Udby sogn

(U. kom.) udgør den yderste del af Tuse næs og omgives af Lammefjord, Isefjord (Vesterløb), Holbæk fjord og Hørby so. Det temmelig jævne terræn har karakter af en morænelersflade; kun i nø. bliver det mere kuperet, og her når Kithøj 49 m. De sandede bakker er delvis skovbevoksede og står flere steder med stejle skrænter ned mod kysten, fx. ved Dalerne skov og ved Svolsbjerg. S.f. Dalerne afsnører et næs (Hønsehalsen) Udby vig fra Isefjord, og helt i sø. danner den lille, spidse Tornehage grænsen mellem Isefjord og Holbæk fjord. På halvøen ligger Bognæs skov. Både denne og Dalerne er søgte udflugts- og badesteder.

Areal i alt 1950: 1748 ha. Befolkning 7/11 1950: 922 indb. fordelt på 261 husstande. (1801: 483, 1850: 811, 1901: 816, 1930: 1019). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 567 levede af landbrug, 217 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning, s. 426 36 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 77 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 29 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Udby (1363 Vthby; u. i 1780erne) med kirke, præstegd., hovedskole (1896) og forskole (Markskolen), tekn. skole, sognebibl. (1941; 1831 bd.), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1934; 14 pl.), kommunekontor (i alderdomshjemmet), idrætsanlæg, børnehjemmet »Østervang« for ukonfirmerede piger, telf. central, brevsamlingssted, andelsmejeriet Tuse Næs, andelsbageri, andelskølehus og mølleri; Løserup (1272 Lufxæthorp; u. 1800); Kisserup (*1356 Kitzerøp; u. 1797) med forskole og ml.; Bognæs (o. 1370 Bokenæs; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Staslunde; Minkemark; Moseby (tidl. kaldet Mosemark; o. 1370 Mosæ; u. 1798). Ved Løserup strand en hel del sommerhuse samt Burmeister og Wains feriehus (»Nitterklubbens Feriekoloni«); elektr. fyr. – Bognæsgård (12,6 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 150, grv. 102).

Udby so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Holbæk og hører under 12. retskr. (Holbæk), 9. politikr. (Holbæk), Holbæk amtsstuedistr., Holbæk lægekr., 12. skattekr. (Holbæk) og 15. skyldkr. (Holbæk amtr. kr.), amtets 1. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 31. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirkens ældste partier er af frådsten, dog i nogen grad blandet med rå og kløvet kamp. Opr. bestod kirken af kor med apsis og skib, men kun det sidste er bev. S.døren er stadig i funktion, n.døren er muret til og ses ikke mere. Spor af romanske tilmurede vinduer, et mod n. og et mod s. ses v. for de gl. indgange; materialet er her blandet med tegl, idet der vist er tale om en senromansk v.forlængelse af skibet. I mellemste tårnrum ses en del af den gl. v.gavl, hvis spids er af kridtsten. I den sen. middelalder har kirken fået 3 stjernehvælv. Der er yderligere tilføjet et våbenhus ud for hver af de opr. indgange; det nordl. er nu ligkapel. Endelig kom der et sengotisk tårn med krydshvælv og spidsbuet åbning ind mod kirken. Kor og apsis forsvandt ved en ombygning 1868, da skibet forlængedes ø.på i hele sin bredde og en ny bred korbue åbnedes. Altertavlen fra o. 1600 har storfelt med korintiske søjler (m. prydbælter), storvinger og topstykke som ramme om et sengotisk krucifiks. Alterbordet har fortil panelværk. Fonten er af granit, romansk af Kalundborgtypen med tovsnoning om mundingsrand og basis af omvendt terningkapitæl. Prædikestolen fra 1613 er et østsjæll. arb; paralleller i Havnelev og Lyderslev (Hans snedker i Enderslev?). Den samtidige dørfløj fra våbenhus til skib er fra sa. værksted. Til stolestaderne er benyttet 2 sæt gavle fra 1582 og 1629; den nuv. ordning af staderne er fra 1924. Våbenhuset har gl. faste bænke med højt rygpanel. Over loftet en gl. kamin, kaldet »nissernes sæde«. På v.væggen findes et ligtræ, i hvis ramme er indskr. for hr. Christen Jacobsen, † 1591, mens selve feltet har indskr. for hr. Oluf Chrestensen, † 1717, der til stadighed var »i sygdoms klemme«; det menes, at et ejendommelig drejeligt sæde i prædikestolen er gjort til ham. I skibet ligsten over præsten Jens Olufsen Trane, † 1681. Den store klokke er fra 1685, omstøbt 1739. Lille klokke fra 1793.

Ved Moseby har der været spor af grave og bygninger og efter gl. beskrivelser af et tårn. Her lå i middelalderen en hovedgd. O. 1370 tilhørte den Roskildebispen og havde tre bol jord. Sen. kom den under Hørbygård. O. 1660 skal bygningerne være blevet nedrevet. 1688 havde den 19 tdr. hartk. 1772 blev den udstykket i tre gde.

I Udby lå o. 1370 en hovedgd. med 14 øres jord, der hørte til Roskildebispen. Hr. Christoffer Eriksen († o. 1387) boede i Udby.

Skove: Ved Isefjorden, delvis strækkende sig ud på halvøen Hønsehals, ligger Hønsehals skov (90 ha). I det nordl. parti, Dalerne, er terrænet meget bakket, og det stiger ret hurtigt fra kysten og indefter, således at det allr. 400 m herfra i Kithøj når 49 m’s højde. På halvøen er terrænet derimod lavt med engarealer nærmest kysten. Jordbunden i Hønsehals skov er meget let, sandet og stenet. Trævæksten består overvejende af nåletræ. Naturforholdene i den sydligere liggende Bognæs skov (59 ha) er noget lignende som i Hønsehals skov. I Bognæs s. 427 skov bemærkes en stor firkantet sten, Alterstenen (Schmidt. DK. 135f.). Begge de omtalte skove tilhører Overhofmesterinde Frøken Louise Grevenkop-Castenskiolds Legatstiftelse, Hørbygd.

Fredede oldtidsminder: Ved Bognæs en langdysse, ved Løserup runddyssen Svinestenshøj. Omkr. Løserup 9 høje, hvoribl. den smukke gruppe Trehøje; ved Moseby 2 høje. Ved s.stranden nær Bognæs et ejendommeligt mindesmærke, Kongekredsen, tre nærliggende stenkredse af forsk. størrelse, mul. et anlæg fra jernalderen. – Sløjfet: 2 runddysser, en langdysse, en hellekiste og 33 høje, hvoraf flere indeholdt ret rige grave fra ældre bronzealder. – Langs kysten findes flere køkkenmøddinger, således ved Hønsehals og sv.f. Bognæs.

Forf. P. C. Stenersen var sgpr. i Udby 1749–64.