Vester Hæsinge sogn

(V. H.-Sandholts Lyndelse kom.) omgives af Sandholts Lyndelse, Ø. Hæsinge, Håstrup, Jordløse og Sdr. Broby so. Den sydl. del ligger inden for de Fynske Alpers område (Ny og Gl. Stenderup) og er et højtliggende stærkt kuperet bakkeland, der med sine sandbakker (Butbjerg 116,4 m), småskove og bugtede veje danner mange smukke partier og udsigter, ikke mindst fra landevejen ved so.s s.spids, hvorfra der er et storartet overblik over Arreskov sø og landet n. og ø. herfor. Den nordl. del af so. har ret jævne terrænformer og en vekslende jordbund, ml. V. Hæsinge og Søby sø temmelig sandet. I so. ligger skoven Bommerlund og ret store arealer med nåleskov samt et par moser (Rødeland, Posen). Landevejen Fåborg-Vissenbjerg går gennem bakkerne.

Areal i alt 1950: 1666 ha. Befolkning 7/11 1950: 1132 indb. fordelt på 315 husstande. (1801: 407, 1850: 801. 1901: 1126, 1930: 1131).

I sognet byerne: Vr. Hæsinge (* første halvdel af 1300t. Heszinge, her?, 1453 Westre Hæsinge; u. 1799) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1894) m. sognebogsaml. (opret. 1922, 2400 bd.), friskole (opf. 1905), forsamlingshus (opf. 1888), kom.kontor, stadion, kro, filial af Faaborg Spare- og Laanekasse, andelsmejeri (opret. 1885, omb. 1905 og 1929), frysehus, ml. (ruin), vandværk (anl. 1934), savværk og posthus; Gl. Stenderup (1453 Stenderop, u. 1795) m. frysehus og ornecentral; Ny Stenderup m. skole (opf. 1904) m. bogsaml. (opret. 1923, 1100 bd.), forsamlingshus, frysehus, 2 savværker og trækulsfabr. – Saml. af gde og hse: Horseballe; s. 790 Posehuse. – Gårde: Engbækgd.; Bankegd. – Trentemølle (o. 1600 Trente Mølle) (ude af drift); Vestermølle, ml. (ude af drift).

V. Hæsinge so., der sa.m. Sandholts-Lyndelse udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 19. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken er en langhusbygn,, der i sin nuv. skikkelse er stærkt præget af en rest. fra slutn. af 1800t. Kernen er mul. en romansk kampestenskirke, hvoraf ingen enkeltheder (som døre og vinduer) m. sikkerhed kan skimtes. I slutn. af middelalderen er denne formentlig romanske bygn. omdannet til gotisk langhus; forlængelsen opførtes fra sokkel til gesims af rå kampesten; over ø.gavlen, der var af tegl, var der if. Jacob Madsens visitatsbog (ed. Idum. 247–48) o. 1600 et messeklokkespir. Langhusets indre dækkes af fire krydshvælvinger. Ligeledes i sengotisk tid opførtes mod v. et tårn, forneden af kampesten, foroven af tegl; det nedre tårnrum, der bærer fladt loft, åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Ved en gennemgribende rest. 1892–93 nedrev man et ældre våbenhus på s.siden og opførte et nyt, mere rummeligt, på n.siden. Ved sa. lejlighed blev langhusets stræbepiller og korgavlen nymuret m. røde, maskinstrøgne sten, tårnets øvre partier skalmuredes m. sa. materiale, og langhuset dækkedes af skifertag.

Altertavle, maleri: den gode hyrde, af J. Skovgaard 1893. Gl. alterbillede: Kristus velsignende de små børn, sign. Joh. Jensen 1854, i tårnrummet. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 111); sydty. dåbsfad o. 1550, i bunden Skt. Jørgen og dragen, m. årst. 1619. Nyere prædikestol og stolestader. Een klokke, støbt 1854 af Gamst og Lunds eftf. – Mindetavle af marmor over sgpr. Claus Henrik Becher, † 1862, og hustru Cathrine Marie Sophie Bredsdorff, † 1847, i våbenhuset. Gravsten smst.: 1) Sgpr. og provst Niels Nykirk, † 1765; 2) sgpr. Jacob Christian Nørager, † 1778, og hustru Magdalene Susanne Kallager; 3–4) Hans Lund, forvalter på Søbo, † 1801, og hustru Dorthea Margrethe Grooth, † 1816; 5) Rasmus Rasmussen, landstingshører, † 1823.

1682 nævnes Steenhußet s.f. Ny Stenderup.

Skove: Længst mod s. på bølget-bakket terræn løvskoven Bommerlund (20 ha), der hører under Stensgård gods (tidl. Brahesminde). Nordl. under Muckadell gods på stærkt kuperet terræn Stenderup plantage (49 ha) samt andre skov- og plantageparceller m. forsk. ejere.

Fredede oldtidsminder: I en skov under Sandholt to middelstore høje. – Sløjfet: To høje. – På Fingerbjerg er fundet 5 bronzesave og en bronzebarre. Ved Ny Stenderup er fundet 4 svære guldarmringe fra yngre bronzealder, fundet to og to sammen.

Om en mul. hellig kilde i Trentemølles have se Schmidt. DH. 129 og SvendbAmt. 1926. 6.

Stenderup var opr. en landsby, men ved udskiftningen 1795 blev nogle gde flyttet ud på markerne, hvor der ved udstykning opstod en lille bebyggelse, som i beg. kaldtes Stenderup udflyttere, sen. Ny Stenderup, hvorefter den opr. by kom til at hedde Gl. Stenderup.

Sen. biskop i Odense L. N. Balslev var sgpr. i Vester Hæsinge og Sandholts Lyndelse 1883–95.

Litt.: Indberetning om sognet 1743, ArkivMus. 2. Ser. I. 1925. 87–92. – Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 68–69 og Fyns Tidende 16. Okt. og 4. Nov. 1955.