Vester Assels sogn

(Øster Assels-V. A. kom.) omgives af Rested, Blistrup og Ø. Assels so. samt Limfjorden (Glomstrup vig m.m.). Grænsen til Blistrup dannes af Storup å, der løber ud i landvandskanalen omkr. den inddæmmede Glomstrup vig, ved hvis munding en vejdæmning med sluse fører over. Det jævnt bølgede terræn (Møllebjerg, Trehøj) har fortrinsvis gode, lermuldede jorder. So. er skovløst. Til det hører en del af de lave Rotholme (resten i Ø. Assels).

Areal i alt 1955: 937 ha. Befolkning 1/10 1955: 340 indb. fordelt på 95 husstande (1801: 254, 1850: 443, 1901: 408, 1930: 388).

I so. byen: Vester Assels (1388 Westher Asselse; u. 1797) m. kirke, skole (opf. 1900) og forskole (opf. 1920), missionshus (opf. 1920), forsamlingshus (opf. 1897, ombyg. 1918) og teglværk (v.f. byen, opf. 1913). – Saml. af gde og hse: Sandholm (u. 1797). – Gårde: Mygdam (1638 Mydam mølle, 1688 Myhdum mølle); Kjeldgård (*1459 Kieldgaardt); Kongensgd.; Hyldgd. (1688 Hyllegaard); Grimshøjgd.; Horsagergd.

V. A. so., der sa. m. Øster Assels so. udgør én sognekom. og har ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 274. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der skal have være viet til ærkeenglen Michael, består af romansk kor og skib af granitkvadre, som i ny tid til dels er skalmuret med mursten, samt sengotisk tårn af udflyttede kvadre, rå kamp og mursten. Kor og skib har blytag, medens tårnets flade pyramidetag er teglhængt. De romanske bygningsdele er opf. over en skråkantsokkel. Korets n.- og ø.vinduer er romanske, ø.vinduet dog til dels genfremstillet i ny tid. Opr. korbue med skråkantsokkel og kragsten med uens profiler. Skibets tæt sammenstillede romanske n.vinduer kan ikke begge sidde på deres opr. plads, og kirkens s.vinduer er alle nyromanske. De romanske dørsteder er begge tilmurede, og kun n.døren træder klart frem i det omsatte murværke. Tårnet, hvortil der er adgang ad fritrappe i n., står i forb. med skibet ved en bred, spids tårnbue, som imidlertid er blændet af spærremur, fordi der er indrettet våbenhus i det med opr., ottedelt krydshvælv prydede tårnrum; i s.muren en nyromansk yderdør. Klokkestokværket har i n. to opr., spidsbuede glamhuller, til de øvr. sider rundbuede åbninger af nyere dato. Et våbenhus, vist ved s.døren, blev allr. nedrevet før 1814. – Overpudset romansk alterbord; en granitkvader med helgengrav er nu på Dueholm. Enkel renæssancealtertavle fra o. 1610 med maleri, Det store Gæstebud, omgivet af relieffer, De to Undskyldninger, alt af Troels Trier 1950. På Nationalmuseet findes en slank, unggotisk Michaelsfigur fra kirken. Kalk fra o. 1750 med nyt bæger. Sengotiske alterstager fra o. 1550; under foden har de spor af afsavede ben. Svær romansk granitdøbefont af morsingtype; dåbsfad af Nürnbergerarbejde fra o. 1575 med bebudelsesrelief samt sekundært indgraverede initialer og bomærkeskjold. Enkel renæssanceprædikestol fra o. 1625 med opgang gennem triumfmuren; i storfelterne tarvelige, identiske englebilleder. I korets nv.hjørne skabsformet præstestol fra o. 1700 med tremmeværk af udsavede balustre. Nye, lukkede stolestader. Pengeblok i tårnrummet. Fregatrigget kirkeskib (Henningsen. KK. 166). Harmonium på forhøjning i skibets nv.hjørne. Klokke fra o. 1350 med et anker som støbermærke og majuskelindskr.: Nicolaus me fecit in nomine Domini Amen. – Ligkapel på kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 909–14.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 13 høje. På en odde i Limfjorden har der været en køkkenmødding.

I Vester Assels so. fødtes 1866 den nautiske forf. Jens Kudsk Jensen.

Litt.: F. Elle Jensen. Slaget i Tissing Vig, AarbThisted. 1953. 36–44.