Sædder sogn

(S. kom.) omgives af Herfølge, Endeslev og Vråby so., Fakse hrd. (Tureby so.), Sorø amt (Terslev so. i Ringsted hrd.) samt Vollerslev og Lidemark so. Gennem den vestl. del af so. strækker sig fra n. til s. en bakkeryg, der i Ringsbjerg bakker når den betydelige højde af 61 m og i Lundebanke 59 m. Den er afsat af en istunge fra ø. gennem Køge bugt. Ø.f. den breder sig et jævnt bakket land (30–35 m o.h.), hvorover resterne af den slyngede Sædder ås angiver, at smeltevandet i slutn. af istiden er strømmet mod vsv. Åsen kan følges langs n.siden af Vedskølle å, men s.f. åen skifter landskabet i nogen grad karakter, idet bakkernes hovedretning bliver ønø.-vsv. Her når i den østl. del Høvlings Banke 42 m og Bøgebanke 41 m. Bortset fra åsenes sand- og grusaflejringer består jordbunden af ret leret moræne af noget skiftende bonitet. I so. ligger en del af Vallø Storskov, Sonnerup Byskov og Ringsbjerg skov, og det gennemskæres af jernbanen Køge-Næstved (Tureby stat. ligger i det sydl. so.skel), hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) samt en landevej fra denne til Slimminge.

Areal i alt 1950: 1932 ha. Befolkning 7/11 1950: 974 indb. fordelt på 294 husstande. (1801: 682, 1850: 825, 1901: 866, 1930: 995). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 509 levede af landbrug m.v., 292 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 96 af aldersrenteformue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sædder (o. 1370 Sæthær, Sæder; u. 1798) m. kirke, præstegd., skole, forsamlingshus (opf. 1887), kom.kontor, filialer af Haslev Bank og Østsjællands Landbobank, andelsmejeri (Fruedal), bakelit- og metalvarefabrik (45 arb.), mørtelværk og telf.central; Ringsbjerg (1336 Ringsbyærgh; u. o. 1805) m. maskinstat.; Hejnerup (1429 Hiannwrp, 1464 Heynervp; u. 1794); Sonnerup (1466 Ssonerup; u. 1804(?)); Kanderød (1596 Kanderødt; u. 1804); Algestrup (1472 Algisterp) m. skole m. sognebibl. (opret. 1948; 1085 bd.), ml. og andelsvandværk; Ingelstrup (1596 Ingelstrup). – Saml. af gde og hse: Hejede Huse m. kapel; Tolstrup Gårde (1472 Tolsterp; u. 1783); Ringsbjerg Tved; Fruedal m. mørtelværk. – Gårde: Sprettingegd. (1596 Spretinge), under Bregentved (17,7 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 227, grv. 143); Rårise (1389 Raris); Nordgd., forsøgsgd. for Carlsberg Bryggerier; Skovgd.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 88. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken, der ligger på en lille bakke, består af apsis, kor og skib fra romansk tid, sengotisk tårn samt moderne våbenhus og sakristi. Den ret velbev. romanske kirke er en kridtkvaderbygn., hvis apsis, der hviler på en dobbeltsokkel, deles af smalle lisener med tvillingrundbuer og har et tilmuret vindue i ø. samt halvkuppelhvælv. I koret er der levnet en buestump af et vindue i n., og rummet overdækkes af et opr. grathvælv med runde vægbuer. I skibet, der opr. har haft bjælkeloft, ses midt i hver langmur et tilmuret rundbuevindue. I sengotisk tid er der i skibet indbygget to fag krydshvælv, og korbuen er gjort spids, ligesom langmurene har fået gesimser over et savskifte og ø.gavlene kamtakker. Det sengotiske v.tårn er bæltemuret af kridt og tegl, og det hvælvede tårnrum har i s. haft et lille fladbuet vindue. Tårnets øvre dele er stærkt ommuret i ny tid, samtidig med at sakristi og våbenhus opførtes (arkt. Zeltner) i st.f. ældre forgængere, hvoraf våbenhuset var sengotisk og sakristiet af bindingsværk fra 1700t. – Altertavle fra 1640 i bruskbarok med kraftige toskanske søjler om nyere maleri »Den opstandne Kristus åbenbarer sig« af August Thomsen. Sengotiske alterstager o. 1550, overført fra Herfølge 1590. Støbejernsfont fra 1850erne. Prædikestol i bruskbarok vistnok fra 1642. Klokker: 1) 1763, M. C. Troschell, gengivende indskr. på omstøbt klokke fra 1689. 2) 1851, H. Gamst og H. C. Lund. – På kgd. sandstensmonument over Niels Lassen, † 1810, og hustru, † 1811, »styrket ved et 55-årigt ægteskab…Fødte af bønder beviste de ved deres dåd, at adel kan en bonde være…«. Kgd. hegnes af delvis gl. mure, mod s. af kampesten.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 288–93.

Ingelstrup kapel er opf. 1891–92 (indviet 7/2 1892), bekostet af justitsråd O. H. Lund til Tågerudsgd., Terslev so., der også var arkt. Kapellet er en lille bygn. med fladt loft og uden tårn. Altertavle af H. Krock: Lazarus’ opvækkelse (deponeret af Statens Museum for Kunst). Klokke i egetræsstabel 1949. På den 1892 anl. kgd. er begr. kapellets bygherre justitsråd O. H. Lund, † 1919.

Laurens Olufsen af Rårise omtales 1351, da han skødede arvegods i Over Vindinge (Sværdborg so.) til kongen. Væbn. Per Laurensen, kaldet Rariis, pantsatte 1389 i R. en curia principalis m.v., på hvilken han ikke selv boede, til fru Christine Evertsdatter Moltke på Vallø. 1396 pantsatte han på ny gden til hendes søn Jens Falk til Vallø. Snart efter blev Rårisegård en selvejerbondegård, hvori forsk. havde krav, hvilket gav anledning til adsk. strid. 1528 skødede Fr. I kronens del i R. til hr. Oluf Rosenkrantz til Vallø, som havde afkøbt bonden dennes part deri. 1556 tildømtes på herredagen halvdelen af R. Peder Bille og Steen Rosensparre, begge til Vallø. – R. var en enestegård (1688: 6 1/2 td. hartk. og 26 tdr. land under plov fordelt på 3 marker).

Sprettingegård var ligeledes en enestegård, der 1688 havde 26 tdr. land under plov fordelt på 3 marker, i alt 8 2/3 td. hartk.; den hørte fra gl. tid under Turebyholm og kom med dette gods under grevskabet Bregentved; den er nu en forpagtergd. under Bregentved gods.

Litt.: DLandbr. II. 1930. 614 f.

Hans Plov af Tolstrup nævnes 1478 og 1499.

Ved vejen ml. S. og Ringsbjerg har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 121).

Skove: Der findes en del mindre skovparceller, således Sonnerup Byskov (36 ha) og mindre dele af Grevindeskov og Boholt skov, alle under Bregentved. Endvidere et hjørne af Vallø Storskov (tilh. Vallø Stift). Ringsbjerg skov (54 ha) tilhører Giesegård. Terrænet er her bølget og jordbundsforholdene gunstige. Her findes gode bøgebevoksninger.

Fredede oldtidsminder: Ved Ingelstrup en langdysse med store randsten og et kammer uden dæksten, samt en stærkt forstyrret jættestue. – Sløjfet: 4 formentlige stengrave, hvoraf en synes at have været en runddysse og 2 langdysser; 4 høje.

Sen. kirkeminister N. P. L. Dahl var sgpr. i Sædder 1907–24.

Sædder var anneks til Herfølge indtil 1892.