Dover sogn

(D. kom.) omgives af Veng so., Skanderborg kbst., hvortil Illerup å danner skel, Mossø,Tyrsting hrd. (Rye so.) samt Gjern hrd. (Alling og Tulstrup so.). Langs n.grænsen strækker sig den betydelige Århus tunneldal, hvori Ravnsø (180 ha) og Knudsø (196 ha), der forbindes af Knudå, mens grænsen til Tyrsting hrd. følger Birksø (60 ha), Rye Møllesø og dens tilløb Skærså, der kommer fra Vessø (1584 Viis Sø; 60 ha). Denne ligger i et bredt, skovkranset dalstrøg, der forbinder ø.enden af Mossø med Rye Møllesø. Det ganske stærkt kuperede og storformede landskab (højeste punkt 115, Bavnehøj 113 m) gennemfures af senglaciale erosionsdale i retning af ovenn. dal såvel som ned mod Århus-tunneldalen, hvor betydelige skove breder sig ud (Firgårde skov, Nygårde skov, Hemstok skov). Andre skove er Boes skov, Dambæk skov og Margretelund. Jorderne er gennemgående ret sandede og hører til de ringeste i hrd. Gennem so. går jernbanen Skanderborg-Silkeborg (Alken og Ry stat.) og landevejen Skanderborg-Ry.

Areal i alt 1960: 4797 ha. Befolkning 26/9 1960: 3239 indb. fordelt på 1043 husstande (1801: 805, 1850: 1086, 1901: 1829, 1930: 2590, 1955: 2990). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 730 levede af landbr. m.v., 1079 af håndv. og industri, 327 af handel og omsætning i øvrigt, 201 af transportvirksomhed, 257 af administration og liberale erhverv, 84 af anden erhvervsvirksomhed og 524 af rente, pension, formue, understøttelse olgn.; 37 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. Dover kirke (*1239 Dauer sogen, *1266 ecclesiam Dofræ); byerne: Ry stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2004 indb. fordelt på 702 husstande (1930: 1293, 1955: 1726); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 54 levede af landbr. m.v., 860 af håndv. og industri, 256 af handel og omsætning i øvrigt, 135 af transportvirksomhed, 211 af administration og liberale erhverv, 78 af anden erhvervsvirksomhed og 389 af rente, pension, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, skole (indtil 1901 privatskole), folkehøjskole, teknisk skole (opret. 1895), husholdningsskole (opret. 1919), bibl. (opret. 1898; 7200 bd.), missionshus (opf. 1925, arkt. Ginnerup), Ry sanatorium (nu behandlingsinstitut s. 538 for sklerosepatienter), plejehjem for tuberkulosepatienter, Rye Stations og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1912; 31/3 1962 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 65.000 kr.), filialer af Banken for Skanderborg og Omegn og af Andelsbanken, kæmnerkontor, alderdomshjem, sportspl., 2 hoteller, Restaurant Heta, andelsmejeriet Marskendal, jernbanestat., postkontor og telf.central; der er en del industri: A/S Ry Mølles Fabrikker (trævarefabr., imprægneringsanstalt; 30 beskæftigede), A/S Dansk Pressalit Industri (ca. 40 ans.), A/S Ry Møbler (ca. 30 ans.), A/S Ry Strømpefabrik (ca. 20 ans.), Donslunds bageri (småkager; ca. 30 ans.), Richard Dams hjemmeskræderi, persiennefabr., savværk, Ry stations mølle; Alken (*1490 Alcken; u. 1784) m. forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1894), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Svejstrup (*1267 Sueghestorp, 1554 Sueystrup; u. 1779) m. præstegd. og forsamlingshus (opf. 1892, arkt. Bentsen); Bjedstrup (1554 Biestrup; u. 1782) m. skole og filialbibl.; Illerup (*1317 Egeltorp, 1554 Jllerup; u. 1777); Siim (*1338 Seen, 1575 Sim; u. 1783); Boes (1554 Buoes; u. 1780) m. forsamlingshus; Firgårde (1578 Firegaarde; u. 1779) m. forsamlingshus, filialbibl. og børnehjem (opret. 1887). – Saml. af gde og hse: Nygårde (*1343 Nygaa(r)dt; u. 1783); Hemstok (1554 Hemstock; u. 1783); Siim Mark; Boes Mark. – Gårde: Dovergd. (tidl. Hvidsminde) (11,0 tdr. hartk., 144 ha, hvoraf 47 skov; ejdv. 500, grv. 216); Højlund (7,2 tdr. hartk., 132 ha, hvoraf 33 skov; ejdv. 440, grv. 172); Hemstok Østergd. (6,2 tdr. hartk., 115 ha, hvoraf 58 skov; ejdv. 440, grv. 157); Elmely (4,2 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 41 skov; ejdv. 310, grv. 109); Hemstok Vestergd. (6,0 tdr. hartk., 106 ha, hvoraf 55 skov; ejdv. 310, grv. 110); Hjelmslevgd.; s. 539 Karenslund; Alken Østergd.; Siimgd.; Johannesminde; Svejstrup Østergd.; Brandstrupgd. (1578 Brendstrup Hede, 1664 Brandstrup Schouff, 1683 Branstrup).

D. so. udgør ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti og én sognekom. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fruering so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 200. og 201. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Ry stationsby ligger ø.f. Gudenåens løb ml. Mossø og Birksø. Gudenåen er s.f. Ry søagtigt udv. til den lange, 100–280 m brede Rye Møllesø. R. ligger under 56°5’29” n.br. og 9°45’36” ø.l. (2°49’4” v.l. for Kbh.), beregnet for jernbanestationen. Fra R. er der ad landevejen ca. 17 km og ad jernbanen 18 km til Silkeborg, og ad landevejen 14 km og ad jernbanen 13 km til Skanderborg. Byen ligger i det store tunneldalstrøg, som fra Skanderborg strækker sig mod Silkeborg, umiddelbart s.f. det sted, hvor den store tunneldal, som fra Århus fører mod v., støder til (se nærmere s. 375). Største delen af byen er anl. på en terrasse i dalen, 32–35 m o.h. En del af byen ligger dog ned mod bredden af Rye Møllesø, hvis vandspejl ligger 22 m o.h. Ved Rye mølle, hvor en vejbro går over Gudenåen, er faldet stærkest, og her har fra gl. tid ligget en vandmølle. Birksø, hvori Gudenåen løber ud lige n.f. Rye mølle, ligger kun 21 m o.h. I samme højde ligger vandspejlet i den umiddelbart n.f. byen liggende Knudsø.

Hovedgaden i R. er Kyhnsvej-Skanderborgvej, som fra Gudenåbroen ved Rye mølle fører mod sø. gennem byen og fortsætter i landevejen mod Skanderborg. På Gudenåens vestl. side går vejen fra Rye mølle mod sv. ml. Mølleskov og Lammehoved s. 540 skov, og videre mod v. mod Silkeborg. Fra Kyhnsvej fører Klostervej forbi jernbanestationen i sydl. retning. Jernbanen, der i byen forløber på den ovenn. terrasse, passerer n.f. stationen Skanderborgvej og fortsætter på en dæmning over tangen ml. Knudsø og Birksø, hvor den passerer Knudsøs afløb til Birksø på en bro ved Mariemunde. Umiddelbart n.f. jernbanen går landevejen, der fra R. fører mod n. til Laven. Fra Gudenåbroen fører Søkildevej mod nv., s. om Knudsø, og fortsætter i landevejen over Tulstrup. Bortset fra hovedgaderne og stationskvarteret, hvor der ses sammenhængende husrækker i 1–3 etager, består byen hovedsagelig af enfamilieshuse.

R. er opstået ved et overgangssted over Gudenåen, og Rye mølle har meget tidligt medvirket til stedets betydning. Det er dog først efter jernbanens anlæggelse 1871, at et bysamfund har udviklet sig. Det første hus var den gl. gæstgivergd., opf. 1870, brændt 1894 og genopf. som Hotel Ry. 1900 flyttedes de store markeder fra Rye (Gl. Rye) til R. stationsby. R. må efter sin erhvervsstruktur karakteriseres som mangesidig industriby. Som oplandsby er dens betydning ringe, og dens omegn må henregnes til Silkeborgs handelsområde, selv om også Skanderborg og Århus har betydning for egnens oplandshandel. Af industrier kan fremhæves møllerier, mejeri, trikotage- og konfektionsindustri samt savværker og trævareindustri. Desuden har R. skoler og sanatorium, og den er et centrum for turisttrafikken på Himmelbjergsøerne, herunder for bådfarten til Himmelbjerget.

Den anselige, fritliggende Dover kirke, der if. Pont.Atlas var indv. til Skt. Andreas og mul. har været herredskirke, består af romansk kor og skib m. v.tårn og våbenhus i s. fra middelalderens slutn. De romanske bygningsdele udmærker sig ved i det væsentlige at være opf. af kvadre af jernal – et materiale, der nok forekommer hist og her i jy. kirkers murværk, men dog kun undtagelsesvis har fundet anv. som hovedbyggeemne i kirkerne. I de kalkede og pudsede mure ses nu ingen opr. enkeltheder, og p.gr.af terrænets hævning omkr. kirken er soklen ikke synl. Korets ø.gavl er 1863 ommuret og forsynet m. blændinger og trappegavl. Det usædvanligt lange skib er mul. opf. i to tempi. S.døren synes opr. at have været fladt afdækket, men er nu rundbuet. I sengotisk tid er i koret indbygget ét fag, i skibet fire fag krydshvælv m. halvstens ribber. Kirken fremtræder nu m. store, rundbuede vinduer i s., men helt uden åbninger i de øvr. mure. Det smalle tårn, af munkesten og kamp og m. trappegavle i n. og s., har opr. været åbent i v. under en høj spidsbue (»styltet«); buen er imidlertid tilmuret, og tårnet tjener som materialhus. Det uanselige våbenhus er af munkesten. Nyere støttepiller på kor, skib og tårn. – 1600t.s alterbordspanel. Altertavlen er en kopi efter A. Dorphs maleri, Kristus hos Martha og Maria, udf. 1878 af lærer Niels Jensen i Boes; i rammen indgår to søjler og forsk. andre enkeltheder fra en renæssancealtertavle; i topstykkets staffering indgår pietistiske symboler fra 1700t. I skibet hænger et 1800t.s opstandelsesbill. på lærred, der tidl. har været i altertavlens storfelt. Alterkalk 1889. Store malmalterstager, if. indskr. skænket juleaften 1592 af Niels Jacobssen i Nygård, slotsskriver på Skanderborg, og hustru Margrete Christoffersdatter (Udsøn). I korets s.væg er indmuret et skab, der i sine ældste dele kan være gotisk. På n.væggen er ophængt et lille, gotisk røgelseskar. Stor, romansk granitdøbefont m. dobbeltløver i smukt relief (Mackeprang.D. 240). Dåbsfad af nederl. arb. fra o. 1600 m. relief, Spejderne med drueklasen. Prædikestol i renæssance fra 1594 m. naive evangelistrelieffer og korsfæstelsesscene. Samtidig lydhimmel. Prædikestolens staffering fra 1643 er fremdraget ved rest. 1939. Degnestol og stoleværk fra 1700t. Orgel på v.pulpitur, hvis façade er smykket m. malerier af Kristus og apostlene, udf. af ovenn. Niels Jensen 1888. Præstetavle under pulpituret. Klokken er støbt 1747 af ældre klokke fra 1507 (Jacob Rendler i Århus). I koret smukt, lille sandstensepitafium over præsten Anders Michelsøn, † 1596, og hustru, m. sekundær indskr. for præsten Niels Andersøn, † 16.., m. tvende hustruer og talr. børn. Ved tårnet er opstillet en stor portrætligsten over ovenn. Niels Jacobssen og hustru, samt en nedslidt gravsten fra 1600t. m. evangelistmedaljoner i hjørnerne. – Dominerende ligkapel ved kgd.s indgang.

På kgd. er bl.a. begr. andelsmanden Anders Nielsen, † 1928.

Filialkirken i Ry stationsby er opf. 1909 efter tegn. af S. F. Kühnel (indv. 31/10 1909). Kirken, der er hvidkalket, består af kor, skib og tårn, hvis underrum tjener som våbenhus. Kirken har fladt bjælkeloft. Ml. kor og skib står tre arkader på granitsøjler. Altertavle m. maleri af Poul Steffensen, Kommer hid til mig; maleriets bifigurer er jy. bønderfolk i samtidsdragter, baggrunden Himmelbjergsøerne. Orgel på pulpitur i tårnet. Klokke 1881, omstøbt af ældre klokke fra 1594; erhvervet fra Vor Frue kirke i Århus. På kgd. er begr. kunstmaleren Poul Steffensen, † 1923; gravsten m. portrætmedaljon af billedhuggeren Elias Ølsgaard. – Ligkapel på kgd.

På kgd. er bl.a. begr. maleren og tegneren Poul Steffensen, † 1923, højskoleforstanderen Rasmus Bording, † 1942, og lægen Kresten Isager, † 1943.

Både i Illerup og Boes har der i middelalderen ligget kirker. Illerup (Egeltorp) nævnes som sogn 1317. Kirken, der var indv. til Skt. Crispinus og Skt. Crispinianus, var endnu i brug 1524, men blev nedlagt før 1552, og Illerup omtales sidste gang som so. 1573. S.å. nævnes Illerup i Dover so. Allr. 1623 var der intet spor af kirken, men på Kirkebakken sydl. i Illerup, v.f. vejen til Skanderborg, er fundet skeletter samt ved en lille undersøgelse 1946 (Skanderborg Mus.) stumper af middelald. teglsten. – Kirken el. kapellet i Boes optræder første gang i skriftlige kilder i præsteindberetn. 1623, hvor der tales om »den gamle kirkegård«, som endnu gav sig til kende i terrænet. Kirken har vistnok ligget på bakkedraget i byens vestl. udkant, hvor der skal være fundet skeletrester og murbrokker.

Hvidsminde (9 tdr. hartk.) samledes 1845 af Niels Hvid († 1866); 1848 forøgede Hans Jensen den til 14 tdr. hartk.; 1860 tilhørte den Johann Eduard Weigelt, og 1873 købte cand. jur. C. P. Govertz Jensen den for 75.000 rdl. Han solgte den 1888 til landbrugskand. Jens Christian Jensen, der 1899 fik kgl. bevilling på at kalde gden Dovergård. Hans dødsbo afhændede den (17 tdr. hartk.) 1913 til et konsortium, der efter udstykning s.å. solgte gden til S. Sørensen († 1940), der atter forøgede tilliggendet; den overtoges af sønnen N.J. Sørensen, der 1961 overdrog den til sønnen Tage P. Sørensen.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1935. 27. DLandbr. V. 1933. 570–72.

Hovedbygn. er en lang, grundmuret længe på høj syld, opf. 1845 ligesom de 1944 nedbrændte, stråtækte avlsbygn.

Nygård fik Niels Jonsen (Munk) 1343 livsbrev på af Øm kloster. Efter reformationen lå den (20 tdr. hartk.) under Skanderborg slot, sen. under Skanderborg rytterdistr.; den beboedes af jægerm. i Nørrejylland Rehnert Gallichen de la Roche, der døde her 1712. 1767 blev den (14 1/2 tdr. hartk.) og 12 tdr. hartk. gods købt for 9561 rdl. af Oluf Mandix til Bisgd. i Tamdrup so. Han skødede den m.m. til Just Rasmussen i Vrold 1775, men året efter solgte sgpr. H. P. Lund den til ridefoged ved Silkeborg Jens Grønbech, hvorefter den deltes i flere gde (Chr. Heilskov i AarbAarh. 1935. 28–32).

Karenslund ejedes i en årrække af slægten Baastrup; fra 1903 ejedes den af slægten Brigsted, nu af E. M. Brigsted Pedersen.

Hovedbygn. er et yndefuldt, hvidkalket, grundmuret anlæg, bestående af en dybere og højere midterfløj m. betonet hovedindgang og to sidefløje; det ganske enkle anlæg, der vistnok er opf. 1837 af J. Baastrup, er ikke uden en vis fornemhed m. lav fronton over det fremspringende dørparti og fint opskalket, halvafvalmet tag. De m. hovedbygn. jævnaldrende avlsbygninger er stråtækte.

Dover birk tilhørte opr. Øm kloster. 1490 stadfæstede kong Hans »Dover birk, at Illerup og Alken skulle herefter blive sammen udi et frit birk til Øm kloster til evig tid«. Birket blev stadfæstet af Chr. III 1546, idet Veng og Hårby blev lagt hertil, og 7/10 1560 kom de begge under birketinget uden for Øm kloster. 16/1 1573 blev kronens gods i Ring, Vitved, Veng, Skanderup og Illerup so. samt i Svejstrup og Bjedstrup i Dover so. forenet under det nyoprettede Skanderup birk. Et andet brev af sa. dag bestemte, at Dover, Rye og Vissing so. samt Salten skulle søge det nyoprettede Rye birketing.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 309.

Ry folkehøjskole er opret. 1892 af Helge Hostrup, der havde den til 1904; 1907 blev R. Bording forstander; senere forstandere har været 1928–56 Johs. Terkelsen, siden Asbjørn Mandøe. Til højskolen er knyttet en håndværkerafdeling. Der er plads til 85 elever. Bygn. har et svært, firkantet tårn, og mod skolegården en forsamlingssal, opf. 1916, moderniseret 1958–61. Siden 1954 er den en selvejende institution. (R. Folkehøjskole. Et Jubilæumsskrift. 1917).

Ry sanatorium, der ligger s.f. byen, er opf. 1903 af Nationalforeningen som en hvid, toetages bygn. m. plads til 38 kvindelige patienter; siden 1960 er det behandlingsinstitut for sklerosepatienter. 1913 opførte Nationalforeningen et plejehjem (arkt. B. Ingemann) for hårdt angrebne tuberkulosepatienter med plads til 8 patienter; driften bekostedes indtil 1948 af Dover, Rye og Alling-Tulstrup kom., men overtoges da af Nationalforeningen; 1956–57 blev det udvidet og moderniseret.

På en bakke ved Lynghoved er 28/8 1910 afsløret et mindesmærke for maleren Vilh. Kyhn, en stendysse m. bautasten og portrætmedaljon (billedh. Brandstrup).

Ved landevejen nær Ry kirke er rejst en genforeningssten, afsl. 1933.

Ved Dover har der været en hellig kilde, Hjelmslev kilde (nævnt 1623), ved Ravnsø Karlskilden el. Karlekilden (Schmidt.DH. 147).

Der har ligget flere forsv. landsbyer i so. Den by Hjelmslev, som hrd. har navn efter, har vistnok ligget ved Hjelmslevhus n.f. Illerup. Landsbyen er dog aldrig nævnt i historiske kilder (det beror på en forveksling m. Hjermeslev i Hjørring a., når det i 4. udg. af Trap VII. 290 hævdes, at den nævnes 1299). En anden landsby Høm (*1318 Hønne marck, *1327 Høne marck, Høum marck, *1328 Høm marck) har ligget i nærheden af Hemstok (som betyder Høm bro). Firgårde hed tidl. Skiping, måske identisk m. den bl.a. i Chronicon Roskildense (Scipyng) og Saxo (Scypethorp) omtalte lokalitet, hvor Harald Kesja dræbtes 1135 (således Fr. Orluf; om den omstridte lokalisering se Danmarks Stednavne XII. 1964. 106–7). Den i 4. udg. af Trap VII. 290 omtalte by Knustrup er snarest Knudstrup i Viborg amt. I Nygårde skov s.f. Ravnsø skal der have ligget en gd. Karlsgård, men den er ikke omtalt i ældre kilder. To forsv. møller nævnes i so. i ældre tid: Illerup mølle (1573 Illerup Mølle) og Siimgårdsmølle (*1519 Snegaard mølle, 1554 Symgaardtzmølle).

Skove: Ca. 1/7 af so.s areal er dækket af skov. N. i so. s.f. Ravnsø er et betydeligt skovkompleks s. 543 på gennemgående stærkt kuperet terræn. Største højde o.h. er 116 m mod sø., herfra falder terrænet mod nv. til 22 m o.h. ved Ravnsø. Undergrunden er mod s. og ø. overvejende lerblandet sand, der mod v. og n. veksler m. rent sand og grus i de bakkede partier. Gennemgående er der god muldtilstand. Vestligst er partiet Firgårde skov, hvori bl.a. indgår Dovergård skov m. 47 ha (bøg 7, andet løvtræ 4 og nåletræ 33). Østligere følger Nygårde skov, 184 ha, delt ml. flg. 6 gårdejere: fru Lemming, 58 ha (bøg 42, andet løvtræ 2, nåletræ 14), Ole Hansen, 41 ha (bøg 20, andet løvtræ 2, nåletræ 19), Ole Rasmussen, 30 ha (bøg 15, nåletræ 15), Laurs Jakobsen, 29 ha (bøg 8, andet løvtræ 1, nåletræ 20), J. P. Rasmussen, 11 ha, og Johs. Sommer, 15 ha. Ø.f. Nygårde skov ligger endelig Hemstok skov, 183 ha, der er delt ml. 4 ejere: gdr. Martin Andersen, 58 ha (bøg 30, eg 3, nåletræ 24), sognefoged Arne Baastrup, 22 ha, propr. T. Hove-Nielsen, Ny Ryomgård, 48 ha, og gdr. Peder Pedersen, 55 ha (bøg 17, andet løvtræ 5, nåletræ 33). Andre skove er Svejstrup skov (Margretelund), 15 ha (løvtræ 6, nåletræ 9), der tilh. fru Marianne Christiansen, Linå Vesterskov, Boes skov, der er opdelt i flere parceller, Søskov, Dambæk skov, hvoraf 16 ha tilh. Brandstrupgård, Vestergård skov, 7 ha, Fugledal plantage, 11 ha, Lynghoved plantage, 6 ha, m. Brunhøj 61 m o.h., samt flere andre mindre skove og plantager.

Fredede oldtidsminder: 32 høje, hvoraf adsk. er ganske anselige: Vejhøj og Illeruphøj ved Bjedstrup, Frederikshøj, der sa. m. to andre høje ligger på en bakke ved Karenslund, Maglehøj, Toskæphøj, Tippethøj og de to Alkenhøje omkr. Siim. I Hemstok skov ligger en tæt gruppe på 7 mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: Et polygonalt dyssekammer s.f. Bjedstrup og 132 høje. Særl. mange lå i et bælte, der fra Illerup gik gennem so.s østre del til Hemstok og Nygde; en anden stor højgruppe strakte sig fra Svejstrup mod nv. til Siim. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra Rye Møllesø, Siimholm og Birksø. Fra Svejstrup Damgård stammer en boplads og jernudvindingsplads fra keltisk jernalder. Fra sa. tid er mul. også en stor mængde skeletter og et træskjold, der er fundet ved Vædebro nær Illerup ås udløb i Mossø. En rig boplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Moselund i Siim.

I D. so. fødtes 1855 politikeren Chr. Leth Espensen.

Litt.: P. K. Fjeldsted. Ry, i Jydske Byer og deres Mænd. VII. 1917. Aase og C. Luplau-Janssen. Feriebogen om Ry og Danmarks Søhøjland. 1941. Chr. Holtet. Skiping. En forsvunden Landsby, AarbAarh. 1937. 196–99. Estrid Torkild-Hansen. Erindringer om Anders Nielsen og Svejstrup Østergd., ØstjyHj. 1961. 47–56. Vider. II. 388–94.