Vor Frue sogn

(V. F. kom.) omgives af Tune hrd. (Vindinge, Tune og Snoldelev so.), Ramsø hrd. (Gadstrup so.) samt Glim so. og Roskilde kbst. Det jævnt bølgede land når sin største højde ved Vor Frue kirke, hvor Tyrebakke er 52 m. Denne del af so. samt området s.f. Tjæreby (Lyngen) er noget gruset el. sandet, men i øvrigt er jorderne ret gode. Mod v. ligger den 1937 afvandede og kultiverede Darup mose, som tidl. var en sø, der strakte sig østpå til jernbanen. Det fine ler fra denne sø udnyttes i Kamstrup teglværk. Den eneste form for skov er et par plantninger ved Vor Frue kirke og på Lyngen. Jernbanen og landevejen ml. Roskilde og Køge passerer so.

Areal i alt 1955: 1628 ha. Befolkning 1/10 1955: 898 indb. fordelt på 238 husstande (1801: 592, 1850: 561, 1901: 658, 1930: 793). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 434 levede af landbrug m.v., 218 af håndværk og industri, 46 af handel, 25 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 54 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vor Frue (*1337 parochia Sancte Marie), nyere villabebyggelse m. kirke, skole (udv. 1937 og 1956), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1958, 20 pl.), sportsplads og telf.central; Kamstrup (1257 Camsthorp; u. 1795) m. andelsmejeri (opret. 1888, udv. 1958), plasticfabr., mølleri og teglværk; Darup (1320 Darræthorp; u. 1797); Tjæreby (*1085 Tiarby; u. 1799) m. forsamlingshus og løggartneriet A/S Koma-Løg; Skalstrup (1257 Scalsthorp; u. 1798); Øde Hastrup (her? 1461 Hadstrop, 1539 Hatstrop; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Skelbæk Hse. – Gårde: Darupgård (20,1 tdr. hartk., 84 ha, ejdsk. 335, grv. 213); Almindegård (12,8 tdr. hartk., 69 ha, ejdsk. 250, grv. 142); Grydebjerggård (12,9 tdr. hartk., 68 ha, ejdsk. 260, grv. 144); Lyngebæksgård (12,4 tdr. hartk., 52 ha, ejdsk. 240, grv. 113); Hanehøjgård (med en nabogård, 16,6 tdr. hartk., 91 ha, ejdsk. 420, grv. 190); Skalstrupgård (19,1 tdr. hartk., 95 ha, ejdsk. 340, grv. 185); Holmgård (12,6 tdr. hartk., 63 ha, ejdsk. 240, grv. 146); Falkenhøj.

V.F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Roskilde og hører under Roskilde retskr., Roskilde politikr., Roskilde lægekr., Roskilde amtstuedistrikt m. amtstue i Roskilde, 6. skattekr. (Roskilde), 3. skyldkr. (Roskilde amtrkr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Lejre). So. udgør 2. udskrivningskr., 393. lægd og har sessionssted i Roskilde.

For at komme bort fra det uheldige forhold, at sognets kirke lå i Roskilde (se Vor Frue kirke s. 1020) opførtes 1904–07 på højdedraget Tyrebakke ved landevejen R.-Køge og ikke langt fra Kamstrup en ny kirke efter tegning af Hans J. Holm, den indviedes 24/3 1907. Det er en beskeden bygning – 100 siddepladser – af røde mursten i ét overhvælvet rum (skib og kor i ét) og med et våbenhus. Kirken er forsynet med en tagrytter. Inventar mest nyt. Som alterprydelse tjener et højgotisk krucifiks fra 1300–50, korstræ og staffering er nyt. Døbefonten et barokt træskærerarbejde fra o. 1700. Disse to stykker samt mindetavle over faldne soldater er medtaget fra Vor Frue i Roskilde. Alterbordet er opført af røde mursten med dekorativ benyttelse af den for Roskildeegnen karakteristiske frådsten. Desuden er både alter og prædikestol udsmykket med frembringelser af hedeboegnens særprægede folkekultur, såsom sølv- og guldnakker samt hedebosyninger.

Darupgård i Darup by hørte tidl. under Kbh.s kom.s gods (Bistrup gods), men skødedes 1865 til propr. Jens Nielsen, der 1901 videreskødede gden til propr. H. P. Nielsen, som 1917 afhændede den til sønnen, propr. Carl Nielsen. Fra 1944 ejes D. af enkefru Birthe Marie Nielsen, f. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 353.

Skalstrupgård ejedes fra 1868 af Jeppe Sørensen og havde tidl. hørt under Bistrup gods. Han skødede den 1905 til propr. R. Hansen, som 1913 for 110.000 kr. solgte den til propr. Aage Sølling Monberg, der tilkøbte 23 ha; han afhændede den 1921 til P. P. Krag, der 1923 videreskødede den til propr. V. Folker og kbmd. Otto Frederiksen, Roskilde. Folkers halvdel arvedes (skøde 1935) af enken Karen M. Folker, der 1936 sa.m. Frederiksen overdrog S. til forp. Chr. Støvring-Nielsen, Roskilde, der nu (1959) ejer gden.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 361 f.

V.f. Tjæreby har Skt. Laurentii kirke i Lund haft en gd., der omtales i 1460erne. I forb. m. denne nævnes et byggested Rumeltz, hvilket navn skyldes, at »der boede fordum en ølkone, som kaldes Rumeld«.

Fredede oldtidsminder: I Skalstrup det smukke dyssekammer Hyldedysse (ill. ovf. I, s. 325). I Tjæreby den store Hanehøj, i Kamstrup Byhøj. – Sløjfet: En ubestemmelig stengrav i s. 1106 Skalstrup. – I Skalstrup mose er fundet en rigt dekoreret hjortetaksøkse fra maglemosekulturen. Ved Tjæreby fandtes 1808 et betydeligt depotfund fra ældre bronzealder, bestående af en pålstav, 25 celter, en dolk og 6 halsringe. Ved Tjæreby er også fundet en gravplads fra yngre romersk jernalder med 2 sølvfibulaer, 2 drikkehornsbeslag m.m.

Genforeningsminde rejst i Tjæreby 1946.

So. var fra gl. tid anneks til det nederste kapellani ved domkirken, fik 1752 egen sgpr., der 1808–1939 også var sgpr. i Skt. Jørgensbjerg.