Spjellerup sogn

(S.-Smerup kom.) omgives af Stevns hrd. (Smerup so.), Vemmetofte, Hylleholt og Alslev so. Den jævne moræneflade overstiger ikke 20 m og skråner fra begge sider ned mod en lavning, der er en sydl. fortsættelse af Tryggevælde ås og Stevns ås dal, og som i terrænet kan følges helt ud til Fakse bugt. De gode, frugtbare lerjorder dominerer på fladerne, mens lavningen ø.f. Spjellerup er dækket af tørvelag, som dog nu er omdannet til kulturland. Den eneste skov i so. er Hellede skov.

Areal i alt 1950: 612 ha. Befolkning 7/11 1950: 468 indb. fordelt på 130 husstande. (1801: 345, 1850: 454, 1901: 520, 1930: 455).

I sognet byerne: Store Spjellerup (1280 Spialthorp; u. 1843) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1939), lejrskole (i den gl. skole), hospital (se ndf.) og ml.; Lille Spjellerup. – Saml. af gde og hse: Enghavehuse; Skuderup (1503 Skwrrop); Maglemose; Præstemark.

S. so., der sa. m. Smerup so. (Stevns hrd.) udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Fakse og hører under 20. retskr. (St. Heddinge kbst. og Stevns-Fakse hrdr.), 15. politikr. (St. Heddinge), Næstved amtstuedistrikt, Køge lægekr. (Køge), 19. skattekr. (Præstø), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 103. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken er opf. i romansk tid af faksekalk og kridtsten; men af det opr. anlæg står kun tårnet og rester af skibet. Det romanske tårn er velbev. i alle stokv.; også en firpasformet glug øverst i ø.gavlen er fra kirkens ældste tid. Skibet, der var meget kort, og hvortil der sluttede sig et smalt kor (hvis syldsten er konstateret), havde en udsmykning af billedkvadre, hvoraf 4 endnu eksisterer, om end omplaceret (3 løver og 1 svin). I senromansk tid blev skibet udvidet m. 2 sideskibe; hvert af disse forbandtes m. hovedskibet ved 2 rundbuede arkader, der blev brudt gennem de gl. sidemure. Sideskibene er i sen. middelalder atter fjernede tillige m. det romanske kor, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde; denne korudvidelse er sket i ikke mindre end 3 omgange. Første udvidelse, der må være sket i 1400t., er opf. af kridtsten, fik stjernehvælv og har utvivlsomt haft polygonal korslutning; derefter overhvælvedes det gl. skib. I sengotisk tid efter 1500 forlængedes koret på ny. m. uregelmæssig murflugt af kridt og m. kompliceret stjernehvælv. Sidste korudvidelse o. 1550, helt af tegl, m. gravkrypt, var opr. tænkt som gravkapel for Vemmetofte, stod næppe i forb. m. kirken og er formentlig først inddraget til kor i 1700t. I sengotisk tid kom yderligere 2 våbenhuse, et s.f. det romanske skib, et n.f. den ældste korudvidelse (nu anvendt som varmerum); tårnrummet overhvælvedes og sattes m. en spidsbuet arkade i forb. m. skibet. – Altertavlen i bruskbarok fra 1630erne m. Chr. IV.s kronede navnetræk over det tvedelte topstykke har på siderne store udsk. figurer, Moses og Johannes Døber, flankerende et nyere maleri af F. Storch (hyrdernes tilbedelse), anskaffet 1846; tavlen fik nye udsk. vinger 1936. På alterbordet 2 gotiske malmstager. Et anseligt korbuekrucifiks af St. Fuglede-typen fra beg. af 1500t. (jf. Næstved Skt. Mortens Kirke) hænger nu på korets n.væg; hertil 2 sidefigurer. Romansk font af granit m. bladornamenter og rosetter. Prædikestol i højrenæssance af Tryggevældetypen fra o. 1615–20, har konsolbårne hjørnefigurer forestillende Paulus og evangelisterne under den yngre overmaling findes adelige våben, bl.a. Knud Urne, lensmand på Tryggevælde 1619–1622). Degnestol fra o. 1550–75 (m. indridset årst. 1645). Hele inventaret blev rest. sammen med altertavlen 1937 (arkt. O. Langballe). I n.væggen en gravsten over Jens Brok, † 2 år gl. på Vemmetofte 1565 (CAJensen. Gr. II. nr. 511). I en niche i skibets s.væg en kisteplade over sgpr. i Lyderslev og Frøslev Niels West Buch, † 1795. Udvendig på våbenhusets v.mur sidder en sandstensplade over sgpr. Peter Ostenfeld, † 1795.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 493–505.

Sen. biskop J. P. Mynster var sgpr. i S. 1801–11 (se hans Optegnelser om mit Liv. 1854. 143–84); en lille ø i parken i præstegårdens have kaldes fra den tid »Kammas ø«.

Spjellerup Hospital er opret. 1643 af Holger Rosenkrantz († 1647) og hustru Karen Krabbe med et hus til 6 fattige husarme; 1722 forøgedes det ved tilbygning til 15, og 1835 forøgedes lemmernes tal med 7, hvorhos alle pladserne forbeholdtes beboere af Vemmetofte gods, medens et nyt, nu nedlagt hospital oprettedes i Havnelev for Højstrup. Klosteret opførte 1882–83 nye bygninger for hospitalet, i hvilke der nu er plads for 14 lemmer, der foruden bol., brændsel og lægehjælp m.m. får hver årl. 190 kr. Om en i hospitalet 1649 opret. skole se AarbPræstø. 1914. 92, 97 ff.

Til so. har tidl. hørt de nedlagte og under Vemmetofte hovedgd. inddragne byer Vemmetofte og Snekkelstrup (1400t. Snæckelstorp, se under Vemmetofte). Hvor Snekkelstrup by lå, findes endnu dens store gadekær på Vemmetoftes mark nær Dyrehaven. – Lille Spjellerup opføres ikke som by i matriklerne fra 1600t., den er derfor mul. yngre.

Skove: Største delen af Hellede skov (i alt 21 ha, deraf 3 ha i Alslev so.) ligger i so. Terrænet er lavt og fladt, mod n. dog lidt højere (Bøgebakke 19 m o.h.). Skoven tilhører Vemmetofte kloster.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men i sognets n.spids har været en stengrav og en høj, og ved Hellede skov har der været 4 høje i tilknytning til højene i Alslev so.

I S. so. fødtes 1861 skuespillerinden Soffy Walleen, 1863 veterinæren A. W. Mørkeberg.

Litt.: Østsjæll.Aarb. 1908. 44–48.