Ringsted Landsogn

(R. Landso. kom.) udgør tre adskilte dele, der på næsten alle sider omgiver Ringsted kbst. Den vestl. del cmgives af Ringsted kbst., Sigersted, Bringstrup og Benløse so. Gennem so. og delvis på grænsen til Ringsted kbst. løber Ringsted å, i hvis dybt nedskårne og stedvis brede dalføre ligger Torpet mose. Det i øvrigt jævnt storbakkede og ret højtliggende terræn når 54 m (trig. stat.). Gennem det skovløse so. går jernbanerne Kbh.-Korsør og Ringsted-Næstved samt hovedvej 1. – Den østl. og langt den største del af landso. omgives af Ringsted kbst., Benløse, Kværkeby, Nordrupøster, Farendløse, Sneslev, Vetterslev og Høm so. So.s centrale del er en overordentlig jævn moræneflade, der afvandes af Lilleå. Mod n., ved Kærehave, stiger terrænet til 59 m for derefter at falde ret stejlt af. Den sydligste del, omkr. Havbyrd, er noget mere uregelmæssig i overfladen. Den adskilles fra det centrale afsnit af et tilløb til Lilleå, der ledsages af de afgravede rester af en lille ås. Jorderne her omkring er sandede, mens resten er frugtbar lerjord. I so. ligger Nordgård skov, Kærehave og Kærup mose. Det gennemskæres af banerne København-Korsør og s. 749 Ringsted-Køge (Havbyrd trinbræt), af hovedvej 1 samt landevejene Ringsted-Køge og Ringsted-Haslev. – Landsognets tredie afsnit, det nordligste, omgives af Benløse so., Bringstrup so. samt Haraldsted so. Det overvejende jævne og sandede terræn sænker sig i n. mod Langesø, der danner n.grænsen. Her ligger Sandbakke (40 m). Om Langesø se Haraldsted so. Gennem so. går landevejen Ringsted-Holbæk.

Areal i alt 1950: 2885 ha. Befolkning 7/11 1950: 1101 indb. fordelt på 271 husstande. (1801: 653, 1850: 987, 1901: 985, 1930: 1175). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 646 levede af landbrug m. v., 211 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 26 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Balstrup (*1170 Balstorp; u. 1798); Tolstrup (1451 Tolstorp; u. 1794) m. skole; Havbyrd (1257 Haubyrthe; u. 1787) m. maskinstat. og hpl.; Torpet (1562 Ringstedetorp; u. 1793) m. skole, kom.kont. og vandværk. Alderdomshjem for Ringsted Landso., Haraldsted-Allindemagle og Gyrstinge under opførelse i so.s vestl. del. – Saml. af gde og hse: Gilsager (1617 Gielsagger); Stenmarksgde; Nordgård Huse; Allikegde; Bedskov Huse (*1400t. Besteth skov); Ejlstrup Huse (u. 1796); Slangerup (1320 Slauædorp, o. 1370 Slauethorp; u. 1796); Rundingshuse; Torpet Huse; Cirkelhuse; Bromlehuse. – Gårde: Hovedgd. Ringsted Kloster (udstykket); Balstrupgd. (16,5 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 225, grv. 144); St. Gilsagergd. (15,1 tdr. hartk., 127 ha; ejdsk. 303, grv. 173); Ny Skt. Jørgensgd. (27,8 tdr. hartk., 118 ha; ejdsk. 380, grv. 245); Søgd. (14 tdr. hartk., 79 ha; ejdsk. 185, grv. 123); Dyssegd. (13,3 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 210, grv. 118); Nordgd. (10,1 tdr. hartk., 107 ha; ejdsk. 225, grv. 112); Højagergd. (15,5 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 208, grv. 131); Langemosegd. (16 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 190, grv. 123); Tolstrupgd.; Slangerupgd.; Lille Gilsager; Åbjerggd.; Havbyrdgd.; Højgd.; Nygd.; Stengd.; Tolstrup Nygd.; Klostergd.

Ringsted Landso., der udgør een sognekom. og sa.m. Ringsted kbst. og Benløse so. eet pastorat, har tingsted i Ringsted og hører under 18. retskr. (Ringsted) 13. politikr. (Ringsted-Sorø), Roskilde amtsstuedistrikt, Sorø lægekr., 15. skattekr. (Sorø), 16. skyldkr. (Sorø amtr. kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 75. og 76. lægd. So. har sessionssted i Ringsted.

Ringsted kloster var som nævnt s. 666 et kgl. len fra 1592. Det tjente som embedslen for landsdommeren i Sjælland. Lensmænd (og landsdommere) var Lave Beck til Førslev († 1607) s. 750 1592–1605, Vilhelm Dresselberg til Vindinge (Fyrendal) († 1620) 1605–15, Axel Urne til Ryegård († 1626) 1615–24, Jakob Ulfeldt til Bavelse († 1631) 1624–30 og Jørgen Seefeldt til Røsnæs († 1662) fra 1630. Sidstn. er navnlig kendt for det meget betydelige bibliotek på henved 30.000 bd., han samlede på R. kl., men som Karl Gustaf under svenskekrigene skænkede Corfitz Ulfeldt, der førte det til Bavelse og siden til Malmø. Det blev sen. konfiskeret af den sv. regering og ført til Stockholm, hvor hovedparten formentlig er gået tabt ved slotsbranden 1697. Efter svenskekrigene blev R. kl. med ladegden (47 tdr. hartk.) samt andet gods 1664 udlagt til kgl. hofslagter Niels Olufsen for tilgodehavende hos kronen. Også den kgl. vognmester Johan Grimborg havde et tilgodehavende, som Niels Olufsen fik kgl. befaling til at godtgøre ham af nævnte gods. kl.s bygn. fik Niels Olufsen lidt sen. overladt for 2000 rdl. mod pligt til at reparere og vedligeholde dem. 1688 kom R. kl. igen til kronen fra Niels Olufsens arvinger ved skøde fra svigersønnen Laurids Sørensen. I virkeligheden må den allr. noget tidl. være kommet tilbage, thi 1685 blev ladegden og bøndergodset af kronen bortforpagtet til landkommissær Gothart Braem, der fik påbud om at reparere klosterbygn. imod eftergivelse af restancer. Han fulgtes 1694 som forp. af kgl. konfessionarius dr. Peder Jespersens svigersøn Edvard Nielsen, der havde den, indtil han 1704 blev borgm. i Svendborg. 1717 blev kl.s jorder udlagt til rytterkobler, og ved ladegden indrettedes rytterstalde. Allr. 1720 skødede Fr. IV imidlertid R. kl. (hovedgdstakst m. skov ca. 76, bøndergods m. skov ca. 953 tdr. hartk.) med privil. sædegdsrettigheder for 48.621 rdl. kroner til overkrigssekr. og kmhr., sen. stiftamtmand Christian Carl Gabel († 1748), som 1724 skødede den tillige m. Kærup (se s. 752) til amtsforv. Jørgen Langfeldt, der 1728 fradømtes sit embede og måtte gå fra gden p.gr.af gæld til krigshospitalskassen, som 1731 fik auktionsskøde på den og 1741 solgte den til dens tidl. forp. krigsråd Peter Johansen Neergaard († 1772), efter hvis død de øvr. arvinger 1773 skødede den m. Kærup og Merløsegd. til sønnen, kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (adlet 1780, † 1806). Han skødede 1793 R. kl. og Kærup for 100.000 rdl. til sønnen, landvæsenskomm., sen. etatsråd Peter Johansen de Neergaard († 1835), der 1804 solgte dem til sin svoger, kancelliråd Jørgen Pedersen Qvistgaard († 1814), i hvis tid de i tidens løb stærkt ombyggede klosterbygn. nedbrændte 1806. Den nye avlsbygn. opførtes noget fra kirken, brændte 1870 og igen 1885. Godsforvalterbolig fra 1908 (arkt. F. C. C. Hansen). Qvistgaard solgte 1808 (skøde 1809) R. kl. (hovedgdstakst m. skov ca. 95, bøndergods ca. 381 tdr. hartk.) for 330.000 rdl. til gross. Caspar Peter Bügel († 1817), der 18/12 1814 (kgl. konf. 9/3 1815) opret. den til et fideikommisgods til gunst for den førstefødte i hver af de fra hans seks børn udgående linier. Meget komplicerede bestemmelser i erektionsbrevet, bl.a. den at ved evt. salg 1/3 af salgssummen skulle tilfalde Skt. Hans hospital (sen. i Kbh. kommunes eje) stillede sig i vejen for talr. forsøg i 2. halvdel af 1800t. på at få løst de fideikommissariske bånd, hvilket endelig gennemførtes 1912, hvorefter fæstegodset bortsolgtes og Ringsted kom. 1917 købte hovedgden med jorder. Gd. er nu helt udstykket; en del af arealet solgtes til Ny Skt. Jørgensgd. og Hagelbjerggd. (Benløse so.). Hovedbygn. benyttes nu som præstebolig.

Litt.: J. V. Christensen. Ringsted Kloster i skiftende Tider, AarbSorø. 1913. 1–35. Sa. Ringsted Kloster og det Bügelske Fideikommis 1815–1915. 1916. Sa. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VII. 1925. 3–63. Frits Heide i Fortid og Nutid. II. 1919. 156–63.

Allr. i middelalderen var klosterbygningerne genstand for flere ændringer, og om deres udseende vides kun, at der ved gravninger 1922ff. er fremdraget fundamentrester af en s.fløj og ø.fløj, denne sidste synes at have strakt sig så langt mod s., at den dannede en udløberfløj, med tilh. korsgange. Skt. Bendts kirke udgjorde n.fløjen. Efter reformationen ændredes klosteret stærkt. 14/2 1586 udgik kgl. befaling til lensmanden om, at det gl. stenhus skulle fornys og indrettes med bekvemme gemakker og kamre til brug for kongen. 1590 omtales det, at fordi de gl. værelser var indrettet på klosterlig vis, har kongen ladet »opføre fra Nyt en smuk ny Borg og kglt. Hus, til hvilken Bygning en Vindelstenstrappe fører op, og som snart vil være fuldført og under Tag. Også de skønne Værelser kan man begynde at se, kun er de endnu ikke oppudsede og indrettede, saa at man kan bebo dem« (DMag. 5. rk. I. 270). Det er muligt, at der her tales om et helt nyt hus, men da det fremgår af synsforretninger af 1605 og 1611, at kongens og dronningens gemakker fandtes i ø.fløjen, er det dog sandsynligt, at der sigtes til den 1586 befalede ombygning. Desuden anføres 1605 efter huset med de kgl. gemakker »det hus i borgegården dernæst hos, med borgestue, huset, som lensmandens stue er i, det store hus, hvori brøggerset, huset som den gl. skriverstue var udi og havreloftet er på, lensmandens stald af nyt opbygget, et hus i jægergården samt en stald derhos kaldet gæstestalden, det hus badstuen har været i, kornladen og fæhuset derhos, poststalden, kgl. Mai.s stald, det hus med dejestuen«. – Tegninger fra o. 1750 viser klosteret som et firfløjet s. 751 anlæg i to stokv. med avlsbygningerne i v. Ved branden 1806, der bredte sig til byen, ødelagdes klosterbygningerne.

Litt.: Lorenzen. Kl. 1933. 244–46.

På Ringsted kloster fødtes 1800 godsejer Carl Neergaard.

I Slangerupgd.s have er fundet skeletter og bygningsrester af frådsten, formentlig stammende fra den i h. t. kongebrev af 27/7 1571 nedbrudte Slangerup kirke, som nævnes i Roskildebispens jordebog 1370. (DanmKirk. V. Sorø a. 412.).

Om Slangerup, se Johs. T. Christensen i AarbSorø. 1954. – Kampen ml. Svend Grade og Knud Magnussen 1147 henlægges af nogle til S. her, af andre til Slangerup i Fr.borg amt (jf. s. 241).

Nordgård ejedes 1850–59 af H. F. Fenger, hvis søn provst H. M. Fenger fødtes her 1850. Den har nu sa. ejer som Adamshøj i Kværkeby so.

Have mølle (1601 Hafve (navnet af den forsv. Munkehave skov) ved Ringsted å nævnes 1148, nedlagdes 1901 (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 138–42).

Skove: Umiddelbart n.f. Kærehave landbrugsskole ligger den lille skov, Kærehave skov (27 ha), der tilhører landbrugsskolen. Østligere i so. Nordgård skov (15 ha), der hører under gården Adamshøj. I skoven står en vrang bøg (hængebøg).

Fredede oldtidsminder: S.f. Ringsted en høj med resterne af et dyssekammer, og 2 anselige høje, Galgebakken og den ene tilbageværende af Tvillinghøjene. – Sløjfet: På markerne s.f. byen 4 dysser eller ubest. stengrave og 27 høje, der hovedsagelig lå i 2 store grupper; i flere af dem er fundet bronzealders sager. Ved Balstrup en dysse, ved Torpet en langdysse, 2 andre dysser og 2 høje, ved Ejlstrup 3 høje og på Søgårds mark Gunnehøj, hvorfra fund fra ældre bronzealder. – I grusbakken Humlebjerg ved Slangerupgd. er fundet grave fra yngre romersk jernalder.

I Torpet fødtes 1873 journalisten og politikeren N. P. Bransager.