Vester Nebel sogn

(V. N. kom.) omgives af Brøndum so., Varde kbst., Grimstrup og Skast so. Grænsen mod Brøndum dannes delvis af Alslev å – som i øvrigt strømmer igennem so. – og dens tilløb Stokbro bæk. So. ligger helt på Esbjerg bakkeø m. ret jævnt bølget terræn m. højder indtil 42 m. o.h. (Amhøje). Jordbunden er mod n., ved Astrup og Lifstrup, sandet, i resten af so. mere blandet, m. underlag dels af moræner, dels af morænesand. Der er hverken hede el. skov i so. Gennem so. går hovedvejen A 11, Varde-Ribe.

Areal i alt 1960: 2522 ha. Befolkning 26/9 1960: 772 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 221, 1850: 389, 1901: 445, 1930: 646, 1955: 777). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 496 levede af landbr. m.v., 120 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 64 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: V. Nebel (1310 Nybæl, 1314 Syndernybæl, 1330–48 Nybyl; u. 1791–93) m. kirke, skole (opf. 1956, arkt. N. Jacobsen), bibl. (i skolen; opret. 1911; 1550 bd.), forsamlingshus (opf. 1906, nedbrændt og nyopf. 1949, arkt. N. Jacobsen), sportsplads, filial af Handelsbanken, Esbjerg, andelsmejeri (opret. 1909) og foderstofforening; Hygum (1310 Hygind, 1409 Hyghum; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Øllufvad (1638 Ølaawad, 1664 Øloff Waadt; u. 1798) m. skole (opf. 1904, udv. 1954) m. afdelingsbibl. og sportsplads, kro og dambrug; Skærbæk (1638 Skierrebeck); Vestervad (1504 Vesthervad); Schæfergde; Søhale; Gl. Lifstrup (1323 Lipsthorpmark; u. 1794); Ny Lifstrup. – Gårde: hovedgd. Øllufgd. (*1465 Olluff, 1482 Øloff; 7,5 tdr. hartk., 100 ha; ejdv. 355, grv. 150); Lindegd. m. svineavlscenter; Søagergd.; Helsinghof; Helsingborg; Foldgd.; Amhøjegd.; Østergd.

V. N. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Brøndum so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, hører under sa. retskr. og tingsted, politikr., lægekr., amtstuedistr. og folketingsopstillingskr. som Øse so., men under 73. skattekr. (Esbjerg) og amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Skast hrd.s vurderingskr.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 37. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn., der sandsynligvis er forholdsvis sen, er opført af granitkvadre og kampesten på skråkantsokkel. Begge dørene er bev., s.døren, der har glat tympanon, i brug, n.døren m. retkantet overligger tilmuret. Rundbuede vinduer er bev. i koret mod s. og n. samt et i skibets n.side. Korets s.vindue har rundstav og liljeornament. Indvendig står den runde korbue m. skråkantprofilerede kragsten. Skibet har fladt bjælkeloft, koret et i sengotisk tid indsat, otteribbet hvælv. s. 884 Fra sa. tid er sikkert korets gavl m. firedobbelt savskifte. Det sengotiske tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue i rummets fulde bredde, er opført af kvadre og munkesten. Det ser ud til at have været højere og har nu gavle i ø.-v. m. fladbuede blændinger om glamhullerne. Murene er i vid udstrækning skalmuret, bl.a. 1781 (jerncifre og initialer HEB). Våbenhuset er fra sa. tid, bygget af granitkvadre, munkesten og rå kampesten. Det har i gavlen fem spidsbuede højblændinger over et savskifte. Koret står i blank mur, medens det øvr. er hvidkalket. På korhvælvet sengotisk, kalkmalet dek. m. treblade; på korbuen spinkel ornamentik. – Alterbordet dækkes af et panel fra slutn. af 1500t. m. rektangulære felter. Altertavlen er en lav, bred renæssancetavle fra o. 1625 m. fire søjler og nyere malerier, o. 1900: Emaus, Gethsemane, korsegangen etc. Alterkalk i senrenæssance m. sekspas-fod og oval knop og stempel for Kolding-guldsmeden Jep Anchersen (Bøje². 2214). På bægeret 1793. Stagerne i gotisk form på dyrefødder er næppe gl. Smuk, romansk granitfont af vestjy. type m. indristede, nedadvendte, krydsende buer på kummen og planteornamenter på den kapitælformede fod (Mackeprang.D. 174–75). Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af bebudelsen. Gotisk korbuekrucifiks, o. 1425–50. Overdådigt udsk. prædikestol o. 1625 m. dydehermer og felter m. relieffer af Kristi barndomshistorie. På himmelen bl.a. Christence Krags våben. Stoleværk fra slutn. af 1500t. af egnens vanlige type. Orgel 1964, leveret af Frobenius. Under koret tilmuret begravelse for familierne Glambek og Staverskov. Under tårnet har der været begravelse for ejere af Øllufgård.

Øllufgård er oprettet til hovedgd. af Niels Pedersen Glambek († 1593), efter at han 1583 ved mageskifte m. kronen havde fået 3 gde i Ølluf by m.m. Den tilfaldt ved arv hans brodersøn Fasti Staverskov († 1607), hvis enke Christence Krag ejede den (1638: 24 tdr. hartk.) endnu 1643. Dog skrives også datteren Sophie Staverskov, enke efter Otte Kruse til Balle († 1628), 1635 til Ø., som hun 1664, da hun var enke efter Laur. Ebbesen (Udsøn, † 1646), for en gæld på 2708 rdl. måtte overdrage til Margrethe Reedtz († 1697), enke efter Malte Sehested til Rydhave. Ø. (1662: m. ml. 31 1/2 tdr. hartk. og gods 168, 1664: 38 og 1688: 29 tdr. hartk.) gik i arv til hendes datter Birgitte Sophie Sehested, g. m. Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg og Dejbjerglund († 1711), der 1719 skødede den (29 tdr. hartk.) m. tiende (20) og en del gods til sønnen viceadmiral Ulrik Kaas († 1746), der ved tvangsauktion 1741 måtte afstå den m. gods og strøgods (29, 49 og 10 tdr. hartk.) for 4855 rdl. til Søren Kristensen Rygaard til Hesselmed, som 1742 transporterede købet til forp. Jens Nielsen Windfeldt († 1770). Han skødede den (29, 20 og 42 tdr. hartk.) 1755 til sin svigersøn herredsfoged Henrik Ernst Bjerrum, efter hvis død 1789 den (19 tdr. hartk., afbygger 7 og mølleskyld 2 1/2) ved auktion s.å. solgtes for 5300 rdl. til Peder Jakob Hygom (tidl. til Timgd.), som 1791 fik bevilling til at udparcellere gden. 1794 solgte han hpcl. (11) og afbygger (4 tdr. hartk.) for 8890 rdl. til sin svoger ritmester C. Chr. Vilh. Irminger til Lundagergd. († 1797), hvis enke Cathrine Velleja Hygom († 1820) 1799 ægtede forv. Christen Fabricius († 1804), der 1800 solgte den (9 tdr. hartk.) for 8000 rdl. til tiendekommissær Hans Ibsen Windfeldt til Lundgd. i Farup († 1816), hvis søn tiendekommissær Hans Hansen W. († 1826) overtog den 1807 for 7000 rdl. 1825 overtog hans søn Hans Windfeldt for 5540 rdl. gden (9 tdr. hartk.), som efter hans død 1873 kom til enken Sidsel Marie f. Møller († 1891) og 1878 til deres søn Christen Windfeldt († 1924), som 1910 solgte den (16 tdr. hartk.) for 105.000 kr. til et udstykningskonsortium, der ved udstykningen oprettede Ny Øllufgård og 3 husmandsbrug m.m. Hpcl. solgtes 1912 til Laust Hansen, som 1929 mageskiftede den til N. C. T. Nielsen, der 1931 solgte den til H. Nissen Bennetsen, som 1936 afhændede den (7 tdr. hartk.) til Chr. Christensen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 317–19.

Hovedbygningen bestod ved et syn 1664 af tre fløje, hvoraf den sdr. var hovedbygn.; på Pont.Atlas tid (1769) var bygningerne af ringe anseelse. Den 1805 opførte hovedbygn., en nobel, hvidpudset længe m. frontispice, er for få år siden nedrevet og erstattet af en moderne rødstensvilla m. skifertag og korte sidefløje.

1662 skrev Didrik Blome (sen. til Refstrup) sig til Nebel, og 1668 skødede han 1 gd. i Nebel so. m.m. til borgm. Jesper Hansen i Ribe.

Skove: Kun enkelte småplantager.

Ø.f. Øllufgd. lå gden Høje Ølluf (1638 Høie Ølaa, 1664 Høye Øllof) og sv.f. Høje Ølluf lå Lille Ølluf (1638 Lille Ølaa, 1664 Lille Ølouff). Desuden nævnes gden Heltoft (1664 Heeltofft).

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoraf to er ganske anselige: Amhøj sydligst i so., hvor der har ligget en gruppe på 4, og en høj ved Schæfergde. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje. – I en mose ved V. Nebel er fundet en samling på 4 tyndnakkede flintøkser, 4 spidsnakkede huløkser og en mejsel (C. L. Vebæk i AarbRibe. 1940–43. 657–60).

V. Nebel hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. Brøndum, men blev fra 1943 en selvstændig kom.

Litt.: Se Brøndum so.