Hellum sogn

(H. kom.) omgives af Skæve, Hellevad og Hallund so. samt Børglum hrd. (Jerslev so.). Længst mod ø. rejser sig Jyske Ås’ vældige, skovklædte bakkeryg til højder over 100 m, kulminerende i Storstensbakke (109 m) med den smukke udsigt og i Skelbøgen (102 m) på skellet ml. Hellum, Skæve og Hellevad. I Jyske Ås udspringer Rye å for derefter at strømme mod v. gennem so.s noget lavere liggende og mindre kuperede del. Jorderne er de fleste steder sandmuldede med stenet underlag, der ses i de meget betydelige grusgrave. Gl. søbundsaflejringer findes ø.f. Holmgård. Der er en hel del skov som Endelt skov (der er en del af Allerup bakker). Stensbak og Kalsbjerg plantager.

Areal i alt 1955: 1931 ha. Befolkning 1/10 1955: 581 indb. fordelt på 160 husstande. (1801: 248, 1850: 339, 1901: 409, 1930: 607). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 392 levede af landbrug m.v., 82 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 13 af liberale erhverv og administration og 30 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Hellum Kirkeby (1465 Helym, 1522 Hielwm; u. 1801–02) m. kirke og skole (opf. 1900), Hellum Mejeriby m. kom.kontor (i den tidl. stat.bygning), skole (opf. 1914) m. so.bibl. (opret. 1950; 1300 bd.), sportsplads, kro, filial af Sæby Bank, mejeriet Pilegårds Mølle (opret. 1901), 2 cementstøberier, savværk, maskinstat., brevsaml.sted, telf.central. – Saml. af gde og hse: Hellum Bakker; Vestermark. – Gårde: Hellumlund (*1488 Hellomlund); Pilegårds Mølle (4,9 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 210, grv. 83); Kirkegd. (1662 Kierchegrd.) (8,1 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 260, grv. 89); Holmgd. (1494 Holmegard) (4,3 tdr. hartk., 137 ha, hvoraf 36 skov; ejdsk. 280, grv. 100); Vanderskrog (o. 1525 Wenndiskrog, 1579 Vandiskrog) m. savværk; Kalsbjerg (1610 Kallsbierigh); Føjting (1662 Føyetinn); Krattet (1662 Kratted); Krogshave (1610 Krogshauff); Krogegd. (1610 Krogh); Skovsgd. (1610 Schouszgrd.); Mærkmose (1610 Merchmoesz); Slettingen (1610 Slettingh); Langtved (1662 Langtwed); Sneverholt (*1451 Sneurholltt); Snabhede (*1487 Snab heede, 1488 Snaberhede, Snabell hede); Kibsdal (1610 Kibsdall); Lundergd. (1610 Lundgrd.); Nakkebjerg (1610 Nacheberg); Kræmmergd.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Jerslev so. (Børglum hrd.) ét pastorat i Børglum og Hvetbo hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hallund – dog under amtets 2 folketingsopstillingskr. (Sæby). So. udgør 5. udskrivningskr., 454. lægd og har sessionssted i Brønderslev.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og nymodens våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede, sokkelbrydende n.dør er bev. tilmuret, mens s.døren synes at være udvidet. Af opr. enkeltheder er i øvrigt kun bev. den runde korbue med skråkantprofilerede kragbånd. I sengotisk tid, efter 1500, tilføjedes mod v. af udflyttede kvadre og røde munkesten tårnet, som har gavle i n. og s. med rundbuede og tvilling-rundbuede højblændinger, som på n.siden sen. er helt udfyldt med murværk. Dets hvælvede underrum åbner sig ved en spidsbue mod skibet. Det lille, hvidtede våbenhus mod s. af små mursten med enkel blændingsgavl er vist fra beg. af 1900t. – Fra et romansk alterbord er en kvader med helgengrav indmuret i korets s.mur. Altertavlen fra 1907 har et korsfæstelsesmaleri af F. R. Scavenius i rammeværk, malet af E. Bayer. Barokstager 1603 med graverede våben og initialer for Peder Iversen (Baden) og Margrethe Breide. Romansk granitfont med meget lille, glat kumme og tyndt skaft, der hviler på et stort fodstykke, vistnok en omvendt fontekumme. Den viser tilknytning til fonte i Himmerland (Mackeprang. D. 150, 196). Enkel prædikestol fra beg. af 1600t. Klokken, der hænger i en stabel ved korgavlen, er støbt 1856 af P. K. Meilstrup (AarbVends. 1937. 7). – Lille, malet jernepitaf over Gertrud Marie Quist, † 1801. Gravsten over provst Peder Kieldsen Paludan, † 1758, og hustru Anna Alheds, f. v. Ovenhausen.

Snabhede nævnes tidligst 1487; 1502 tilhørte den Børglum kloster og forblev siden under kronen til 1669. 1720 tilhørte S. sognepræsten i Flade, mag. Jens Wang.

Holmgård, en enestegd. under Åstrup len, var sa. m. bolet Vanderskrog af lensmanden hr. Erik Krabbe til Bustrup m.v. († 1564) og hans hustru Margrethe Reventlow († 1606) bortfæstet til Torlof Bildt til Hassinggård († tidligst 1565), som 1564 fik kgl. forleningsbrev på de to brug.

Pilegård (*Pillegordt) tilhørte allr. 1487 Børglum kloster; efter 1536 krongods til 1669. Gdens vandml. nævnes 1662; den brændte 1886, men genopførtes. S.f. vandml. opførtes o. 1865 en vindml., nedbrændt 1888, men genopbygget; solgt 1904 til nedbrydning. 1908 solgtes avlsgden fra, 1927 skoven.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 182f. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 30–35.

1610 nævnes i so.s nordl. del gden Haszellhollt.

Skove: I so.s østl. og sydøstl. del noget skov. Til Dybvad skov (jf. omtalen under Skæve so., se 259) hører Endelt skov. I so. endv. flere nåletræsplantager, således Pilegårdslund plantage, anl. 1881, 33 ha, og Dalhuset plantage, anl. 1907, 26 ha.

Fredede oldtidsminder: 5 langhøje og 31 høje. Ved Nakkebjerg findes tæt sammen to store langhøje og en rundhøj. Ved Sneverholt findes Dværghøj og en anden stor høj; ved Hellumlund to anselige høje. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje; en, ved Sneverholt, indeholdt en hellekiste.

Ved Hellum er sammen fundet 6 flintsegle, i en mose ved Holmgård to bronzehalsringe.

Om Sneverholt se Salomon J. Frifelt. Gennem de jydske Udmarker. 1929. 133–45, 392f.

På en af kullerne i Hellum hede har været en helligkilde (Schmidt. DH. 131).

Mindeeg for Genforeningen plantet 1921.

Ved klemmebrev af 1555 bestemtes, at Hellum kirke skulle nedbrydes, og sognefolket søge til Hellevad kirke, men 1558 forordnedes, at kirken skulle blive ved magt og betjenes af en kapellan, som sognepræsten for »Hellevad-Hellum« skulle kalde; 1856 bestemtes, at Hellum skulle være anneks til Jerslev (trådte i kraft 1859).

Litt.: Lavst Røjkjær. Hist.-topogr. Beskrivelse over Hellum Sogn, JySaml. IX. 1882–83. 167–83.