Gestelev sogn

(G. kom.) omgives af Vindinge hrd. (Sdr. Højrup so.), Gudme hrd. (Ringe so.), Espe, Hillerslev, Vantinge og Heden so. samt Odense amt (Nr. Søby og Nr. Lyndelse so. i Åsum hrd.). De jævnt bakkede jorder er stedvis noget sandede, især i Gestelev Lunde og Palleshave hede; i Havrevænge en lang, smal åslignende grusryg, Faldmose Banke, med so.s højeste punkt (73,7 m, trig.stat.). Gestelev Lunde ligger på en mod sv. rettet halvø, der i s. begrænses af Sallingeåens dal og i n. af en smal, dyb erosionsrende fra istiden, rig på tørvemoser. So.s skove ligger ml. Gestelev og Nordskov (Enghave, Tykhave).

Areal i alt 1950: 1097 ha. Befolkning 7/11 1950: 631 indb. fordelt på 155 husstande. (1801: 306, 1850: 539, 1901: 553, 1930: 614). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 360 levede af landbrug m.v., 121 af håndværk og industri, 15 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 58 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 34 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gestelev (*1386 Gesterleffuæ, 1418 Gesterløu; u. 1796) m. kirke, skole (opf. 1904) m. sognebogsaml. (opret. 1935, 800 bd.), forskole (opf. 1911, arkt. Rue), forsamlingshus (opf. 1901, omb. 1952), stadion og møbelfabr.; Palleshave (*1453 Pallhaffue, 1572 Pallis Haffue; u. 1796 og 1801), n. herfor friskole (opret. 1861) og børnehjem. – Saml. af gde og hse: Gestelev Lunde (1552 Giszelund); Havrevænge; Palleshave Hede; Høje Elle; Forlunde; Grønnekrogshuse. – Gårde: hovedgd. Nordskov (1495 Norskov; 60,3 tdr. hartk., 325 ha, hvoraf 51 skov; ejdsk. 728, grv. 480; heraf under hovedgd. 54,9 tdr. hartk., 268 ha; ejdsk. 637, grv. 437); Vestergd. (1610 Westergaard); Højeellegd.

G. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Herringe so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 10. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken er en langhusbygn. m. tårn i v. og våbenhus (nu ligkapel) mod s. Den romanske kerne, opf. af rå kamp, omfatter nu langhusets to vestl. hvælvingsfag; to hjørner m. tilhugne kvadre er bev. Den gl. s.dør er ommuret m. sengotisk fladbue, der ses fra våbenhusets indre. En tilsvarende, nu tilmuret, n.dør kan skimtes. Ingen spor af romanske vinduer. Tårnet er opf. i sengotisk tid, men sen. omdannet; v.gavlen er skalmuret m. små sten (i murankre læses årst. 1764); samtidig synes tårnet at være gjort lavere, idet ø.gavlens blændingsdekoration røber en planlagt større højde. Adgangen til tårnet skete i middelalderen fra våbenhuset gennem en i det romanske murværk udsparet gang. I tårnrummet ses ansatser til en aldrig udført hvælving. Våbenhuset m. smuk blændingsprydet gavl har i det indre fast muret bænk langs s.siden. Langhusets korgavl, der har gotiske højblændinger uden kamtakker, flankeres af to skråtstillede støttepiller opf. af små mursten. – Kirken står over for en stærkt tiltrængt restaurering.

Muret alterbord. Alterbordsforside o. 1580. Altertavle skænket 1941, maleri: den vantro Thomas, kopieret 1941 af Hans Rasmussen i Fåborg efter Carl Bloch (original i Ugerløse). Gl. alterbillede: Kristus i Gethsemane, sign. C. A. Zehngraff 1853, efter Eckersberg, på s.væggen. Et relief af den hellige familie og figurer af Skt. Sunniva og Skt. Erik, fra †altertavle skåret i beg. af 1500t. af en Claus Berg-elev, er i Stiftsmus. (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 95). Alterstager o. 1600. Romansk granitfont m. kors og liljer, ophugget (Mackeprang. D. 142); sydty. dåbsfad o. 1550. Enkel prædikestol i ungrenæssance, o. 1580, opr. anbragt som lektoriestol foran korbuen, m. arkader. Sengotisk, jernbeslået dørfløj m. trælås fra 1737, i våbenhuset. Een klokke, støbt 1786 af D. C. Herbst. – Mindetavle af sandsten over major F. J. Sehestedt til Nordskov, † 1849, og hustru Anne Marie Fabritius de Tengnagel, † 1835, i våbenhusets n.mur. På kgd. gravsted for fam. Kruuse til Nordskov. Her endv. begr. politikeren gdr. A. Tange, † 1883, og politikeren, hofjægerm. Fr. Sporon-Fiedler, † 1933.

Nordskov nævnes tidligst 1495, da væbn. Joachim Bast skrev sig dertil. 1522 ejedes gden af Algud Pedersen (Algudsen) til Nedergård på Langeland og efter hans død 1558 af enken Abel Fikkesdatter. Deres datter Kirsten Algudsen bragte ved ægteskab N. til Knud Mikkelsen Akeleye († 1588), og af hans børn i 2. ægteskab m. Margrethe Justdatter Urne arvede sønnerne skibshøvedsmand Mikkel Knudsen Akeleye († uden livsarvinger 1589) og Gabriel Knudsen Akeleye († 1608), som allr. 1580 boede på N. og 1591–98 var landsdommer på Fyn, gården, men solgte 1604 gd. og gods til brødrene Jørgen v. Aschersleben († 1625) og Hans v. Aschersleben († 1648). Sidstn. måtte forlade landet p.gr.af gæld, og N. overgik snart til førstn.s svoger Claus Brockenhuus († 1646), der 1628–46 var landsdommer på Fyn; fra hans bo erhvervede Claus v. Buchwald andel i hovedgd. (45 tdr. hartk.) og bøndergods ved indførsel 1647; men sønnen Peder Brockenhuus generhvervede begge dele ved skøder 1649 fra Fr. v. Buchwald, Henrik v. Buchwald o.a. arvinger efter ovenn. Claus v. Buchwald (samt 1646 en lille andel ved skøde fra Jørgen v. Ascherslebens enke fru Maren Brockenhuus). Peder Brockenhuus faldt 1676, hans enke Jytte Gyldenstierne døde 1679, hvorefter deres s. 760 sønner Claus og Eiler Brockenhuus arvede N. 1681 afstod Eiler Brockenhuus († 1689) sin andel i gden (1688: 24,02 tdr. hartk. med 100,7 tdr. land under plov) til broderen, men denne kom i økonomiske vanskeligheder, hvorfor N. o. 1690 overgik til viceadmiral, sen. stiftamtmand Fr. Giedde som panthaver; han solgte 1696 gd. og gods (249 1/4 tdr. hartk.) til Fr. Ahlefeldt til Nedergård (Langeland), der opførte ny hovedbygn. (se ndf.), men døde allr. 1706, hvorefter enken Riborg Helvig baronesse Holck beholdt godset til sin død 1732. N. arvedes nu af børnene sen. ritmester Chr. Ahlefeldt († 1749), Anna Birgitte Ahlefeldt († 1754) og Helvig Christence Ahlefeldt († 1760); de to sidstn. overdrog 1733 deres andele til broderen, hvis enke Regitze Sophie baronesse Güldencrone († 1792) 1750 ægtede general Henrik Bielke Kaas (Mur-K.) til Boltinggård († 1773). Denne skødede 1751 gd. og gods m. 2 kirker til major Peter Bernhard v. Wolffrath († 1759); hans søn Jakob Diderik v. Wolffrath døde allr. 1766, hvorfor faderens enke (af 3. ægteskab) Christiane Margrethe v. Brochelmann beholdt gden til sin død 1789. Arvinger var de to døtre, den 1774 afdøde Ane Kathrine v. Wolffrath, g.m. kmh., kæmmerer ved Øresunds toldkammer Adam Mogens Holger v. Lüttichau til Nivågård († 1807), og den 1788 afdøde Johanne Didrikke v. Wolffrath, g.m. oberstløjtn. Falck Daniel Castonier († 1792), og i h.t. tidl. aftale overgik godset nu til v. Lüttichau, som 1802 solgte det for 87.000 rdl. til ritmester, sen. major Fr. Jørgen Sehested til Billesbølle (Vends hrd.) († 1849). Hans hustru Anna Marie Sehested, f. Fabritius Tengnagel døde 1835 på N., som han da s.å. med 24 tdr. hartk. hovedgdstakst, 4 tdr. skovskyld og 379 tdr. hartk. bøndergods samt tiender m.v. for 56.500 rdl. solgte til købmd. i Nyborg Hans Kruuse († 1847). Hans enke Anne Marie Kruuse, f. Ziegler († 1860) ejede derefter gden, til hun 1857 solgte den til sønnen, sen. konsul, etatsråd Johan Kruuse, efter hvis død enken besad den til sin død 1899. N.å. solgte dødsboet N. til folketingsmand, hofjægerm. Fr. Sporon-Fiedler († 1933); hans enke hofjægermesterinde Anna Sporon-Fiedler, f. Holm ejede derefter N. til sin død 1951, hvorefter sønnen Ivar Sporon-Fiedler overtog den 1954; efter hans død 1955 ejes gden af hans enke. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 124–28. DLandbr. III. 1930. 259–61.

Hovedbygn. var i sin ældre skikkelse opf. 1700 af Fr. Ahlefeldt som et tostokværks bindingsværkshus, liggende ø.f. borggården. Mod ø. var der et krydshus, der endnu delvis er bev., m. udkragende øvre stokv. (også selve stuehusets andet stokv. skal have været udkragende). Ved rest. 1900 (årst. over hovedindgangen) er bygn. stærkt ændret. Den er nu i grundmur, hvidkalket, i eet stokv. (undt. krydshuset ved havesiden mod ø.) og m. en høj frontispice og to smalle, lave sidefløje på v.siden. Avlsbygn. er delvis nyopf. efter brand 1916.

Skove: Skovene Enghave og Tykhave (1572 Tyckehaffue), i alt 52 ha, hører til gården Nordskov. Træartsfordelingen er: bøg 31 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 10 ha. I Tykhave er terrænet svagt bølget og jorden fortrinlig til skovbrug. I Enghave er terrænet fladt og jorden ofte vandlidende. Træerne udvikler sig ofte mindre godt her.

I so., uvist hvor, har ligget en gård Damsgård (1572 Damsgoer). 1581 nævnes Giøsteløfgaard, *1465 Grønnegaard, der lå ø.f. Nordskov, og 1572 gården Kiellemoße, mul. identisk m. det i 1700t. og beg. af 1800t. omtalte Kildehus, der lå sø.f. Nordskov.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i so., men på Nordskov mark er fundet ret mange stenaldersager.

Ved kongebrev af 7/1 1555 blev Gestelev annekteret til Sdr. Højrup, Vindinge hrd.; 1846 blev det forenet med Herringe.

Litt.: Gestelev Sognearkiv 1842–1932. 1932.