Ørslev sogn

(Ø. kom.) omgives af Ø. Egesborg so., Vordingborg kbst., Hammer hrd. (Kastrup og Sværdborg so.) samt Udby so. Største delen af so. tilhører et højtliggende, storformet morænebakkeland, der ligger højest i nø. (Bavnebjerg 66 m) og i sø., hvor et punkt i Ørslev Stensved når 69 m. Terrænet hælder i sydvestl. retning, hvor det til sidst afskæres brat af et stort mose- og engområde med talrige tørvegrave (Ørslev mose), der afvandes gennem Næs å. Helt i sø. har morænen et mere varieret relief, antagelig virkningerne efter et senere isfremstød (Storebæltsgletsjeren), og den hertil hørende hedeslette skjuler sig under Ørslev moses tørvelag. På det høje land dominerer moræneleret af god bonitet. Den betydeligste skov er Troldbjerg skov i s., mens en række mindre skove (Hestehave, Hallingeskov, Kirkelyng og Fredskov) ligger helt i n. Gennem so. går hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) og landevejen Vordingborg-Præstø over Mern.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1711 ha. Befolkning 7/11 1950: 1092 indb. fordelt på 302 husstande. (1801: 535, 1850: 838, 1901: 940, 1930: 962). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 565 levede af landbrug m.v., 270 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 103 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Ørslev (*1231 Ørslef; u. 1782) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 422 indb. fordelt på 122 husstande – m. kirke, skole (opf. 1951–52, arkt. Aage Madsen), folkebogsaml. (i den gl. skole, opret. 1929; 2315 bd.), alderdomshjem (opf. 1888), kom.kontor, forsamlingshus (opf. 1888), spare- og lånekasse (opret. 1875; 31/3 1954 indskud 1,0 mill. kr., reserver 0,02 mill. kr.), andelsmejeri, savværk, brevsaml.sted og telf.central; Fæby (*1355 Fæby; u. 1804); en del af Græsbjerg (1610 Gresbierg; u. 1805), resten i Vordingborg landso. – Saml. af gde og hse: Ørslevfrage; Ørslev Kohave; Ørslev Stensved; Ellerød; Ørslev Lillevang. – Gårde: Nørreskovgd. (19,9 tdr. hartk., 114 ha, hvoraf 16 skov; ejdsk. 283, grv. 183); Fæbygd.

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

Ø. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Udby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under 21. skattekr. (Vordingborg). So. udgør 2. udskrivningskr., 165. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er en senromansk teglstensbygn. fra o. 1200–50, m. profileret sokkel. I skibet spores fire vinduer, begge de rundbuede døre er tilmuret. I triumfvæggen to sidealternicher, den sdr. tilmuret. Meget snart fik skibet en v.forlængelse m. spidsbuede døre i s. og n. og tre slanke, smalle vinduer. O. 1500 blev koret ret stærkt ombygget og fik et krydshvælv, skibet overhvælvedes med otte krydshvælv båret af fire murede midtpiller, således at kirken blev toskibet; i v. rejstes et tårn m. trappehus i s. og på skibets s.side et våbenhus, alt af munkesten. Et smalt sakristi n.f. koret byggedes 1777 og ombyggedes sidst i 1800t. – Alterbordsforside m. nadvermaleri, sign. C. G. B. 1606, på skibets v.væg. Altertavle, skåret 1741 af Oluf Jacobsen på Witzøegård, af portaltype m. sen. indsat maleri: Kristi gravlæggelse, kopi efter et italiensk billede. Alterstager o. 1600. Sengotisk monstranshus kronet af en Mariafigur. Smukt, unggotisk korbuekrucifiks o. 1250–1300. Romansk granitfont svarende til Ø. Egesborg (Mackeprang. D. 87), sydty. dåbsfad o. 1575, fontehimmel i højrenæssance o. 1600. Bruskbarok prædikestol skåret 1639 af Abel Schrøder, m. dydehermer, evangelistfigurer s. 327 og på himmelen lensmand Fr. Reedtz og hustru Sofie Høgs våben. N.sidens stolestader er fra o. 1600, s.sidens fra o. 1625. Middelald., jernbeslået dørfløj til våbenhuset (Ældre nord. Arch. 2. s. 2. r. 11). Klokker 1630 (Felix Fuchs) og 1741 (J. B. Holtzmann). Gravsten foran alteret over Niels Jacobsen, † 1617. – Kgd. har i n. og s. delvis sengotiske hegnsmure af munkesten; i sv.hjørnet en sengotisk, stærkt omdannet kirkelade, hvis n.gavl har blændinger af Præstøtype.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 921–30.

På kgd. er begr. politikeren Georg Aagaard, † 1857, hans fader Holger Aagaard til Iselingen, † 1866, professor Martin Hammerich, † 1881 (mindesmærke med portrætmedaillon af V. Bissen) og forf. Chr. Richardt, † 1892.

Jens Bekere skødede 1355 til kongen en fjerdepart i Fæby.

Ved klemmebrevet af 1555 bestemtes det, at når præsten i Ørslev el. i Udby døde, skulle disse sogne sammenlægges.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Skove: So.s største skov er Troldbjerg skov (Ørslev Kohave, 97 ha). Terrænet er bakket, m. højdepartiet Troldbjerge (46 m o.h.), Rævebanke og Kamillahøj (50 m o.h.). Træartsfordelingen er: bøg 65 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 18 ha. Det er en selvstændig skovejendom, der ejes af skovrider P. Errboe. Til Marienlyst hører Græsbjerg Kohave, hvoraf ca. 35 ha ligger i Ø. so., resten i Vordingborg landso. Det er overvejende en løvskov på bølget terræn m. lerblandet sandet jordbund. I so.s nordvestl. del småskovene Sønderskov og Brageskov (21 ha) samt Hestehaven (17 ha), der hører til Snertingegd. i Sværdborg so. Terrænet er også her bølget og sandblandet til stivt ler. Træartsfordelingen er bøg ca. 18 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 10 ha. Østligere den lille bøgeskov Hallingeskov (6 ha) samt det træbevoksede Kirkebjerg (8 ha) 77 m o.h. (tilh. Beldringe-Lekkende), og endelig Nørreskovgårds skov (Fredskov, 16 ha), langt overvejende en bøgeskov.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: S.f. Ø. ligger nær hinanden den anselige, men noget forstyrrede langdysse Rynkebjergs Kirkegård og en mindre jættestue. I Græsbjerg Kohave en langdysse, i Troldbjerg skov en jættestue (uudgravet) og højen Påskehøj. Nv.f. Ø. en høj, den eneste tilbageværende af en gruppe på 4. – Sløjfet: 2 langdysser, en jættestue, 5 ubest. stengrave, 5 høje. – Fra en høj ved Ø. stammer et gravfund fra ældre bronzealders sen. del m. halskrave, 2 spiralarmringe, 3 ankelringe, bæltedåse, flere bøjlenåle m.m. Fra Ø. kendes en gravplads fra yngre romersk jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Ø. fødtes 1766 biskop J. M. Hertz.

Litt.: F. Vestergaard. Bidrag til Ørslev Bys Historie fra 1782 til vore Dage. 1935. Sa. i AarbPræstø. 1936. 111–18.