Sværdborg sogn

(S. kom.) omgives af Bårse hrd. (Udby og Ørslev so.), Kastrup so., Avnø fjord samt Køng og Lundby so. Det bakkede land mod ø., der nø.f. Snertinge når til ca. 40 m, er dele af en israndstunge, der er skudt frem fra ø., og som kan følges ind i Lundby so. mod n. og ind i Ørslev so. mod sø. V.f. denne randmoræne breder sig et lavtliggende, bølget moræneland med mange flade bassiner ind imellem. Disse tidl. mosepartier er nu for største delen afvandede og bragt under kultur, takket være de kanaliserede og med pumpestat. forsynede Køng og Næs åer. Herved er både den store Sværdborg mose vundet for landbruget, og også Barmose, der endnu omkr. 1800 henlå som sø, er taget under kultur. Nær Avnø fjord ligger Skaverup nor, der tørlagdes ved forlægning af Næs å’s munding, og kysten her uden for er de fleste st. ganske lav og delvis beskyttet ved diger. Åmundingerne er lukket med sluser for at hindre højvande i at trænge ind og oversvømme engene. De lerede morænejorder i det skovløse so. er af middelgod bonitet. Gennem so. går jernbanen Næstved-Vordingborg (Klarskov stat.) og landevejen mellem de to samme byer.

Areal i alt 1950: 2743 ha. Befolkningen 7/11 1950: 1387 indb. fordelt på 390 husstande. (1801: 775, 1850: 1138, 1901: 1243, 1930: 1346). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 862 levede af landbrug m.v., 224 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 133 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sværdborg (1306 Swertbyrthæ, o. 1370 Swerthbyrthæ, 1486 Swerburge; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole og alderdomshjem (opf. 1869); Neble Torp (*1350 Nøbelletorp; u. 1797); Neble (*1444 Nøbelle; u. 1797); Svinninge (*1353 Swethninghæ, 1482 Sweyninge; u. 1795); Snertinge (*1100t. Snærtinghe; u. 1796) m. skole, forskole (opf. 1900) og ml.; Over Vindinge (1306 Winningæ, *1351 Øffræ Winninghæ; u. 1792) m. forsamlingshus (opf. 1888 og ombygget 1951); Remkolde (*1396 Ringkolle, *1422 Rimkolde; u. 1796) m. andelsmejeri og planteskole; Kastelev (1334 Kastællæ; u. 1792) m. skole og forskole (opf. 1918); Skaverup (o. 1370 Scaftorp; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Klarskov (1664 Klarschouff) m. jernbanestat., posteksp. og telf.central; en del af Fuglebækshuse, resten i Køng so.; Øager Huse; Snertinge Mark. – Gårde: Hovedgd. Snertingegd. (28,3 tdr. hartk., 215 ha, hvoraf 34 skov; ejdsk. 491, grv. 249); Barmosegd. (12,5 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 160, grv. 93); Svinningegd. (15,4 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 240, grv. 138); Hadsbjerggd.; Skaverupgd; Hellevad ml. (1486 Helwid Mølle, 1664 Helffuedes ml.).

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hammer so., dog under 21. skattekr. (Vordingborg). So. udgør 2. udskrivningskr., 157. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, begge m. forlængelser fra senromansk-unggotisk tid, og tre sengotiske tilbygn.: sakristi på korets, dobbeltkapel på skibets n.side og tårn i v. Den opr. del, kor og skib, er af rå kamp uden tilløb til skiftegang, og fugerne er fyldt m. småsten og flækker; hjørnerne er af granitkvadre, mens kridt er benyttet til de to eneste bev. enkeltheder, korets tilmurede n.vindue og skibets stærkt ødelagte s.dør, som sikkert har haft udvendige false med søjler. Korvinduets anbringelse langt mod ø. i n.muren gør det sandsynligt, at koret har haft apsis. V.forlængelsens materiale og teknik svarer til den, der er benyttet i kor og skib; ø.forlængelsen er forneden af kridt- og granitkvadre, foroven af munkesten i munkeskifte, og dens ældste vinduer, som ses over de nuv., er rundbuede m. prydskifte. Ø.gavlen har haft tre blændinger, der blev udmuret i forb. m. en sengotisk ændring, hvorved gavlen fik en vandret delt blændingsdekoration og kamtakker. O. 1400 blev der – delvis over v.forlængelsen – rejst et tårn, hvis nu tøndehvælvede underrum tjener som våbenhus; dets gavle har fem tvillingdelte blændinger og kamtakker. Trappehuset i s. er mul. lidt yngre end tårnet. Sakristiet, der tjener som ligkapel, har kamtakket gavl m. fem blændinger. Dobbeltkapellet, hvis opbygning minder om kapellerne ved Præstø kirke, har etagedelte blændingsgavle. Alle tilbygn. er af munkesten. Fra den omfattende rest. 1864–49 (V. Dahlerup) stammer kirkens trekoblede vinduer; over tårnets portal står EAB TRT 1869 (Elisabeth Adelgunde Bülow, Tage Reedtz Thott). – Et våbenhus i s. og en kirkelade er nedrevet.

Interessante kalkmalerier fra o. 1425–50 på korets og skibets hvælv, naive, men ikonografisk betydningsfulde. I korhvælvet scener fra Kristi barndomshistorie og Kristus som verdensdommer, i skibets ø.hvælv lidelseshistorien og i midthvælvet apokalyptiske billeder, der ikke illustrerer Johannes’ åbenbaring, men viser en række begivenheder, som if. middelalderens forestillinger skulle gå forud for dommedag, fx. femte tegn: træerne sveder blod, tolvte tegn: stjernerne falder ned på jorden etc. I v.hvælvet ranker og en lille dåbsscene, der sikkert har været placeret over fonten. – Nymuret alterbord 1869; på alterfløjlet metalkors m. sølvstjerne som i Roholte. Altertavle i højrenæssance, 1601, sikkert af Bertel snedker i Vordingborg, m. seks storfelter, som opr. havde malede katekismusord, men nu reliefskårne dyder dels i Abel Schrøders manér og sikkert stammende fra den nedtagne prædikestolshimmel, dels skåret 1869; våben for Vordingborg-lensmanden Henrik Lykke og fru Karen Banner. En katolsk altertavle m. Maria og barnet, fra 1517, gjort i Næstved-krucifiksmesterens værksted, er i Næstved museum. Unggotisk korbuekrucifiks, medtaget, på loftet. Et sengotisk krucifiks fra o. 1500 hænger i sakristiet. Sandstensdøbefont i renæssance, fra o. 1625, mindende om Vordingborg-fonten, men m. fire frie figurer af evangelisterne siddende på foden. Sydty. fad, o. 1550–75, m. det habsburgske rigsvåben. Prædikestolen, fra o. 1600, er af lign. arbejde som altertavlen; det figurlige snitværk er sen., udf. af Abel Schrøder 1664–65. Stolestader 1869, på dem i skibets to ø.fag sidder pilastre fra o. 1650. Dør 1593 i ligkapellet. Klokker: 1) skænket 15?8. 2) Støbt af Johan Gotlieb Ritzmann, Kbh. 1792, bekostet af kmh. Holger Reedtz-Thott til Gavnø. – Epitaf over sgpr. Hans Clausen, † 1673, og hustru; maleri på lærred af det knælende ægtepar. Gravsten: 1) Sgpr. Peder Nielsen Svane, † 1582, Peder Lauridsen, † 1591 og deres hustru, i tårnrummet. 2) Sgpr. Søren Jørgensen, provst, † 1619, og hustru, i ligkapellet. 3) Figursten o. 1650 (i tårnrummet) over en præst og hans hustru, sikkert provst Poul Pedersen og Elisabeth Sørensdatter, han † 1655, hun 1644.4) Sgpr. Jacob Møller, † 1759 (marmorplade i ndr. tilbygn.).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 819–32.

Snertingegård var en af de 12 hovedgde, hvori Vordingborg rytterdistrikt blev delt ved salget 1774. Den blev købt af konferensråd Reinhard Iselin sa.m. flere andre hovedgårdsparter (se under Iselingen). 1804 skødedes S. (ca. 24 tdr. hartk. hovedgdstakst) tillige m. Marienberg og Iselingen til amtsforv. H. H. P. Reiersen. 1810 købtes S. af S. Busk, efter hvis død 1833 den afhændedes til inspektør P. Lund (24 tdr. hartk. hovedgdstakst, 97 tdr. bøndergods) for 36.950 rdl. Hans enke Sophie L. solgte den 1852 for 85.000 rdl. til den som minister bekendte generalløjtn. C. F. Hansen († 1873), efter hvis død den ved skiftet 1875 overtoges af kapt. G. Hansen († 1899). Hans arvinger solgte den 1905 til amtsforv. Ludvig Munthe Brun († 1927), hvis enke 1930 solgte den for 420.000 kr. til P. F. Thymann († 1954). – Godsark. LAS.

Hovedbygn., der ligger s.f. avlsgården, er opf. 1857 af general C. F. Hansen ved arkt. s. 296 F. Meldahl; den er bygget af røde sten i 2 stokv. m. midtfløj og 2 korte sidefløje samt tårn m. spir ved hovedindgangen mod n.

Litt.: Helga Stemann. F. Meldahl og hans Venner. II. 256 f., 267.

I middelalderen lå der formentlig en hovedgd. i Snertinge. 1422 nævnes væbn. Jens Knudsen (Beck?) af S.

Jakob Mortensen, væbn., af »Suidninge« nævnes 1398.

En Skovgård i Neble nævnes *1444 (Skougardh). Den ejedes da af Ingeborg, enke efter Laurits Fiend, som også en tid havde en hovedgd. i Sigersted. S. overdroges nævnte år til Næstved Skt. Peders Kloster. I 1600t. omtales en gd. Skovsgård i Snertinge.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 517–18.

Hammer hrd.s tingsted har mul. ligget på grænsen ml. Svinninges og Over Vindinges marker, hvor flere marknavne synes at minde om det (AarbPræstø. 1929. 119).

Sognet er skovløst. En del af Paludans planteskole (areal i alt 125 ha) findes i sognet.

Fredede oldtidsminder: Ved Remkolde 2 jættestuer; ved Snertinge et dyssekammer med skålgruber på dækstenen og 2 ret store høje, deribl. den anselige Bjørnehøj. – Sløjfet: Under Snertinge en langdysse og 2 høje; under Remkolde een og under Over Vindinge 2 hellekister; i en af de sidste fandtes odden af en bronzespydspids siddende i en mands bækkenben. – I S. mose findes en stor og vigtig boplads fra maglemosekulturen, undersøgt af Nationalmus. 1917, 1922–23 og 1945; på en lav odde i den dav. store sø har bopladsen ligget; den var meget rig på redskaber af ben og flint (bl.a. over 4000 mikroliter) og en mængde dyreknogler, navnlig af urokse, elsdyr, kronhjort og vildsvin.

Litt.: Friis Johansen i Aarb. 1919. 106–35. H. C. Broholm smst. 1924. 1–144.

En Skt. Olufs kilde har været i Neble Torp (Schmidt. DH. 123).

Genforeningssten i gden Lisbethsmindes have, rejst 1921.

I S. fødtes 1891 gærfabrikant Eusebius Bruun.