Vrejlev sogn

(V.-Hæstrup kom.) omgives af Tårs, Jerslev, Serreslev, Vrå, Rakkeby og Hæstrup so. samt Vennebjerg hrd. (Skt. Olai so.). Til so. hører en enklave på skellet ml. Tårs og Jerslev so. Ved grænsen til Tårs løber Uggerby å, og Rakkeby å danner skel til Vrå so. De fortrinsvis jævne terrænformer er mod s. opbygget af moræne af temmelig sandet beskaffenhed. Galgebakke s.f. Høgsted er højeste punkt (56 m). N.f. en linie fra Lie bro over Høgsted og Guldager til Gunderup ligger et fladt land af hævet havbund fra senglacialtiden, til dels med s. 308 lerede jorder, men med en enkelt moræneø stikkende op ved Rønnovsholm. Mod ø. sender so. en gren langt ind i Jyske Ås, og her når Ålborg høj 76 m, men det højeste punkt (102 m) ligger i enklaven. Der er kun lidt skov, i hovedsagen plantage. Gennem so. går hovedvej A 14 (Ålborg-Hjørring), mens jernbanen ml. Ålborg og Hjørring passerer det vestl. hjørne af so.

Areal i alt 1955: 6377 ha. Befolkning 1/10 1955: 2633 indb. fordelt på 720 husstande (1801: 995, 1850: 1796, 1901: 2513, 1930: 2913).

I so. ligger Vrejlev kirke ved Vrejlevkloster samt byerne: Povlstrup (1470 Pouelstrop; u. 1805–07) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 357 indb. fordelt på 122 husstande; fordelingen efter erhverv i den bymæssige bebyggelse var 1950 flg.: 51 levede af landbrug m.v., 126 af håndværk og industri, 28 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 27 af liberale erhverv og administration og 60 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1903), so.bibl. (opret. 1945; egen bygn. 1956, arkt. O. Færch; 5800 bd.), missionshus (opf. 1901), forsamlingshus (opf. 1895), andelsmejeriet Alfaholm (opret. 1886), Vrejlev-Hæstrup Sparekasse (opret. 1926; indskud 31/3 1959: 3,3 mill. kr., reserver: 161.000), karosserifabr., cementstøberi samt telf.central; Lund (*1490 Lundt; u. 1804) m. præstegd., kom.kontor og alderdomshjem (opf. 1879); Harken (1664 Harckind, 1688 Harchen; u. 1791) m. Lund centralskole (opf. 1955; arkt. Bertel Jensen), forskole, forsamlingshus (opf. 1916), andelsmejeri (opret. 1902) og telf. central; Høgsted (*1431 Høgsteed; u. 1805–08) m. privatmejeri (opret. 1906); Tollestrup (1347 Thalnsthorp, 1406 Tholsthorp; u. 1805–08) m. forsamlingshus (opf. 1914); Rønnebjerg (*1431 Rønnebierre, 1470 Ronneberg(h); u. 1805); Guldager (*1430 Gulldager; u. 1791) m. forskole; Gunderup (*1424 Gunderup; u. 1802) m. forskole og hønseri; Årup (*1424 Arup, 1470 Arop; u. 1800–05). – Saml. af gde og hse: Gønderup (*1316 Gønnderup); Kroghede; Liegårde (1496 Nørre Lyøø, *1503 Lye; u. 1804); Grønderup (*1448 Grønnderup, 1532 Grundrup; u. 1798–99) (delvis i Vrå so.); Møllehuse; Gunderup Hede; Holmen; Lund Hede; Guldager Hede; Rønnovsholm Mark m. forskole (opf. 1907); Sønderbroen Mark; Guldager Mark; Rønnebjerg Hede; Fuglsang (1664 Foul Sang); Tollestrup Hede; Høgsted Mark; Bastholm (*1433 Bastehollm) m. skole (opf. 1900, udvidet 1919); Stokbro (1610 Stochbrou). – Gårde: hovedgd. Vrejlevkloster (*1253 Wreeluff cloesteer, 1268 Wrælefh claustro, 1335 Wrechløøf) (23,1 tdr. hartk., 239 ha, hvoraf 44 skov; ejdsk. 514, grv. 230); hovedgd. Rønnovsholm (1664 Tierit el. Rønnsholm) (7,9 tdr. hartk., 109 ha; ejdsk. 370, grv. 165); Haverholm (*1431 Hauffuerholm) (14,5 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 300, grv. 194); Høgstedgd. (9,8 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 360, grv. 156); Lindestved (*1492 Lenndstued); Mynderup (*1496 Mynnderup; u. 1805–09); Rærup (1664 Rerup); Saksager (1552 Saxagere); Krogholm (1664 Krogholm); Nr. Tjæret (1662 Nør Kieret, 1688 Nør Tierit); Ø.– og V. Dammen (1664 Damen); Græshede (*1489 Greesheede); Vester Harken; Sønder Broen (1688 Sønder Broen); Vrejlev Møllegd.; St. Plet (1638 Plett; u. 1805f); Årupgd.; Vestergd. (5,8 tdr. hartk., 83 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 214, grv. 114); Storgd.; Åbenterp (*1431 Obenntorp).

V. so., der sa. m. Hæstrup so. udgør én kom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårs so. So. udgør 5. udskrivningskr., 517. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken (indviet til Skt. Nicolaus) har udgjort n.fløjen i det sen. til herregd. omdannede præmonstratenserkloster (se ndf.). Den består nu af et gotisk, toskibet langhus m. kor og skib ud i ét, der dog rummer betydelige dele af en romansk bygn., samt gotisk v.tårn (Lorenzen. Kl. VI. 38 ff.). Den romanske kirke har været en treskibet basilika m. kor og apsis. Betydelige dele af den er bev. i skibets n.mur og i v.gavlen; endv. står i s.muren en dobbeltarkade, der har dannet forb. mellem hovedskibet og det nu forsv. sdr. sideskib. Spredt findes rester af romanske vinduer og krumme apsissten. Kirken var bygget af granitkvadre på sokkel m. attisk profil over en skråkant. Nu ses, særl. i de øvre partier af det gl. murværk, granitkvadrene vekslende med felter, muret af munkesten, men det kan måske skyldes en sen. omsætning. I n.muren s. 310 sidder en tilmuret portal m. kilestensstik og tre vinduer. V.gavlen har rester af en blændarkade, i hvis midterste felt der skal have været en dør, og endelig synes soklen i det nuv. skibs østl. arkadepille først at have båret en romansk pille. 1215 søgte Børglum kloster, i første omgang forgæves, pavens tilladelse til at grunde et nonnekloster, der formentlig må være Vrejlev, og denne interessante, romanske kirke kan derfor først være påbeg. nogle år senere. Efter at den havde gjort tjeneste i ml. 200 og 300 år, blev den, ligesom moderkirken Børglum, af ukendte grunde underkastet en vidtgående ombygn. Sdr. sideskib og korpartiet forsvandt, et nyt kor blev opf. i forlængelse af det tilbagestående, ndr. sideskibs mur blev forhøjet og dets arkademur mod midtskibet blev helt ombygget m. store, spidsbuede åbninger, hovedskibet fik store stjernehvælvinger og sideskibet små krydshvælv over en række højtsiddende, spidsbuede vinduer, og kirken var derved forvandlet til en toskibet hallekirke. Sideskibets to østl. fag er skilt fra koret og indrettet som kapeller, hvorover et pulpitur åbner sig mod kirken m. spidsbuer (den vestl. tilmuret). På sa. tid blev et spinkelt tårn rejst v.f. hovedskibet. Det har haft døre mod s. både til det tidl. overhvælvede understokværk og til mellemstokværket, hvorfra en dør har ført videre ind til et nonnepulpitur, om hvilket der i øvrigt intet vides. Ind i tårnet er man kommet fra klosterets nu helt forsv. v.fløj. I korets s.side sidder en lille præstedør m. en gl. dørfløj. På korets n.side står to svære piller som rester af en bygn., måske et tårn, der kan være ældre end korombygningen. I alt væsentligt har kirken uændret bevaret den skikkelse, den således fik i middelalderens slutn.; årst. 1655, 1667 og 1863 på murene markerer reparationer, og 1909 genåbnede man en række vinduer, der i tidens løb var muret til. – På buerne over korkapellerne er malet en række da. adelsvåben. – I det munkestensmurede alterbords helgengrav blev der ved indvielsen indlagt en blykapsel m. indskr.: ad summum altare (til højalteret) (nu i Nationalmus.). Den meget anselige altertavle fra 1604 er stafferet af Jacob Tamsen fra Hjørring og if. indskr. »renoveret« 1642 ved fru Ide Gøye, der 1644 har skænket den pragtfulde alterkalk og sa. m. sin husbond, Jens Juel 1639 prædikestolen og trædøbefonten samt det udskårne tralværk foran det vestl. korkapel. Dåbsfadet har årst. 1623 og Axel Brahes og Elisabeth Rosensparres navnecifre. På en arkadepille hænger et stort sengotisk, fremragende dygtigt udført krucifiks. Et pulpiturpanel i v.enden og to degnestole samt en malmlysekrone er fra o. 1600. Fra slutn. af 1500t. er en trætavle med vers., undertegnet Karen Rønnov og m. hendes og Jens Billes våben; den er 1696 genopmalet på bekostning af fru Helvig Krabbe. Kirkeklokken, antagelig fra midten af 1400t., har minuskelindskr. (Uldall. 143). Siden 1907 er kirkens ældre træinventar under Nationalmus.’ ledelse underkastet en istandsættelse. – To ligtræer over hr. Chresten Lauridson af Lund, † 1645, og hustru Birit Pirsdatter. Ligsten over forv. og forp. på Vrejlev Hans Poulsen Møller, † 1716, og hustru. I korkapellet står pragtfuldt beslåede kister m. ligene af Peder Juel til Vrejlevkloster, † 1676, hans hustru Helvig Krabbe, † 1697, hans datter Ide Dorthe Juel, † 1721, jomfru Ingeborg Juel, † 1694, generalmajor Chr. G. v. Møsting til Rønnovsholm, † 1720, og hustru Cathrine Marie Juel, † 1712. (1871 lod L. lensgreve Holstein Holsteinborg kisterne istandsætte). I kirken opbevaredes tidl. kisteplader for Cl. E. Ermandinger til Vrejlevkloster, † 1755, hans hustru Helmiche Margr. Lassen, † 1765, og hans datter Cecilia Christina, g. m. Jens Dytschou, † 1770. Kirken ejer en gravfane for oberst Joh. Vilh. v. Hobe til Vrejlevkloster, † 1761.

Den nuv. herregd. Vrejlevkloster var indtil reformationen et nonnekloster af præmonstratenserordenen. Året for dets oprettelse kendes ikke, men det er grundlagt som datterkloster af munkeklosteret i Børglum, hvorfra en broder 1215 var sendt til Rom for visse anliggenders skyld og n.å. fra ordenens hovedkloster i Prémontré medbragte en påmindelse om ikke at optage søstre. Formentlig har V. ikke da været oprettet; men 1254 var klosteret i funktion. 1268 betænkes det i et testamente sa. m. andre klostre. I spidsen for nonnerne stod en priorinde, af disse nævnes Cecilia 1335, Anna Povlsdatter 1508–36. En prior administrerede klosterets gods, formentlig oftest en munk fra Børglum, af disse nævnes Niels 1340, Jon Jensen († 1457) o. 1420, Anders Jepsen 1451, Mads o. 1461, Niels Nielsen 1462, Anders s.å., Niels Nielsen (Banner) († 1479), Peder Bang 1483–84 og Poul Andersen 1502–08; flere af priorerne boede på Børglum kloster. Klosteret samlede sig ikke meget store godsmængder, men ejede dog af større gde: Gerndrup, Gårdbo (Horns hrd., s.d.), Hesselholt, Lindholt, Pilegård, Sindholt, Åbenterp, Agdrup, Græshede, Tjæret (nu Rønnovsholm) (s.d.) og Lie (s.d.). 1487 og 1489 siges det, at V. ejede Hæstrup kirke. Ved reformationen inddroges klostret under kronen, allr. i Fr. I.s tid havde Børglumbispen Stygge Krumpen det i værge; Skipper Clement forlenede det til Claus Iversen (Dyre), men efter hans kortvarige regimente bestyredes V. på kongens vegne af en foged, indtil Ove Vincentsen (Lunge) til Tirsbæk, lensmand på Åstrup, 1538 også modtog s. 311 klosteret som len. Ved hans død 1540 fik den tidligere Viborgbisp Jørgen Friis (af Haraldskær) til Krastrup V. som len på livstid, men døde vist 1547, da lenet en kort tid lagdes under Ålborghus. Allr. 1547 kom V. dog som pantelen til Niels Parsberg til Kulla Gunnarstorp (Luggude hrd.). De flg. lensmænd var Iver Nielsen Lykke († 1555) og hans enke fru Oliva Tygesdatter Krabbe († tidligst 1563) 1554–56, Jakob Albertsen Skeel († 1565) 1556–57, underadmiral Frans Andersen Bille til Søholm († 1563) 1557–60, Erik Podebusk († 1573) og hans enke Sidsel Oxe 1560–75. Endnu 1560 omtales det i lensbrevet, at klosterjumfruerne skal forsørges med klæder og føde efter den derom gjorte skik, mul. har enkelte endnu på denne tid haft tilhold her. 1575 bortmageskiftede kongen V. med det meste af lenets gods mod Allindemagle (Ringsted hrd.) til Jens Clausen Bille til Billesholm, der fik birkeret til godset, men døde s.å., hvorfor enken Karen Ejlersdatter Rønnov 1575 forlenedes med det tiloversblevne af lenets gods, indtil det 1577 lagdes under Åstrup. Efter hendes død 1594 deltes V. ml. to af børnene: Jens Bille († 1617), der fik Nørre Vrejlevgård (herunder kirken), og Henning Bille, der fik Sønder Vrejlevgård. Sidstnævnte døde helt forgældet 1615, meget af hans gods under V. var adspredt, men 1618 hedder det, at rigsråden Peder Munk (Lange) til Sæbygård havde af kreditorerne tilkøbt sig den største part af Sdr. Vrejlevgård. Efter hans død 1623 solgte enken Sophie Brahe n.å. dette gods til holsteneren Henrik von der Wisch, som dog allr. 1626 videresolgte det til Anders Friis til Krastrup († 1645); denne måtte p.gr. af sin fallit fragå købet 1627, hvorefter ejendommen kom til Iver Prip til Søgård, som s.å. ligeledes måtte gå fra købet. Bendix von der Wisch, en søn af Henrik v. d. W., overtog nu gden, men solgte den for 14.000 rdl. til ovenn. Anders Friis, der efterhånden samlede V. med tilliggende bøndergods. Først 1637 solgte han ejendommen til fru Ide Gøye, enke efter oberst Jens Juel til Lindbjerggård († 1636), der bosatte sig her til sin død 1654 sst. På skiftet n.å. fik sønnen Peder Juel ved lodkastning V. Ved sit ægteskab 1664 m. Helvig Krabbe overdrog han hende V. med gods som morgengave at beholde på livstid efter hans død, der indtraf 1676; han havde da 1675 tillige erhvervet Rønnovsholm. (1688 havde V. 35,34 tdr. hartk. hovedgdsjord og 1,98 tdr. anden skyldsat s. 312 jord m. i alt 307,4 tdr. land under plov). Da Helvig Krabbe døde 1697, tilfaldt V. (48 tdr. hartk.), Rønnovsholm (25 7/8 tdr. hartk.), Vrejlev so.s kirketiende (30 tdr. hartk.) med bøndergods på skiftet 1698 hendes 5 døtre i fællesskab. 1702 udtrådte de tre af dem, nemlig Catharina Marie Juel († 1712, g. m. generalmajor Chr. Georg v. Møsting, † 1720 på V.), Elisabeth Juel († 1741, g. m. amtmand, oberstløjtn. Chr. Vind) og Sophie Kirstine Juel († 1761) af fællesskabet, således at V. fra 1702 ejedes af søstrene Ide Dorothea Juel og Ingeborg Juel, medens Rønnovsholm overgik til Catharina Marie Juel og dennes ægtefælle. Ide Dorothea Juel døde 1721 på V., Ingeborg Juel 1728 sst. Sidstnævnte, der efter svogeren Chr. Georg v. Møstings død 1720 if. testamente arvede Rønnovsholm og Fuglsig, testamenterede disse to gde og V. til sin niece Hedevig Vind, som ved ægteskab 1734 bragte godserne til statsmin. Joh. Ludv. Holstein († 1763), sen. lensgreve til Ledreborg; denne solgte 1742 (skøde n.å.) for 34.000 rdl. V. (48 tdr. hartk.) m. tiender (60 tdr. hartk.) og Rønnovsholm (25 7/8 tdr. hartk.) m. fæstegods (504 3/4 tdr. hartk.) til sen. kancelliråd Claus Edvard Ermandinger. Efter hans død 1755 indgik enken Helmiche Margrethe Lassen 1758 nyt ægteskab m. oberst Joh. Wilh. v. Hobe († 1761). Hun testamenterede kort før sin død 1765 V. og Rønnovsholm til datterdatteren Claudiane Margrethe Dytschou († 1808), mod at denne antog navnet Ermandinger; hun ægtede 1771 gehejmeråd Chr. Carl Gabel († 1800 som slægtens sidste mand). Denne solgte allr. 1774 (skøde n.å.) V. (48 tdr. hartk. hovedgdstakst, 60 tdr. hartk. tiender og 212 tdr. hartk. fæstegods) for 41.400 rdl. til brødrene Niels og Laurids Hastrup og 1775 Rønnovsholm til D. H. Ilum, hvorved denne gd.s forbindelse med V. ophørte. Laurids Hastrup († 1799) købte 1782 broderens halvpart for 21.240 rdl., men solgte 1797 (skøde n.å.) – efter sin første hustrus død på V. – gd. og gods på auktion for 68.490 rdl. til birkedommer, exam. jur. Joh. Peiter Friderichsen († 1804 på V.), som 1802 (skøde 1804) afstod ejendommen for 88.060 rdl. til købmand Niels Friderichsen Hillerup (og Arent Hassel Rasmussen, der dog 1803 udkøbtes); Hillerup erhvervede tillige Børglumkloster, hvor han tog ophold, mens V.s fæstegods nu i stor udstrækning bortsolgtes, 1809 således 72 gde og huse (bl.a. Store Plet og Åbenterp). Efter hans død 1819 ejede enken Elisabeth Dyssel Jespersen godserne, men V. var bortforpagtet, og hun bortsolgte mere fæstegods (bl.a. Abildgård i Jerslev so., Skarnager i Serreslev so. og Vrejlev ml. (s.d.)). Efter hendes død 1835 solgtes V. (38 tdr. hartk. hovedgdstakst, 56 tdr. hartk. tiender og 26 tdr. hartk. fæstegods) for godt 40.000 rbdl. sølv til by- og herredsfoged i Hjørring, justitsråd Hans Georg Koefoed, som 1836 overdrog skødet til exam. jur. Andreas Severin Lund († 1875). Denne skødede 1847 for 90.000 rbdl. sølv V. (39 tdr. hartk. hovedgdstakst, 56 tdr. hartk. tiender og 17 tdr. hartk. fæstegods) til propr., etatsråd Johs. Christopher Nyholm til Baggesvogn († 1867), fra hvem den 1860 for 77.300 rdl. overgik til sønnen, sen. folketingsmand Hans Chr. Nyholm († 1914), som 1868 (skøde 1871) for 120.000 rdl. afstod V. til sin farbroder Georg Ludv. Nyholm († 1891), der også ejede Kølskegård og mest opholdt sig der; han udvidede 1881 en o. 1860 anlagt plantage på 7 tdr. land til 16 tdr. land. 1888 lod Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørrejylland, der havde en prioritet på 180.000 kr. i V., den stærkt forgældede gd. bortauktionere, og den erhvervedes nu (m. 38 1/2 tdr. hartk.) for 215.000 kr. (heraf 26.000 for løsøre) samt omkostninger af en anden prioritetshaver Sophie Margrethe Vilhelmine Annette baronesse Løvenskiold, f. Løvenskiold, enke efter Carl Eggert Georg baron Løvenskiold († 1884). Ved enkebaronessens død 1890 kom V. til datteren Annette Jenny Frederikke v. Ellbrecht, g. m. kammerjunker Victor Eugen. v. Ellbrecht, der fra 1896 boede på V. 1902 satte kreditforeningen igen gden på tvangsauktion, men måtte selv overtage den, indtil ejendommen 1905 kunne sælges for 185.000 kr. til gårdejer Niels Andreas Nielsen Mellergård († 1941) i hvis ejertid v.fløjen 1914 brændte og siden nyopførtes (se ndf.), ligesom gden delvis udstykkedes ved frasalg af 27 parceller, hvorved større gde som Bakkely (nu Højgård), Landlyst og Solvang samt Nedergård i Povlstrup skabtes, foruden 14 husmandsbrug (å 4,5–5,5 ha); på 6 parceller (i alt 20,5 ha), der 1906–07 erhvervedes af A/S Povlstruplund, et plantningsselskab stiftet af lærer Thura Obel, Povlstrup, anlagdes Povlstruplund plantage. I Mellergaards tid afholdtes der store politiske møder i V.s have. Efter tab på kartoffelmelsfabrikation solgte han 1918 V. (m. 22 7/8 tdr. hartk.) for 550.000 kr. til godsejer Niels Adolph Christoph Kaas († 1936), tidl. af Lundbæk, som allr. 1919 for 650.000 kr. afstod ejendommen til sin svoger Herman Løvenskiold til Tustrup († 1935). Denne anlagde 1921 mod ø. en granplantage på 9,15 ha, men solgte allr. 1922 V. tilbage til sin ovenn. svoger for 410.000 kr. 1925 måtte Fr. VII.s Stiftelse som panthaver lade gden komme til tvangsauktion, på hvilken den for 220.000 kr. erhvervedes af en anden panthaver, enkefru Mary Louise Rasmussen, som omgående lod den overgå til Niels Kaas’ søn Niels Heiberg Kaas, hidtil forv. på gden; denne måtte under landbrugskrisen 1931 på ny lade Fr. VII.s stiftelse sætte V. på tvangsauktion, s. 313 hvor den for 180.000 kr. overtoges af stiftelsen med N. H. Kaas som forvalter, indtil gden 1932 for 238.000 kr. solgtes til landbrugskand. Svend Malthe Holst, som opførte elektricitetsværk, mølleri og ny svinestald. – Godsarkiv i NLA.

Sagn fortæller bl.a. om en hemmelig løngang fra V. til Børglumkloster, om en indemuret nonne (el. adelsdame), der spøgte, etc.

Litt.: Peter Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48 (tillæg t. AarbVends. XVII). Sa. En mundsmag af, hvad Vrejlev Kloster gemmer, i Vrå Højskoles Aarsskr. 1944. 25–30. Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 483–89. DLandbr. VII. 1935. 321–24. Lorenzen. Kl. VI. 38 ff.

Hovedbygn. ligger s.f. kirken og er nu adskilt fra denne ved en vej, som går over de forsv. ø.- og v.fløje, der har afsat spor på den tilbagestående s.fløj og ved udgravning har vist sig at være ganske smalle korsgangsfløje, hvoraf den østl. stødte til kirkens kor. Om der langs kirkens mur har været en nordre korsgang, vides ikke (KirkehistSaml. VIII. 1872–73. 361–74). Den gl. s.fløj, der ligger i en afstand af 40 m fra kirken, var klosterets hovedbygn. (Lorenzen. Kl. VI. 47 ff.). Den er opf. o. 1500 af sa. slags munkesten, som er anvendt i de nybyggede dele af kirken og med granitkvadre i soklen. Understokværket har mod kirken spor af en formentlig hvælvet, indbygget klostergang med spidsbuede arkadeåbninger, og overstokværket har 12 små, fladbuede vinduer til hver side, men af den opr. ruminddeling er i øvrigt intet tilbage, og fløjen gør nu tjeneste som udhus. Den nuv. herregd.s hovedbygn. er indrettet i en lang vestl. udløberfløj, der opr. har ligget isoleret s.f. hovedfløjen, men som i 1700t. ved en forbindelsesbygn. er knyttet til denne, så det hele kom til at udgøre et vinkelanlæg. I øvrigt var også v.fløjen opf. o. 1500 om end i to afsnit med to og tre stokv. over kælderen. Efter en brand 1914 er den sdr. ende nedrevet og erstattet af en tårnagtig bygn. med en udløberfløj (arkt. Charles Jensen). I avlsgården stod 1575 endnu middelald. bindingsværksbygninger; de nuv. ladebygn. er delvis opf. efter en brand 1906.

Vrejlevklosters birk, som blev oprettet 1575 for Jens Bille, omfattede Vrejlevklosters og Rønnovholms gods. Det blev nedlagt 1782.

Vrejlev mølle hørte indtil 1820 under Vrejlevkloster; i møllegden boede birkedommer og birkeskriver Niels Thomsen († 1777); møllen var oprindelig en vandml., men omkring 1733 byggedes der en vindml., der nedlagdes i 1920erne, mens vandmøllen vist var forsv. før 1777. Til møllen var indtil 1849–53 knyttet retten til at oppebære bropenge ved Vrejlev bro. Mølleren fik 1845 tilladelse at holde kro, men denne er utvivlsomt langt ældre. Nyt privilegium 1862 (jf. Peter Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48. 134. 167f. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1938. 42f.).

I den østl. del af sognet ligger Haverholm, nævnt tidligst 1431. 1476 var den en stor bondegd., der tilhørte hr. Stephen Christensen (Taarnskytte) til Linderumgård († 1481), sognepræst i Ugilt, som 1476 pantsatte den til sin svoger Jon Viffertsen (Viffert) til Torstedlund († 1493), g. m. Kirsten Christiernsdatter (Taarnskytte) († tidligst 1511(?)). Siden kom den under Vrejlevkloster og solgtes 1637 med dette gods af Anders Friis til fru Ide Gøye, enke efter oberst Jens Juel til Lindbjerggård († 1636). Efter hendes død udlagdes H. på skiftet n.å. til datteren Birgitte Juel († 1720), g. 1663 m. oberstløjtn. Poul Rantzau; parret boede på H. (1688: 13,11 tdr. hartk. m. 72,3 tdr. land under plov), som enken efter hans død 1679 under vanskelige økonomiske forhold beholdt også efter gdens brand o. 1684, indtil hun 1712 solgte den (13 1/8 tdr. hartk.) m. 49 3/8 tdr. hartk. fæstegods til generalmajor Chr. Georg v. Møsting til Rønnovsholm m.v. († 1720). Ingeborg Juel på Vrejlevkloster arvede ham, og H. var nu i en årrække en forpagtergd. under denne hovedgd. O. 1775 solgtes H. til forv. Hans Boelund († 1798), hvis enke Anne Kirstine Bondrup i nyt ægteskab 1799 bragte gden til godsejer, exam. jur. Johan Peiter Friderichsen til Vrejlevkloster († 1804), som 1801 solgte H. til sin stedsøn og svigersøn Jens Mathias Boelund († 1819), der 1807 købte Stensbæk i Bindslev og derefter 1811 skødede H. for 12.000 rdl. kur. til propr. Rasmus Schiellerup. Efter dennes død 1835 overtog enken.den, men solgte den 1837 for 9000 rbdl. sedler til propr. Jørgen Bodelsen. Denne døde 1845, hvorefter propr. J. N. Ovesen i en årrække ejede H., som han først 1881 (m. 15 tdr. hartk.) solgte for 145.000 kr. til forp. Carl I. Bruun, Rynkebygård, der 1896 videresolgte den til gross. Chr. H. Nielsen, fra hvem den 1898 kom til propr. Chr. Jensen († 1941), efter hvem den (14 1/2 tdr. hartk.) købtes af propr. P. Iversen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 312–14. P. Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48. 86 f., 123, 129.

Rønnovsholm hed opr. Tjæret (se ndf.) og var en landsby med fem gde, der nævnes 1430. 1536 pantsatte biskop Stygge Krumpen og prior Anders i Børglum sa.m. priorisse Anne Povlsdatter i s. 314 Vrejlev Tjæretgård, som en bonde da påboede, til Niels Lauritsen for 100 rhinske gylden. 1575 mageskiftede kronen landsbyen T. sa. m. Vrejlevkloster o.m.a. gods til Jens Clausen Bille til Billesholm, der døde s.å. Hans enke Karen Ejlersdatter Rønnov tog ophold i landsbyen T., hvor hun ved sammenlægning af fæstegde dannede en avlsgd., kaldet Rønnovsholm, som sit enkesæde; det gl. navn Tjæret (el. Tjæretgård) brugtes dog endnu o. 100 år sen. ved siden af det nye. Efter hendes død 1592 deltes hendes godser på skiftet 1594, hvorved sønnen Erik Jensen Bille fik R. Han døde allr. 1600, og enken Mette Banner til Løgismose († 1614) bragte ved nyt ægteskab 1605 gden til Jørgen Kaas (Sparre-K.) til Hemmestrup, Birkelse m.v. († senest 1634). o. 1620 købtes R. af Niels Lange (én rose-L.) til Skrumsager (Nr. Horne hrd.) († senest 1642), hvis søn Christen Nielsen Lange (én rose-L.) derefter arvede gden. Efter hans død 1657 kom den til hans søn igen Niels Christensen Lange (én rose-L.) († 1675). Denne pantsatte 1668 R. (24 tdr. hartk.) og Hæstrup ml. m.v. for 1893 speciedlr. til fru Dorte Daa til Hverringe m.v. († 1675), enke efter rigsråd, statholder i Norge Gregers Krabbe (af Østergård) til Torstedlund († 1655); hun overdrog 1675 pantebrevet til svigersønnen Peder Juel til Vrejlevkloster († 1676), g. m. Helvig Krabbe (af Østergård), der således forenede de to godser, hvoraf R. 1688 havde 23,84 tdr. hartk. m. 136,1 tdr. land under plov. Efter hendes død 1697 overtoges alt jordegodset på skiftet n.å. af de 5 døtre Ide Dorothea Juel, Catharina Marie Juel, Sophie Kirstine Juel, Ingeborg Juel og Elisabeth Juel, men 1702 deltes det, således at R. m. tilliggende overgik til Catharina Marie Juel, g. m. generalmajor Chr. Georg v. Møsting; hun døde 1712, og hendes ægtefælle, der 1705 havde arvet Fuglsig hovedgd. og 1712 erhvervede Haverholm, tog derefter ophold hos sine to svigerinder på Vrejlevkloster, Ide Dorothea Juel og Ingeborg Juel. 1717 testamenterede han al sin formue og ejendom (på 4.000 rdl. nær) til sidstn., og den tilfaldt ved hans død 1720 hende. Ingeborg Juel døde 1728, og søsterdatteren Hedevig Vind († 1756) arvede da hendes tre godser, som ved hendes ægteskab 1734 kom til statsmin. Joh. Ludv. greve Holstein til Ledreborg († 1763). Indtil 1775 havde R. og Vrejlevkloster fælles ejer, men d.å. solgte gehejmeråd Chr. Carl Gabel R. (m. 26 tdr. hartk. hovedgdstakst og tilliggende fæstegods, tilsammen 23 1/2 tdr. hartk.) for 27.000 rdl. kur. til propr. Ditlev Henrik Ilum († 1780), som 1777 (skøde n.å.) solgte gd. og gods på auktion til propr. Erik Hansen Wilsbech til Sejlstrup († 1810). Denne skødede 1801 ejendommen (26 tdr. hartk. hovedgdstakst og 205 1/2 tdr. hartk. fæstegods) for 38.000 rdl. til propr. Jeppe Bartholin Sommer, som allr. 1804 for 54.600 rbdl. kur. videresolgte den til justitsråd, borgm. Thomas Wissing, Viborg. Han overdrog 1806 købet til generalløjtn. Adam Ludvig Moltke, efter hvis død 1810 R. 1813 for 17.718 rbdl. n.v. kom til forp. Chr. Lychegaard († 1822). 1823 solgtes gden på auktion for 3.020 rbdl. sølv til propr. Peder Zeuthen Bruun til Villerup, som 1832 afstod den (m. 26 tdr. hartk.) og 6 huse (fæstegodset var da bortsolgt til fæsterne) for 3000 rbdl. sølv og 8000 rbdl. sedler til Peter Lassen. Denne overdrog 1855 R. for 100.000 rdl. til admiralinde Sophie Elisabeth Zahrtmann, f. Donner, enke efter viceadmiral, marinemin. Chr. Christopher Zahrtmann († 1853). Efter hendes død 1858 kom gden 1861 for 90.000 rdl. til datteren Elisabeth Zahrtmann, g. m. Joachim vicomte de Roberedo. 1870 solgtes R. for 110.000 rdl. + 10.000 rdl. i afståelse til forp. Koch, brænderiejer I. Færch i Nibe og forp. Fr. Behrens, Voergård. Sidstn. blev eneejer fra 1872. Ved hans død 1888 kom R. n.å. til Fr. E. A. Behrens, † 1902. Enken Augusta Behrens påbeg. gdens udstykning, fortsat af sagf. Søren Jensen. Til 1910 var ca. 270 ha udstykket; 3 gårdbrug (28,4, 24 og 13,8 ha), og 26 husmandsbrug (à 6,6–8,8 ha) oprettedes herved. 1911 solgtes hovedparcellen (9 5/8 tdr. hartk.) til maltgører Chr. Johansen, Vrå. Efter fra 1941 at have tilhørt ing. A. Foss-Petersen, N. A. Christensen og V. Petersen købtes den 1955 for 500.000 kr. af den nuv. ejer, Holger Kirketerp Nielsen.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 301–05. DLandbr. VII. 1935. 318 f. Peter Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48, især 26, 63 f., 78 f.. 89–92, 95, 98, 121 f.

I det nordøstl. Hjørne af Rønnovsholms Have ses en firkantet, af voldgravlignende Sænkninger omgiven Plads, maaske den ældre Gaards Tomt.

På Vrejlevkloster var C. W. Brüel 1860–84 forp. af mejeriet og begyndte her fremstillingen af en lille syrlig knapost, kaldet klosterost, der sen. fremstilledes af Brüel på Børglumklosters mejeri og derefter på hans egen fabrik Klostergård (nær Ålborg).

Litt.: P. Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48. 163. Sa. Børglum Klosters hist. 1941. 262.

Gden Lie hørte i senmiddelalderen under Vrejlevkloster, som 1503 havde erhvervet den ved mageskifte fra Christen Steen (el. Stenfeld) til Strandbygård (Gislum hrd.) († tidligst 1516). Efter reformationen lå den en tid under Åstrup len og beboedes 1568 og 1577 af fru s. 315 Gissel († tidligst 1577), enke efter Gerd Thomsen (Vognsen af Stenshede) († før 1568). 1577 mageskiftede kronen L. til fru Karen Rønnov til Vrejlevkloster († 1592), enke efter Jens Bille († 1575). 1631 blev L. (m. 13 tdr. hartk.) udlagt fra Henrik v. d. Wisch til Hans Rantzau, som n.å. solgte den til Anders Friis, der atter lagde gården under Vrejlevkloster. 1662 tilhørte den Ide Juel, en ugift datter af fru Ide Gøye til Vrejlevkloster og Jens Juel til Lindbjerggård, der også ejede Søndergård i Terpet (Tårs so.). – 1688 var L. delt i Nørre L. (m. 9,49 tdr. hartk.) og Sdr. L. (m. 4,84 tdr. hartk.).

I gden V. Dammen døde fru Abel Clausdatter Kaas (Sparre-K.) 1700, der var enke efter Niels Lange (én rose-L.) til Rønnovsholm († 1675) og 1699 havde solgt V. D. til de tre søstre Juel, som 1698–1702 i fællesskab ejede Vrejlevkloster (s.d.).

Saksager er en gl. enestegd., der 1642 erhvervedes af fru Ide Gøye til Vrejlev Kloster; på S. boede 1682 Benedikte Margrethe Sehested († 1712), enke efter ritmester Mogens Marsvin; 1709 boede hun i et bol i Gunderup, men flyttede s.å. derfra (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XII. 1937–38. 67).

Bolet «Helnes Kier» (ɔ: Hjelmkærgård) hørte 1688 under Vrejlevkloster, men kom 1767 under Ås.

I Høgsted boede Ide Marie Rantzau, datter af oberstløjtn. Poul Rantzau og Birgitte Juel på Haverholm (s.d.); hun var gift 1. m. dragonløjtn. Jesper Donaton (rømt o. 1692, † 1702 i udlandet) og 2. (efter skilmisse 1701) m. toldinspektør over Ålborg og Viborg tolddistrikter Chr. Jørgensen Hesselberg († 1718); hun døde 1735 (jf. Peter Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48.87).

I landsbyen Gunderup fandtes endnu efter Clemensfejden en selvejergd. Østergård (også kaldet Bundgård); på Ø. fik herredsfoged Anders Madsen († før 1542), der havde været kongen tro under fejden, 1537 kgl. brev; Ø. var selveje til o. 1675–1719. – En anden gl. selvejergd. i G. Vestergård synes ikke indløst efter 1536, men herredsfoged Ove Andersen Mørk († o. 1582) fik 1557 kgl. livsbrev på gden for sig, sin hustru og et af deres ægtefødte børn, hvorfor sønnen, sen. herredsfoged Anders Ovesen Mørk († senest 1629) overtog den; han drev ved Borup å Gunder up vandml., omtalt 1583 og 1611, men nedlagt før 1683. V. brugtes derefter fra o. 1629 af herredsfoged (–1665) Hans Laursen Mørk († 1676) og siden af enken Anne Christensdatter († 1693 i V.); deres sønnesøn brugte dog V. til sin død 1756.

Litt.: C. Klitgaard. Gunderup i Vrejlev So. i AarbVends. XII. 1937–38. 49–67. DLandbr. VII. 1935. 321.

Gunderup hedes opdyrkning blev påbeg. o. 1750 af Claus Edv. Ermandinger til Vrejlevkloster; her lå 1773 et hus kaldet Grusenberg (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XII. 1937–38.67).

I Store Plet (tidl. Pletgård), en gl. enestegård, boede o. 1700 Vrejlevklosters birkedommer. 1805 solgtes den til selveje (jf. Peter Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48. 103. 130. DLandbr. VII. 1935. 319–21).

Bastholm, en enestegd., lå i middelalderen under Vrejlevkloster og kom 1536 m. dette under kronen, som 1585 solgte den til Predbjørn Gyldenstierne til Vosborg, hvorved gden kom under Gl. Vrå (Ajstrup so.). Sen. kom den under hovedgden Ås; solgt til selveje herfra 1798. Jens Christensen, der o. 1666 fæstede B., blev stamfader til en slægt Bastholm, hvortil bl.a. hofpræst Chr. Bastholm († 1819) og hans søn, sgpr. i Slagelse Hans Bastholm († 1856) hørte.

Litt.: C. Klitgaard. Slægten Bastholm fra Vrejlev, AarbVends. 1930–32. 230–60. 1933. 140 f.

Tollestrup Storgård ejedes o. 1850 af propr. I. Larsen, som 1869 solgte gden (12 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til forp. på Oksholm Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvigen († 1897). 1908 solgte hans søn, herredsfoged Sophus Fr. Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen T. (m. 15 tdr. hartk.) for 100.000 kr. til et konsortium, som 1909–12 udstykkede gden, hvorved der oprettedes et brug på 17 ha, et på 14,5 ha og 3 husmandsbrug (8,8, 6,6 og 6,6 ha), mens 35 ha solgtes til naboer. Hovedparcellen (m. 47 ha) afstodes til medlem af konsortiet Chr. Højbjerg.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 324.

På Årup hede tæt ved landevejen Nørresundby-Hjørring fik Børglum og Jerslev herreder 1688 fælles tingsted; herfra flyttedes tingstedet 1714 til Nygård i Serreslev so. (jf. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1936. 33).

I Povlstrup har ligget et af frk. Sophie Kirstine Juel stiftet hospital for 3 fattige, hvortil henlagdes den årl. afgift af en gd. i Stenvad (Vrå so.). Hospitalsbygn. brændte 1753; et andet hospital synes siden indrettet; det nedreves 1828. Af opsparede midler oprettedes på Chr. Fr. greve Holsteins († 1799) initiativ et legat (fundats 18/12 1766, kgl. stadfæstelse 27/2 n.å.). Fra 1/1 1928 afløstes afgiften af ovenn. gd.

Litt.: Peter Riemann. Vrejlev Klosters hist. 1947–48. 139–41, 169 f.

I so., uvist hvor, har vistnok ligget to huse ved navn Helmsted, nævnt 1664. Under Rønnovsholm, som tidl. hed Tjæret (*1430 Thiierriith, 1470 Tyæreth), nævnes 1688 gden Haufwen. I Høgsted omtales 1476 Westergaard, i Gunderup 1537 og sen. Østergaard og Vestergård, se ovf.

Skove: Der er flere mindre skove og planter, således til Vrejlevkloster (9 ha), til Rønnovsholm (8 ha) og til Høgstedgård (15 ha). Skovlaget Poulstruplund ejer 20 ha plantage, der på nuv. tidspunkt overvejende består af nyplantninger.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, deriblandt Jakobshøj ved Høgsted og større høje ved Rønnebjerg, Årup og Saksager. – Sløjfet el. ødelagt: To langhøje og 102 høje. I udkanten af en høj ved Rønnebjerg er der fundet et bronzekar med brændte ben. Jernalders bopladser kendes fra Høgsted og Poulstrup; fra Saksager kendes flere stensatte jernalders grave og ved Guldager en større gravplads fra ældre romertid. – Under en pille i Vrejlev kirke har der været en sten med en runeindskrift, der ikke kunne tydes. (DRun. 164).

Om store sten i Vrejlev so. se Schmidt. DK. 224.

I en plantage ved Rønnebjerg by genforeningssten, rejst 1920 (gl. overligger fra ødelagt gravhøj).

I Vrejlev so. fødtes 1600 rigsmarsk Anders Bille, 1839 maskinfabrikant C. C. Mortensen, 1857 arkt. Fritz Koch.

Litt.: Grandebrev for Høgsted 1689, tr. i Vider. II. 1908–10. 14–26. Anton Jakobsen. Kontrakt om et Kær i Vrejlev, AarbVends. 1917. 148 f. C. Klitgaard. Vrejlev Bro, sst. 1928. 160.