Malt sogn

omgives af Vejen, Læborg, Brørup og Folding so. samt Haderslev a. (Skrave so. i Frøs hrd.). S.grænsen dannes af Kongeå, v.grænsen på et stykke af Malt bæk, n.grænsen på et stykke af Holsted å; denne afvander de store mosedrag, der ligger på grænsen ml. M., Vejen og Læborg so., og hvoraf Estrup mose ligger i dette so. Største delen af so. er bakkeøterræn, jævnt bølget, m. højder indtil 70 m (Bavnehøj ved Maltbæk); jorderne er mod n. ganske gode, lermuldede, mod s. mere sandede. Langs Kongeå strækker sig et ret bredt bælte m. hedeslette, der ved en ofte (fx. ved Skibelund) ret markeret erosionsskrænt grænser til bakkeøterrænet. Nordl. i so. ligger den ret store Estrup skov. Østl. i so. ligger kulturcentret Askov. Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg og hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg).

Areal i alt 1960: 3021 ha. Befolkning 26/9 1960: 1603 indb. fordelt på 452 husstande (1801: 347, 1850: 809, 1901: 1684, 1930: 2115, 1955: 1546). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 631 levede af landbr. m.v., 420 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 38 af transportvirksomhed, 225 af administration og liberale erhverv, 63 af s. 982 anden erhvervsvirksomhed, 159 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Malt (o. 1300 Moltæ) m. kirke og præstegd.; Askov (1438 Abskowgarth, 1492 Askoff; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 575 indb. fordelt på 193 husstande (1930: 778, 1955: 539); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 56 levede af landbr. m.v., 215 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 127 af administration og liberale erhverv, 52 af anden erhvervsvirksomhed og 70 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. valgmenighedskirke, bol. for valgmenighedspræsten, centralskole (opf. 1952, arkt., prof. Hans Erling Langkilde, udv. 1964) m. bibl. (opret. 1904; 5050 bd.), kom.kontor, ungdomslokaler og sportsplads, forskole, folkehøjskole, sløjdlærerskole, forsøgsstation for plantekultur, alderdomshjemmet »Birkely« (opf. 1962, arkt. Holm og Andersen), højskolehjem, filial af Andelsbanken og forsk. industrivirksomheder: »Epoke«, Alfr. Thomsen (fabr. for grusspredningsmaskiner, opf. 1957, 50 ans.), »Ildolet«, W.Schmidt (fabr. for forbrændingsanlæg, opf. 1964, 25 ans.), A/S Anders Lervad & Søn (materiale til sløjdundervisning, opret. 1922 i tidl. husflidsskole; 25 ans.), Askov andelsvaskeri (opret. 1946 som landets første; 60 ans.); »Spindegården«, frk. Paula Trock (spinderi og væveri); kunstdrejeri; Maltbæk (1479 Moltbek; u. 1784) m. forskole og forsamlingshus (opf. 1912). – Saml. af gde og hse: Skibelund m. efterskole og pavillon m. restauration; Estrup Kær; Estrup Mark m. forskole; Langeskov; Bavnborg Hse; Askov Mark; Maltbæk Mark; Baslund; Jelshøj Hse. – Gårde: hovedgd. Estrup (o. 1300 Esdrop; 19,4 tdr. hartk., 276 ha, hvoraf 132 skov; ejdv. 735, grv. 358); Melvanggd. (6,5 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 374, grv. 196); Katrinelund; Askovgd.; Damhus; V. og Ø. Havgd.; Dalgd.; Kongstedgd.; Skibelundgd.; Stenninggd.; St. Vindinggd.; Nedergd.; Nørregd.; Gavnsgd.; Egerisgd. (1664 Eggerrisz); Stensmark; Grønvanggd.; Nørvanggd.; Bøgestedgd.; Søgd. (1664 Søgard); Engelsholm (1543 Engelscholm); Kristianshøj; Ågd.; Ladelund landbrugsskole.

M. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Folding so. ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 24. lægd og har sessionssted i Holsted.

Den skifertækkede, højtliggende kirke består af kor, skib, tårnrest i v. (omtr. i højde m. skibet) og våbenhus foran skibets s.dør. Kor, skib og tårn, af granitkvadre på karnissokkel, er fra romansk tid; antagelig er tårnet dog knap så gl. som koret og skibet. I n. er alle opr. åbninger bevarede; skibet har foruden den vandret afdækkede, tilmurede dør to vinduer, koret ét. Korets ø.vindue står udvendig som blænding. Skibets søjleportal i s. har tympanon m. majuskelindskriften: »Pulsate et apperitur vobis« (Banker, og eder skal oplades) (Mackeprang. JG. 70). Romansk vinduesindfatning er sekundært anbragt vestligst på skibets s.side. I korets og skibets mure ses udvendigt stillads-bomhuller fra kirkens opførelse. I tårnfragmentet spor af v.dør; buekvadrene over våbenhusdøren samt søjlefragmentet, der står uden for våbenhuset, stammer mul. fra denne døråbning. 1686 styrtede en stor del af tårnet ned, og det blev skåret ned til dets nuv. højde (allr. i et brev fra 1593 meldes, at tårnet var nedfaldet, ligesom der flere gange sen. tales om kirkens brøstfældighed). Våbenhuset er en senmiddelald. tilføjelse (ommuret 1896); i dets mure sidder romanske vindueskvadre. Da klokkestablen ved korets ø.gavl 1880 styrtede ned, hvorved klokkeren dræbtes, blev der rejst et klokkespir vestligst på skibets tag. Kor og skib har bjælkeloft; den flere gange ommurede korbue har profilerede kragbånd (korbuekvadre er anvendt som tilmuring af skibets n.dør). Tårnrummet, der er forbundet m. skibet ved en rundbuet arkade, har nu pudset hvælv af træ; rester af et muret hvælv ses herover. – Altertavlen, fra 1600t.s første halvdel, foroven m. to ældre figurer, har s. 983 nye malerier fra 1927 af Troels Trier; midterbilledet er en gengivelse af Rembrandts Emausbillede. Den romanske granitdøbefont, en af Danmarks smukkeste, har 4 i højt relief udhuggede, kæmpende, mandlige figurer og herimellem, hugget med fordybede konturer, ornamenter samt en løbende kvinde med et barn (Mackeprang.D. 345). Prædikestol m. udskårne blomster fra 1588. Nye stolestader kopierende kirkens 1500tals stolegavle, af hvilke et lille fragment kendes. Orgel fra 1940’rne (Marcussen og søn) i tårnrummet. På skibets n.væg et maleri af Luther. Kirkeskibet »Hulda«, skænket af Askov højskole 1889. Ligsten over Niels Nielsen i Aschoe, † 1776, og hustru. I forb. m. en hovedistandsættelse 1958 (arkt. J. K. Jepsen) foretog Nationalmuseet arkæologiske undersøgelser under korgulvet og fandt bl.a. rige fragmenter af romanske glasmalerier, en lille messeklokke, samt dele af et »gyldent alter«, vel kirkens ældste alterudsmykning. På skibets v.gavl stod m. jernankre 1879. Da 8-tallet rustede og faldt ned, erstattedes det m. et 1-tal. Kirkegården hegnes af gl. kampestensdiger.

Litt.: J. Helms, i KirkehistSaml. 2. Rk. II. 572. Witt-Hansen. En Kirke fra Valdemarstiden. 1944. J. Helms. Danske Tufstenskirker. 98. Knud J. Krogh i Aarb. 1959. 201–13.

På Malt kgd. er bl.a. begr. landbrugsskoleforstanderen Niels Pedersen, † 1911.

Valgmenighedskirken i Askov er opf. 1899–1900 (indv. 28/1 1900; arkt. Rolf Schroeder) af røde mursten og m. detaljer i romansk stil. Den består af et treskibet langhus, hvis sideskibe er skilt fra midtskibet ved piller, forbundne m. rundbuer, apsis samt højt tårn med firsidet spir over midtskibets nv.hjørne. I v.enden af ndr. sideskib et kapel. Indgang i v. Midtskibet har fladt loft m. korslagte bjælker, mens sideskibenes lofter er pudsede. Alteret m. egetræskors m. stråleglorie er dek. af C. Schrøder. Muret prædikestol m. keramiske relieffer, evangelistsymboler (H. G. Skovgaard, 1939). Granitfont og to messinglysekroner.

På kgd. er begr. præsten Cornelius Appel, † 1901, højskoleforstander Ludvig Schrøder, † 1908, fysikeren, prof. Poul la Cour, † 1908, og dialekt- og folkemindeforskeren H. F. Feilberg, † 1921, samt præsten Axel Helweg, † 1914, og hustru, hvis mindesten er udført af Niels Larsen Stevns.

Litt.: Ludvig Schrøder, Valgmenighedskirken i Askov, Højskolebladet 1899 spalte 1393.

På valgmenighedskirkens kgd. er endv. begr. statskonsulent og forsøgslederen Fr. Hansen, † 1921, højskolemanden og komponisten Heinrich v. Nutzhorn, † 1925, statskonsulenten Axel Appel, † 1926, højskolelærerinden Jenny la Cour, † 1928, højskolemanden og politikeren Jacob Appel, † 1931, højskolelæreren Poul Bjerge, † 1931, sprogmanden og højskolelæreren Marius Kristensen, † 1941, meteorologen Dan la Cour, † 1942.

Estrup tilhørte 1553 Thomas Juel til Astrups enke fru Lene Rosenkrantz († o. 1558), 1558 hendes søn Christoffer Juel († 1588), der lagde en del af den 1657–60 ødelagte Estrup by under gden, derefter (1638: 15 1/2 tdr. hartk.) dennes søn Thomas Juel († barnløs 1647), hvis søstersøn Manderup Abildgaard til Skodborghus arvede den. Hans søn Eggert Abildgaard († 1705) skødede den 1662 (46 tdr. hartk.) m. en del gods til fru Margrethe Reedtz til Rydhave († 1697), enke efter Malte Sehested, hvis søn Claus Sehested 1695 skødede den (46 tdr. hartk.) m.m. til forv. Christian Claudi (sen. til Vamdrupgd., † 1720), der 1698 solgte E. og Skodborghus m. tilliggende for 16.350 rdl. til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgd. Han solgte den (30), Skodborghus (14), tiender (210 tdr. hartk.) og meget gods 1701 til sin svoger generalløjtn. Theodosius Levetzau til Oksholm, der 1704 afhændede den m. Skodborghus og tiender (30, 14 og 46 tdr. hartk.) samt gods til landinsp. Adolf Clausen, der mul. var svigerfader til den flg. ejer amtsforv. Peter Paulsen († 1712), g. m. Christine Margrethe Clausen († 1746), som 1714 ægtede overførster Hans Bachmann (sen. til Sønderskov, † 1745), der 1724 (skøde 1732) solgte E. og Skodborghus m. tiender og gods for 36.000 rdl. til generalmajor Henrik Scholten († 1750). På hans dødsboauktion 1751 købtes den (30) m. tiender (123) og gods (278 tdr. hartk., heri medregnet Skodborghus) for 27.650 rdl. af Frederik Lautrup til Serridslevgd. († 1776), der 1771 skødede den (30, 104 og 232 tdr. hartk.) for 32.280 rdl. til sønnen Henrik H. C. Lautrup († 1802), der s.å. ved auktion afhændede Skodborghus og en del gods og 1799 fik tilladelse til at udstykke E. (23 1/2 tdr. hartk.) i 42 parceller (bl.a. Katrinelund, Christianshøj og Estruplund). Efter hans død kom den til sønnen landvæsenskommissær Laur. Fr. Lautrup († 1838), der 1830 fik tilladelse til en ny udstykning, hvorefter hpcl. skulle være 18 1/2 tdr. hartk., og 1831 solgte gden for 20.480 rdl. til Chr. Termansen († 1835), hvis datter Maria Margrethe T. ægtede Laur. Fr. Lautrups søn landvæsenskommissær H. H. C. Lautrup, der 1835 overtog E. (1851: 33 tdr. hartk.) for 25.600 rdl. Efter hans død overtog datteren Christiane († 1902) og sønnen Otto Christian Lautrup for 280.000 kr. E., som O. Chr. Lautrup 1926 (30 tdr. hartk.) solgte for 490.000 kr. til dyrlæge Toft, Thisted, og godsejer Erik Jensen Dahm af Sjørring Søgd. († 1936), der 1930 frasolgte 2 ejendomme. 1939 afhændede sidstn.s enke Christine Dahm gden for 412.000 kr. til godsinsp. Christian Johs. Petersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 501–09. DLandbr. VIII. 1936. 446–47. Aug. F. Schmidt. Lautrupperne til Estrup, AarbRibe. 1948–51. 321–32. Henrik Larsen og Søren Alkærsig. Askov i Malt Hrd. 1934. 31 og 41–84.

Hovedbygningen, der er fredet i kl. B, ligger umiddelbart ud til hovedvejen, på et højt, mod n. faldende terræn, og har vistnok aldrig haft grave. I de nuv. bygn. indgår ikke uvæsentlige rester af den ældre, sandsynligvis i 1500t.s midte opførte gård; denne bestod ved et syn o. 1685 bl.a. af et grundmuret hus i to stokv. og tårn, der indgik i en firfløjet borggård, der efter svenskekrigens ødelæggelser var ubeboelig. Med bibeholdelse af murværk fra dette anlæg opførte kgl. overførster Hans Bachmann 1721 det nuv., statelige, trefløjede, grundmurede anlæg, der står i rød, blank mur i en høj etage over kraftig, tjæret sokkel. Den dybe hovedfløj har valmtag over en svær gesims og på gårdfaçaden en bred, toetages frontispice m. tresidig stentrappe og en fint profileret portal af korintiske pilastre, afdækket m. en svungen fronton, hvori bygherren har anbragt sit og hustruens navne og våbner, årst. og et vers, medens havefaçaden kun har en smal kvist. Sidefløjene, hvis længde blev halveret ved en ombygning 1860–61, havde opr. halvt afvalmede gavle, men fik ved ombygningen høje, vælske gavle, ligesom frontispicen, der hidtil havde været ført op i en segmentfronton; disse står hvidkalkede m. tjærede båndgesimser. Over gavlenes kældernedgang blev opført murede bislag m. gavle af sa. udformning. Vestre sidefløj, der har hvælvede kældre, er opført af munkesten; den havde 1762 et »skilderikammer«, der var bev. til 1800t.s midte. Fløjen stammer, som antagelig også hovedfløjens midterste parti, hvorunder der er kældre m. rester af en vindeltrappe, fra den gl. 1500t.s borggård. Den nuv. s. 985 ejer har med nænsomhed 1939–41 gennemrest. de fine, gl. bygn., der bl.a. har fået nyt tag og de sunkne mure rettet op. I det indre findes smukke rum m. gl. træværk olgn. samt en af den nuv. ejer indsamlet anselig oldsagssaml.

Den meget anselige, trefløjede, stråtækte rødstens ladegård, igennem hvis m. porte forsynede fløje hovedvejen gik indtil 1861, er opr. anlagt af Bachmann, men er genopf. efter brande 1778 og 1909.

De meget store stendiger, der flankerede hovedvejen, blev i 1930rne af E. Dahm solgt som skærver; reddet blev kun en stor sten, hvori indhugget 1715 – H. C. S(cholten) – B.H.S.

I haven er bev. rester af et fra. anlæg fra 1700t. En stor allé fører herfra til skoven.

1438 skænkede bisp Christiern i Ribe hovedgården Askovgård, som han havde købt af fru Bertha, enke efter Lage Knudsen (Rudbek), til et alter i domkirken.

Katrinelund, en parcel af Estrup (se ovf.), var 1801 beboet af Laur. Fr. Lautrup, hvis datter Caroline H. M. Lautrup bragte den til sin mand Peder Bertram, der fik skøde på den 1829 og derefter flyttede den til den nuv. plads. Han skødede den (6 tdr. hartk.) 1847 til Johan Jacob Jantzen, som 1856 solgte den m.m. (i alt 10 tdr. hartk.) for 38.000 rdl. til Peter Chr. Hansen, fra hvem den 1866 m. besætning m.m. for 35.200 rdl. kom til H. H. C. Lautrup til Estrup, hvis arvinger 1891 afhændede den (10 tdr. hartk.) for 66.000 kr. til Chr. Sørensen fra Askov, hvis enkes 2. mand Jacob N. Koed overtog den 1906 og sen. frasolgte 3 ejendomme. 1949 købtes den af A. Iversen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 449–50.

Askov folkehøjskole er en fortsættelse af den af C. Flor 1844 oprettede højskole i Rødding, som dennes skoles forstander Ludvig Schrøder og lærerne H. Nutzhorn og R. Fenger efter krigen 1864 flyttede til Askov, hvor den 3/11 1865 åbnedes under beskedne forhold i stuehuset af en nedlagt gård m. vinterkursus for karle og sommerkursus for piger. Skolen voksede hurtigt, og 1869 opførtes en anselig hovedbygn. og 1872 en gymnastiksal, der indtil ombygningen 1957–58 også tjente som mødesal for de off. møder. Askov højskole har bestandig skiftet udseende. 1904 blev den nuv. foredragssal bygget, og 1913 blev hovedbygn. omb. af arkt. Rolf Schroeder. s. 986 1935 blev den nuv. festsal og biblioteksbygn. opført efter arkt. Jep Finks tegninger. Bibl. rummer nu ca. 65.000 bind. Endelig i årene 1957–60 blev hovedbygningskomplekset fjernet, og skolen fik sit nuv. udseende under ledelse af arkt., prof. Møller Jensen og Tyge Arnfred. 1878 omdannedes vinterskolen til udvidet højskole og 1885 til fællesskole, idet der også blev optaget kvindelige elever på vinterholdet. Kursuset var opr. toårigt og fra 1913 treårigt. Om sommeren har der været afholdt alm. højskole for unge piger indtil 1954, da undervisningen også her blev udvidet. Samtidig afholdes Nordisk Lærerkursus.

Det faste lærerkollegium tæller 22 pers., og elevtallet har i mange år været 300–350 om vinteren og noget mindre om sommeren.

1898 overdrog L. Schrøder skolen til en selvejende institution hvis bestyrelse bestod af forstanderen og 3 af de ældste lærere. Denne fundats blev ændret 1955. Forstanderen er stadig medl. af styrelsen, men de 4 andre må ikke være knyttet til skolens daglige arbejde. L. Schrøder ledede skolen indtil 1906, da han blev afløst af Jac. Appel og Ingeborg Appel, idet fru Ingeborg ledede skolen i de to perioder, da Jac. Appel var minister. 1928 blev J. Th. Arnfred forstander og afløstes 1953 af Knud Hansen.

Lærer ved højskolen prof. Poul la Cour beg. 1891 m. statsstøtte forsøg på at udnytte vindkraften. 1897 blev den store forsøgsmølle bygget efter arkt. P. V. Jensen Klints tegn. Møllen brændte og blev genrejst i ændret skikkelse 1929 ved ing. Skjold la Cour og Knud Lykkegaard. Forsøgsmøllen har 1902–60 forsynet Askov og omegn m. el-energi. Den første bondegård i Danmark, der fik el. lys og kraft, ligger i Askov. Nu er bygningerne overdraget til højskolen, og lokalerne bruges til undervisning.

Litt.: Askov Folkehøjskole 1865–1915. 1916. Askov Lærlinge 1904ff. L. Schrøder. Den nord. Folkehøjskole. 1904. 188f. Sa. A. Højskoles første Dage, AarbKult. 1899. P. la Cour. Forsøgsmøllen. 1900.

Askov Sløjdlærerskole blev opret. 1886 som sløjdskole af Søren Meldgaard; sen. forstandere var fra 1895 Jørgen Kirkebjerg, fra 1908 Anders Nielsen, fra 1938 Poul Vynne og fra 1964 K. Bay Petersen, samtidig med at skolen, der hidtil havde været efterskole m. sløjdlærerkursus om sommeren, blev helårs sløjdlærerskole; den er selvejende fra 1953. Bygningerne blev udv. 1919 og 1954 (jubilæumsskr. fra 1961).

Statens forsøgsvirksomhed i plantekultur blev opret. 1885 af dav. lærer ved højskolen, den sen. statskonsulent Fr. Hansen († 1921); fra 1925 tilhører den staten og har som forstandere haft dr. agro. Karsten Iversen (fra 1921) og A. Dam Kofoed fra 1956; dens areal er 28 ha, samt 26 ha forpagtning; under forsøgsstationen hører Lundgd. m. 56 ha samt 15 ha forpagtning. Der foretages forsøg m. staldgødning og kunstgødning og forsk. kulturplanter, ligesom der findes et agrikulturkemisk laboratorium.

Skibelund Efterskole ligger i den sydl. udkant af Skibelund krat; den oprettedes 1874 som friskole, hvortil en del børn fra Sønderjylland søgte; da de preussiske myndigheder 1884 hindrede dette, blev skolen efterskole; den har i årenes løb haft ca. 6000 elever. Dens første forstander var Knud Pedersen, den nuv. er sønnen Aage la Cour Pedersen. Skolen, der fra 1952 er selvejende, er omb. og udv. flere gange, sidst 1964.

Ladelund Landbrugs- og Mælkeriskole er opret. 1879 af dav. lærer ved Askov højskole, landbrugskand. Niels Pedersen, der dette år købte Ladelundgd., en ældre, noget forsømt gård på ca. 18 ha, hvor han indrettede mejeri og begyndte m. forsk. korte kursus i praktisk-teoretisk landbr. og mejeribrug. Fra 1880 afholdtes 5 måneders kursus. 1887 blev dette kursus delt i et specielt landbrugskursus og et specielt mejerikursus. 1910 påbegyndtes 4 måneders fortsættelseskursus for landmænd og 8 måneders kursus for mejerister. I årenes løb er disse kursus undergået forsk. ændringer, og 1964 har skolen flg. kurser: 6 måneders kursus for mejerilærlinge, 9 måneders fortsættelseskursus for mejerister (mejeriteknikere) samt 5, 6 og 9 måneders kursus for landmænd. Hertil kommer forsk. kortere special- og fortsættelseskurser. Skolen kan på disse hold have i alt godt 200 elever.

Ikke mindst ved forstander Niels Pedersens medvirken startede 1895 på Vejenegnen kontrolforeningsarbejdet for kvæg, og fra sa. år har skolen haft kursus til uddannelse af kontrolassistenter.

Allr. tidligt var der ved skolen begyndt indsamling af materiale til et mejerihistorisk mus., og 1906 overførtes en del landbrugshistorisk materiale fra Dansk Landbrugsmuseum i Lyngby. Gennem årene er samlingen forøget, så den inden for sit felt er betydelig.

Siden 1898 har der til skolen været knyttet et statsanerkendt, analytisk-kemisk laboratorium, der benyttes af mejerier, konsulenter, landmænd m.v. På skolen findes desuden et bibl. på ca. 50.000 bind, væsentligst omfattende landbrugs- og mejeribrugslitteratur.

Bygningerne på skolen er dels fra 1914, dels fra sen. til- og ombygninger, senest er en større ombygning sket 1958–59. Foruden elevværelser og normalskolestuer er der særlok. og laboratorier til fysik, kemi, maskinteknik, husdyrbrug, bakteriologi og mælkehygiejne.

Skolens jordtilliggende er i tidens løb forøget til 64 ha. Heraf drives de 54 ha som landbrug. 1963 er der bygget ny avlsgård, hvori der også er laboratorie og demonstrationslokale.

Grundlæggeren, Niels Pedersen, var leder af skolen til 1909, hvorefter en kreds af gl. elever dannede et A/S, som overtog skolen, der siden har haft flg. forstandere: J. C. Overgaard 1909–43, Johs. Dons Christensen 1943–61 og J. Bent Sørensen fra 1961.

I haven afsløredes 16/9 1904 en buste af N. J. Fjord og i skolegården 28/8 1912 et mindesmærke for forstander Niels Pedersen († 1911), en kransehængt granitkegle m. portrætmedaljon (billedhugger N. Hansen Jacobsen).

Litt.: J. C. Overgaard. L. Landbrugs- og Mælkeriskole, AarbRibe. 1935. 666–89.

På Kongensbjerg i præstegårdshaven har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 155).

Ved gravning i et udhus til en gård i Askov fandtes 1852 en lerpotte, hvori 2 sølvbægere, 5 sølvskeer, 3 sølvbælter, 5 sølvsnøreringe m.m. samt 4 mønter: en dobbeltkrone fra Chr. IV 1624 og 3 ty. talere, den yngste fra 1649.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 130f.

Ved arbejder i Malt kirke fandtes 1958 73 spredt liggende mønter, hvoraf 55 da. fra Valdemar I–Chr. X (1941).

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1959. 169.

O. 1660 nedlagdes byen Estrups 5 gde og 10 bol og lagdes under hgden Estrupgd. I so. har endv. ligget en gd. Brændgd. (*1481 Brendgaard).

Skove: En del skov. Estrup skov, 132 ha, hvoraf bøg 50 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 39 ha. Terrænet er fladt, jordbunden vekslende. En forholdsvis god skov, når dens vestl. beliggenhed, der især præger bøgen, tages i betragtning. Den tilh. siden 1939 propr. Chr. J. Petersen, Estrup. Andre skove, der er opdelt i parceller m. forsk. ejere, er Baslund skov og Skibelund krat. Af den sidste tilh. ca. 12 ha Skibelund-foreningen.

I Skibelund krat holdtes allr. fra 1865 grundlovsfester og folkelige møder i tilslutning til Askov højskole. 1869 dannedes Skibelund-foreningen, der købte ca. 13 ha jord (1893 yderligere 6 ha) og for indtægterne fra møderne bekostede beplantning og udsmykning af stedet. Der er indrettet en amfiteatralsk festplads (4000 siddepl.) m. granittalerstol (opsat 1908, arkt. Fr. Appel); i plantagen anlagdes spadseregange. 1908 opførtes en cementstenspavillon (arkt. N. E. Grue). Omkr. festpladsen og langs gangene er rejst mindesmærker for fortjente da. mænd og kvinder: præsten, orientalisten Jak. Kr. Lindberg, † 1857 (rejst 1869, bekostet af Peter Larsen (Skræppenborg)), Peter Larsen (Skræppenborg), Dons, † 1873, Klavs Dall, Københoved, † 1872 (begge rejst 1875), Hans A. Krüger, Bevtoft, † 1881 (en firkantet støtte m. portrætmedaljon, rejst 1882), politikeren N. J. Termansen, † 1892 (granitsten m. bronzeportrætrelief af billedhugger N. Hansen Jacobsen, afsl. 29/7 1906), sgpr. Hans Sveistrup, † 1893 (rejst 1895, granitsten m. bronzebasrelief, billedhugger Aksel Hansen), sønderjyden H. D. Kloppenborg, † 1882 (rejst 1885), den første frimenighedspræst i Sønderjylland Cornelius Appel, † 1901 (afsl. 24/9 1905, granitsten m. bronzebasrelief, billedhugger N. Hansen Jacobsen), politikeren Sophus Høgsbro, † 1902, og hustru Amalie H., f. Jørgensen, † 1893 (afsl. 23/6 1907, granitsten m. dobbeltportrætrelief i bronze, billedhugger N. Hansen Jacobsen), højskoleforstander Ludvig Schrøder, † 1908, og hustru Charlotte S., f. Wagner, † 1904 (afsl. 18/9 1910, et 4 m højt monument, bestående af 3 bornholmske granitblokke, efter tegn. af prof. Joakim Skovgaard), justitsminister Svend Høgsbro, † 1910 (afsl. 28/7 1912, en 2,5 m høj granitsten m. bronzeportrætmedaljon, bekostet af Danske Andelsforeninger, billedhugger Elias Ølsgaard), prof. Poul la Cour, † 1908 (afsl. 27/9 1913, natursten m. indskr., billedhugger N. Hansen Jacobsen), prof. Heinrich Nutzhorn, † 1925 (afsl. 4/7 1926, natursten), samt for digteren Thor Lange, † 1915 (afsl. 22/11 1925, bekostet af Dansk Forfatterforening, tilspidset granitsten, m. bronzeportrætrelief, billedhugger N. Hansen Jacobsen). Foruden af disse mindestene prydes Skibelund krat af Magnusstenen, et af Thor Lange skænket mindesmærke for Magnus den Godes kamp på Lyrskov hede 1043, afsl. 27/9 1898, en 2 m høj granitsten fra Drostrup hede, på hvilken et af Niels Skovgaard s. 989 udhugget relief, Kong Magnus og hans folk i kamp med venderne; på bagsiden står: »Magnus, tvende Rigers Pryd, Unde Gud din Kongesjæl At se Nordens Grænsepæl Atter rykket frem mod Syd«. Fra stenen er der vid udsigt mod syd. Nær denne står Modersmålet, en figurkomposition m. buster af digteren Edv. Lembcke og historikeren A. D. Jørgensen, ml. hvilke en kvindeskikkelse; gruppen, der afsløredes 27/7 1903, er udf. i bornholmsk granit, modelleret af N. Hansen Jacobsen og bekostet af bankdir., konferensråd A. Heide. Dernæst mindesten for Knud Pedersen og Georgia la Cour (afsl. 9/7 1938, N. Hansen Jacobsen), Morten Eskesen (bronzebuste 1904 af Carl Martin Hansen, inskription af Bjørnstjerne Bjørnson; flyttet til Skibelund 1955), Jacob Appel og fru Ingeborg, f. Schrøder, og mindestenen for de 66 elever fra efterskolen, der faldt i de to verdenskrige (afsl. 8/9 1957; stenen hugget af Hansen Jacobsen før hans død 1941). Endelig er der 15/7 1920 afsl. en 3 m høj genforeningssten, natursten m. inskriptioner ved N. Hansen Jacobsen.

Litt.: Georgia la Cour Pedersen. Skibelund og dets Mindesmærker, AarbRibe. 1904. 113–38. P. Eliassen. Skibelund, i Jysk Maanedsskr. 1911. F. Frederiksen. Niels Skovgaards Mindesten for Magnus d. Gode, i Tidsskr. for Kunstind. 1898. V. Andersen. »Modersmaalet«, i Ord och Bild XII. 523. L. Schrøder. »Modersmaalet«, i Højskolebl. XXVIII sp. 1529. Bendix Madsen. Skibelund Efterskole, i Højskolebl. 1897 sp. 1483. Aug. F. Schmidt. Træk af Skibelunds Historie, Sdjy. Maanedsskr. 18. 1942. 17–30.

Fredede oldtidsminder: 13 høje, hvoraf flere er ret anselige: Den store, velbevarede Bavnehøj nv.f. Maltbæk, Brovnhøj v.f. og de to Messehøje s.f. sa. by, Kongshøj n.f. og en af Månehøjene nø.f. Skibelund. – Sløjfet el. ødelagt: 146 høje, der fortrinsvis lå i so.s sydl. del. – Langs Kongeå er der fundet mindre bopladser fra gudenåkulturen. Ved Maltbæk præstegd. er der fundet en stor skålsten m. ca. 80 skålgruber, fordelt på begge sider; den er nu opstillet ved Askov højskole. I Maltbæk mose er der fundet to bronzelurer m. bærekæder og en emaljeprydet bronzekasserolle fra yngre romersk jernalder. En mindesten er rejst på stedet 1942.

Litt.: H. C. Broholm m. fl. The Lures of the Bronze Age. 26–27. AarbRibe. 1943. 653f.

I M. so. fødtes 1815 præsten Hans Sveistrup.

Litt.: Askov og Omegn. 1906. J. Nissen. Malt So. i vore Oldefædres Tid, AarbKult. 1893. 126f. Sa. M. So., Kolding og Omegns Landboforening 1862–1912. 1912. F. R. Astrup og J. Grauslund. Turistfører i Skibelund, Askov, Vejen og Omegn. 1925. Henrik Larsen & Søren Alkærsig. Askov i Malt hrd. Et stykke bondehistorie. 1934. Askov Bylaug 1886–1936. 1936. F. Elle Jensen. Hr. Peder Vibe til M.-Folding, AarbRibe. 1952–55. 27–40. P. Gregersen. Træk af Maltbæks degne- og skolehist., smst. 1960. 126–34.