Hæstrup sogn

(Vrejlev-H. kom.) omgives af Vrejlev og Rakkeby so. og Vennebjerg hrd. (Skt. Hans og Skt. Olai so.). Det jævne terræn, der består af hævede, senglaciale havbundsdannelser, brydes kun af de ret stejlt nedskårne ådale, hvoraf Hæstrup Møllebæk, der danner skel til Vennebjerg hrd., er den betydeligste. Mange steder er jorderne udmærket lerede. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hjørring og hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 735 ha. Befolkning 1/10 1955: 337 indb. fordelt på 102 husstande (1801: 168, 1850: 221, 1901: 350, 1930: 411).

I so. ligger Hæstrup (1335 Hæstorp; u. 1801) m. kirke, forskole, missionshus (opf. 1908), andelsmejeri (opret. 1909), teglværk, savværk samt vogn- og karosserifabr. – Saml. af gde og hse: Hæstrup Hede. – Gårde: hovedgd. Hæstrupgd. (1566 Hestrupgaard) (11,0 tdr. hartk., 126 ha; ejdsk. 400, grv. 191); Korssig; Debel; Pælen; Hæstrup Møllegd. (1610 Hestrup Mølle); Oddingen m. svineavlscenter.

H. so., der sa. m. Vrejlev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårs so. So. udgør 5. udskrivningskr., 504. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken skal if. et sognevidne af 1487 sa. m. byen være bygget af Vrejlev kloster; 1489 bekræftede bisp Niels Stygge klosterets ejerforhold til kirken. Det er en lille bygn., der består af kor og skib m. v.forlængelse og med et våbenhus fra nyere tid på n.siden. Den opr. kirke er opf. efter romansk planskema af munkesten på murfod, som på s.siden har kvadre med karnisprofil, på ø.siden glatte kvadre. Korbuen er rund, og dørene, hvoraf den sdr. er tilmuret, har s. 317 indv. fladbuer, men i øvrigt savnes detaljer, der tillader en nærmere tidsfæstelse. I gotisk tid er v.gavlen nedrevet og skibet forlænget mod v. Hele kirken har bjælkeloft. – En ældre altertavle (Kristus velsigner et barn) hænger nu v. i kirken og er erstattet af en fløjtavle af L. Teschl og Paul Høm fra 1950. Lysestager skænket af Jesper Vognsen, † efter 1610, og Kirsten Lunov. Romansk granitfont med ny fod. Prædikestol fra 1622 stafferet i slutn. af 1600t. med malede våben for Wulf Unger til Hæstrupgd. og hans to hustruer Agathe Orning († 1684) og Vibeke Banner, rest. 1911. I skibet en lysekrone fra 1724, ved prædikestolen en stor lampet fra slutn. af 1600t. – En kirkeklokke fra 1200–50 m. ave maria og navnet Eskil, alt m. runer, er nu i Nationalmus. (DRun. 201). – I koret epitafium over Peter Huusmans hustru Charlotte Bruno, † 1754, og hendes søn, I. H. Huusman, provst og præst i Vrejlev og Hæstrup, † 1774, og dennes hustru. I våbenhuset ligsten over Povel Pedersen, † 1704. I kirken var tidl. et åbent gravrum for familien Wilholt.

Hæstrupgård tilhørte 1424 en i øvrigt ukendt Jens Persen. 1530 og endnu 1561 ejedes den af Vogn Pedersen (Vognsen af Hæstrup), derefter fra o. 1566 af dennes søn Jesper Vognsen (af Hæstrup); hans søster Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrup) var g. m. den ikke adelige herredsfoged i Børglum hrd. Hans Laursen Mørk († o. 1593), som 1583 skødede hustruens arvelod i H. m.v. til ovenn. Jesper Vognsen († tidligst 1610); hans datter Inger Jespersdatter (Vognsen af Hæstrup) bragte ved ægteskab gden til Otte Bildt til Næs i Norge, og deres sønner Daniel Bildt til Hafslund († 1651), der 1625 skrev sig til H., og Jens Bildt arvede gden. Fru Else Marsvin til Stenalt († 1632), enke efter Enevold Kruse til Hjermeslevgård, havde dog H. som brugeligt pant, men Jens Bildt ejede den til sin død o. 1670, ligesom hans enke Karen Jensdatter Høg (Banner) († 1682) derefter. Daniel Bildts enke Dorthea Jensdatter Bielke, g. m. sv. oberstløjtn. Gabriel Rosensköld, må også o. 1657–60 have besiddet H., helt el. delvis. Henrik Holst i Kbh. fik dog indførsel i gden 1675, men den udlagdes endelig 1682 for 1082 rdl., som Jens Bildt var hans hustru (af 1. ægteskab) Sophie Orning skyldig, til ritmester Wulf Unger til Villerup. Efter hans død o. 1695 overtog enken Vibeke Banner H. (1688: 20,18 tdr. hartk. m. 137,5 tdr. land under plov). Deres datter Helvig Lindenov Unger († tidligst 1735) var g. m. major Fr. Chr. Giedde († 1733), som 1704 afhændede H. (21 1/2 tdr. hartk.) m. 20 tdr. hartk. tiender og o. 34 tdr. hartk. fæstegods til godsejer Poul Iversen (Wilholt) til Åstrup og Skjortholt; denne øgede H.s fæstegods, men overdrog 1723 gden til sin søn Otte Poulsen (Wilholt), der allr. 1724–25 beg. at pantsætte den og 1734 gik fra den. Fr. Kiærskiold til Børglumkloster overtog 1736 gd. og gods ved indførsel. Efter hans død 1738 og hans enke Inger Pops 1740 solgte arvingerne (Johan Henrik Rantzau på egne og hustru Christiane Marie Kiærskiolds vegne og Johanne Marie Kiærskiold) endnu 1740 (skøde n.å.) H. (22 tdr. hartk.) m. 20 tdr. hartk. tiender og 135 tdr. hartk. fæstegods for 6000 rdl. grov kur. til forp. på Stensbæk Laurs Thorsen († 1767), der forbedrede gdens bygninger og oprettede en ny avlsgd. Lundergård i Rakkeby so. Hans enke Anne Christensdatter solgte 1769 (skøde n.å.) H. ved auktion for 13.510 rdl. kur. til sen. justitsråd Erik Hansen Wilsbech til Sejlstrup († 1810), der tilkøbte flere tiender og mere fæstegods. Hans enke Maren Biering døde 1812, og H. (22 tdr. hartk.) afhændedes nu med 54 tdr. hartk. tiender og 209 tdr. hartk. fæstegods for 200.500 rdl. til justitsråd Jens Bøggild, Ålborg, og kammerråd Michael Aagaard, Baggesvogn; sidstn. blev 1813 eneejer og solgte 1819 ejendommen for 71.900 rbdl. sølv til Thomas Bruun til Villerup, fra hvem H. 1821 kom til propr. Peder Biering Wilsbech († 1837), som 1830 solgte gden m. gods (202 tdr. hartk.) samt Hæstrup, Rakkeby og Lyngby so.s konge- og kirketiender for 26.000 rbdl. sølv til svigersønnen Nicolai Toft Kabell, der bortsolgte fæstegodset på nær o. 63 tdr. hartk. Efter hans død 1849 arvede sønnen Adolf Christoffer W. Kabell gden, men solgte den allr. 1856 (22 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. Lundergård og 33 fæstehuse for 139.500 rdl. til svogeren, kammerråd Hans Schou til Aldershåb, † 1857. H. solgtes derefter 1858 på auktion for 110.000 rdl. til mag. Peter Michael Stilling, efter hvis død 1869 enken Christiane Louise S., f. Kirchhoff († 1903) besad gden til 1885. Deres arvinger cand. jur. Axel Stilling og dir. i udenrigsmin. kmh. Peter Rasmus Krag († 1929), g. m. Frederikke Louise K., f. Stilling († 1927), solgte 1896 H. for 202.000 kr. til murermester Niels Chr. Nielsen, der bortforpagtede gden og derefter 1906 for 135.500 kr. solgte den (m. 21 3/4 tdr. hartk.) til Otto Chr. Andersen af Vrejlev, som 1910–11 udstykkede gden ved oprettelse og frasalg af 3 brug på 55; 39 og 32 ha og salg til en nabo af 11 ha. 1914 afhændedes derefter hovedparcellen (m. 11 1/2 tdr. hartk.) for 148.000 kr. (inkl. besætning og løsøre) til hans to sønner Anders Andersen og Niels Møller Andersen. Førstn. blev 1917 eneejer. 1934 brændte alle udbygninger, der genopførtes i ny skikkelse. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 345–49. Sa. i AarbVends. XXI. 1955–56. 82. DLandbr. VII. 1935. 331 f.

På Gungbakken, et afbyggersted under Hæstrup, boede 1699–1703 Jens Hvas (af Skjortholt), der tidl. havde ejet Skjortholt, Gerumgård og Overklit.

Hæstrup Møllegård har navn af en tidl. vandml., der i senmiddelalderen (1490, 1517) tilhørte Vrejlevkloster.

Fredede oldtidsminder findes ikke, men der har været én ,nu overpløjet høj. Men der er mange minder om jernalders bebyggelse i so. I Hæstrup skoles have findes en boplads; ved Hæstrup er konstateret en større gravplads fra ældre romertid, og på Vejgård mark er undersøgt 24 grave fra keltisk og ældre romersk jernalder.

Litt.: L. Vesten i AarbVends. 1931. 9 f., 12.