Bøvling sogn

(Tangsø kom.) omgives af Lomborg, Flynder, Møborg og Nees so., Nissum fjord samt Vandfuld hrd. (Fjaltring og Ramme so.). Centralt i so. hæver Bøvlingbjerg sin morænebakke til en højde af 14 m, på alle sider omgivet af flade hedestrækninger, afvandet af Fåre Mølleå, der løber til Bøvling fjord, og som forinden på en strækning danner skel til Flynder so. Hedeslettens lave højde begunstiger grundvandsforholdene og er årsag til den ganske tætte bebyggelse og den store opdyrkningsgrad, og af plantager findes kun et par (Bøvling plantage). Ved n.grænsen til Vandfuld hrd. løber Rysensten bæk og Ramme å, mens s.grænsen til Nees og Møborg so. dannes af Flynder å, som via Tangsø (30 ha) og den s. 190 335 ha store Indfjorden munder i Bøvling fjord, den nordl. del af Nissum fjord. Ml. Nissum fjord og Vesterhavet strækker sig den lange, smalle tange Bøvling klit, hvoraf den nordl. del indtil Gammelminde n.f. Torsminde hører til so. Bøvling klit er som Holmsland klit opbygget af et klitbælte mod v. og en strandengszone mod ø., men begge dele er langt svagere udformet her, og for at hindre havet i at trænge ind over klitterne ind i Nissum fjord er der i hele tangens længde opført et forstærkningsdige. En inddigning af den nordl., ganske lavvandede del af Bøvling fjord (550 ha) er projekteret. Gennem so. går en landevej fra Bækmarksbro til Ramme og længst i nø. jernbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn (Fåre stat.).

Areal i alt 1962: 4079 ha. Befolkning 26/9 1960: 1569 indb. fordelt på 441 husstande (1801: 456, 1850: 706, 1901: 1507, 1930: 1619, 1955: 1608). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 832 levede af landbr. m.v., 284 af håndv. og industri, 87 af handel og omsætning i øvrigt, 82 af transportvirksomhed, 76 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 170 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Bøvling (1300–20 Bifling, 1330–48 Byflingh; u. 1803–4) kirke og præstegd. samt byerne: Bøvlingbjerg (1595 Bierge, 1614 Berg) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 579 indb. fordelt på 186 husstande (1930: 419, 1955: 489); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 217 af håndv. og industri, 67 af handel og omsætning i øvrigt, 46 af transportvirksomhed, 61 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 112 af formue, rente, understøttelse m.v.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. valgmenighedskirke, præstebol. (Lillebjerg, 1595 Lillebierg), missionshus (opf. 1953), forsamlingshus, centralskole m. realafdeling (opf. 1950–52, arkt. Trillingsgaard), friskole (opret. 1877, udv. flere gange), bibl. (Tangsø bibl., opret. 1942; 52.000 bd.), Tangsø kommunekontor, alderdomshjem (opf. 1955), lystanlæg (anl. 1939) m. befrielsessten og mindesten for folketingsmand, gdr. Elias Sandbæk († 1918), sportsplads s. 191 (anl. 1948, udv. 1963), Laane- og Sparekassen i Bøvling (opret. 1881; 31/3 1963 var indskuddene 966.000 kr., reserverne 108.000 kr.), filialer af Lemvig Bank og Lemvig Folkebank, apotek, afholdshjem, andelsmejeri (opret. 1888), hornvarefabrikken »Husflid« (opret. 1929 af Peter Husted), elektricitetsværk (opret. 1914, nedlægges 1965), fjernvarmeanlæg, rutebilstation, posteksp. og telf.central (Bøvling); Fåre (1545 Foere, 1574 Faar) m. jernbanestat. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Høvsøre (1595 Høuszøer, 1610 Høffsøer); Bøvling Klit (1664 Klit); Gadekær (1595 Gadkier, 1610 Gadekier); Krogshede (1347 Kraghsheeth, 1595 Kraxhed); Brørup (1347 Brydorp); Mågd. (1595 Maygaardt); Grønkær (1595 Grønkier); Villensgd. (1595 Willszensgaardt); Gammelgde (1586 Gammelgaard); Galsgde (1614 Galsgaard); Skadhede (1595 Skadhedgaard, 1610 Skadhie, Skadhiegaard). – Gårde: hovedgd. Rysensten (1683 Røssensten, 1688 Rysensteen hofuitgaard; 12,9 tdr. hartk., 160 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 415, grv. 169); Vester Rysensten (11,1 tdr. hartk., 106 ha; ejdv. 318, grv. 149); Smørpøt (1683 Kirckeby eller Smørpot, 1688 Smørpøt); Lykke (1614 Løcken, 1642 Paa Lycke); Trøjborg (1642 Paa Trøjborig); Kirkegd.; Fjordside (1616 Paa Fiordsiden, 1664 Fiordsside); Kølhede (1595 Køllhede); Ågd. (1595 Aagaard); Annebjerg; Lavlund; Brogd. (1595 Brogaardt); Søgd. (*1499 Siøgard, 1595 Siøgaardt); Klitsgd. (1614 Klitzgaard, Clitzgaard); Storbjerg (1609 Storbierg); Bådsgd. (1574 Baadsgaard); Agergd. (1574 Aggergaard); Sandemandsgd. (1642 Sanndmand (personnavn)); Østerbygd. (1587 Østerbye); Sandbæk; Lund (1595 Lundt); Sudermark (1595 Sudermarck); Smedsgd. (1595 Smidtzgaardt); Ø. Bøvling (1595 Øster Bøvling); Fjord; Halegd.; Pugpøt (1595 Pugpøtt); Ilvad (1595 s. 192 Illwodt); Østergd. (1595 Østergaard); Toft (1614 Tofft); Godballe (1595 Godballe); Fåre Mølle (1614 Faarmølle); Mølgd. (1595 Møllegaardt); Møltoft; Lergrav; Brendsgd. (1642 Brensgaard); Lillebjerg; Køldige (1642 Paa Dyge, 1664 Kiøldige).

B. so., der indtil 1962 udgjorde en selvstændig kom., er ved kgl. resol. af 3/2 1962 lagt sammen m. Flynder, Møborg og Nees so. til én kom., Tangsø kom. – Bøvling so. udgør sa. m. Flynder so. ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 196a. og b. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den anselige kirke består af kor og skib fra romansk tid m. gotiske tilføjelser: korforlængelse, forlængelse af skibet mod v., tårn i v. samt noget sen. våbenhus i s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Foruden de to normale, retkantede døre, hvoraf n.-sidens s. 193 er tilmuret, s.sidens i brug, er der længst mod v. på korets n.side endnu en tilmuret dør. En fladbuet dør på korets s.side er sikkert langt senere. Koret har mod n. ét, skibet to rundbuevinduer. Indvendig har kor og skib bjælkelofter, og den runde korbue står m. hulkantprofilerede kragsten. I sengotisk tid forlængedes koret mod ø. og fik i sin gavltop en blænding formet som et korset kors. Et vindue i n.siden er firkantet i rundbuet spejl. Ved nogenlunde sa. tid forlængedes også skibet m. 7,8 m. Forlængelsen er foruden af genanvendte kvadre bygget af munkesten uden synl. sokkel. Noget sen. opførtes, overvejende af munkesten, tårnet, hvis krydshvælvede underrum (nu gravkapel) åbner sig mod skibet ved en bred spidsbue. Det har opgang i nø.hjørnet. Det synes efter beskrivelse før 1769 at have haft et spir af tørninglensk type, men fik ved denne tid sit nuv. løgkuplede spir. Våbenhuset er bygget i midten af 1500t. af store mursten i krydsskifte, og gavlen har om den fladbuede dør en stor, bred rundbueblænding. – Altertavlen er en pompøs opbygning i bruskbarok, skåret af en elev af Peder Jensen i Horsens, skænket 1684 af Chr. Juul-Rysensteen og Maria Ruse. Storfeltet har en meget dramatisk, skulpturel fremstilling af nadveren flankeret af evangelister, og i topfeltet ses Kristi gravlæggelse. Usædvanlig svære, balusterformede renæssancestager på agernfødder og m. graveret indskr. 1616, Knud Gregersen, ridefoged. Godt, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525, der har sine nærmeste stilfrænder i Thy. Romansk granitfont m. smalle arkadefelter på den keglestubformede kumme. Meget slidt, sydty. fad, o. 1575, m. fremstilling af Syndefaldet, indloddet i større fad. Prædikestol af karnaptype i renæssance o. 1610–20 m. dobbelte, joniske hjørnesøjler m. opr. malerier af profeter i portalfelterne. Samtidig himmel. I stoleværket indgår dele af renæssancepaneler, ligesom altertavle og prædikestol istandsat 1918 af Peder Andersen og Poul Jensen. Lille, tremastet skib, orlogsfregat, fra 1930. Klokke 1491 m. kirkeværgen Bene Roerts navn (Uldall. 108). – Ejendommelig, romansk gravsten m. dobbelt kors. Gravsten over juristen Jørgen Donnerup, N. Holmgaard, † 1821, samt over jubellæreren, sgpr. Janus Nic. Schoubye, † 1788, og Maren Olesdatter. I tårnrummet, der er afspærret ved et jerngitter, står tolv kister med lig af fam. Juel-Rysensteen, og der har i kirken været en †buste af Henrik Ruse. Et par romanske søjlekapitæler, fundet på kgd., er i Nationalmuseet.

Litt.: J. Jørgensen Borup. B. Sognekirke og dens Præster, AarbHards. 1941. 5–53.

Valgmenighedskirken, »Marie Kirke«, er opf. 1875, men gennemgribende ombygget o. 1920 under tydelig påvirkning af Jensen-Klints stil. Det er en hvidtet korskirke m. korte korsarme og lavt tårn i v., hvis blændingsprydede gavle har buet kontur. Altermaleriet, Den gode Hyrde, er udf. 1907 af Niels Skovgaard i st. f. et nærmest pudsigt bill., Kristus med en omvendt synderinde, af fru Ingemann. Lille, primitivt hugget granitfont 1875. Enkel prædikestol m. nette blomstermalerier i felterne. Maleri af pastor Jessen, udf. af Niels Bjerre.

Rysensten, der tidl. hed Bøvling (1414: castrum Bøflingæ), var i katolsk tid et af Ribe bispestols mere indbringende slotte, der ofte forlenedes til bispernes slægtninge. 1414 og 1418 nævnes bisp Peder Lykkes broder, Bent Jonsen Bille til Solbjerg, som lensmand, derefter fulgte sandsynligvis Morten Jepsen (Seefeld) til Refsnæs og hans søn Jens Mortensen, der nævnes 1460, 1466 og 1473, Godske Friis († 1495), bisp Hartvig Juels to brødre, Palle Iversen J. til Øgelstrup til 1486 og Kjeld J., der o. 1500, da hans søstersøn Iver Munk var blevet bisp i Ribe, måtte afstå lenet til Jens Kaas til Starupgd. 1506 var Niels Eskildsen Høeg lensmand, og 1532 Niels Lange (Munk). 1536 blev slottet inddraget under kronen, og den første kgl. lensmand var ovenn. Kjeld Juels søn Niels Kjeldsen Juel til Astrup, der havde lenet if. biskoppelig forlening. Til lenet hørte i katolsk tid Skodborg hrd., som Ribe bisp havde i pant, fra 1537 lagdes Vandfuld hrd. under lenet, og 1549–58 og 1595 ff. hørte også Ulfborg og Hind under Bøvling len. 1586 befalede kongen, at Gammelgd. skulle afbrydes, og jordene lægges under B. ladegd. Efter at lenet 1660 var omdannet til B. amt, der fra 1671 havde amtmand fælles med Lundenæs, skødede kongen 1664 B. slot m. tiender og gods (45, 465 og 2002 tdr. hartk.) m.m. beregnet til 129.537 rdl. til hollænderen Henrik Ruse (udt. Ryse) som betaling for hans befæstningsarbejder. Efter at være blevet adlet 1664 og 1671 optaget i friherrestanden fik han 1671 opret. Rysensten birk (1681 forenet m. Harboør birk, nedlagt 1821), og 1672 baroniet Rysensten (Rusenstein) på 3500 tdr. hartk. Efter hans død 1679 overgik det til datteren Joh. Marie, hvis anden mand oberst Chr. Juel (Juul) til Lundbæk († 1690) 1679 blev friherre under navnet Juul-Rysensteen og s.å. fik tilladelse til at reducere hartk. til 1500 tdr. og bortsælge resten. Efter ham fulgte sønnen Ove Henrik Juul af Rysensteen, hvis hustru, Ida Anne Rantzau, nævnes som enke og friherreinde til R. 1729. Så fulgte deres sønner Otto Henrik Juul af Rysensteen († barnløs 1769) og Chr. Fr. Juul af Rysensteen († 1782), hvis søn Ove Henr. Juul af Rysensteen if. kgl. bevilling af 5/5 1797, mod at substituere R. m. en fideikommiskapital på 141.000 s. 194 rdl., solgte det (m. halve Store Ørs 54, og tiender og gods, i alt 1022 tdr. hartk.) på auktion for 141.000 rdl. til P. S. Fønss til Løvenholm og U. C. v. Schmidten til Urup, af hvilke førstn. blev eneejer 1802. Kongen bevilgede 1799, at R. måtte beholde sin frihed, når godset solgtes, men denne ret gik tabt 1805, fordi betingelserne ikke overholdtes. Fønss udparcellerede gden (approberet af rentekammeret 1806) og solgte ved auktion 1804 hovedparcellen m. tiender og gods (25, 71 og 140 tdr. hartk.) for 53.050 rdl. til et interessentskab, men da denne handel gik tilbage, skødede han 1809 nogle parceller (28 tdr. hartk.), tiender (71) og kirkegods (3) til P. A. Høegh til Rammegd. († 1836), der hertil lagde en parcel på 8 1/2 tdr. hartk. og 1815 frasolgte tiender og kirkegods for 40.000 rbdl. navneværdi. 1833 skødede han R. (34 1/2 tdr. hartk.) og ufri jord (1) til sin svigersøn Niels Matthias Petersen († 1856), der fraskilte Vester R. (se ndf.) og 1856 solgte selve gden m. brænderi og teglværk for 65.000 rdl. til huset H. & M. Toldorph & Co. i London. Sen. kom den til dette firmas salgsagent, propr. H. P. Lund på Bernstorff Hovmarksgd., som 1867 solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) m. besætning for 57.000 rdl. til forpagteren, sen. justitsråd J. C. Jørgensen († 1912), der 1896 afhændede den til et konsortium. Derefter solgtes den 1902 for 125.000 kr. til landstingsm. N. B. Breinholt til Vandborg Vestergd., 1907 (16 tdr. hartk.) for 160.000 kr. fra ham til Ole Futtrup Christensen (tidl. til Kongensgd.), 1912 for 135.000 kr. til et konsortium, 1913 for 110.000 kr. til forv. P. A. Bugge, 1917 for 207.000 kr. fra ham til forp. M. Andersen, som kort efter for 216.000 kr. afhændede den til Chr. Rahbek, der 1931 overdrog R. til sin søn Anders R. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 270–90. Mogens Lebech. R., DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 452–60. Alfred Kaae. Bidrag til Bøvling lens historie, AarbHards. 1955. 5–76.

Hovedbygningen (delvis fredet i kl. B), som ligger på et højt voldsted omgivet af grave, består af en hovedfløj mod v., hvortil slutter sig en 1-etages n.fløj. Borggården er åben mod ø. og lukket af en portgennembrudt mur mod s. (opf. 1646–51). Alt er grundmuret, hvidkalket og teglhængt. Den 2-etages hovedfløj, der er resten af Jokum Becks 3-fløjede anlæg fra 1638–39, fremtræder nu i en klassicerende skikkelse m. fuldvalmede gavle, enkel, leddelt taggesims, samt pilastre og portalbue over indgangsdøren. Den meget høje, hvælvede kælderetage samt hovedetagernes uregelmæssige vinduesfordeling røber dog det ældre hus. Den ubetydelige n.fløj er nyere.

Vester Rysensten, som N. M. Petersen beholdt, da han 1856 solgte R., kom derefter til P. Høegh Petersen, som 1889 solgte den (9 tdr. hartk.) m. besætning for 87.600 kr. til forv.N.Olesen, der 1891 afhændede den for 70.000 kr. til Har. Jørgensen. Han solgte den 1917 for 207.000 kr. til ejendomshandler Sørensen. 1918 købtes den af Mads Jensen og Joh. Agger, af hvem Martinus Andersen († 1951) købte den 1919 for 240.000 kr.; nuv. ejer er sønnen H. Andersen.

Bøvling birk. 1638 oplyses det, at Bøvling so. fra gl. tid er delt i fire parter: 1. Kirkeby, vestligst, 2. Skadhede, nordligst, 3. Østerbøvling, østligst; disse tre parter er birket, »den fjerde part kaldes Brørup …ligger sydligst og udi herredet«. Brørup kom under Bøvling 1347, og når det ikke blev en del af birket, kunne det tyde på, at birket allr. på dette tidspunkt var et afsluttet hele. 1468 stadfæstede kongen Ribe biskoppens birker. Det siges da, at Bøvling birk rækker »på længde fra Fjeltring ås til Brørup bro og på bredde fra Sønderfjord til Ramme so.«. Birkeretten til Bøvling birk blev 28/4 1671 skødet til Henrik Ruse. Birket blev nu benævnt Rüsensteen birk, hvorunder det af Ruse 1677 erhvervede Harboør birk blev lagt 29/10 1681. Det blev 17/10 1821 indlemmet i herrederne.

1743 oplyses det, at birketinget holdes i »et dertil indr. hus for friherrens egne bønder og tjenere«.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 328f., DaSaml. 2. Rk. IV. 1874–76. 1. O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 277f.

Bøvling klit var tidl. flere steder gennembrudt af udløb fra fjorden, således havde Ramme å udløb ved et sted, der endnu kaldes Gammelminde. På klitten strandede 24/12 1811 det eng. linieskib »Defence«, samtidig med at et andet linieskib »St. George« strandede sydligere, ved Fjand. Af de 1340 besætningsmedlemmer reddedes kun 17. Fra vraget af »Defence« optoges 1876 ved dykker bl.a. to skibsklokker, den ene nu i No kirke, den anden i Skærum Ml., og 1904 bl.a. 42 kanoner (JySaml. 3. Rk. V. 185f. AarbHards. 1911. 1 f. 1961. 111–80).

Ved Fåre anlagdes 1918 en stor lyngmelsfabr., som brændte året efter og ikke blev genopført.

I Bøvlings lystanlæg står en befrielsessten, og 1957 blev en mindesten over kredsens første venstre-folketingsmand, gdr. C. Aaberg, flyttet fra kirkegården hertil.

Lensmanden på Bøvling slot fik 15/9 1556 befaling til at udlægge en præstegd. og præsterente til den sgpr., som han underholdt på slottet.

Til minde om genforeningen blev der 9/7 1920 indv. en 12 m høj flagstang ved Bøvlingbjerg forsamlingshus, ligesom der 26/9 1920 blev ophængt et vægtæppe i dettes foredragssal.

Skove: Kun mindre plantager. Selskabet Bøvling Aktie-Plantager ejer 27,5 ha i årene 1882–87 tilplantet hede, Bøvling plantage.

En bebyggelse Kolstrup (1347 Kolstropmarck, o. 1450 Kolstrøpgaardh) nævnes tidl. i so. Endv. gdene Borup (1688 Boerup), Præstbol (1688 Prestboell), Sundsgd. (1664 Sundsgaard), Højsig (1688 Højsig) og Kirkeby (1610 Kirckeby). Vestermarkhus hed tidl. Kvistbol (1595 Quistboll).

Fredede oldtidsminder: 7 høje, alle mindre el. middelstore. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje. De fleste høje ligger el. lå i so.s nordøstl. del, hvor de til dels dannede smågrupper, således de endnu eksisterende Tøddelhøje længst mod n. og Heldagerhøje v.f. Fåre. – Ved Brørup er undersøgt en større bo- og gravplads fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1906. 153–67.

I B. so. fødtes 1822 historikeren Adam Fabricius, 1835 valgmenighedspræsten Jørgen Teilmann, 1844 præst i Amerika Peder Kjølhede, 1868 højskoleforstanderen Peder Sandbæk.

Litt.: Jørgen Jørgensen Borup. Mads Agger, Kjølhede, AarbHards. 1947. 5–28.