Rødding sogn

(R. kom.) omgives af Krejbjerg, Balling, Ramsing, Vejby og Lihme so., samt Kås bredning, Sallingsund og Lysen Bredning. Det noget bakkede terræn når i Volshedehøj 38 m og er af jævnt god beskaffenhed. Ved skellet til Krejbjerg so. gennemstrømmer Rødding å først Lilleeng, derefter Mollerup sø, inden den ved Nymølle udmunder i Sallingsund. Ved store afvandingsarbejder i årene 1950–55 af de lave, hævede havbundsarealer omkr. Nymølle og Ny Spøttrup er store engarealer blevet sikrede. Ligeledes er Spøttrup sø 1940 blevet endeligt udtørret. Den afvandes af Spøttrup bæk, som danner skel til Lihme. Egnen er ret besøgt, og Knud strand er et yndet badested. Bortset fra lidt plantage er der ingen skov. I so. ender jernbanen fra Skive (Vestsallingbanen).

Areal i alt 1960: 2681 ha. Befolkning 1/10 1960 (foreløbig opgørelse): 1471 indb. fordelt på 437 husstande (1801: 381, 1850: 484, 1901: 1198, 1930: 1495, 1955: 1517). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 788 levede af landbrug m.v., 325 af håndværk og s. 196 industri, 60 af handel og omsætning i øvrigt, 72 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 157 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Rødding (*1200t.s beg. Rything; u. 1779–80) – bymæssig bebyggelse med 1955: 526 indb. fordelt på 167 husstande (1930: 495 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 68 levede af landbrug, 194 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 60 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 95 af aldersrente, pension, formue olgn., 11 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., præstebol. for valgmenighedspræst (valgmenigheden benytter so.kirken), centralskole (opf. 1956), forskole, friskole (opret. 1907), bibl. (opret. 1929, i centralskolen; 4400 bd.), missionshus (opf. 1892), forsamlingshus (opf. 1930), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1911, 21 pl.), sportspl. (anl. 1936), kro, Rødding og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1884, 31/3 1961: indskud 2.468.000, reserver 1.641.000), andelsmejeri (opret. 1889), møbelfabrikker, karosserifabr., Spøttrup jernbanestat. (endestat. for Vestsallingbanen), posteksp. og telf.central; Mollerup (1542 Mollervp; u. 1779–80); Ejstrup (*1442 Esdrupp; u. 1779) m. forskole; Knud (1664 Knud Bye; u. 1779–80) m. sommerrestaurant ved stranden. – Saml. af gde og hse: Grundvad (Rødding Grundvad; *1404 Grwndwatz gord, 1541 Rødinggronuad) m. teglværk; Kær (*1460 Kiær; u. 1779); Kærgde (1546 Kiergordt; u. 1779); Mølvad (1683 Mølwoj); Østersand. – Gårde: hovedgd. Spøttrup (*1404 Spittrup, 1426 Sputdorp, 1486 Spøttrup), udstykket, m. traktørsted; Hestehavegd. (1664 Hest Hauffue); Skovhøjgd.; Gammelhede (Ny Spøttrup; 1683 Gammel Hede); Nyml. (1541 Nøy møll) m. teglværk (molersten). I Kærsgårds plantage genforeningssten.

R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Krejbjerg so. ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har tingsted i Skive og hører under 84. retskr. (Skive), 56. politikr. (Skive), Salling lægekr. (Skive), under Viborg amtstuedistrikt med amtstue i Viborg, 62. skattekr. (Skive), 20. skyldkr. (Viborg amtr.kr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Skive). So. udgør 5. udskrivningskr., 301. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod n. samt kapel mod s. fra slutn. af 1500t. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge dørene er bev., n.døren i brug, s.døren tilmuret. Af de opr. vinduer er kun bev. ét i korets ø.gavl, delvis åbent med nymodens jernkarm. I det indre er kor og skib overhvælvet i renæssancetiden med et tøndehvælv, der har stikkapper til vinduerne fra sa. tid. Det sengotiske tårn af genanvendte kvadre og munkesten har i underrummet et otteribbet krydshvælv. Dets øvre partier er stærkt ombygget, bl.a. 1769, da det fik et ottesidet pyramidespir, som indtil 1961, da det ødelagdes ved lynnedslag, var spåntækt, mens det nu har fået aluminiumsbeklædning. Det sengotiske våbenhus har om en blændingsdekoration med tre s. 197 spidsbuede højblændinger svungne kamme fra 1700t. Korsarmen, der er opf. af granitkvadre og munkesten, har mod v. en tilmuret fladbuedør. Dets indre, der dækkes af et otteribbet hvælv, åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade. Det er opr. opf. i slutn. af 1500t. som kapel for slægten Below, men kisterne nedsattes 1866 på kgd. – Et ejendommeligt alterbord af granit, hvis svære plade hviler på fire søjler, deraf en formet som en knælende menneskeskikkelse, er nu i Nationalmuseet. Fra et andet †alterbord er en kvader med helgengrav indsat i korets ø.mur. Altertavlen er et maleri fra 1889 »Emaus«, kopi efter A. Dorph. En lille ungrenæssance-fløjtavle med korsfæstelsesmaleri fra 1700t. er ophængt i kirken. En unggotisk sidealterfigur, en meget slank bispehelgen, fra o. 1300–50 er anbragt bag orgelet. Alterstager 1595 med Henr. Belows og hustrus navne. Romansk granitfont med attisk profileret, glat kumme på baseformet fod (Mackeprang. D. 187). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestolen er et godt renæssancearbejde fra 1594 med sa. navne som alterstagerne. Et vievandskar af granit er i Nationalmuseet. – Epitafier: 1) so.s første lutherske præst Knud Brynnild, † 1589, med godt, men fragmentarisk portræt; 2) sgpr. Erik Christensen, † 1629, og to hustruer; 3) sgpr. Peder Tormsens to hustruer, opsat 1695; 4) forpagter Laurids Nielsen, † 1692; 5) sgpr., konsistorialråd Rasmus Rosendahl, † 1847; 6) Nis Nissen til Spøttrup, † 1848.

På kgd. lille gravsten over barnet Frederik Below, † 1586. Endv. hviler her bl.a. rigsråden Henrik Below, † 1606; opr. begr. i kirken.

Spøttrup har formodentlig hørt til det gods i Rødding, som hr. Christen Knudsen fik med sin hustru Kirsten og solgte til hr. Niels Bugge, for dennes dattersøn hr. Johan Skarpenberg skødede 1404 S. til Viborg bispedømme, der lod gden bestyre af en official eller foged (1423 hr. Niels, 1463 hr. Johan Bjørnsen, s.å. hr. Jens Lauridsen, 1484–1495 Oluf Pedersen Glob, 1500 Niels Maltesen til Pandum, 1525 hr. Jep Lauridsen, 1534 Anders Jensen). Biskop Jørgen Friis fik 1523 birkeret af Fr. I for sin gd. S. under navn af Krøgeberg (Krejbjerg) birk. Under grevefejden led S. nogen overlast ved brand. Efter reformationen blev S. inddraget under kronen og lagt til Hald; rigsmarsk Otte Krumpen var den første, som 1559 blev forlenet med S., og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup brev på at måtte indløse den af Otte Krumpens enke Anne Lykke, men synes ikke at have gjort brug af tilladelsen. 1570 blev grev Günther af Barby arvelig forlenet med S. Efter hans død 1572 beholdt hans forlovede Dorte Krabbe (af Østergd.) († 1623) gden. Hun blev 1575 g. 1. m. Bendix v. Ahlefeldt († 1576), 1578 g. 2. m. Erik Lykke til Eskær († 1602). 1579 skødede kronen S. med 76 bøndergde og 4 møller til rigsråd Henrik Below († 1606). Efter sønnen Claus Belows død 1620 ejedes gden (60 tdr. hartk.) af hans enke Karen Lange († 1644) og sønnerne Henrik og Frederik Below. 1650 solgte de den til Sophie Staverskov (Glambek), enke efter Otte Kruse til Balle og Laurids Ebbesen (Udsen) til Tulstrup. Hendes søn oberst Mogens Kruse mistede 1665 S., der ved indførsel for 21.295 rdl. blev udlagt til brødrene landsretsnotar Marcus Kohlblatt og amtsskriver i Kiel Joachim Kohlblatt. Sidstn.s søn Paul Kohlblatt arvede sin far og udkøbte sin farbror, hvorefter han 1702 solgte S. (31, 28 og 221 tdr. hartk.) til Axel Rosenkrantz († 1724); hans søn gehejmeråd Mogens Rosenkrantz († 1778) solgte 1776 S. (48, 71 og 247 tdr. hartk.) ved auktion for 39.800 rdl. til kammerråd Matthias Peder Richter, der 1784 mageskiftede S. (48, 103 og 267 tdr. hartk.), takseret til 45.000 rdl. for Voldbjerg til Peder Nissen († 1788). Hans enke Bodil Hillerup, der 1800 fik bevilling på at udparcellere S. og Hestehave (12 tdr. hartk.), som lå under dens takst, overdrog 1803 gden (48, 103 og 208 tdr. hartk.) for 61.500 rdl. til sønnen Nis Nissen, der gjorde meget for gden og navnlig lagde vægt på studeopdræt. I den henseende blev S. en mønstergd., s. 199 der bidrog meget til fremme af landbruget i hele Salling. Af sin formue stiftede Nis Nissen store legater til de lærde skoler i Ålborg, Århus, Randers, Ribe og Viborg. Efter hans død 1848 solgtes S. 1850 ved auktion for 105.800 rbdl. sølv til et konsortium, der frasolgte bøndergodset, og af hvis medlemmer Niels Breinholt († 1906) 1855 overtog den som eneejer. Han solgte den 1875 for 250.000 kr. til forpagter Balle, fra hvem den 1900 ved tvangsauktion udlagdes for 100.000 kr. til Vallø stift, som 1903 solgte den (36 tdr. hartk.) for 175.000 kr. til Chr. P. Toft, der 1937 solgte den til Statens Jordlovsudvalg, der frasolgte jorden og afhændede bygn. til indenrigsministeriet, på hvis foranledning en gennemgribende restaurering fandt sted, hvorefter S. åbnedes som museum. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Poul Nørlund i DSlHerreg. IV. 1945. 41–45. A. P. Nielsen. Af Røddings Historie, AarbSkive. 1950. 21–47. J. J. Rink. Dagbog 1838: Fra Mønsted til S., i AarbSkive. 1915. 101–16. Jeppe Aakjær. Nis Nissen, S., sst. 117–23. Viborg Katedralskoles program 1852. DLandbr. VI. 459–62. JySaml. 4. Rk. VI. 62, 97 m.fl. Lavrs Lavrsen. Spøttrup Gods. 1848, AarbSkive. 1945. 34–88. Bertel Budtz-Møller. Spøttrup. Udstykningens Mindebog. 1938.

Hovedbygningen, der er fredet i klasse A, er en af landets mest interessante og bedst bevarede borge fra senmiddelalderen. Borgpladsen ligger ved foden af et bakkehæld, der vender mod v. s. 200 ud mod en engstrækning (tidligere sø), som strækker sig ud til Kås Bredning. Bygningerne rejser sig på et meget snævert voldsted op af en voldgrav, der til alle fire sider omgives af en især mod v. og s. rekonstrueret ni meter høj vold, uden om hvilken der er endnu en grav. Adgangen til borgen var og er nu atter ad to broer, hvis granitpiller og pæleværk blev fundet ved restaureringen (se ndf.), og gennem volden fører en (rekonstrueret) tøndehvælvet port, der ved sin åbning mod v. har været flankeret af et par små tårne.

Den opr. bygn., der er opf. af gulflammede munkesten, er opf. kort før el. efter 1500, mul. af Viborgbispen Niels Glob (1478–98). Den bestod af to fra første færd lige lange fløje i n. og s. forbundet af en kortere midterfløj mod ø. Af disse fløje, der omgiver en borggård på ca. 16 × 20 m, er s.fløjen bygget først, men næppe lang tid inden ø.- og n.fløjen. Det er sandsynligt, at borggården også mod v. skulle have været lukket med en egentlig fløj, men i stedet opførtes en svær spærremur med et kraftigt fremspringende porttårn, der har trekantgavle i ø. og v. Dets mure er under tagfoden prydet med små timeglasformede trappeblændinger – bygningens eneste udsmykning. Husene har opr. været et stokv. højere end nu. Den kælderagtige stueetage har i ø.fløjen og den østl. ende af n.fløjen to rækker sengotiske krydshvælv på firkantede midterpiller (hvælvene i n.fløjen er rekonstrueret) og derover et meget højt hovedstokv. med bjælkelofter. I s.fløjen har der nederst været en kælder med bjælkeloft og derover to stokv., hvoraf det nederste var hvælvet. Øverst havde bygn. hele vejen rundt et lavt skytteloft. Ydermurene havde ud mod graven en række stræbepillelignende »hemmeligheder«. Mens understokv. ikke synes at have haft vinduer mod graven, var der i hovedstokv. i alle tre fløje meget store rundbuede vinduer mod graven og mindre, fladbuede mod gården. I porttårnet er der i hver af de tre udadvendende sider af portrummet to store, dybe fladbuenicher, der omfatter indefter fladbuede, udefter runde skydehuller, der kan bestryge graven og broen. Tilsvarende skydehuller er der også i spærremuren, to på hver side af porttårnet. Fra porten fører en snæver vindeltrappe op til dets øvre to (opr. vist tre) etager, hvoraf det nedre kammer med en kamin er hvælvet.

De store vinduer mod graven blev sen., sandsynligvis efter at Skipper Klement under grevefejden 1534 havde skudt borgen i brand uden dog at indtage den, udmuret, så der kun blev smalle skydeskår med skrå bund tilbage (en prøve er ved restaureringen bev.). Vistnok ved sa. lejlighed el. lidt sen. afkortedes n.fløjens v.ende 6–7 meter, og skyttegangen fjernedes.

Efter Belows overtagelse af borgen 1579 foretoges en indgribende ombygning, der bl.a. omfattede en ny etagedeling i tre stokværk. I ø.fløjen bevaredes de gamle hvælv i underetagen, men i s.- og n.fløjen fik de to nederste etager grathvælv, der er bev. i s.fløjen, hvor kælderen har to rækker lave hvælv, mens man i andet stokv. – dansesalen – spændte hvælvene fra væg til væg. Også tredie stokv. i s.fløjen fik sin endnu bev. typiske renæssancerumfordeling med en korridor mod gården, der forbinder to store gavlstuer, hvorimellem der ligger to mindre rum ud mod graven. Til forbindelse ml. etagerne opførtes i hjørnerne ml. ø.fløjen og sidefløjene to trappetårne, det ndr. rundt med trævindeltrappe og spidst kegletag, det andet mod s. firkantet med ligeløbende »italiensk« trappe og sadeltag. Spærremuren blev gjort lavere og fik sin nuv. vægtergang, der fortsætter om nv.hjørnet til n.fløjen.

Axel Rosenkrantz, der overtog gden 1702, foretog istandsættelsesarbejder, hvis omfang ikke er nærmere kendt, og hans søn Mogens Rosenkrantz lod vistnok 1762 boligen i s.fløjens tredie stokv. udstyre bl.a. med de nuv. »knækkede« dørindfatninger, der har paralleller på andre gde i Nord- og Vestjylland.

I løbet af 1800t. forfaldt bygn. og mistede o. 1850–60 hvælvene i n.fløjen, der indrettedes til brændevinsbrænderi, og o. 1870 sløjfedes voldene mod v. og s. O. 1900 fremkom de første planer om en restaurering, men først 1931–32 gennemførtes en nødtørftig restaurering af n.-fløjen. Efter statens overtagelse 1938 indlededes ved Mogens Clemmensen en gennemgribende restaurering, der foruden en grundig rent håndværksmæssig istandsættelse gik ud på at bevare borgens renæssanceskikkelse, men så vidt mulig fremdrage træk af den opr. bygn. For eksempel genskabtes de middelald. stræbepille-»hemmeligheder« på alle ydermurene. I ø.fløjen genskabtes den opr. etagedeling med det høje hovedstokv., og vinduerne blev genåbnet. I n.fløjen fulgtes i hovedsagen sa. princip, idet hvælvene i underetagen rekonstrueredes efter sikre spor og det store køkken i fløjens v.ende genskabtes. I s.fløjen bibeholdtes derimod renæssanceindretningen, idet den smukke dansesal blev ryddet for uvedkommende skillerum. Beboelsesetagen kom til at stå i sin 1700t.s-skikkelse. Voldene mod s. og v. genopførtes, ligesom voldporten rekonstrueredes.

Bygn., der er åben for offentligheden som museum, er diskret møbleret med forsk. inventar, s. 201 mest fra andre steder bortset fra nogle kaminer samt en del genstande i s.fløjens boligetage, der hører til på stedet.

Ø.f. gden er der af haveinspektør A. Carlsen anlagt en lille renæssancehave med tidens karakteristiske vækster.

Litt.: Mogens Clemmensen. Spøttrup, Ældre Nord.Architektur. IV. 1923. Arne Nystrøm. Spøttrup. 1944. M. Mackeprang. Spøttrup – Borgen og dens ejere. 4. udg. 1953.

Hestehave var opr. græsningsjord for Spøttrups heste, men blev før 1663 forsynet med bygninger og ansat til 8 tdr. hartk. Den beboedes 1672 af præsteenken Karen Frederiksdatter. Indtil 1808 lå den (12 tdr. hartk.) under Spøttrups hovedgårdstakst, men solgtes da af Nis Nissen til svogeren justitsråd Fr. H. Stadel til Ullerup, Mors. Til gdens drift hørte tidligere hoveripligtige bønder, som købte deres fæstegde af Nis Nissen. 1827 købtes H. af Peder Primdahl, der 1871 overdrog den til svigersønnen Poul C. Dahlgaard († 1897); hans enke besad den til 1905, derefter svigersønnen Gudik Gudiksen, der 1943 overdrog den til sin søn Knud Gudiksen; 1960 solgtes den til Johan M. Jensen for 640.000 kr.

Litt.: DLandbr. VI. 463–64.

Gammelhede (eller Ny Spøttrup) blev 1875 af Niels Breinholt til Spøttrup solgt for 80.000 kr. til Chr. Dahlgaard, efter at han havde opdyrket betydelige hedearealer til den og begyndt udtørringen af en sø, hvilket de tilstødende lodsejere dog fik forhindret.

Spøttrup birk. Biskop Jørgen Friis fik 2//12 1523 kgl. brev på, at Viborg-biskopperne måtte »nyde og have Rødding so. og alle dets indbyggere, hans og stiftets vornede må og skal blive under et birketing til Krejbjerg birk«. I den flg. tid tales der både om Spøttrup og om Krejbjerg birk. Da Spøttrup 1579 blev skødet til Henrik Below, fik denne også birkeretten, men 26/11 1687 blev birket lagt sa. m. de fire Salling-hrdr. til én jurisdiktion.

I brevet fra 1523 hed det, at biskoppen måtte lægge tinget på et belejligt sted ved Spøttrup. Ca. 1680 blev det holdt ved Rødding kirke. Birket omfattede da som før Rødding og Krejbjerg so.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 199. 277 f. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 394 f.

Af forsv. gde i so. nævnes Bækgård (1683 Bechegaard) og Knipsgård (1688 Knipsgaard) samt i Mollerup Mollerupgård (1688 Møllerupgaard) og i Ejstrup Skydsgård (1683 Skysgard).

Fredede oldtidsminder: 6 langhøje og 28 høje. I et hedestykke n.f. Knud ligger en gruppe på 3 høje, hvoraf den ene er 3 1/2 m høj. Andre større høje er Vådsagerhøj v.f. Rødding, en høj s.f. Mollerup sø, de 3 velbevarede Volshedehøje s.f. Rødding og lidt sydligere to høje. Lige ø.f. Rødding findes en gruppe på 6 middelstore høje. Ved Ejstrup ligger den anselige Strangelshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 122 høje. – Nordligst i so. er der påvist flere køkkenmøddinger. I en mose ved Mollerup er fundet et lerkar med 13.000 ravperler, det største antal i noget fund her i landet; fundet er nu i Skive Museum. I en mose ved Rødding er fundet et par halsringe fra yngre bronzealder. Ved Spøttrup er påvist en jernalders hustomt.

I Rødding so. fødtes 1586 adelsdamen Marie Below, 1590 slægtebogsforf. Sophie Below, 1606 godsejer Oluf Daa, 1851 husmanden og landbrugsskribenten Knud Thøgersen.

Litt.: F. Elle Jensen. Af en gl. Røddinglærers Optegnelser, AarbSkive. 1925. 10–36. Torolf Kristensen. Fræ mi bette Ti å ong Daw. Jyske Folkemål. Nr. 2. 1939.