Elsted sogn

(E. kom.) omgives af Randers a. (Todbjerg, Hjortshøj og Egå so. i Ø. Lisbjerg hrd.) samt Vejlby og Elev so., hvortil Ellebæk danner grænsen. Det noget bakkede, men frugtbare, lermuldede land når i Brandi ved Elsted 65 m. Længst i n. ligger Grædebjerg og Teglværksbakke, en plateaubakke af stenfrit ler, der udnyttes i teglindustrien. Den rummer so.s højeste punkt (85 m). Eneste skov er Sønderskov ved Lystrup, der er stat. på jernbanen Århus-Grenå.

Areal i alt 1960: 797 ha. Befolkning 26/9 1960: 800 indb. fordelt på 234 husstande (1801: 230, 1850: 406, 1901: 447, 1930: 563, 1955: 696). – Efter erhverv fordelte befolkningen i E. so. sig 1950 i flg. grupper: 194 levede af landbr. m.v., 212 af industri og håndv., 48 af handel og omsætning m.v., 50 af transportvirksomhed, 34 af liberale erhverv og administration og 77 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Elsted (*1374 Elstedt mark, 1439 Ælstet, Ælstethæ; u. 1787) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1909) og bibl. (i skolen; opret. 1895; 1600 bd.); Lystrup (delvis i Egå so., Ø. Lisbjerg hrd., Randers a.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 449 indb. fordelt på 136 husstande (1930: 267, 1955: 393); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 32 levede af landbr. m.v., 171 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 22 af liberale erhverv og administration og 41 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1909), kro, filialer af Handelsbanken og Aarhus Privatbank, kom.kontor, hvilehjem, G. A. L. Thorsens Fabriker A/S (stålvaske, køleskabe; ca. 80 arb.), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: L. Elsted; Kildevang m. betydelig parcelhusbebyggelse. – Gårde: Kærgd. (20,4 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 470, grv. 289); Asmusgd. (20,3 tdr. hartk., 101 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 445, grv. 303); Elstedgd.; Søndergd.; Godthåb.

E. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Elev so ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grundfør so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 267. lægd og har sessionssted i Århus.

Den højtliggende kirke m. hvidkalkede mure og tegltag består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilføjet våbenhus og tårn. De romanske mure er dels af granitkvadre, dels af kløvet kamp uden sokkel. Udvendig på skibets n.side er to højtsiddende romanske vinduer fremdraget som nicher, m. indfatninger. Ligeledes skimtes et romansk vindue i korets n.- og ø.mur. Begge skibets døre er bev., n.døren tilmuret, men synlig, s.døren m. rundbuet åbning og enkeltprofilerede kragsten stadig i funktion. I det indre, hvor koret har indbygget gotisk krydshvælv, mens skibet har bjælkeloft, er den høje, smalle korbue bev. fra romansk tid m. fintprofilerede kragbånd. I sengotisk tid er tårn og våbenhus tilføjet, begge af munkesten. Tårnet er af den smalle, østjy. type, opr. åbent fortil; sen. er den høje åbning tilmuret, og der er i 1700t. indføjet en pilastersmykket portal, hvorover står i jernbogstaver HCS samt årst. 1807. I våbenhusgavlen er indsat et solur m. årst. 1727. På korets hvælv er 1944 fremdraget en spinkel s. 226 ribbedekoration fra sengotisk tid, og samtidig, ved omordningen af kirkens varmeværk, fandtes på triumfvæggen en stump af et romansk kalkmaleri. Alterdekorationen fra 1880 er en udsk., gotiserende ramme om Thorvaldsens Kristusfigur. Et gotisk skab, mul. for monstransen, m. gl. beslag og gitterværk er indr. under det tilmurede vindue i korets n.side. Romansk font m. løvefigurer (Mackeprang.D. 234); dåbsfad af nederl. type, m. drevne ornamenter. Prædikestolen fra 1636 er enkelt udsmykket m. panelfelter. Flere store gravsten er opstillet, dels i våbenhuset, dels i skibet. – Kirken, der i sit nuv. udseende stærkt præges af rest. 1880 (dels den nævnte alteranordning, dels de meget store, spidsbuede jernvinduer), er på ny rest. 1942, da der kom ny dør i våbenhuset og nyt varmeværk.

Kærgård, der var en bondegd. under Skårupgd., blev 1799 (11 tdr. hartk. tiendefrit) af justitsråd Peder Nicolai Secher solgt for 4000 rdl. til sønnen Niels Jørgen Secher († 1838), sen. også til Skårupgd. Den tilhørte derefter Hans Chr. Secher († 1834), 1818–29 kaptajnløjtn. Jørgen Martinus Ring Fønss († 1870), prokurist Søren Nielsen († 1866), Christian Storm, der 1840 forøgede gdens hartk. med 7 tdr., og R. L. Riis, sen. til Høgholt. Fra 1848 ejedes den af H.M. la Cour, tidl. til Søholt, der 1875 solgte den (22 tdr. hartk.) m. Elsted kirke m.m. for 220.000 kr. til Poul Kastrup († o. 1906). Enken Laura Wandborg († 1922) videreførte gden, som derpå kom til datteren frk. A. M. Kastrup, der 1929 solgte den for 230.000 kr. til C. C. Christensen.

Den meget lange, grundmurede, til dels stråtækte hovedbygn. er opf. o. 1840. Fra begyndelsen af 1800t. er bev. en stor, stråtækt bindingsværks agerumlade.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 500–02.

Asmusgård tilhørte 1847 Hans Hollesen, som 1858 forøgede den til 16 tdr. hartk. og 1866 solgte den for 55.000 rdl. til forv. N. Poulsen fra Rolsøgd., der 1881 afhændede den for 138.000 kr. til landvæsenskommissær Vilh. Holst. Han solgte den 1905 for 110.000 kr. til Chr. Anton Nielsen; 1914 købtes den af Niels Nielsen, der 1915 solgte den (20 1/2 tdr. hartk.) for 217.000 kr. til H. P. N. Overgaard († 1953), hvis datter, fru E. Hjortholm Olsen, nu ejer den.

Hovedbygn. udgør sa. m. de stråtækte avlsbygn. et smukt, helstøbt anlæg fra midten af forrige årh.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 498–99.

Elstedgård tilhørte i 1890erne læge Vøhtz, der opførte sidefløjen til hovedbygn. og indrettede den til klinik; fra 1899 tilhørte den Kjeld Kjeldsen, sen. til Lynderupgd., der 1917 solgte den til Niels Nielsen; dennes søn, K. Nielsen, overtog den 1941.

Den anselige, grundmurede hovedbygning består af en énetages fløj fra o. 1870 og en tværfløj i to etager, opf. af dr. Vöhtz.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 499–500.

Såstrupgård i Elsted so. lå i 1700t. (10 tdr. hartk.) under Skårupgd., men 1804 blev den ved auktion solgt for 8500 rdl. til ovenn. Hans Chr. Secher. Derefter tilhørte den Ole Secher († 1845), under hvis gd. Hjortshøjlund den 1846 lagdes.

Øm kloster mageskiftede 1490 en gd. i Elsted m. kronen.

I Lystrup døde fru Johanne Brun 1644.

En genforeningssten er 1920 rejst i Lystrup tæt ved jernbanestationen.

Den nu forsv. Såstrupgård var sidste rest af en landsby Såstrup (*1425 Sastrop). Et bol Fornebol(?) (*1490 Forneboer, Fæderneboell) nævnes i so. 1490.

Skove: Lige n.f. Lystrup ligger den ca. 5 ha store Sønderskov. Til Asmusgård hører 1 ha skov.

Fredede oldtidsminder: To høje, hvoribl. den anselige Blindemandshøj. – Sløjfet: To høje. – Romerske lerkargrave er fremkommet fl. st. i so.

Elsted var i ca. 300 år anneks til Skødstrup, indtil det ved resol. af 1/4 1874 blev et eget pastorat m. Elev (før anneks til Hjortshøj) som anneks.

I Elsted so. fødtes 1869 højskolemanden og filologen Marius Kristensen.