Gørding sogn

(G. kom.) omgives af Vejrup, Bramminge, Hunderup og Jernved so. samt Malt hrd. (Føvling og Holsted so.). S.grænsen dannes på en kort strækning af Ilsted å, som ligesom Holsted å løber gennem so. So. ligger på bakkeøterræn, ikke særl. højtliggende (største højde 42 m o.h.), svagt bølget. S.f. Holsted å og ø.f. Gørding består jordbunden mest af moræneler; det sa. er tilfældet m. arealet ml. Gørding kirke og Bjerndrup; resten af so. har sandet jord. Den ret dybt nedskårne Holsted ås dal har ført store smeltevandsmængder ud til Sneum ås dal; men dalen er så smal og dyb, at der ikke har kunnet aflejres større mængder sand i form af hedesletter langs den. Hede findes næsten ikke mere i so. og kun små plantager. Gennem so. går banerne Kolding-Esbjerg (Gørding stat.), Bramminge-Ribe og Bramminge-Silkeborg (V. Bjerndrup trb.).

Areal i alt 1960: 5141 ha. Befolkning 26/9 1960: 2373 indb. fordelt på 716 husstande (1801: 493, 1850: 902, 1901: 1683, 1930: 2411, 1955: 2427). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1111 levede af landbr. m.v., 470 af håndv. og industri, 203 af handel og omsætning i øvrigt, 133 af transportvirksomhed, 112 af administration og liberale erhverv, 30 af anden erhvervsvirksomhed og 293 af formue, rente, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Gørding (1330 Gyring, 1664 Nør Giøring; u. 1782) m. kirke og præstegd.; Sdr. Gørding (1512 Søndergiøring; u. 1782) m. missionshus (opf. 1887) s. 1010 og forsamlingshus (opf. 1909); Gørding stationsby – sa. m. Nr. og Sdr. Gørding bymæssig bebyggelse m. 1960: 1107 indb. fordelt på 377 husstande (1955: 837)); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 92 levede af landbr. m.v., 378 af håndv. og industri, 169 af handel og omsætning i øvrigt, 116 af transportvirksomhed, 93 af administration og liberale erhverv, 26 af anden erhvervsvirksomhed og 223 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1895, udv. 1911, udbygget 1964, arkt. N. Jacobsen), bibl. (opret. 1922; 6800 bd.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1938, arkt. N. Jacobsen), apotek, lystanlæg, sportsplads, biograf, kro, afholdshotel, Gørding og Omegns Sparekasse (opret. 1887; 31/3 1963 var indskuddene 2,5 mill. kr., reserverne 185.000 kr. J. Gantzel Lauridsen. G. og Omegns Spare- og Laanekasse. 1887. 12. Febr. 1962. 1962), filialer af Varde Bank og Vejen Bank, andelsmejeri (opret. 1893), savværk, maskinfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Bjerndrup (1385 Byerndrup; u. 1800); Ilsted (1385 Ygylstet, 1481 Ilsted) m. skole (opf. 1895; nedlægges, når centralskolen er helt udbygget). – Saml. af gde og hse: Ajke (her? 1460 Øy, 1488 Oygh; u. ml. 1781 og 1789); Hessellund (1300t. Hæsælund); Nr. Lovrup (1493 Lowerup); Sdr. Lovrup m. skole (nedlægges antagelig 1965) og telf.-central (Lovrup); Stårup (1483 Stardrup); Tange (1499 Tonghe, 1510 Thoong, Thoongh; u. 1800); Nr. Bøl (her? 1379 Bøtteløf, 1474 Bøle, 1664 Nør Bølle); Sdr. Bøl (1606 Sønderbøll); Fladsbjerg; Tangeris; Gørding Huse; Fonager (1483 Fornagher mark); Hallund; Hejrskov; Varho; Husene; Ø. Bjerndrup; V. Bjerndrup; Nørhøe (1378 Høthe, 1664 Nørhøede), delvis i Bramminge so. – Gårde: Gørdinglund (1606 Giørring Lund); Varhogd. (1493 Warhoth, 1664 Waarhoed Hgd); Rosenlund; Risagergd.; Klostergd.; Tangegd.; Gammelbrogd.; Højvanggd.

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vejrup so. ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører s. 1011 under de sa. kr. som Åstrup so., bortset fra at Gørding hører under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Varde) og under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Ribe). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 15. og 16. lægd og har sessionssted i Holsted.

Kirken, der ligger højt på bakkekammen over landsbyen, er en ganske anselig bygn., der består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske kirke, kor og skib, er opført af granitkvadre og til dels tuf på en dobbeltsokkel bestående af to attiske profiler. N.døren, der ikke bryder noget af sokkelens led, ses tilmuret, og s.døren, der indvendig er fladbuet, er i brug, dog vistnok udvidet. Dens usædvanlig smukke tympanon, der er femsidet, har flettede kors og kantes af tovstave, der ligeledes flettes ind i hinanden (Mackeprang.JG. 280–81). Koret har mod ø. et rundbuevindue m. femsidet, liljeprydet overligger. Af korets n.vindue ses kun en tilfældigt anbragt underkarm, og skibets n.side, hvis overdel hovedsagelig er bygget af tufsten, har to rundbuede vinduer m. stik. Indvendig står kor og skib m. flade bjælkelofter og rund korbue m. svagt profilerede kragsten. I sengotisk tid tilføjedes v.f. skibet et tårn af udflyttede kvadre, kamp og munkesten. Det har krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. Opgangen til mellemetagen er ad et trappehus ved skibets nv.hjørne m. fladbuet dør i spidsbuet spejl. Ø. gavlen har tre højblændinger s. 1012 m. stigende dobbeltrundbuer, medens v.gavlen er glat, formentlig efter en gennemgribende skalmuring 1759 (jerninitaler: HW CJT). Det ligeledes sengotiske våbenhus frembyder mere end alm. interesse. Det er bygget af kampesten og munkesten, og gavlen er prydet af tre tvilling-rundbuede højblændinger, hvoraf den i midten strækker sig ned og omfatter døren. Indvendig har flankemurene hver en række dybe,fladbuede blændinger under tilsvarende dybe, kvadratiske, hvoraf et par omfatter vinduer. – Alterbordet dækkes af enkelt panelværk i ungrenæssance m. listefelter. Altertavlen er en fløjtavle i renæssance, o. 1625, m. to toskanske søjler og topkartouche. Malerierne, Nadveren, Gethsemane og Opstandelsen, er fra første halvdel af 1700t. (vist 1732, se Pont.Atlas. V. 689). Små, balusterformede barokstager m. årst. 1648 og våben og initialer for Erik Bille og Margrethe Krag. Meget fint, men slemt overmalet, unggotisk, kronet korbuekrucifiks, o. 1250, opsat på nyt korstræ, m. sidefigurer (også Maria er kronet). Romansk granitfont af sydvestjy. type m. glat kumme, hvis mundings-rundstave et sted danner et cirkelslyng og m. besynderlige, hulede hjørneblade på foden (Mackeprang.D. 165–66). Nederl. messingfad, o. 1625, m. fremstilling af syndefaldet. I degnestolen indgår et par sengotiske gavle m. våben, det ene for Ribebispen Iver Munk, og andet sengotisk snitværk, bl.a. drueklaser. Prædikestolen er et godt renæssance-snitværk fra 1622 m. korinthiske hjørnesøjler og portalfelter, hvori der er relieffer af Kristi barndomshistorier foruden et mærkeligt, meget plumpt, forestillende syndefaldet. Den samtidige himmel bærer Margrete Krags våben og initialer. Stoleværket er nyt, men enkelte gl. ungrenæssancegavle fra 1597 m. Frans Poel til Stårupgårds våben og initialer er opsat i tårnrummet. Over skibets v.ende er der et pulpitur fra 1620. Skriftløs klokke fra 1300t. (Uldall. 53). – I koret er der et enkelt træepitafium m. vidtløftig levnedsbeskrivelse over sgpr. Johannes Pedersen Hygum, † 1712. Desuden kisteplade over Margr. Krag, † 1648 og begravet under koret. I våbenhusets ydermur er indsat en interessant, romansk gravsten af granit m. ejendommeligt processionskors. Endv. gravsten over herredsfoged Søren Jensen Bramming (JySaml. I. 259 f.). S.f. tårnet ligger tre udslidte barok-gravsten.

Varho har været en hovedgd., der vist er opret. af Ove Skram til Hammergd. 1493 nævnes Jes Nielsen i V., men 1498 Ove Skram til V., som derefter kom til sønnen Palle Skram († 1546), hans enke Karen Skovgaard, deres børn Ove († ugift), Kirstine († 1593) og Anne Skram og Karen Skovgaards søster jomfru Anne Skovgaard († 1605), hvis halvsøster jomfru Margrethe Skovgaard til Sanderumgd. ejede den 1609. Efter hendes død 1615 deltes V. ml. hendes halvsøstre Kirsten og Maren Skovgaards sønner Anders og Jakob Skram til Dejbjerglund og Ove Urup til Ovesholm. De to sidstn. solgte 1617 deres parter til Christen Krag til Sønderris, og 1618 var den blevet købt af hans brodersøn Jørgen Krag til Endrupholm på søsteren jomfru Margrethe Krags vegne. Hun blev o. 1627 g. m. Erik Bille til Vestergd. († 1638), der m. hende fik V. (1638: 20 tdr. hartk.), som hun som enke beholdt til sin død 1648. 1650 solgte hendes brodersøn Erik Krag og hans søskende gden til Christen Lange til Hesselmed, som 1652 igen afhændede den til ovenn. Erik Krag til Kærgd. († 1672), hvis enke Vibeke Rosenkrantz 1686 for at dække en gæld på 3000 rdl. m. renter skødede V. m. tiende (13 og 26 tdr. hartk.) til Vibeke Jensdatter († 1709, enke efter rådmd. Laur. Friis i Ribe), der 1687 (1688: 9 tdr. hartk.) opsagde dens frihed. Derpå tilhørte den hendes svigersøn konrektor Peder Terpager († 1738) og hans søn præst i Mern Laurids Terpager († 1772), hvis arvinger 1772 skødede den m. tiender og gods (9, 40 og 3 tdr. hartk.) for 4000 rdl. til borgm. i Ribe Peder Fridsch († 1787), hvis søn stiftsfysikus A. F. Fridsch if. hans testamente fik gd. og tiender for 5000 rdl. og 1805 skødede den (9 tdr. hartk.) m.m. for 900 rdl. til Thøger Teilmann til Endrupholm, der delte den i 2 gde og s.å. skødede den ene til fæsteren Wenzel Sørensen († 1814), hvis efterkommere ejede den til 1898. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 477–78. Vald. Andersen. Af Varhos nyere historie, AarbRibe. XV. 1960–63 608–13.

Den enkle, grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1875. Der ses ingen rester af den gl. hovedgård.

Tyge Eskildsen (Krumpen) nævnes af Gyringh 1336.

1379 nævnes adelsmanden Markvard til Bøtteløf, der antages at være identisk m. Bøl i Gørding so.

Stårupgård har været en hovedgård, som af Erik Lykke til Skovgd. blev solgt til Falk Gøye til Skærsø († 1594), hvis søn af sa. navn ejede den efter ham. Erik Lykke havde bortforpagtet s. 1013 den til adelsmanden Frantz Poel til Forsumho († 1613), der 1609 nævnes som ejer og også skrives til S., som hans enke Dorte Skram beboede 1618. 1638 tilhørte den (13 tdr. hartk.) Erik Billes enke fru Margrethe Krag til Varho, der havde forpagtet den til 2 bønder. 1661 og 1664, da den endnu kaldes hovedgård, tilhørte den Erik Krag til Kærgd., 1688 (8 tdr. hartk.) hans enke fru Vibeke Rosenkrantz. Sen. lå den under Bramminge og var delt i flere gde.

Gørdinglund solgtes 1812 (6 tdr. hartk.) fra Bramminge for 2800 rdl. til Niels Christensen, der 1827 skødede den til sin søn Hans Nielsen († 1852), hvis enke Ane Hansen 1853 ægtede Enevold Severinsen af Varho, der overtog gden (6 1/2 tdr. hartk., samt 2 bol, i alt 11) og 1906 solgte den (12 tdr. hartk.) til P. K. Petersen. Han frasolgte en del jord og afhændede den 1914 for 118.000 kr. til partikulier M. J. Jensen, der 1917 solgte den for 155.000 kr. til kommissionær Okholm, som solgte den (10 tdr. hartk.) til P. C. Hansen. 1942 købtes den af O. T. Haue, 1948 af konsul L. Jessen og 1960 af J. Brorsen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 473–75.

Den grundmurede hovedbygning ligger på skrænten n.f. Holsted å. Det er en anselig gulstensbygn., bestående af et midterparti i én og gennemgående endepartier i to etager, opført på høj sokkel og skifertækt. Bygn., der tidl. havde kamgavle, er opført efter brand 1912.

Herredstinget holdtes tidl. på Sdr. Gørding hede (Tinglund Ris), indtil det, vistnok 1670, flyttedes til Sdr. Lovrup, hvor tinghusets sted endnu vistes o. 1880, og hvorfra det 1747 flyttedes til Vejrup so.

Præsten Peder Christensen Gjørding († 1707) havde en undervisningsanstalt, hvorfra der dimitteredes til universitetet.

Skove: Kun enkelte småskove.

Fredede oldtidsminder: Ved Sdr. Bøl en jættestue m. et 2,8 m langt kammer af 8 bæresten og 2 dæksten. Dernæst 16 høje; ret store er en noget forgravet høj sø.f. Sdr. Bøl ved Nr. Bøl, hvor der har været en langstrakt gruppe på 11 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 113 høje; en stor del af dem lå i et bredt bælte langs Ilsted å i fortsættelse af en højrække i Jernved so.; en anden højrække lå n.f. Holsted å.

I kommunal henseende var G. so. forenet m. Vejrup indtil 1908.

Litt.: H. M. Lorentzen og H. Ebbesen. Gørding før og nu i Jyske Byer og deres Mænd. I. 1916. L. P. Borberg. En middelald. Selvejerbondeslægt fra Ribe A., AarbRibe. 1944–47. 169–222.