Granitværk); n.f. Rønne Almegårdslejren m. tilh. militære øvelsespladser (148,4 ha ved sammenlæg af St. og Ll. Almegd. og 4 mindre ejendommes arealer; ejdsk. 400, grv. 357,4) opf. 1946–47 af Hærens bygningstjeneste 3. distr., efter pavillonsystem, idet de gl. bøndergd. anvendes til tjenestebolig for befalingsmænd; 1/4 1952 overtog Bornholms Værns militære styrker anlægget, og navnet ændredes til Almegårdskasernen, nu kaserne for B.s garnison. Mindeplade for løjtnant Johan Anker, f. på St. Almegd. 1838, er 1938 indsat i stuelængen.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rønne og hører under 25. retskr. (Rønne kbst. m. Vester hrd. samt Hasle kbst., Nørre hrd. og Hammershus birk), 18. politikr. (Bornh.), Bornh.s amtstuedistrikt, Bornh.s lægekr. (Rønne), 22. skattekr. (Rønne), 18. skyldkr. (Bornh.s amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. So. udgør 6. udskrivningskr., 2. lægd og har sessionssted i Rønne.

Kirkens navnehelgen har været Skt. Knud konge, af hvem den besad et middelalderligt træbillede, som bortsolgtes 1767. Den lille, ranke bygning består af apsis, kor og skib, samtidige, fra romansk tid, et 1878 næsten fuldstændig ombygget, bredt v.tårn, som dog indeholder interessante rester af en opr. tårnbygn. Våbenhuset, foran s.døren, er stort set moderne; kun den tykke v.mur kan være middelalderlig. Materialet er hovedsagelig rå og kløvet kamp; dog er detaljerne, således de smukke portaler, gennemgående af silurkalk fra Limensgadeegnen (sml. Risebæk, s. 568).

Apsiden og koret er hvælvede, det sidste med et højt tøndehvælv, som opr. har båret et stentag af skæl-lagte silurkalkflager på en massiv, vinkelrygget udstøbning af kalkbeton (sml. Ø. Marie). Såvel af støbningen som af tagpladerne er der bevaret temmelig anselige rester under det nuv. moderne, teglhængte kortag. Korets langmure har en stærkt udladende gesims, s. 493 som antagelig har været nødvendig for at kunne give det tunge stentag et tilstrækkeligt udhæng. Gesimsens konsoller er mærkelig rå; de har mul. skullet hugges færdige efter opsætningen. Skibet, hvis mure er blevet forhøjede 2 gange, sidst 1906, må opr. have haft omtr. sa. højde som koret. Dets eneste opr. vindue, omtr. midt i s.muren, nu genåbnet, er rundbuet udvendig, men er indvendig lavere og afdækket vandret med en stenplade, en løsning, som på Bornholm flere steder er anv. i forb. m. tøndehvælvede rum (Nylarskirke, s. 508). Man må derfor antage, at også skibet har været planlagt m., el. virkelig opr. har haft et massivt stentag, svarende til korets. På gl. da. område kendes denne ejendommelige tagform ellers kun fra Skåne, af hvilken landsdel det middelalderlige Bornholm også kulturelt set har været en provins.

V.tårnet er lidt bredere end skibet, men ganske smalt på den modsatte led. Det indvendige længdemål er mindre end 2 m nederst, i tårnrummet, der åbner sig med en opr. dobbeltbue ind til skibet. Mod ø., lige foran dobbeltarkaden, er der dog meget tidligt, måske allr. under opførelsen af tårnets næste stokv., blevet indbygget en stor udelt bue, på hvilken tårnets ø.façade hviler, således at de 3 øvr. etagers mål fra ø. til v. er blevet en murtykkelse (knap 1 m) større end opr. planlagt. Tårnet er på 4 stokv., de 2 nederste hvælvede m. tøndehvælv på tværs af kirkens længderetning, men kun tårnrummets hvælv er opr. Her nede er også indervæggene gamle, men af det ydre kun en lille strimmel langs de svagt fremspringende ø.hjørner. Hele resten stammer fra en radikal ombygning 1878 (arkt. J. D. Herholdt), hvorunder tårnet vel genrejstes i de gl. mål, og nogenlunde efter dets opr. udseende, dog m. frit udformede detaljer og af trist stenbrudsgranit.

I det indre er skibets bjælkeloft fra 1906. Korbuen, som flankeres af halvrunde, romanske sidealternicher, er dog den opr. (Den sydl. niche er gennembrudt af en prædikestolsopgang).

Middelald. alterbord, muret af kalksten. Altertavle i renæssance, skænket af Jørgen Gagge 1596, et landligt snedkerarbejde af en på B. alm. type m. to arkadefyldinger i storstykket. En alterkalk af lybsk herkomst fra o. 1550 opbev. nu i Nationalmuseet. Sengotiske alterstager. En messehagel af nordital. fløjlsbrokade m. påsyede broderier (helgenfigurer), udf. i Herman van der Lyndens værksted i Lybæk o. 1490, findes nu i Nationalmuseet. Romansk døbefont af granit. To dåbsfade, det ene sydty. arb. fra o. 1575, det andet, af messingblik, fra 1600t. Prædikestol fra slutn. af 1500t. m. naivt skårne hermer på hjørnerne. To klokker: 1. m. minuskelindskr. og bomærke, støbt 1460, 2. 1702.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 181–98.

I so. fandtes 1691 1 proprietærgd., 30 selvejergde og 8 vornedegde. Af den fra farfaderen nedarvede Rabækkegd. fik Printzenskölds banemand Villum Clausen Kelou (se s. 415) 29/12 1658 af Fr. III skænket landgildefrihed for sin livstid. Af cand. pharm. Jochum Ancher Steenbech Hoffmann († 1878) solgtes gden 1873 til Rabækkeværket (jf. ndf.). – Almegd. (i nyere tid Store A.), synes o. 1550 at have tilhørt den fra Skotland stammende skibsreder i Rønne Claus Kames, hvis datter Elsebet († 1578) ægtede kongens jurisdiktionsfoged Henning Gagge († 1562), som senest 1555 kom i besiddelse af gden. Den arvedes af sønnen Jørgen Gagge († senest 1606), der ægtede landsdommer Peder Hansen Ufs datter Margrethe, efter hvis død den synes at have været ejet af Mikkel Hartvig. 1647 ejedes A. af den da landsforviste Rønneborgmester Peder Hansen Kofoeds hustru Lisabet, som overdrog den til svogeren Claus Hansen Kofoed, hvis søn Jens Clausen Kofoed skrev sig hertil 1652. Hans enke bragte den ved ægteskab til Lavrids Brodersen. 1669 solgtes den af Jens Clausen Kofoeds datter til den fra opstanden 1658 kendte amtsskriver Hans Christensen Storch († 1679), som fik den 26. selvejergårds øde »stæl« (ɔ: tilhørende jorder) lagt under A., hvilket medførte, at den gl. frimandsgd. sen. blev skattegd. som 26. selvejergd. Storchs enke Kirstine måtte 1685 for gæld afstå A. til generalløjtn. Hans v. Løvenhielm, som 1687 solgte den til stadskapt. i Svaneke Morten Povlsen Kofoed, der allr. 1690 videresolgte den til vicelandsdommer Ancher Anthoni Müller, der s.å. skødede den til Mads Hansen Kofoed, i hvis slægt den derpå blev til 1830, da Peder Gregersen Kofoed solgte den til Hans Michael Ancher († 1872). 1856 købtes den af Jesper Nicolai Jespersen († 1888), hvis søn Peder Jespersen († 1917) 1901 solgte den til kapt. Niels Christian Kofoed, der 1935 afstod den til sønnen N. A. Kofoed, som 1946 solgte den til forsvarsministeriet.

Litt.: M. K. Zahrtmann. Optegn. om A. i Knudsker Sogn, BornhSaml. 1932. 23–36. Ugeskr. f. Landmænd. 1876. II. 399–416. K. Thorsen. Store A. Et gl. Adels- og Frimandsgods. 1922. DLandbr. IV. 1932. 648–49.

Sejersgd. tilhørte 1658 og 62 Seyer Erichsen, 1664 Seiger Hansen og 1680 dennes datter Elisabet Sejersdatter. På S. fandtes 1746 første gang på B. kaolin. 1810 købtes gden af byskriver Peder Dam Jespersen († 1835), kendt som foregangsmand i det bornh. landbrug og som sandflugtskommissær. Han gjorde S. til en mønstergd., som overtoges af sønnen Hans Kofoed Jespersen († 1890), der 1852 stiftede Bornh.s landøk. forening. Han solgte 1877 gden til sin svigersøn Niels Matth. Thorsen († 1887), hvis enke 1889 ægtede Peder Andersen. Dennes arvinger solgte 1932 gden til den kendte landmand J. Chr. Holm († 1953), som 1952 afstod den til sin søn Niels Chr. Holm. (DLandbr. IV. 1932. 647–48). – Erlandsgd. ejedes 1625 og 62 af Erland Pedersen, 1691 og 96 beboedes den af Olle Erlandsen, men var udlagt til herredsfogedembedet. – Brandsgd. ejedes 1598 og 1606 af Peder Brand. – Smørbygd. ejedes 1655 af herredskapt. Esber Jørgensen, som 1674 efter højesteretsdom måtte afstå den til Jens Klemmensen.

Litt.: M. K. Zahrtmann. Herredskapt. Esper Jørgensen. BornhSaml. 1929. 1–11.

A/S Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik, grl. 1843, driver på flere nedlagte Knudskergårdes arealer (Rabækkegd., Buskegd., Kanegd., Rosvang) øens største industriforetagende Rabækkeværket og Torneværket, grundet på de 1775 opdagede herværende kaolinlejer. Det fuldt moderne fabriksanlæg beskæftiger i højsæsonen ca. 550 md. Hovedproduktion: ildfaste sten, glaserede rør, væg- og façadefliser samt slæmmet kaolin. Salget af disse produkter, hvoraf en væsentlig del går til eksport, andrager årlig ca. 12 mill. kr.

Litt.: H. E. Winkel. Beskr. af Kaolinslemmeriet »Rabekkegd.« paa Bornholm. Den tekn. Forenings Tidsskr. 1885–86. 5–101.

Stenhuggeriet i so. dreves fra 1819 af kommandant P. M. Hoffmann, som årl. solgte for 11.000 rd. tilhugne sten, bl.a. til Trekroners anlæg. 1824 optog skipper Jens Hansen Rønne stenbrydningen; 1826 lejede han hertil Klippegd.s stenløkke, leverede fliser til Christiansborg, Holmens bro i Kbh., Rendsborg fæstning m.m. og havde indtil 100 mand i arbejde. 1896 opkøbtes de forsk. små stenbrud omkr. Klippegd. af stenværksejer A. P. Brodersen, hvorved virksomheden samtidig omdannedes til A/S De forenede Granitbrud og Stenhuggerier på Bornholm. Mekanisk drift er siden 1900 indført i stedse stigende omfang og har været medvirkende til, at virksomheden nu står som Skandinaviens største monumenthuggeri. Fra bruddet i Klippeløkken leveres råsten til monumenter og bygningssten samt kantsten, brosten og chaussébrosten. Af kendte arbejder herfra kan nævnes: Strømpillerne til Lillebæltsbroen og den ny Knippelsbro, Finsen-monumentet ved Rigshospitalet (»Mod lyset«), mindesmærket på stedet, hvor Jeanne d’Arc-Instituttet (den fr. skole) lå, samt søfartsmonumentet ved Rønne havn.

På arealerne omkring Stubbegd. driver A/S Dansk Dammann Asfalt (datterselskab af Dansk Svovlsyre- & Superphosphatfabrik) siden 1937 et pulver-asfaltanlæg. Efter opkøb af flere omliggende arealer kombineredes dette 1941 med Rønne Granitværk, der driver stenbrud og stenknuseri i det mere end 100 år gl. stenbrud Stubbetuerne. Ved en rationelt gennemført mekanisering er opnået en stadig voksende produktion af vejmaterialer (1954: 25.000 t asfalt og 200.000 t skærver), der hovedsagelig aftages af A/S’s Dammann-anlæg rundt om i landet; dertil kommer en betydelig eksport af skærver til Nordtyskland.

Skove: N.f. Rønne på en strækning af ca. 3 km langs kysten ligger Blykobbe plantage (214 ha, hvoraf dog 9 ha i Nyker so.). Terrænet er jævnt el. bølgeformet m. gl. klitdannelser. Middelhøjde 19 m o.h. Overfladelagene består udelukkende af flyvesand af varierende mægtighed (fra 1/4 til over 2 m). Underlaget er hovedsagelig moræneler. Bevoksningerne dannes i stor udstrækning af skovfyr, af hvilke der findes smukke, gl. eksemplarer, således i plantagens sydl. del, hvor driften er af lystskovmæssig karakter. Birken udvikler sig smukt, og man bemærker den rigelige indblanding af kirsebær. I plantagens østl. del forekommer flere bevoksninger af bøg og eg. Næsten overalt finder man en frodig undervækst. En bræmme af fyr langs kysten tjener som værnskov. – Efter at det ved kgl. forordn. af 19/9 1792 var bestemt, at man så vidt muligt skulle nyttiggøre sandføgne landstrækninger, overdrog Fr. VI 1819 kancelliråd Peder Dam Jespersen († 1835) opsynet m. dæmpningen af sandflugten ml. Rønne og Hasle. 1821 ansattes han som sandflugtskommissær. Det var opr. rentekammerets mening, at sandflugten skulle dæmpes med marehalm olgn., men Jespersen foreslog skovplantning, og arbejdet blev påbegyndt 1820 bl.a. ved udsåning af 250 kg birkefrø, foruden frø af rødel, fyr, lærk, kirsebær m.v. Fra Rügen (Rügenwalde) indførtes en art hedepil (Salix repens). Indhegningen af sandflugten mødte stor modstand fra bøndernes side, idet de gjorde gældende, s. 495 at de gik glip af en betydelig indtægt, når ikke deres kreaturer, får og gæs som hidtil kunne ernæres på disse strækninger. Vanskelighederne blev imidlertid overvundet, og allr. 1828 kunne plantagen give en del kvas til vinterbrændsel. 1851 blev Blykobbe plantage lagt ind under Bornholms statsskovdistrikt. På Tillehøje s.f. Blykobbe å er 1886 af husmandskoner i Nyker, Knudsker og Klemensker so. rejst en mandshøj mindesten (granitsokkel med fritstående vase) til minde om Jespersen. I plantagens nordøstl. hjørne mærkes birken »de syv brødre«. Rønne Turistforening har en lejrplads. – Den sydøstl. del af so. hører for en del til den s.k. »Blemmelyng« (Knudsker udmark). Her på fladt terræn Knudsker udmarks plantage (56 ha, tilh. kommunen), hvoraf største parten er tilplantet m. nåletræ (især rødgran). Området er sandet, men boniteten forholdsvis god. Sandstensklippen ligger højt, og terrænet kan derfor være noget vandlidende, hvilket udelukker driften af visse træarter. Spredt i so. forekommer talr. skovpletter i privat eje.

Litt.: A. Fuglsang. Sandflugten paa Bornholm og dens Dæmpning, i BornhSaml. 1949. 21–114.

I Knudsker udmarks plantage findes stenen Bleghald (Schmidt. DK. 170).

I Blykobbe plantage ligger 8 fredede skanser, hvoribl. Hvideodde batteri og Grønnebæks batteri.

Fredede oldtidsminder: 17 høje, hvoribl. Bavnehøj og de 6 Tillehøje i Blykobbe plantage, 3 større høje under Rosmandegd. og een under Lille Almegd., 4 røser, deraf 3 i en skov ø.f. St. Almegd., 2 klippekuller nø.f. sa. gd. har henh. 100 og 30 skålgruber. Ved Skovgd. en gruppe på 10 bautasten (de 6 væltede). – Sløjfet: 9 høje, mindst 12 røser og 10 bautasten. – Ved Grønnebæk i Blykobbe plantage findes en mindre yngre stenalders boplads fra den grubekeramiske kultur. Ved den nu nedlagte Kanegård ø.f. Rabækkeværket findes en betydelig gravplads m. brandpletter fra keltisk jernalder; 300 af disse brandpletter er undersøgt. Mindre brandpletgravpladser findes ved Stubbegd. og Sandemandsgd. På Kanegård-gravpladsen er gjort et fund af 15 kufiske og byzantinske mønter, et par hængesmykker og 29 glasperler. Ved Brandsgd. er fundet en vikingetids sølvskat, bestående af lidt brudsølv og 152 mønter (kufiske, ty., da.).

Litt.: E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 311–16.

I K. so. fødtes 1838 helten fra Dybbøl løjtnant Johan Anker, 1863 lærer, forf. K. M. Kofoed, 1881 husmandsføreren J. P. Nielsen (-Grønvang), 1886 sgpr., forf. L. Wessel.

Litt.: Vider. I. 1904–06. 213–15 (fæstebrev); IV. 1932. 92–96 (gildesskrå, også trykt i BornhSaml. 1925. 202–06). H. Rabjerg. Sognekirker og Præster i Rønne og Knudsker. 1944.