Gelsted sogn

(G. kom.) omgives af Rørup so., Båg hrd. (Kerte og Tanderup so.), Ørslev, Ejby og Fjelsted so. Det noget bølgede bakkeland ligger lavest mod n., hvor et anseligt areal indtages af Kindstrup mose (del af Ejby mose), der gennemstrømmes af Gremmeløkke å. Et par tilløb fra ø. afvander et andet eng- og mosestrøg n.f. Hønnerup. Dele heraf er dog under kultur. En mindre mose, Dammen, ligger ved ø.grænsen. Jorderne er gennemgående ret gode og lermuldede, men der er dog et sandet bakkestrøg fra Gelsted kirke (55 m) mod nø. Af en helt anden karakter end det øvrige so. er den sydl. del, i hvilken Lunge Bjerges stærkt kuperede og sandede el. grusede bakkeland hæver sig til 66 m, og som træder yderligere kraftigt frem ved sine nåleskovsbevoksninger. Dette grusstrøg, der når helt fra Skydebjerg i sø. til roden af Fønsskov i nv., er opstået som spalteudfyldninger i en gletsjers randzone. Her ligger mange grusgrave og en enkelt større mose, Gelsted mose. På ryggen vokser Lunge Bjerge plantage. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Gelsted stat.) og en landevej fra Grønnemose ved hovedvej 1 til Minedal gd. ved Middelfart-Assens vejen.

Areal i alt 1950: 2327 ha. Befolkning 7/11 1950: 2411 indb. fordelt på 688 husstande. (1801: 838, 1850: 1033, 1901: 1782, 1930: 2352). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 842 levede af landbrug m.v., 879 af håndværk og industri, 164 af handel og omsætning, 146 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv og 292 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gelsted (Gl. Gelsted; 1380 Gelsted; u. 1778) m. kirke, præstegd., skole (kirkeskolen, opf. 1898) m. sognebibl. (opret. 1925, 1800 bd., fordelt ml. de to skoler), forsamlingshus (opf. 1892) og elværk (opf. 1910); Gelsted stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 646 indb. fordelt på 201 husstande – (stationsskolen, opf. 1874), missionshus (opf. 1889), kom.kontor, alderdomshjem m. skole (opf. 1950, arkt. Tønnesen, 25 pl.), stadion, redningskorps, kro, filial af Banken for Årup og Omegn, Spare- og Laanekasse for G. og Omegn (opret. 1909, indskud 31/3 1955 2,7 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.), andelsfrysehus, maskinstat., vandværk, terrazzo- og cementvarefabr., cementrør- og tagstensfabr., betonvarefabr., savværk, møbel- og maskinsnedkeri, senge- og madrasfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Gelsted Tårup (1447 Gælstadhthorp; u. 1780); Lunde (1435 Lywngæ, 1470 Lynggæ, 1606 Lionge, Longe; u. 1781); Kindstrup (1437 Kinstrop; u. 1777) m. Gelsted Fredehjem (ungdomshjem, opf. 1872, m. 25–30 pl.) og andelsmejeri (»Solvang«, opret. 1886, ombygget 1890); Hønnerup (1423 Hyndorp; u. 1784) m. mostfabr.; Holme (1447 Holme), sammenvokset med Lunghøj til bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 393 indb. fordelt på 117 husstande; fordelingen efter erhverv i so.s to bymæssige bebyggelser var 1950 flg.: 102 levede af landbrug m.v., 537 af håndværk og industri, 138 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv og 136 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. frugttørreri. – Saml. af gde og hse: Gelsted s. 428 Mose; Lunge Bjerge m. spejderlejr; Kællingborg; Fluebjerg, sammenvokset m. Ejby stationsby (Ejby so.); Lunge Mark; Gelstedskov; Lungeskov; Ludvigsgde. – Gårde: Holmegd. (1606 Holmgaard, 12,6 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 331, grv. 108); Hønnerup Hovgd. (12 tdr. hartk., 52 ha, ejdsk. 265, grv. 103); Mellemballegd. (12,4 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 160, grv. 105); Kindstrup Ellegd. (1664 Ellegard); Tryden; Hønneruplund; Gelstedgd.; Vesterballe; Møllegd. – Kindstrupmose tørvefabr.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Rørup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 207. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken, der i katolsk tid var viet Skt. Nicolaus, ligger på en høj bakke m. vidt udsyn. Ældst er det romanske kor og skib, opf. af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Udvendigt på skibets flankemure ses i hver side et tilmuret opr. vindue, og i trappehusets sokkel er indmuret en romansk vinduesoverligger. Koret har opr. haft apsis, men denne er i senmiddelalderen nedrevet og koret forlænget ca. tre m mod ø. i munkesten m. anv. af de gl. granitsten, også krumhugne apsiskvadre. Sen. er koret overhvælvet, samtidig m. at triumfgavlen ombyggedes og korbuen udvidedes. I skibet indlagdes – ligeledes i sengotisk tid – to fag højtsiddende, ottedelte ribbehvælv, og ved den gotisk omdannede s.dør opførtes af munkesten et våbenhus, der nu står m. glat, ommuret gavl. Sengotisk er også det svære v.tårn, af munkesten m. granitkvadre fra den nedbrudte v.gavl, men stærkt præget af sen. skalmuringer. Det overhvælvede tårnrum, der ved en høj, spidsbuet arkade står i forb. m. skibet, har opr. haft dør i v., nu tilmuret. Trappehus ved n.siden. – I sdr. kgd.sdige en prægtig senmiddelald. portal, prydet m. dybe blændingsnicher og små rudestillede pinakler. På kgd. moderne ligkapel i nygotisk stil. – Altertavle i højrenæssancestil fra 1610–20, meget lig tavlen i Fjelsted; i storfeltet Rafael-kopi (Madonna di Foligno), i sidefelter og topstykke 1700t.s malerier. Alterbordspanel m. restaureringsindskr. fra 1761. To malmstøbte sengotiske alterstager. Romansk granitdøbefont m. rankesmykket kumme og rige figurfremstillinger på foden (Mackeprang. D. 141 f.). Et sengotisk triumfkrucifiks er ophængt i koret. Prædikestolen har fint højrenæssancesnitværk fra 1590erne m. smukke bibelske relieffer, utvivlsomt af Jens Asmussen; den er måske sammensat af bestanddele af den prædikestol, som Hans Simonsen i Erholm o. 1758 erhvervede til Rørup kirke og kun anvendte mindre dele af der. Ved prædikestolen er ophængt et sengotisk røgelseskar. Stolestader og orgelpulpitur er nye. I koret udskåret barokepitafium m. to små mindeplader over præsten Peder Hansen Brant, † 1710. I korbuen er indmuret gravsten over provst Peder Meyer, † 1764, og hustru Martha Charlotta Schebye, † 1784, samt otte børn og fire børnebørn, alle begr. i kirken. Sst. mindesten over præsterne Mouritz Gothold Krag, † 1797, sønnen Chr. Krag, † 1818, og – sen. indhugget – over dennes søn Mourits Gothold Krag, † 1864. I våbenhuset er opstillet en smuk jernbunden kirkedør m. lat. minuskelindskr. »I det herrens år 1506 er dette arbejde gjort til ære for Skt. Nicolaus i Gelsted af mig Olav Mal fra Assens by«. (Aarb. 1943. 1 ff.). Smst. portrætligsten over Otte Hvide til Hønnerup, † 1562, og hustru Sofie Daa. (CAJensen. Gr. nr. 495). Den ene klokke er middelald., uden indskr.; den anden er støbt af Arent Kleiman 1624 og givet af Klavs Madsen fra Middelfart. – 1589 havde kirken endnu over skibets ø.gavl en lille tagrytter, hvori der hang to messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 363 f).

På kgd. er begr. hjemstavnsdigteren Kristen Karstensen, † 1882, fra 1864 sgpr. her.

Hønnerup Hovgård var mul. allr. i middelalderen en hovedgd. Flere medl. af en slægt Unkersen (adelig?) nævnes i Hønnerup i 2. halvdel af 1400t. Ved midten af 1500t. ejedes H. af Otte Hvide († 1562) og hans hustru Sofie Jørgensdatter Daa († tidligst 1575), begge begr. i G. kirke. Hun solgte 1573 H. til Erik Rud til Fuglsang og Møgelkær († 1577), der fulgtes af sønnen, »store« Knud Rud til Sandholt († 1611), som 1589 havde en bonde boende på H. 1664 beboedes den af fru Dorthe Daa († 1675), enke efter hr. Gregers Krabbe til Fuglsang, Enggård m.m. († 1655). Sen. synes H. at have tilhørt hendes brodersøn Claus Daa til Borreby († 1678). Inden 1671 må den være kommet til kronen, som bl. meget andet gods havde givet Hønnerupgård i underpant til oberstløjtn. Ditlev Rumohr til Røst († 1678), som 1671 tilbagegav kronen dette gods mod at få skøde på Gisselfeld. Fra kronen kom H. sen. til Wedellsborg, hvorfra den 1758 skødedes til Anders Jensen, Broholm.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 610–11. AarbOdense. V. 1917. 27–28.

I so. har ligget en hovedgd. Lerbæksholm (1369 Lærbækæsholm), hvortil 1369 skrives hr. Peder Iversen Lykke (Møllehjul), lensmand på Hindsgavl. 1468–74 nævnes væbn. Jesper Pedersen Norby, hr. Eggert Frilles husfoged på Hindsgavl, i L. Sen. kom gden til slægten Ulfeldt. Hans Jensen, kaldet Stigsen (Ulfeldt) († 1546) ejede 1539 en gd. Clauslund i Vends hrd., mul. identisk m. L. Hans datter Anne Stigsdatter (Ulfeldt) († 1601), enke efter Jørgen Daa til Østrupgård († senest 1558), bortskødede 1561 »en gd. i Vends hrd., kaldet L.«.

Ved Holmegård har været et Voldsted, der nu er udpløjet til Ukendelighed. Dets Plads S.-Ø.f. Holmegård paa Marken lige V.f. den nedlagte Jernbane markeres nu kun af enkelte Munkestensbrokker.

Skove: S. i so. nogen skov, således Lunge Bjerge, der er udparcelleret på flere hænder.

I Lunde har der ligget en gård Volden (*1561 Wolden).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en stengrav (jættestue?) på Bøgehøjs mark, og nø.f. G. har ligget en gruppe på 5 høje. – Der har været en del bebyggelse i ældre jernalder: På præstegårdsjorden en boplads fra keltisk jernalder, en anden boplads ved Kindstrup, gravpladser ved Gelsted Tårup (brandpletter fra keltisk tid) og Hønneruplund (urner).

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 17, 45; II. 1956. 36.

Mindesten rejst på det sted ved Kindstrup, hvor forst. for ungdomshjemmet K. Steffensen Hansen 20/2 1945 blev skudt under en ty. razzia. – I Lunge Bjerge mindesten for de fynske spejdere, der faldt under frihedskampen.

Om en stor sten ml. Ejby og Gelsted kirke se Schmidt. DK. 199.

Gelsted og Rørup sogne adskiltes kommunalt fra 1/4 1921.

I Gelsted sogn fødtes 1874 politikeren Asger Karstensen.

Litt.: Uddrag af en af sgpr. M. Krag († 1794) forf. Topografi over Gelsted og Rørup sogne (Nationalmuseets arkiv).