Dråby sogn

(Gerlev-D. kom.) udgør den nordl. del af Horns hrd. og omgives af Roskilde fjord, Gerlev so. og Isefjord, der ud for Jægerspris danner Jægerspris bugt. Den sydl. del af so. er et ret storformet bakkeland, der kulminerer i den anselige Tyrehøj (trig. stat., 52 m), hvorfra der er vidt udsyn over halvøen og fjordene. Herfra sænker terrænet sig under bratte kurver ned mod Neder Dråby, mens det mod ø. i Færgelunden ender med en stejlskrænt, udformet som kystklint i stenalderen. Den mellemste del af so. er et jævnt, småbakket land, mens den s. 269 nordl. del er mere kuperet og bl. a. indeholder mange vandhuller, og i Nordskoven antager overfladen en toppet karakter med isolerede bakker og mellemliggende mosestrækninger. Omtr. midt i so. strækker sig fra ø. til v. et lavtliggende overordentligt fladt landskab (1–3 m o.h.), der i stenalderen var et bredt sund ml. Roskilde fjord og Isefjord, og som efter gården Louiseholm kaldes Louiseholms Sund. Men op fra denne jævne flade hæver der sig adskillige morænepartier, hvoraf flere fremviser tydelige spor af gl. klinter. Til disse forhenværende øer hører Louiseholm, Brandbjerg og bakken midt i Langvad plantage. Hævet havbund findes også langs hele ø.siden af Nordskoven, hvor den fremtræder dels som strandeng og dels som skovbevokset mose, fx. Øllemose, St. Eskemose og Mæremose. Morænejorderne har overalt en sandet karakter, mens den hævede havbund stedvis har god jord. På Isefjordssiden findes mange steder flyvesand, der også er blæst op over morænen. Fra Jomsborg og sydpå er disse sandflugtsområder enten lyngklædte el. beplantede og har givet anledning til opblomstringen af betydelige sommerhuskolonier. Vesterstrand v.f. Jægerspris er med sine lave klitter og sandbanker blevet et yndet badested. So. er meget skovrigt: Nordskoven, Slotshegnet, Færgelunden, hvoraf en del hører til so., og småplantager.

Areal i alt 1950: 5043 ha. – Befolkning 7/11 1950: 2299 indb. fordelt på 626 husstande. (1801: 940, 1850: 1426, 1901: 2089, 1930: 2049).

I sognet byerne: Over Dråby (1334 Draughby, *1377 Droby westre; u. 1794) med kirke (lidt n.f. byen); Neder Dråby (1346 Østræ Dravby; u. 1801) – 1950: 355 indb., fordelt på 112 husstande – med stor feriebebyggelse, fortrinsvis i gl. huse, og alderdomshjem i gården Kignæs (opret. 1949, 20 pl.; gd. ejedes i sin tid af billedhuggeren J. A. Jerichau, der døde her 1883); den bymæssige bebyggelse Jægerspris – 1950: 797 indb., fordelt på 188 husstande; erhvervsfordelingen i Jægerspris og Neder Dråby tilsammen var 1940 flg.: 220 levede af landbrug, 232 af industri og håndværk, 75 af handel og omsætning, 57 af transporterhverv, 94 af administration og liberale erhverv og 103 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 155 ikke havde givet oplysning om erhverv – med skole, hotel (Slotskroen), ml., postkontor, feriekoloni, missionshus (»Hebron« opf. 1923; arkt. M. Borch), sparekasse, bank, maskinfabr. og maskinsnedkeri; Kong s. 270 Frederik VII.s Stiftelse (se ndf.) m. avlsgd.; ved Slotshegnet en sommerlejr for K.F.U.M. og ø.f. byen militære anlæg. – Saml. af gde og hse: Skoven (u. 1784) med kirke, præstebol., forsamlingshus (opf. 1951), mejeri, ml.. og savværk; Kulhuse med kro og havn, hvorfra færge til Lynæs; Barakkerne (m. vandrehjem); Bakkegde.; Skåningegde.; Nyhuse.; Nygde.; Slagelsegde.; Seksgde.; Kobbelgde.; Hjortegde.; Overdrevshuse; Smedehuse; Strandhuse; Troldegde.; Vænget. – Gårde: Hovedgården Jægerspris (78,5 tdr. hartk., 436,3 ha; ejdsk. 1729, grv. 465); Christiansminde (47 tdr. hartk., 325,8 ha; ejdsk. 635, grv. 300); Louiseholm (26,3 tdr. hartk., 226,2 ha; ejdsk. 255, grv. 154). Skovridergd. – Mange steder findes der sommerhuskolonier, fx. ved Jomsborg, hvor også F.D.F. for Frederiksberg har sommeropholdssted (opret. 1906, arkt. Tornøe).

D. so., der sa.m. Gerlev so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa.tingsted og hører til de sa. kredse som dette, dog til 1. udskrivningskr., 88. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygning m. hjørner og detaljer af frådsten; bev. i tilmuret stand er korets vinduer i ø. og n., skibets vestre i s., de to døre (den søndre i brug, men udvidet i lysningen 1924) samt triumfbuens øvre del. Til kor og skib er der føjet 4 tilbygn.: sakristi i n. og v.forlængelse, begge sengotiske, hvælvede og af munkesten, stor afvalmet korsarm i n. fra 1721 (sml. Gerlev, materialerne bekostet af prins Carl) og et våbenhus i s. fra 1778, opf. af murmester Mockelten; over v.forlængelsen er der i renæssancetiden (før 1615) opf. et lille tårn, hvis ø.mur hviler på to firkantede piller midt under hvælvingen. Inden skibet forlængedes, fik dette og koret i 1400t.s 1. halvdel tre krydshvælvinger, og samtidig forhøjedes gavlene. Tårnets gavle er fornyet 1762; våbenhuset, der nu har tegltag som resten, blev ved opførelsen tækket med langhalm. – Hvælvingerne i den romanske del har fine kalkmalerier fra o. 1425–50 (Isefjordsmesterens værksted) med Laurentiuslegenden og scener fra det gl. og nye testamente (rest. 1891 og 1926, MagnPet. K. 102).

Muret alterbord. Altertavle o. 1630 svarende til Gerlev, med sa. adelsvåben og sikkert fra sa. værksted, men ikke fuldstændigt bevaret. I storfeltet et maleri på lærred fra 1700t., nadveren. Alterstager o. 1650. Døbefont, nyere, af no. marmor. Dåbsfad af sølv med Kristi dåb, o. 1750. Korbuekrucifiks, gotisk, o. 1450, på unggotisk, bladsmykket kors med afsavede ender. Bruskbarok prædikestol fra sa. værksted som Strø, 1630; samtidig himmel. To klokker i klokkestol fra 1747: 1) støbt 1565 af Gert van Mervelt, 2) 1600 af Borchart Quellichmeier (AarbFrborg. 1934. 65). Flere gravsten i gulvet. I korsarmen sten over Friderich Weinschenk, skovrider på Jægerspris, † 1758, og hustru Anne Nürrenberg, † 1769.

Skovkirken er opf. 1897 (indviet 19/12) efter tegn. af M. Borch, for ca. 16.000 kr., og består af skib og kor med tegltag; over v.gavlen et lille klokkespir. Romanske former er anvendt. Kirken er af røde mursten; det indre har fladt bjælkeloft. Alterprydelse: forgyldt krucifiks (kopi af original i Gentofte kirke). Vasa sacra har tilhørt et af flådens skibe. Ved kirken er kgd. og præstebol. På kgd. begr. arkæologen Sophus Müller, † 1934.

Jægerspris slot

Den ældste bygningshistorie fortoner sig i det uvisse. Horns hrd. nævnes allr. 1085; godset omtales i de ældste kilder som krongods. Abrumstorp el. Abramstorp er det ældste navn for slottet, men hvem var denne Abram el. Abraham? Ingen kilder nævner ham. Lige s.f. slottet findes en lille egeskov »Mamrelund«. Erik Mændved er den ældste konge, der har tilknytning til slottet; hans dronning, Ingeborg, tabte 1318 den 4 måneder gl. arveprins under en køretur fra slottet til Holbækgård, så han forulykkede. Det middelald. slot, hvis murværk er bevaret i 3 stokv., er en kortstammet, høj bygn., der i sit anlæg minder om Glimmingehus. Efter at slottet fik pudset afhugget (1928), ses der nu i de forsk. stokv. spor af sengotiske, spidsbuede vinduer og døre samt rester af savsnitfriser på ydermurene. I en s. 271 kældergang findes 8 korte, profilerede bjælker med spor af maling, enkelte med hjørneblade; de er sengotiske, af rødfyr, men næppe opr. anbragt der. Et tilgitret vindue i en skillevæg antyder, hvor fængslet har været. Da det 8-kantede tårn på s.siden ikke er opr., har der muligvis været udvendige trætrapper til forbindelse ml. stokv.erne. Hvordan rumfordelingen opr. har været, ved man ikke, men senere omtales 5 kamre i hvert stokv.; kongens lejlighed lå i andet stokv. mod v., dronningens mod ø., desuden omtales forstuen til kongens gemak, troldkonekammeret, borgstuen og endelig køkkenet, der lå i kælderen. Landets skiftende konger har ned gennem tiderne haft deres gang på slottet; Valdemar Atterdag købte og mageskiftede og lagde derved grunden til »Abrahamstrups herlighed«. Dronning Margrete færdedes her; hun gav bl.a. befaling til plantning af pil – endnu findes navnet »pilehaven« bevaret tæt nv. for slottet. Mange af majestæterne har overladt deres respektive dronninger godset, bl.a. Chr. I, hvis dronning Dorothea havde det længe. Kong Hans var en hyppig gæst på Abrahamstrup; også Chr. II overlod sin dronning, Elisabeth, godset. Det var under denne konge, at den begivenhed indtraf, som ligger til grund for spøgeriet: en sv. oberst, der havde penge til gode hos kongen, blev fra Kbh. henvist til Abrahamstrup, hvor fogeden imidlertid havde fået ordre til »at tage vel imod gæsten, men bagefter gøre ham et hoved kortere«, hvilket også skete. En jordebog fra Fr. II.s tid (1559) fortæller, at der hørte 51 gårde under godset; af større skove nævnes Hornsved og Lunden. Chr. IV lod brænde kul og indskibede det til Kbh. fra den bro, han havde ladet bygge ved Kulhuse. – På Chr. IV.s tid kommer der liv over slottets bygningshistorie, idet den første af de 4 store udvidelser blev foretaget. Lensmanden Oluf Bille til Vallø modtog i formynderregeringens tid (1590) kgl. befaling til dels at istandsætte det næsten ubeboelige slot, dels at opføre et nyt, grundmuret hus. Den nuv. s.fløj blev bygget af munkesten som en lang, lav længe, parallelt med det gl. slot, men kun i een etage og kun med eet tårn (det vestre); den blev delt af en hvælvet portgennemkørsel, der førte fra ladegården til den indre slotsgård. Under denne findes slottets eneste, hvælvede kælder, et tøndeformet rum, hvor mod s. ses det udsparede rum til vindebroens kontravægt. Chr. IV.s kronede navnetræk findes endnu over s.indgangen. Længst mod v. i den nye bygning lå fruerstuen (nuv. audienssal i museet) med en løntrappe; derefter kom sengekammeret og ammestuen. Nærmest porten lå, også med løntrappe lensmandens bolig, som s. 272 må have været meget beskeden (nuv. adjudantværelse i museet). På modsat side af porten lå mælkestuen, spisekammeret, bryggers og køkken; under taget var der en række kamre, bl.a. røgekammeret, og i ø.gavlen bryggers- el. maltloftet. På n.siden ses en tilmuret kældernedgang; hernede lå der et bagers. Muligvis er det 7-kantede vindeltårn på det gl. Abrahamstrups s.side opf. på denne tid. Det er ikke muligt at datere det nøjagtigt; pudset har ikke kunnet afhugges, uden at murstenene blev ødelagt. Vindeltårnet har fra andet til tredie stokv. bev. sin opr. konstruktion: en række cylinderformede egetræstromler, der danner den bærende spindel; disse er skåret i eet med de enkelte trin. 1660 omtales et nyt jernanker »til at holde huset og trappen sammen« (ses endnu). Mul. stammer også voldgraven først fra denne tid; der var vindebro både fra s. og v. I 1670erne blev voldgraven med store bekostninger forsynet med nye kampestensmure på de 3 sider. Sen. omtales der jordbroer; 1876 blev vandet ledet bort og voldgravene fyldt op mod n., ø. og v. Under Chr. IV blev der anlagt et teglværk, hvortil man fik fint ler dels fra skoven, dels fra lergravsvangen ved Ballemosen. Frederik Urne, hvis våben findes på altertavlen og prædikestolen i Dråby kirke, blev lensmand på Abrahamstrup 1627. Forsk. tyder på, at svenskerne har huseret på slottet og egnen under krigene 1657–60; der tales om de stærkt forarmede bønder og hårdt tiltrængte reparationer på slottet »udi disse svenske tider«. 1660 blev A. henlagt under Frederiksborg, men blev sen. et selvstændigt amt. 1664 skulle Horns herreds tinghus flytte til dets forrige plads, hvor »det tilforn af Arilds tid haver standet«.

Kun 6 år af slottets lange historie har det været i privat eje, idet Chr. V’s yndling, overjægermester Vincents Hahn besad det 1673–79; han var en meget dygtig og foretagsom mand, der byggede og bragte på fode; bl. a. blev der oprettet et mejeri. 1677 skiftede Abrahamstrup navn til J. til ære for ejeren. Allr. dengang fandtes der en smuk slotshave med alleer, lysthuse, frugttræer, en solskive og våben i buksbom. Fiskedammene blev udbedret, bl. a. både den store og den lille Krabbedam. Hahns privatlæge Joh. Val. Wille omtaler hængebøgen i den nuv. Fasanhave. Siden Hahns tid har slottet været i kongernes privateje s. 273 el. hørt under kronen. Den senere Fr. IV fik som kronprins slottet til sommerbolig, men som konge overdrog han det (1703) til sin broder, prins Carl; denne boede på Jægerspris med sin ældre søster, Sophie Hedevig. Under prins Carl indtraf den anden store bygningsudvidelse; der havde hvert år i længere tid været henlagt penge til at bygge for, og 1721 og 1722 blev dels et fjerde stokv. indrettet på det gl. Abrahamstrup – til betjentværelser – dels blev hele s.fløjen forhøjet med et stokv. nr. 2, til dels af munkesten, hvor der blev indrettet værelser til de kgl. herskaber. Det vestre tårn blev forhøjet, hvorimod det østre blev tilbygget i hele højden – af små, moderne sten. Indkørslen blev bygget om til forgemakker, så der nu kun var direkte adgang fra v. til den indre slotsgård (som nu). Der blev anl. en rummelig trappe v.f. den gl. port (ved indgangen til det nuv. museum); den gl. værelsesinddeling ovenpå er i det væsentlige bev. med korridor ind til den indre slotsgård (bestyrelsesværelser under den nuv. stiftelse). – Prins Carl satte 2 mindetavler op, den ene over vindeltårnets dør med lat. indskr. fra Davids 22. salme, v. 26. Den er dateret 1722 og bærer prinsens kronede spejlmonogram. Den anden marmortavle sad opr. på s.siden af s.fløjen, men blev flyttet til n.siden, hvor den nu ses over døren fra den indre slotsgård til den hvælvede forstue. Den lat. indskrift her er fra Ap. Gern., 2,21. Prins Carl grundlagde Krabbedamsskolen tæt ved slottet (nuv. Slotsbar). Forbavsende hurtigt indtrådte den 3. bygningsudvidelse; prins Carls forholdsvis store byggerier viste sig utilstrækkelige, da Chr. VI som kronprins overtog slottet efter farbroderens død. Allr. 1730 beg. han at opføre ø.fløjen, der blev forbindelsesled mel. de hidtil isolerede bygninger; herved blev Jægerspris slot 3-fløjet og havde 50 kamre i alt. Ø.fløjen blev bygget i 2 stokværk, ɔ: i sa. højde som s.fløjen; man betragtede den nye tilbygning som den fornemste. Her blev der indrettet gemakker til de kongelige i nederste etage med udgange til haven (fra den nuv. »tyrkersal« og »spøgelsesværelset«). På 1. sal blev overhofmarskallens lejlighed indrettet (nuv. lærerbolig). If. traditionen stammer en del af inventaret i s.- og ø.fløjen fra Hørsholm, som Chr. VI også ejede. Hans dronning, Sophie Magdalenes navnetræk findes på et smukt musikur med datoviser i tyrkersalen; i loftet hænger 5 lysekroner, dannet af et kinesisk testel. I dette gemak og 2 andre (spisesalen og museets »audienssal«) findes store, forgyldte spejle fra Hørsholm. – Også ladegården var 3-fløjet; s. 274 den østl. længe er den nuv. »Kavalerfløj« – dog ombygget; lige overfor lå det tidl. kgl. sølvkammer (nu slotsfogedbol.). Der var 4 porte fra den store slotsgård ud; vejen til slottet førte langs stengærdet i den nuv. lægeboligs (tidl. overlærerboligs) have. V.f. slottet lå »kongens køkken« (navnet endnu bev.) med bageri og konditori; en fløj hertil (nu nedrevet) rummede proviantkamre, slagterhus, bagerovn og bolig for hofskriveren, proviantskriveren, konditoren, hoffoureren og kammerlakajen. Længere vestpå igen lå ridebanen og s.f. den hollænderiet (nedrevet). – Det varede ikke længe, før den 4. og sidste bygningsudvidelse indtraf. Da Fr. V som kronprins blev gift med Louise af England (1743), overdrog kongen ham J., og allr. 1745 beg. byggeriet. I modsætning til de foregående udvidelser ved man denne gang, hvem bygmesteren var, nemlig den ty. arkt. Johann Soherr. Han opførte en 2-etages tilbygning v.f. det gl. Abrahamstrup, så n. og -s.-fløjene blev lige lange. I stueetagen blev kronprinsens gemak indrettet med de bevarede panelbeklædte vægge og de 3 malerier over dobbeltdørene, forestillende malerkunsten, billedhuggerkunsten og arkitekturen. Desværre viste grunden sig at være meget dårlig; en overgang måtte man helt opgive at anvende denne fløj på grund af svamp og fugt. I denne bygningsperiode er antagelig alle vinduerne i slottets 3 fløje forsynet med deres nuv. barokindfatninger. – Alle 3 tårnes svungne spir, der er 8-kantede, er beklædt med jernplader og viser tydelig ty. påvirkning; de stammer fra Soherrs tid. De er dog sikkert først blevet færdige, efter at Fr. V var tiltrådt som konge (1746), da hans kronede navnetræk er anbragt i tårnenes vindfløje. Det store tårns vindfløj bærer årst. 1802. I ø.-fløjens spisestue hænger Viertels maleri af enkedronn. Juliane Marie med sine 4 børnebørn, bl. a. den sen. Chr. VIII. De to dørstykker forestiller arveprins Frederik og arveprinsessen og er samtidige med disse. I over 200 år har slottet herefter haft sit nuv. udseende, kun med den forskel, at kalkningen har skiftet fra gul til okseblodsfarve.

Fr. V’s 2. dronning Juliane Maries navn er nær knyttet til J., det var her, hun først så sin gemal, da hun 1752 kom til Danmark og i morgengave modtog J.; hendes søn, arveprins Frederik, satte hende et minde på »Julianehøj«. Allr. 1744 havde Fr. V opdaget kæmpehøjen i den indhegning, der var dannet mellem slotshaven og fasaneriet, og fandt ved gravning her et stort kammer, – den først udgravne jættestue i Danmark. Hofpræsten, sen. prokansler, Erik Pontoppidan, skrev en afhandling derom og forfattede en lat. indskrift til den tavle af ølandsk sandsten, som Fr. V lod sætte på højen. Jættestuen ligger i Slotshegnet, hvor Højmosekongevej udmunder i Fasanalleen; stenen er 1943 blevet fornyet, efter at en eg havde knust den under en storm. – 1776 lod arveprins Frederik en anden dysse undersøge, nemlig »Monses høj« nv. f. slottet. Her fandtes et af de største gravkamre i landet. Selve indgangen vinkelret på gravkammerets længdeakse (mod ø.) er endnu ikke udgravet; overliggerne er styrtet ned og har spærret adgangen. Derimod har man brudt den sydl. endevæg ned og anbragt en klassisk portal med gitterlåge i dens sted. Ovenover er der muret en sten med indskrift. Udsigtshøjen blev aftrappet; et samtidigt billede viser klippede træer og hække, omgivet af rækværk. På en af afsatserne anbragtes 7 enkle marmorsøjler, hver forsynet med et navn på en af de gl. nordiske konger, nemlig Skjold, Frode den Fredegode, Dan Mykillati, Harald Hildetand, Gorm den Gamle, Harald Hårfager og endelig de oldenborgske kongers stamfader, Wittekind. En bred lindeallé blev anlagt n. f. slottet til Julianehøj; den munder ud i Kandelaberalleen, der har retning mod Frederiksborg slot, og som er et led i det system af alleer, der gennemkrydser Slotshegnet, men som aldrig blev fuldt gennemført. Julianehøjs top blev planeret, og her lod arveprinsen anbringe en norsk runesten, som han (1782) havde fået skænket af en foged i Telemarken sa. m. andre oldsager fra Stenstadsgården. Indskriften »igijonhalaR« kan udlægges enten som: »Hall (højlagde eller ristede runer efter) Igja« eller blot »Igjas sten«. Den stammer fra o. år 500 og er skrevet med ældre runer. Nordplænens udsmykning skyldes billedhuggeren, Johs. Wiedewelt; her blev der 1776 midt for slottet rejst en marmorsøjle med barokhavens klassicerende vase; i plænens 4 hjørner blev anbragt søjler af gullandsk sandsten, forestillende årstiderne. Lindetræerne, der afgrænser plænen mod n., blev plantet og navngivet af de kongelige ved et høstgilde 1794. Det er antagelig statsminister Ove Høegh-Guldberg, der har inspireret arveprins Frederik til på Jægerspris at skabe et da. pantheon i lighed med Fredensborg slotspark, hvor man skulle mindes landets historie fra arilds tid. Selv om man bevarede noget af baroktidens symmetri med snorlige alleer, fik større partier dog lov at beholde en mere fri, skovlignende karakter. Parken og Slotshegnet blev udsmykket med en række monumenter til minde om kendte mænd og kvinder, udvalgt fra Ove Mallings »Store og gode Handlinger af Danske, s. 275 Norske og Holstenere« (1777). Der blev ikke gjort meget ved de enkelte stenes udsmykning; de var baseret på at skulle ses i naturen, som fx. Torfæus’ sten ved Skovriderstien i Slotshegnet, der er anbragt foran en knortet og forvreden egestamme. Kongen støttede foretagendet ved at skænke no. marmor dertil. I årene 1777–82 tegnede og udførte Wiedewelt de 54 monumenter. Mange af de dengang berømte navne er dog nu så godt som ukendte. I Slotshaven er der anbragt 11 støtter, nemlig for Absalon (med bispestav og sværd), statsmanden J. H. E. Bernstorff, astronomen Tyge Brahe (med himmelkuglen), feltherren Ferdinand af Braunschweig (Juliane Maries broder), rigshofmesteren Mogens Gøye, Ludvig Holberg, søhelten Niels Juel, feltherren Johan Rantzau, statsmanden H. C. Schimmelmann, den isl. skjald Snorre Sturlesøn og Tordenskjold. I Slotshegnet står de øvrige 43 monumenter nemlig (anført alfabetisk): Ansgar, Luther og Bugenhagen (de tre på een sten); Anders Arrebo, Anders Bording, Thomas Kingo, Chr. Tullin og Johannes Ewald (de 5 på een sten); lægen Thomas Caspersen Bartholin og hans søn, antikvaren Thomas Thomassen Bartholin (på en sten med en æskulapstav); Svend Estridsens søn Benedikt (i Fasanhaven) med indskriften »Den broderlige Kjærligheds ædle Mønster« – til ære for arveprinsens halvbroder, Christian VII; bisperne Ove Bille, Hans Gaas og Peder Svave (de tre på een sten); biskop Jesper Brochmand; Hans, Peder og Anna Colbjørnsen (en afbrudt mur); Niels Ebbesen; Hans Egede og Gertrud Rask (stenen hviler på 2 korte søjler og viser et kort fra Grønland); kanslerne Johan Friis til Hesselager, Niels Kaas, Christian Friis til Borreby og Christen Friis til Kragerup (4 på een sten); rentemester Christoffer Gabel; skibskonstruktør Henrik Gerner; rigsadmiral Ove Gjedde; Griffenfeld (med »A«, der står for »Absolutus« – frikendt!); Christian IV’s søn, Ulrik Christian Gyldenløve; Frederik III’s søn Ulrik Frederik Gyldenløve; fribytteren Mogens Heinesen (med en mast og et ror); kejserlig feltmarskal Henrik Holck, admiral Cort Adeler og general Povl Vendelbo Løvenørn (3 på een sten); Arild Huitfeldt; søhelten Ivar Huitfeldt (stump af et skibsvrag); de lærde islændere Arngrimur Jónsson og Arni Magnússon (på een sten); rigsmarsken Tyge Krabbe; Jens Lassen (kendt fra Kbh.s forsvar 1658–59), bygmester O. Stenwinckel, forvalter Lorenz Tuxen og præsten Henrik Gerner (4 på een sten); sorenskriver Niels Lembak (fortjent af agerbruget og husfliden s. 276 i sin fødeegn i Norge); feltherren Iver Lykke; Løvenhjelm, Hans Wilhelm van Meerheim og Herman Fr. v. Schwanewede (3 på een sten, kendte fra den skånske krig); biskop Peder Palladius; Daniel Rantzau; Peder Resen, Hans Gram, Erik Pontoppidan, Jakob Langebek og Gerhard Schøning (5 på een sten); Holger Rosenkrantz til Rosenholm; ridefoged Hans Rostgaard og hans hustru Kirsten Pedersdatter; generaladmiralløjtnant Fr. Danneskjold-Samsøe; Saxo; feltmarskal Hans Schack; søhelten Chr. Thomesen Sehested (med et omrids af Rügen); Hannibal Sehested (en pyramide); Peter Skram (med sværd og sejrskrans); biskop Hans Svane; Hans Tausen; islænderen Thormod Torfæus; Herluf Trolle og Birgitte Gøye (overflødighedshorn og vimpler); og endelig oldgranskeren Ole Worm. Mange af mindestøtterne har ikke kunnet modstå tidens tand og er gennem tiderne blevet fornyet (dog ikke altid i det oprindelige materiale), bl.a. af billedhuggeren H. E. Freund allr. under Fr. VI.

De flg. år forløb uden større begivenheder, indtil Fr. VII’s tid (1808–63), der fik afgørende betydning for slottets fremtid. Som kronprins havde han udgravet mange oldtidshøje i Horns hrd. Efter 2 opløste ægteskaber ægtede kongen 1850 Louise Rasmussen, som grevinde Danner. På hendes fødselsdag 1854 købte kongen J. slot til privat ejendom. I de nuv. repræsentationslokalers kabinet ses Gertners billede af kongen, der siddende ved sit skrivebord underskriver gavebrevet, mens grevinde Danner stående ser til; en grand danois ligger i forgrunden. 86 fæstegårde gik over til fri ejendom; tilbage blev Hovedgården med 998 tdr. land (de nuv. bygninger opf. 1875–78 efter tegn. af H. Hagemann); Christiansminde med 770 tdr. land, der opr. var anlagt som schæferi, men som 1841 var blevet omdannet til en afbyggergd. og opkaldt efter Chr. VIII; Færgegården med 20 tdr. land, v.f. »Kronprins Frederiks bro« med sit privilegium på gæstgiveri. Den havde opr. været 4-længet, men blev 1838 nybygget som 3-længet; nu specialiserer den i aspargesdyrkning; møllen med 10 tdr. land (nu 40 tdr. land); 1816 havde der været 3 møller, nemlig en stubmølle, hestemøllen og den hollandske (den sidste var flyttet fra Frederiksværk hertil), og endelig Slotskroen (nuv. bygn. opf. 1875). 1856 købte kongen Stærgården ved Roskilde fjord; jorden herfra blev lagt sammen med »Stærengen« til »Louiseholm«, der blev kaldt op efter grevinde Danner. Senere købte kongen Egelundsgården (190 tdr. land) s. f. Færgelunden. – I Færgegårdens have står den mindestøtte, som skuespilleren H. C. Knudsen som færgemand lod sætte op foran Schweizerhuset i Færgelunden til minde om slaget på Reden: »Hædersminde for 2. April 1801«. Schweizerhuset i bindingsværk (jf. ArkivMus. II. 1903–05. 268 f.), der var blevet opført i 1700t., med det bredt udladende sadeltag, ligger på en skrænt oven for Færgegården og fik en mindetavle for arveprins Frederik med en af H. C. Knudsen forfattet indskrift (nu forsvundet). – Under Fr. VII fik slottet en hovedreparation, under hvilken det gl. Abrahamstrups skrå gavle blev erstattet med lodrette. Uret i vindeltårnet er dateret 1855. Grevinde Danners våben blev anbragt i frontispicen mod n. 1855 havde hun modtaget sit patent som lensgrevinde. Våbnet forestiller en hvid lilje på rød-hvid baggrund, omgivet af flyvende bier. Hendes motto står udenom: »La fidelité est ma gloire«, (»troskab er min hæder«); skjoldet holdes af løven og hunden, der symboliserer henholdsvis styrke og troskab. Den 9-takkede grevekrone ses ovenover. Selve adelsbrevet findes på museet i grevinde Danners kabinet (1. sal). – I det gl. Abrahamstrup blev der lavet festsal i stueetagen, hvor loftet blev udsmykket med Thorvaldsens relief »Rebekka og Elieser ved brønden« fra Nysø, 1841. Baron og baronesse Stampe har stået model hertil. Loftets hjørner blev udsmykket med medailloner, ligesom loftet i den tilstødende sal (Soherrs), hvor man ser Thorvaldsens relieffer »Dagen« og »Natten«. I s.fløjen blev trappen til 1. sal udsmykket med 6 af Thorvaldsens relieffer; i sa. fløjs forstue lod Fr. VII det hvælvede loft dekorere med frimurernes forgyldte stjerner på blå grund. Over indgangen til slottets s.fløj satte Fr. VII en sten med sine initialer: »F C C« – Frederik Carl Christian. I den store slotsgd. findes over mod Kavalerfløjen en sten, som kongen benyttede, når han skulle stige til hest. Thorvaldsens yndlingselev, Adelgunde Vogt, født Herbst, der stod hoffet nær (død 1892), har modelleret bronzehjorten, der står midt på den store slotsgårds plæne. I ø.haven blev det solur, som den amerikanske præsident Lincoln havde skænket Fred. VII, sat op, ligesom buksbom-navnetrækkene på nordplænen blev fornyet, og denne gang med »Fr. VII« og »L. D.«. – Efter Fr.borg slots brand (1859) blev en del mobilier, som hørte til de da. kongers møbelfond, overført til Jægerspris; ikke så få familieportrætter og væsentlige dele af Christian VIII’s malerisamling blev ophængt på slottet, bl. a. Haffners pastel af spilleselskabet hos Christian VII og J. L. Lunds billede af Frederik VII som barn. Både i s. 277 museet og i repræsentationslokalerne hænger der smukke prismelysekroner. Grevindens bibliotek ligger i ø.fløjen ved siden af børnehaven (kongens tidl. soveværelse). – En sten, Fr. VII 1854 havde rejst for grevinde Danner på Louiseøen ved Fr.borg, flyttedes 1874 til slotsparken (ø.haven).

Litt.: C. F. Wegener. Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og nyere Tid. I. 1855. II i Annal. 1856. Peder Topp Wandall. Mindesmærker paa Jægerspris. I. 1783; II. 1794. N. A. A. Westergaard. Blade af Jægerspris Historie. 1924. V. Thorlacius-Ussing. Mindestøtterne paa Jægerspris, 1924. K. Fabricius. Et Storgods’ Historie, i AarbFrborg. 1929. 3–11. Chr. Elling. Den romantiske Have. 1943, passim. O. Andrup i DSlHerreg. I. 1944. 314–22.

Kong Frederik VII’s Stiftelse. Ved fundats af 30/10 1873 bestemte grevinde Danner, at hun til minde om sin gemal ville oprette en stiftelse for fattige el. ulykkeligt stillede børn; den fik navnet »Kong Frederik VII’s Stiftelse« og skulle opdrage børn i alderen fra 2 til 16 år. Allr. 1867 havde grevinden opret. det første hjem; det var i Kavalerfløjen, hvor nu forstanderboligen ligger. På dette var der 6 piger og 6 drenge; sen. blev det ændret til kun at tage imod piger. Grevinde Danner døde i Genua 6/3 1874; stiftelsen blev hendes universalarving. Få år i forvejen havde dr. Barnardo i England opret. en række små børnehjem, der blev mønster for J. I spidsen for hvert hjem skulle der være en plejemoder, der selvstændigt skulle forestå husholdningen og have ansvaret for børnenes opdragelse. Der blev indsat en bestyrelse på 3 medl. (formanden skal være jurist), avlsbygningerne, der flankerede den store slotsgd. mod s. og v., blev revet ned (bl.a. en smuk saksergård vis-a-vis slottet). 1875–86 blev der opf. 6 bygn., hvor de nye hjem blev indrettet, 17 i alt med 20 børn i hvert. Under 1. verdenskrig blev antallet reduceret til 15 på hvert (som nu). Det gl. fasaneri, der var blevet nedlagt under Struensee og genopret. 1829, blev også indrettet til børnehjem; fasanhaven s. 278 er delt op i felter med klippede hække og kuplede træer; dens anlæg går i hvert fald tilbage til renæssancen og måske til middelalderen. Stiftelsens systue blev indrettet i den lave v.længe ved siden af »kongens køkken«; kirkegården (n. f. parken) er fra 1884.

Landbrugsafdelingen Skovlyst blev oprettet 1891 som en gård på 70 tdr. land (sen. er der lagt 30 tdr. land frugtplantage til); den drives ved bestyrer, hvis hustru er plejemoder for 8 af stiftelsens børn. Landets ældste hjem for svagere begavede børn, Stærgården, blev indviet 1915 med plads til 8 børn. S. å. blev der opf. en bygn. (M. Borch) v. f. den store slotsgård til centralvaskeri og badeanstalt. Der hører 35 tdr. land gartneri til slottet (delvis erhvervsgartneri); gartnerboligen er fra 1876. 1938 købte stiftelsen Kobbelgården efter en ildebrand og opførte en bygn. med henblik på evt. at indrette børnehjem; den drives ved forpagter. 1939 blev der i den gl. forstanderbolig indrettet et spædbørnehjem med plads til 26 børn i alderen 7 dage til 2 år; det ledes af en sygeplejerske, der forestår uddannelsen af 8 barneplejeelever (statsanerkendt). Sygestuen ligger i Kavalerfløjens s.ende, hvor livgarden havde vagtstue i hoffets tid. Her er der daglig konsultation. Siden 1940 har stiftelsen haft en kvindelig forstander og en økonomiinspektør; skovrideren er godsinspektør. Stiftelsens hovedkontor ligger i Kbh. – 1946 blev stiftelsens private skole slået sammen med Jægerspris skole, så forskolen opretholdtes i byens skole, og 3.–7. klasse fik til huse på slottet. Der er indgået skoleforbund, så stiftelsen betaler sin fulde andel af udgifterne. J. skole har (1953) godt 200 elever. (1954 forventes den nye, købstadsordnede sogneskole taget i brug). De dygtigste af stiftelsens elever går i Frederikssund private realskole. – 1950 brændte 2 bindingsværkshuse fra 1. halvdel af 1700 t. ved s.indgangen til slotshaven; 1952 blev et dobbelthus opført omtrent på sa. sted (Chr. Borch). – I årenes løb er antallet af børnehjem reduceret til 9 med plads til 121 børn. Det største antal, der har været, ligger på godt 350. 6 af hjemmene ligger ved den store slotsgård, nemlig Alléhuset, Birkebo, Hjørnet, Lindehuset, Svinget og Hjortholm. De nedlagte hjem er omdannet til privatlejligheder. – Da udgifterne i de sen. år er steget stærkt, og da trangen til hjælp til »private« børn har været dalende – takket være den sociale forsorgs fremskridt – blev stiftelsen godkendt 1947 i henhold til forsorgsloven (med tilbagevirkende kraft fra 1946); siden da har den også modtaget børn, der er inddraget under offentlig forsorg. Flertallet af børnene, der vokser op på J., udskrives af folkeskolens 7. klasse; if. fundatsen uddannes de efter konfirmationen til husligt arbejde. Som 15-årige får de et efterskoleophold, og som 16-årige udfæstes de i huslige pladser – helst i mindre hjem, hvor stiftelsen fører tilsyn med dem, indtil den personlige myndighedsalder er nået. Der opretholdes nær kontakt med de udgåede elever, ofte hele livet igennem. Så vidt stiftelsens midler tillader, hjælpes de unge også til anden uddannelse. På hjemmene søger man at skabe forhold, der kommer den private opdragelse så nær som muligt. Om sommeren undervises børnene i svømning (badebro anlagt allr. 1875), om vinteren i dans. I 12 år har stiftelsen haft en spejdertrop. – Børnehjemmenes udgifter i driftsåret 1951–52 var 450.000 kr. 31/10 1952 var stiftelsens formue 5 mill. kr. foruden slottet, godset, børnehjemmenes bygninger, inventar og samlinger. Godset omfatter i alt 221 tdr. hartk., et areal på 3000 ha, hvoraf 1894 skov, med en ejdsk. på 4.488.000 kr. Indtil nytår 1953 har stiftelsen modtaget 1927 børn i alt. – Grevinde Danner blev efter eget ønske begravet i J. slotspark; i den åbne gravhøj står sarkofagen af bornholmsk porfyr, og grevindens våben ses i bronzegitterlågen foran. Stenen på højens top bærer følgende indskrift: »Her hviler Louise Christine, lensgrevinde af Danner, Kong Frederik VII’s Enke. Velsignet være hendes Minde«. 3 runestene, som Fr. VII havde fået skænket fra Fyn (Flemløse, Hagenskov og Voldtofte) blev rejst tæt ved graven, ligeledes en sten fra bronzealderen med skålformede fordybninger. På ø.plænen lod grevinden 1865 opstille H. W. Bissens buste af Fr. VII. Ved landevejen over for slottet blev der ved stiftelsens 50-års jubilæum afsløret en genforeningssten. En 5/5-sten blev afsløret (1947) i slotshaven, rejst af beboere i Gerlev-Dråby sogne med indskriften: »Fæller segned, Mænd stod fast, Mørket veg, da Aaget brast«. – Museet ligger i slottets s.fløj (åbent majsept.). If. fundatsen er værelserne indrettet nøjagtigt som i grevindens tid. I audienssalen findes en forgyldt statue af Chr. IV (efter Thorvaldsen); den blev reddet fra Fr.borg under branden 1859. I Fr. VII’s arbejdsværelse står en alabastbuste af hans moder, prinsesse Charlotte; desuden ses Monies’ maleri af grevinden i brudedragt og kongens store pibebrædt. I det tilstødende adjudantværelse findes mange af de gaver, som forsk. fyrster skænkede Fr. VII, også hans morgengave til grevinde Danner, Michelsens guldbæger med brillanter. Af malerierne i korridoren er det af Griffenfeld det fineste. Grevindens modtagelsesværelse på 1. sal hører med til museet; her findes bl.a. en fin miniaturesamling.

Skove: Sognet er meget skovrigt, idet langt den overvejende del af Jægerspris skovdistrikt, der ejes af Kong Frederik VII’s Stiftelse, ligger her. Den største samlede skovstrækning er Nordskoven, der består af Fællesskoven (646 ha) og Studehaven (621 ha). Skoven er en af landets skønneste i sin slags på grund af sin vekslende træbestand, isprængt store enge og mosedrag og på sine steder med yppig vegetation af ørnebregner. Nåletræet, navnlig rødgran, er det overvejende, men der er betydelige partier af gammel, ofte knudret bøg, levninger af tidl. ødelagt skovbestand; mosedragene på ø.siden er bevoksede dels med nyere kultur, dels med gl. stødskuds el. isprængt gl. ege. Ved siden af nåletræ er birk overvejende. Jordbunden er gennemgående mager, kun omkring Dyrenæs er beskaffenheden noget bedre, hvorfor her også findes det meste af skovens bøg og eg. Særlig kendt er skoven for sine gl., såkaldte tusindårige ege, der står på moserne, hvis fugtighed tidl. har umuliggjort transport og derfor har skånet dem, således »Kongeegen« (17 m høj, omfang i brysthøjde 14 m), »Storkeegen« (17 m, omfang 9,5 m) og »Snoegen« (17 m, omfang 8,5 m); kun den sidste, vist noget yngre, er endnu livskraftig. – I begyndelsen af 1900t. blev en del af Louiseholms jorder (ca. 94 ha) tilplantet, hvorved der skabtes forb. ml. Nordskoven og den sydligere beliggende Kohave. – Af Nordskovens højdepunkter, hvorfra der er smuk udsigt over egnen, nævnes det højeste, Frederikshøj (ca. 20 m), hvor der ligger en af Fr. VII bygget jagtpavillon. Dyrehaven med dens store rigdom på dådyr er nu nedlagt. – Også Færgelunden (178 ha, hvoraf 46 i Gerlev so.) har smukke punkter, således »Kignæs«. Om »Schweizerhuset« se ovenfor. Den berømte »Navnebøg« midt på vejen gennem skoven blev fældet 1895 efter at være udgået. Kohaven er ca. 221 (her en mindesten for Fr. VII’s sidste jagt 26/11 1862), Slotshegnet 121 (her en utilhugget natursten, rejst af grevinde Danner 12/5 1867), Langvad plantage 12, plantagen langs Isefjord 64, Hovnæsbakken ved Seksgde 10 ha og andre småplantager 18 ha. For enden af Kronprins Frederiks bro ligger den smukke rødkalkede færgegård, opført i grundmur 1838 efter tegning af F. F. Friis. Færgegården ligger i Gerlev so. (se s. 267).

Fredede oldtidsminder: So. er meget rigt på oldtidsmindesmærker, navnlig langs vestkysten og i visse af skovene, især Kohave; fredet er 3 runddysser, 2 langdysser, 3 dyssekamre, 6 jættestuer og 105 høje, hvoribl. en langhøj. Ved Hjortegde. findes en velbev. jættestue, ved Troldegde. en dobbelt jættestue. I Slotshegnet findes en af Fr.V som kronprins 1744 udgravet jættestue og nv. f. Jægerspris Julianehøj med den af arveprins Frederik 1776 undersøgte og stærkt restaurerede jættestue. Blandt højene skal fremhæves Tyrehøj s. f. Neder Dråby. De fleste af højene i skovene er ret små, men enkelte er dog ret anselige, således 2 høje i Færgelunden og Maglehøj i Kohave; det sa. gælder også Loddenhøj på Jægerspris mark og en høj i Over Dråby. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser, 4 ubest. dysser og 127 høje, hovedsagelig beliggende på markerne langs v.kysten. Et par af højene indeholdt hellekister. Flere af højene er udgravet af Fr. VII. – Der findes flere ældre stenalders køkkenmøddinger, således på Lygteholm, som dengang var en ø i det sund, der afskar den nordl. del af halvøen, i Færgelunden og ved n.kysten ø. f. Kulhuse. I en lille mose ved Kulhuse er 1863 gjort et større sølv- og møntfund (83 mønter) fra vikingetiden.

Ved Kulhuse findes rester af en skanse fra beg. af 1800t.

I Dråby so. fødtes 1817 juristen Fritz Meyer, 1849 kemikeren J. Kjeldahl, 1877 biologen Joh. Schmidt, 1879 forlagsboghandler Johan Martin.

Litt.: Vill. Christensen. Landsbyen »Skoven« i Horns Herred i AarbFrborg. 1917. 37–55. Peder Kyhn Flint. Hornsved eller Jægerspris Skov, 1943. Eiler Høeg. En dansk Landbrugspraksis gennem 35 Aar (1909–43) i Jægerspris i Nordsjælland. 1952.