Sønder Felding sogn

(Sdr. F. kom.) omgives af Assing og Skarrild so., Vejle a. (Sdr. Omme so. i Nørvang hrd.), Nr. Horne hrd. (Hoven so.) samt Bølling hrd. (Sdr. Borris so.). Midt gennem so. fra ø. til v. løber Skjern å under dannelse af talr. slangebugtninger, hvoraf flere som hesteskosøer er afskåret fra åløbet, og til åens nærhed er den gl. landbrugsbebyggelse knyttet. Disse gårde har dels direkte kontakt til de våde engdrag, og dels ligger de på grænsen ml. hedesletten og bakkeøen s. 384 n. herfor, mens såvel bebyggelsen på bakkeøens indre som Sdr. Felding by er nydannelser. Den til so. hørende del af Skovbjerg bakkeø (Nørreland) viser en jævnt bølget, sandmuldet overflade (Skjoldhøj 39 m) m. enkelte plantager (Nørremosegd. plantage). S.f. Skjern å, på Sønderland, er landskabet mest hedeslette, hvoraf fl. områder m. karakter af kær (Sdr. Felding mose) er under afvanding. Her ligger bl.a. Skovbjerg plantage, i hvis nordl. rand St. Skovbjergs omgivelser danner et smukt parti. Op over hedesletten rager fl. st. bakkeøen frem som ved Vesterbjerge, Sandet og Ilderhede. S.f. Skjern å findes flere brunkulslejer nær ved åen, og i drift 1964 er endnu lejet ved Høgsviggd. Gennem so. går jernbanen Kolding-Grindsted-Troldhede (Sandet og Sdr. Felding stat.) og landevejene Arnborg-Skjern og Varde-Herning, hvortil slutter sig en vej fra Sdr. Omme.

Areal i alt 1960: 7019 ha. Befolkning 26/9 1960: 2080 indb. fordelt på 571 husstande (1801: 252, 1850: 354, 1901: 767, 1930: 1694, 1955: 2023). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig s. 385 1960 i flg. grupper: 975 levede af landbr. m.v., 661 af håndv. og industri, 97 af handel og omsætning i øvrigt, 96 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 153 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Felding (1330–48 Fillingh; so. u. 1800, 1805 og 1806) m. de dermed sammensmeltede Nederby (*1512 Neyrby) og Fruerby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 809 indb. fordelt på 255 husstande (1955: 648); fordelingen efter erhverv var flg.: 44 levede af landbr. m.v., 473 af håndv. og industri, 75 af handel og omsætning i øvrigt, 56 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 101 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1961, arkt. Gaardboe), centralskole (opf. 1960, arkt. Gaardboe) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1877; 2750 bd.), missionshus (opf. 1926, arkt. Ginnerup), forsamlingshus (opf. 1956), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. T. Kristiansen) m. kom.kontor, lystanlæg, stadion, biograf (opf. 1954), kro, Sdr. Felding Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1963 var sparernes tilgodehavende 2,4 mill. kr., reserverne 219.000 kr.), filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, andelsmejeri (opret. 1884 som fællesmejeri, andelsmejeri 1889, omb. 1910 og 1962; ny foderstofbygn. m. tørreri og renseanlæg 1960), dørfabr. »Jutlandia« (150 arb.), vinduesfabr. »Rationel« (75 arb.), cementvarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Sandet m. hotel og jernbanestat.; en del af Stakroge, resten i Sdr. Omme so. (VIII. 1079) – bymæssig bebyggelse; den i Sdr. Felding so. liggende del havde 1960: 92 indb. fordelt på 24 husstande (1955: 79); fordelingen efter erhverv i den i so. beliggende del af Stakroge var flg.: 8 levede af landbr. m.v., 43 af håndv. og industri, 7 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 4 af formue, rente, understøttelse olgn.. – Saml. af gde og hse: Tarp (*1512 Torp, 1579 Tarp); Overtarp; Drongstrup (1498 Drongstrop, 1561 Drungstrup); Drongstrup Mark; Birkeby; Overby (*1553 Offuerby marck); Hedeby; Gårdsvig (*1500t. Gordzwyg byggested, *1536 Gaads wiig); Vesterbjerge (1688 Westerbierg); Østerbjerge (1688 Østerbierg); Fruergård Mark (*1553 Fruergaard marck); Skovbjerg (1688 Schouberg); Kærhede; Gammelmark; Minds (1526 Myndz); Ilderhede m. filialkirke. – Gårde: Lyng, tilhørende Dansk Forsorgsselskab, optagelseshjem for løsladte fanger (1,4 tdr. hartk., 205 ha; ejdv. 510, grv. 123); Nr. Mosegd. (*1553 Moeszgaard marck); Kirsdal; Vestergd. (1688 Westergaard); Drongstrupgd.; Østergd. (1688 Østergaard); St. Skovbjerg; Kærholm; Nederbygd. (1688 Nederbyegaard); Skovbjerg Mosestation; Solhjem; Elkær (1688 Elkier); Kølholt; Høgsviggd. (*1536 Høgszwiig). I Felding mose betydelige brunkulslejer, endnu i drift.

Sdr. F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hammerum hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gjellerup so., bortset fra at Sdr. Felding so. hører under 24. amtstuedistr. m. amtstue i Ringkøbing og under 71. skattekr. (Bølling m. fl. hrdr.). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 55. a og b lægd og har sessionssted i Herning.

Kirken består af romansk kor og skib m. våbenhus, vist fra reformationstiden, mod n. og tårn mod v. fra 1909. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren, der både ud- og indvendig er retkantet afdækket, er bev. i brug, mens s.døren, der udvendig har glat tympanon, er tilmuret m. små mursten. Koret har mod ø. og mod n. tilmurede rundbuevinduer, skibet mod n. to åbne. Indvendig er væggene til dels beklædt m. granitkvadre, og s. 386 den noget trykkede, runde korbue, der hviler på sokkel m. rundstav, har indbyrdes forsk., omløbende kragsten, den mod s. m. relief af drage og rankeværk, den ndr. m. flere hulstave (Mackeprang. JG. 299). Rummene dækkes overalt af bjælkelofter. I skibets v.gavl er indsat en billedkvader m. et hoved i relief, omgivet af indristede, ubestemmelige ornamenter. Tårnet fra 1909 er bygget af mursten på skråkantsokkel og har gavle i ø.-v. m. hver tre rundbuede højblændinger. – Alterbordet dækkes af panel fra sidste fjerdedel af 1500t. m. rudefelter, afrenset og snedkerstafferet. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle i tidlig renæssance, opsat 1575 af Mogens Juel til Juellingsholm og Else Skovgaard. I midterfeltet naivt nadvermaleri fra midten af 1700t., i fløjene nye skriftsteder fra en istandsættelse 1959. På bagsiden er anbragt et maleri fra 1887 af Anker Lund, Kristus helbreder en blind. Små, balusterformede barokstager. Sengotisk degnestol m. gavle i gennembrudt billedskærerarb., smukt istandsat m. enkel staffering i guld og rødt på afrenset eg. Romansk granitfont m. glat, halvkugleformet kumme og tovstav ved overgangen til den runde fod. Interessant prædikestol i sengotik m. foldeværksfelter, opsat 1558 af Hartvig Skram og Kirsten Skovgaard. Stort, firmastet skib af ny dato. Orgel 1884. Skriftløs klokke, vist fra slutn. af 1400t., beslægtet m. talr. andre nordjy. klokker (Uldall. 133).

Ved undersøgelse af gulvet i Sdr. Felding kirke fandtes 1956 29 spredt liggende mønter, hvoraf 23 da. fra Erik Menved – Fr. VI (1815).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1957–58. 214.

Filialkirken i Ilderhede er opf. 1906–07 (indv. 15/12 1907) ved arkt. V. Ahlmann som en bygn. af røde mursten bestående af kor, skib og tårn m. 26 m højt, firesidet spir. Koret har indvendig hvælving, vistnok af overpudset træ, skibet bjælkeloft. I korets ø. vindue glasmaleri efter Kristusbillede af C. Bloch, og på alteret Thorvaldsens Kristus i gips. Lille font af granit. Kirkeskib: Barken »Margrethe« fra 1923.

1540 fik Jørgen Skovgaard († 1557) lavhævd på Feldinggård, også kaldtes Fruergård. 1553 tilhørte Fruergård hans svigersøn Hartvig Skram († o. 1565), fra 1582 dennes søn Jakob Skram († 1625, begr. under koret i kirken), hvis enke Dorte Friis ejede den (12 tdr. hartk.) 1638, s.å. som en fru Karen på F. blev tiltalt for falskmønteri. 1651 tilhørte den Fr. Buchwaldt og 1681 Caspar von Buchwaldt, der pantsatte den til Niels og Bertel Laursen på Stovgd. og fra 1687 til Jens Mouritzen Tarm. 1680 kaldes den endnu hovedgd., men regeringen ville ikke anerkende dens frihed, og 1688 var den (11 1/2 tdr. hartk.) beboet af bønder, men først 1692 opsagdes dens frihed af Jens Tarm, der 1707 ejede den sa. m. Bertel Lindvigs arvinger. 1735 skødede Niels Biugum i Middelfart, der også havde andel i F. o. 1707, 31 tdr. hartk. gods til Hans Jensen i Kobberbølle, bl. hvilket F. (9 1/2 tdr. hartk.) m. gods (22). 1789 var den delt i tre selvejergde.

I Skovbjerg havde Hedeselskabet tidl. en mosestation, hvor man gjorde forsøg med at kultivere højmoser; af dens 350 ha solgtes 1903 100 ha til fængselsselskaberne, som her oprettede gden Lyng som optagelseshjem for løsladte fanger; sen. solgtes endnu mere jord dertil, og 1913 solgtes mosestationen til et interessentskab. Lyngs hovedbygn. er en rødstensbygn., delvis i to etager, fra 1904; der er plads til 40.

I Sdr. Felding rejstes 1955 en befrielsessten (på ca. 40 t).

Skove: Skovbjerg plantage, 372 ha, hvoraf eg 13 ha og nåletræ 298 ha. Plantagen, der er anl. 1873, og som E. M. Dalgas erhvervede 1888 sa. m. 3 ingeniører, ejes nu af gross. Povl Jacobsen, Charlottenlund. Sdr. Felding kom. ejer i alt ca. 50 ha plantage, hvoraf en del er nyplantning. Til optagelseshjemmet Lyng hører et plantageareal på 10 ha. Andre arealer er i privat besiddelse, således en plantage, 30 ha, anl. 1882, der tilh. skovrider G. Bundesen, Grindsted, m. fl.

I so. nævnes tidl. gdene Lysgård (1688 Liusgaard), Borkærgård (1688 Borkergaard, * 1554 nævnes Borckier wod og Borckier krog), Nødvig (*1554 Nøduig marck), Klokkerhøj (1688 Klockerhøy) og i Nederby Kopsgård (1561 Kophusted, 1585 Kopsgaard).

Fredede oldtidsminder: 38 høje, foruden den anselige Store Troldhøj, der ligger i skel til Assing, Nr. Vium og Borris so. Nordl. på Drongstrup mark ligger 8 små høje, Lille-Klavshøjene, i en tæt gruppe; ikke langt derfra ligger gruppen Store-Klavshøjene, der går ind i Assing so. – Sløjfet el. ødelagt: 41 høje. De allerfleste af so.s høje ligger og har ligget i den nordl. del, n.f. Skjern å.

Sdr. Felding havde indtil 4/11 1907 Assing til anneks, men blev da forenet m. Troldhede kirkedistr.; også i kommunal henseende er forbindelsen m. Assing ophørt. Ilderhede kirkedistr., der er udskilt af Sdr. Felding, Sdr. Omme og Hoven so., er henlagt under Hoven præstekald.

Litt.: K. Kristensen. Ilderhede Kirke og dens Omegns Hist., AarbHards. 1910. 1–21. Victor Madsen. Terrainforholdene paa Skovbjærg Bakkeø, DGU. 4. Rk. I. Nr. 12. 1921. S. K. Risbjerg Thomsen. Slægtsminder, AarbHards. 1957. 6–83.