Kyndby sogn

(K.-Krogstrup kom.) omgives af Krogstrup og Ferslev so. samt Isefjord. Det temmelig højtliggende og storbakkede terræn (Klokkerbakke 48 m) danner mod nv. stejlskrænter ned mod Isefjord, hvorfra et par dybe kløfter, Grimsdal og Jungedal, strækker sig ind i land og rummer flere botaniske sjældenheder. Kysten er stærkt benyttet som badestrand og som udflugtsmål. Mod ø. afløses dog stejlkysten af en fladkyst med en bred strandeng. Jorderne er gennemgående sandede, hist og her dog med pletter af ler. So. eneste skov er Storgård plantage ved Jægerspris bugt.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 930 ha. – Befolkning 7/11 1950: 822 indb. fordelt på 218 husstande. (1801: 303, 1850: 416, 1901: 330, 1930: 297).

s. 289

I so. byen: Kyndby (1257 Kinby; u. 1804) med kirke, præstegd. og telf.central.; Kyndby Huse, med elektricitetsværket Kyndbyværket (se nedenfor), pensionat, forsamlingslokaler og sportspladser. – Gårde: Hulekær (69,2 ha, 13,5 tdr. hartk.; ejdsk. 114, grv. 94).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

K. so., der sa. m. Krogstrup so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Gerlev so., dog under 1. udskrivningskr., 91. lægd.

Kirken er et langhus bestående af romansk skib, senromansk forlængelse i v. og sengotisk i ø., begge af munketegl; foran s.døren er der et tårn fra 1876, som har afløst et gotisk våbenhus. Den romanske del er af frådstenskvadre m. to tilmurede vinduer i n. og eet i s. Kirken har fem gotiske hvælvinger, hvoraf de tre vestre er ældst. 1661 var der et spir over ø.enden, og 1734 fortælles, at et v.tårn er nedrevet. Kirken er rest. 1950–51 (V. Hardie Fischer). – På det romanske skibs vægge er der kalkmalerier fra 1200–25 (rest. 1943, Nørlund-Lind. K. 242) og på de tre vestl. hvælv gotiske blomsterdekorationer fra Isefjordsmesterens værksted 1425–50 (rest. 1943).

Elna Møller arkitekt

Muret alterbord. Altertavle med maleri 1861: Kristus velsignende kalken, sign. Schleisner. 1952 fandtes en fløj af en lutheransk katekismustavle, ophængt i koret. Malmstager af gotisk form, o. 1575. Døbefont, o. 1600, af sandsten med evangelistrelieffer og våben for Esge Bille til Svanholm og Elsebe Skram. Korbuekrucifiks, tidliggotisk, o. 1300, istandsat 1945 (nye arme) og ophængt på nyt kors. Prædikestol, barok, omtr. som Dråby fra 1630; samtidig opgang med sen. påsatte hermer (fra † altertavle?). Himmelens malede årstal 1645 kan hentyde til staffering. Kun de to østligste stolestader er gl., o. 1650, med udmærket bruskornamentik. Den ældste klokke, der tidl. stod i Krogstrup sakristi, støbt 1719 af Friederich Holzmann, Kbh., m. Arenstorffs våben (AarbFrborg. 1934. 87). I våbenhuset gravsten over Iacobus Iohannis de Kyndbyholm (Jep Jensen Ravensberg), † 1481 og hustru (C. A. Jensen. Gr. 81). Marmortavle af Wiedewelt over sgpr. Axel Ursin, † 1770, og hustru. – I præstegårdshaven en gotlandsk fontefod.

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

Tæt ved kirken har herregården Kyndbyholm el. Kindholm ligget. I 1300t. skrev medl. af den sjæll. adelsslægt Krag sig af Kyndby: Jens Nielsen nævnes 1364, sønnen Hemming Jensen 1379–1401, hans søn Albrekt Hemmingsen 1416–29, hvis enke fru Elsebe Jensdatter (Present) omtales 1453. Deres datter Ellene Albrektsdatter ægtede Jep Jensen (Ravensberg) († 1481), der 1476 skrev sig til Kyndby. Sønner af dette ægteskab var den sen. Roskildebisp Johan Jepsen († 1512), omtalt 1480 som hr. Johan Præst på Kyndbyholm, og Erik Jepsen († o. 1507), der overtog denne gård, som hans enke Inger Clausdatter (Krumstrup) († tidligst 1529) skrev sig til 1513. Deres søn var Claus Eriksen Ravensberg (»Slippeslot«) († 1541), der skrev sig til Kindholm, og under hvem gården blev ødelagt i Grevens Fejde, men atter genopbygget. Hans datter Inger bragte K. til sin ægtefælle Anders Pedersen (Galt) til Birkelse († 1585); sidstn.s søster Sophie Pedersdatter (Galt) († 1603) kom i besiddelse af K. og førte den til sin mand Christoffer Pax († 1608); sønnen Morten Pax skødede 1624 K. til Frantz Rantzau til Svanholm. O. 1660 skal gården være brændt el. nedbrudt, og dens jorder er vistnok allr. da lagt ind under Svanholm (en af dennes marker fik navnet Kindholmmarken, og 1682 omtales Kindholms gl. hovgårds plads). Kindholm nævnes dog selvstændigt i skøderne i forbindelse med Svanholm gennem 1700t. og i beg. af 1800t.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

På tomten af det gl. Kindholm, der er fredlyst, har endnu i 1800t. stået murværk; nu ses kun kampestensfundamentet. Hovedbygningen synes herefter at have været en ca. 34 m lang fløj; af gravene, der har omgivet den mod v., s. og ø. ses endnu tydelige spor. Mange brokker af munkesten, deribl. mange glaserede, er opgravet på pladsen n.f. hovedbygningen.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Der synes at have ligget en herregård i K. foruden Kindholm; thi 1402 skænkede Margrethe, Henrik Skyttes efterleverske, med sin broder Niels Grubbes samtykke sin hovedgård i K. til Sorø kloster; hendes broder Oluf Grubbe og dennes søn Ingemer synes dog at have beboet denne gård, til hvilken den sidste endnu skrev sig 1473–75.

Ved Sjæløre lå et af de mange marsvinssætter, der fandtes i middelalderen langs Isefjordens kyster.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

s. 290
(Foto). Kyndbyværket. Luftfotografi fra 1948 (værket er senere yderligere udvidet). I baggrunden skimtes en del af den i forbindelse med værket opvoksede nye bebyggelse.

Kyndbyværket. Luftfotografi fra 1948 (værket er senere yderligere udvidet). I baggrunden skimtes en del af den i forbindelse med værket opvoksede nye bebyggelse.

Kyndbyværket er det største elektricitetsværk i Danmark. Det ejes af interessentskabet Isefjordværket, der stiftedes 1937 af Fr.berg kom., NESA og Nordvestsjællands Elektricitetsværk (indskudskapital 1953: 67,7 mill. kr.). Værket, der sattes i drift 1/4 1940, er projekteret af NESA med bistand af tekniske eksperter og arkt. H. Bojsen-Møller; det er opført på en ved opfyldning dannet halvø, efter at der var indkøbt 12 landejendomme på i alt ca. 600 ha land, med en kyststrækning på 3 km og en havnedybde på 7 m. Værket er udvidet flere gange, den seneste udvidelse planlagt for årene 1952–55. Opførelsessummen var opr. 15,5 mill. kr., efter næstsidste udvidelse 105 mill. Den samlede ydeevne er 1953 210.000 kW og vil 1955 være 270.000 kW. Produktionen 1953 600 mill. kWh. Antal af ansatte ca. 180, der er bosat i en af værket opført villaby med (1950) 127 husstande og 477 indb.

PF

Fredede oldtidsminder: På K. mark en runddysse og 3 langdysser, deribl. den anselige Skedys, samt et dyssekammer; endvidere 4 høje, hvoribl. de anselige Store Avlebakke, Hvilshøj og Maglehøj. – Sløjfet: 2 dysser, en jættestue, 1 hellekiste og 72 høje. – Ved Kyndbyværket en gravplads fra germansk jernalder med vigtige fund.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Fredet er kirkens grund og omgivelser (1950).

I so. den gl. helligkilde Skadebrønden (Schmidt DH. 113).

Litt.: Landsbyliv i Horns Herred. Minder fra Kyndby i Aarene 1820–40. 1913. H. P. Hansen. Blade af Kyndby og Krogstrup Sognes Historiebog. 1941.