Majbølle sogn

(M. kom.) grænser i ø. til Guldborg sund og omgives i øvrigt af Toreby, Radsted, Tårs og Vigsnæs so. Den ganske svagt bølgede moræneflade sænker sig langsomt ned mod Guldborg sund og mod det 1923 inddæmmede og tørlagte Majbølle nor (220 ha), mens n.kysten mod Hildesvig bugt danner lave klinter. Den nordl. del af so., omkr. Guldborg, er kendt for sine store frugtplantager (»Guldborghave«, anlagt 1875), hvor æblesorter som Guldborg og Nørgård er fremelsket. I sa. egn ligger også so.s skove (dele af Storskov, Hejreskov, Nykrog, Færgemark, Kroskov), og Guldborgs omegn (Skansen) er meget besøgt af turister i sommertiden. Gennem so. går landevejen Sakskøbing-Guldborg, hvorfra Guldborgbroen (dobbelt klapbro, opf. 1934, se ndf.) skaber forb. til Falster. I Guldborg sund ligger den lille Hjelm ø (1,7 ha), mens den tidl. Majbølle ø indgår i dæmningen foran noret.

Areal i alt 1950: 2309 ha. Befolkning 7/11 1950: 1468 indb. fordelt på 435 husstande. (1801: 800, 1850: 1044, 1901: 1275, 1930: 1295). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 747 levede af landbrug m.v., 367 af håndværk og industri, 93 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 169 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Majbølle (*1312 Maybølle, 1458 Madebølle; u. efter 1844) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1916), forsamlingshus, alderdomshjem (færdigt 1956, arkt. Husted-Jørgensen), andelsmejeri, andelskølehus (opf. 1951), ml., vandværk (anl. 1939) og møbelfabrik; Hjelm (*1330 og 1400 Hielm; u. 1841) m. skole (opf. 1911), sognebibl. (opret. 1944, 3400 bd., fordelt ml. Hjelm og Soesmarke skoler), sportsplads og telf.central; Soesmarke (1498 Sordzmad, 1539 Soesmarck; u. 1798) m. skole (opf. 1916), sportsplads og savværk; Guldborg (1509 Guldborges ferge, PontAtlas. Guldborghuuset) færgeby – bymæssig bebyggelse, hvoraf den i M. so. liggende del (resten i Brarup so.) 1950 i alt havde 471 indb. fordelt på 154 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 følgende: 106 levede s. 878 af landbrug m.v., 179 af håndværk og industri, 62 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. hotel, vandrehjem, filial af Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank, vandværk (anl. 1937, udv. 1950 til Soesmarke), savværk, tæppefabrik, frugtplantager, post- og telegrafeksp., telf.central, havn og skibsbro (indtil 3,5 m dybde), toldsted og bro til Falster (se ndf.). – Gårde: Majbøllegd. (m. en nabogd. 13 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 208, grv. 126); Langhøjgd., tilh. A/S Guldborgland Frugtplantage (12,2 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 296, grv. 131).

M. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing), og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 212. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Kirken (indviet til Skt. Anna; 1706 omtales, at der hertil i ældre tid var en lign. »afgudisk« valfart som til Kippinge kirke) består af gotisk kor og skib m. sengotisk v.tårn og s.kapel, alt af munkesten i munkeforbandt. Den gotiske kirke har få og simple stilformer, kamtakkerne og vinduerne, undt. det blændede fladbuede vindue i spidsbuet spejl på korgavlen, er nye. De udvendige støttepiller på skibet antyder, at det fra første færd har været hensigten at overhvælve kirken, men krydshvælvene i kor og skib er dog først sen. indbygget. Tårnet er sengotisk; dets understokv. har et otte-delt hvælv og står kun i forb. m. skibet ved en spidsbuet dør. Tårngavlene er opsat 1854, tidl. havde tårnet pyramidespir. En smuk, gl. klokkestol går igennem to stokv. S.fløjen er en gotisk tilbygn., der måske har haft tilknytning til Skt. Annadyrkelsen; det har en stor, rig blændingsgavl, men vindue og dør derunder er ikke opr. Indvendig har det to fag krydshvælv og står nu i forb. m. skibet m. store arkadebuer. – Korets og skibets hvælv har været dek. m. kalkmalerier af »Elmelundemesteren« i slutn. af 1400t. De blev undersøgt 1876 og atter overkalkede. I koret var treenigheden og evangelisterne m. deres symboler, i skibet scener fra skabelseshistorien og Adams og Evas historie. – Altertavlen er et maleri af A. Dorph (Kristus på korset) i nygotisk ramme. En sen. forsv. altertavle fra sidste halvdel af 1500t. var skænket af Christoffer Gøye til Gunderslevholm og Birgitte Bølle til Orebygd.; den blev 1815 udskiftet m. tavlen fra Orebygårds kapel, der nu er i Nationalmus. Alterkalken er 1662 skænket af Alexander Rumohr, forv. over Møn, og hans hustru Karen Andersdatter Skytte; 1736 lod herskabet på Berritsgd. sætte nyt bæger på. Alterstagerne er buklearbejde i messingblik fra 1625–50; desuden findes to bordstager fra o. 1650. Døbefonten har en stærkt ophugget, romansk kumme og ny fod. Den er kommet til kirken 1878, vistnok fra Vigsnæs. Kirken har to dåbsfade, et sydty. arbejde fra o. 1575 og et smukt nederl. fad fra o. 1650. Prædikestolen er fra 1854, dens himmel, tegnet af arkt. Ove Petersen, fra 1877. En barok lysekrone m. årst. 1702 er skænket af Hans Pedersøn Staael i Nykøbing, vistnok som tak for redning i havsnød. Af kirkens to klokker er den ene støbt til Majbølle kirke 1621 af Hans Huve i Stralsund på kirkeværgernes, Rasmus Hanson og Peter Lavritson, og sognemændenes bekostning. Ved kirkens vægge er opstillet nogle gravsten, hvoraf een er fra 1612 over Hans Asmus Hansen og een er hugget efter 1626 for borger i Sakskøbing Jacob Henricsøn, hans hustru Christine Hansdatter samt Susanna Frederichsdatter. En sten fra 1690 over sgpr. Adam Roy havde opr. ingen indskr., hvorfor degnen Niels Puge havde fjernet den for at anvende den som bordplade, indtil Abraham Lehn gav enken tilladelse til at føre den tilbage igen; til disse begivenheder hentyder enken Anna Kierulff i en rimet indskr. fra 1727. Abraham Lehns og hans nærmeste slægts kister stod tidl. i en åben begravelse i tårnrummet, de er nu i en tilmuret hvælving under gulvet. På tårnrummets n.væg er 1854 opsat en mindetavle for de døde.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 966–80.

På kgd. er begr. maleren Rasmus Larsen, † 1950, f. her 1867.

Majbølle birk var et gl. kronlen, som landsdommeren på Lolland Christoffer van Hafn til Øster Ulslev († før 27/7 1489) havde i pant. Fra ham indløstes det af Morten Venstermand († o. 1500), der også var landsdommer, og som mistede det 1489, da det kom til Johan s. 879 Pedersen Oxe til Tordsø (Vemmenhögs hrd.) og Nielstrup († før 18/5 1491). 1502 indehavdes det som pant af fru Tale Arvidsdatter Baad (af Halland) til Vadsted († 1560), der var g.m. Laurids Follertsen Knob til Gyllebo (Järrestad hrd.), siden af deres søn Laurids Lauridsen Knob til Gyllebo († 1545), som Fr. I 1523 forlenede dermed (pantet forhøjet 1531). Efter ham fik Hans Knudsen Urne († 1552) birket i forlening på regnskab sa.m. Sørupgård. Fra 1547 havde den sen. rigshofmester Peder Oxe det som pantelen for 500 dlr., 1555–58 under Halstedklosters len. 1558–59 havde Claus Huitfeldt († 1590) på Halstedkloster det som len. 1558 og igen 1567 forlenedes det m. a. len til Erik Rud († 1577) på Ravnsborg. 1569 er det vist kommet til Peder Oxe igen, som havde det til 1575, da Henrik Norby († 1594) fik det sa.m. bl.a. Nykøbing len. 1582 fik lensmanden på Ålholm Hak Holgersen Ulfstand († 1594) det sa.m. Toreby birk og havde det til 1588, da det indgik i dronn. Sofies livgeding. Birket nævnes endnu 1592.

Ved Soesmarke var et udskibningssted, som bønderne efter kongebrev af 1634 måtte benytte ved udskibning af deres varer.

Soesmarke var gl. krongods, formentlig med en større gd., siden Chr. III 1539, 1551 og 1557 overnattede der. Det var i 1500t. et særligt birk og len, oftest bortforlenet sa.m. Vigsnæs. 1555 havde Peder Oxe det (fra 1544), 1567 (fornyet 1575) fik Albert Oxe til Nielstrup († 1577) det som pant m.a. len. 1588 indgik det i dronn. Sofies livgeding og nævnes s.å. som birk.

I Valdjb. (*1231) nævnes (sa.m. Wantæworæ, Vantore i Nysted landso.) en lokalitet Mæthælbøloræ, der alm. henføres til Majbølle; i så fald er navnet fejl for *Mathæbøloræ. – s. 880 *1450 nævnes Gyde agre gd., 1616 Laallegd. og 1682 Drivergd. (i Majbølle), Fogdegd. og Rafnegd. (i Hjelm) og 1688 Nørregd.

Guldborgbroen, Chr. X.s bro, er bygget 1933–34 (indviet 6/10) af ingeniørfirmaet Saabye & Lerche og Nakskov skibsværft under medvirkning af Anker Engelund. Udgifterne var ca. 1 mill. kr., hvoraf staten betalte halvdelen. Broen sorterer under Maribo amt. Det er en fast vejbro på fire piller med dobbeltfløjet klapbro. Længde 170 m. Kørebanens bredde 6 m; gangsti på begge sider; gennemsejlingsbredde 30 m.

Skove: Mod n. en del af Storskoven m. Hejreskov (104 ha) og Nykrog (35 ha) samt Færgemarken og Kroskov (82 ha). Skovene tilhører Oreby og Berritsgård skovdistrikt. Terrænet er sædvanligvis fladt, jordbunden mulddækket og undergrunden stærkt leret. Bøgen er den hyppigste træart, men egen synes at udvikle sig bedst. I Færgemarken to gl. kæmpeege, »Jomfruegen« og »Tepotte-egen«.

Litt.: Gamle Ege paa Oreby og Berritzgaard Skovdistrikt, Dansk Skovforenings Tidsskr. 1927. 16–35.

Fredede oldtidsminder: Ved M. et dyssekammer; på Soesmarke mark 2 langdysser, begge m. afvæltet dæksten. I skovene findes en mængde mindesmærker: En runddysse, 8 langdysser, 2 dyssekamre og 84 høje, hvoraf kun en enkelt er større; de fleste ligger i større grupper i Storskoven og er velbev., takket være at de, ligesom de fleste andre mindesmærker på Orebygård gods, har været fredet fra gl. tid. Endv. Hindestenen, en større sten m. en halv snes skålgruber. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, en langdysse, 11 ubest, dysser og stengrave og 8 høje, de fleste på M. og Soesmarke marker.

I en have (tidl. mose) i Soesmarke fandtes 1895 sølvsager (øreskål, skeer, knapper m.m.) og mønter, antagelig nedlagt 1658, da svenskerne drog gennem egnen.

Befrielsessten i Guldborg.

I Guldborg var der fra 1869 til o. 1907 en fajanceovnsfabrik (se V. Thorlacius-Ussing i AarbLollF. 1952–54. 260–67).

Der har været to mul. hellige kilder i so. (Schmidt. DH. 125. AarbLollF. 1924. 54).

Ved Guldborg ses rester af skanser fra Svenskekrigen 1658–59 og tæt ved, lige ved stranden, en efter sigende 1809 opf. skanse.

M. var anneks til Sakskøbing 1690–1803.