Gudhjem sogn

(Ø. Larsker-G. kom.), øens mindste, omgives mod s. og v. af Ø. Larsker so., mod n. og ø. af Østersøen. Det stærkt kuperede granitterræn, dækket af en tynd morænekappe, danner en halvø, der mod nø. løber ud i Sorteodde. Kysten er meget indskåret (Smederenden, Ladhammer, Grevens Dal) med mange skær (Mågestolene, Røverskær, Bredhald, Tuleknald). Terrænet hæver sig med stejle klippeskråninger op mod Bokuld (48 m o.h.), herfra er stigningen mere jævn op til det højeste punkt (73 m o.h.) ved so.s v.grænse. I den nordvestl. del af so. dækkes arealet af G. plantage, som 1952 er blevet gennemskåret af et vejanlæg, der skal forbinde de tidl. anl. kystveje Svaneke-G. og Rø-Allinge. Vejen føres over Holkedalen, en sprækkedal, på en bro, båret af 10 cementpiller. G. kirke ligger 14 km nv.f. Svaneke og 13 km sø.f. Allinge. Den smukke og ejendommelige beliggenhed har gjort G. til et meget søgt sommeropholdssted, bl.a. for mange malere.

Areal i alt 1950: 130 ha. Befolkning 7/11 1950: 937 indb. fordelt på 374 husstande. (1801: 331, 1850: 402, 1901: 753, 1930: 907).

I sognet findes: fisker- og havnebyen Gudhjem (1547 Gudium, 1676 Gudjem) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 817 indb. fordelt på 334 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 161 levede af landbrug, fiskeri m.v., 303 af håndværk og industri, 102 af handel og omsætning, 64 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv og 136 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Byen ligger dels på en klippeflade ved foden af Bokuld, dels op ad de stejle skråninger mod v. og s. Oven for den s. 539 gl. bebyggelse mod s. langs havet ligger bydelen Lillevang m. mange sommerhuse, og længere mod v., på begge sider af Toftevejen, ligger en nyere bebyggelse. Husene er velholdte, mange af dem m. stærke farver, omgivet af haver, hvor bl.a. morbær og figen trives. Flere af gaderne er meget stejle, sprængt ud i klippen. Alle gader er asfalterede. Mange steder rager de nøgne klipper frem ml. husene. Ejendommeligt er det, at der midt i den gl. del af byen endnu ligger en avlsgård, der har sine marker oven for byen mod s. G. er endepunkt for busruter fra Rønne og Åkirkeby og passeres af ruterne fra Allinge til Svaneke og Neksø. I byen kirke, tre missionshuse (Sikem, for Indre Mission, opf. ca. 1895, Evangelisk-luthersk missionsforenings, opf. ca. 1890 og baptisternes, opf. 1918), hovedskole (opf. 1897) og forskole (opf. 1910), teknisk skole (opret. 1896, egne lokaler i afholdshotellet 1918), bibl. (se Øster Larsker so.), kom.kontor, Gudhjem Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1881; 31/3 1954: indskud 3,0 mill. kr., reserver 0,2 mill. kr., garantikapital 0,01 mill. kr.), filial af Bornholms Laane- og Diskontobank, 3 hoteller, 6 pensionater, 3 sommerrestauranter, 2 vandrehjem, idrætsanlæg, biograf (opf. 1943), vindml. (en af landets største, om natten projektørbelyst som G.s vartegn), cementstøberi, savskæreri, skibsreparation, fiskernes salgsforening m. fiskeudsalg, salteri og isværk, silderøgerier, telf.central, post- og telegrafkontor, toldsted og rutebilstat. (i den 1952 nedlagte jernbanestat.). – Byen har to havne, af hvilke den største ligger sø.f. Sorteodde og består af 3 bassiner, yderhavnen (4 m dybt, anlægsplads for rutebåde), mellembassinet (4–3,5 m dybt) og inderbassinet (3,5–2 m dybt), ml. yderhavnen og mellembassinet en port, der lukkes, når østenvind skaber brænding på kysten og umuliggør al besejling af havnen; den nuv. havn er anl. 1871–72, udv. 1876 m. en anlægskaj for dampere i havnegabet, udv. og uddybet 1882–83 og 1934–35; to røde, faste ledefyr; havnefogeden fungerer tillige som havnelods; ved havnen redningsstat. m. raketapparat; ved mellembassinet er 1951 anl. en kornsilo. Den anden havn, Nørresand, er anl. ved Røverskær nv.f. Sorteodde o. 1900; et bassin m. indtil 3,5 m vand, to faste, røde ledefyr; havnen er anl. således, at den kan besejles under alle vejrforhold. – Ved sognets s.grænse ved Melsted å fiskerlejet Melsted (1569 Melstadtt, 1676 Mælsta) m. mange sommerhuse, bådehavn m. ca. 1 m vand. S.f. Melsted (i Ø. Larsker so.) flad sandstrand m. klitter, en meget benyttet badeplads m. sommerpensionat.

Gudhjem so., der sa.m. Øster Larsker so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Øster Larsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 19. lægd og har sessionssted i Øster Marie.

Kirken, der ligger nordl. i byen, nær randen af den høje kystbrink, blev indviet 3/9 1893 (arkt. M. Bidstrup). Den er af mørkegrå stenbrudsgranit, skifertækt, og består af udelt skib m. 5-sidet apsis og et noget fremspringende v.tårn, hvis underrum er indr. til forhal og hvis pyramidespir rejser sig i 2 afsæt. Stilformerne er romaniserende i det ydre, selvopfundet norrøne i det indre, hvor der i den halvrunde apsiskuppel er malet en fremstilling af Kristus og 7 apostle (udf. af Anker Wolffsen og H. P. Kofoed). Tæt mod ø. på kirkegården ligger tomten af kirkens forgænger, det middelald. Skt. Annæ kapel, som blev nedbrudt i slutn. af 1896. Den uanselige, slet vedligeholdte, men charmerende bygning stod som et rektangulært, udelt langhus m. våbenhus tilbygget foran n.døren, men iagttagelser gjorte under nedbrydningen viser, at kapellets opr. tilsnit har været romansk, med korbue og selvstændigt, smallere kor i ø. Denne opr. bygn. (af kløvet kamp med detaljer af munkesten), som antagelig er blevet rejst henimod slutn. af 1200t., har i det flg. årh. fået sin sen., enkle form ved en ombygn., ved hvilken korbuen blev nedtaget, den ndr. kormur rykket ud i forlængelse af skibets n.mur, mens dettes sdr. s. 540 mur til gengæld blev bøjet ind og tilsluttet korets s.mur. Måske i forb. hermed og i hvert fald endnu i 1300t., er dernæst hele det indre blevet smykket med kalkmalerier, bedst bev. helt mod ø. på s.væggen, hvor der afdækkedes figurer i 2 zoner, nederst en række helgeninder stående parvis mellem søjler, derover skabelsen. – 1777 blev hele kirken forhøjet godt 1 m, hvortil der gratis leveredes sandsten fra Frederiks stenbrud i Neksø, og man fornyede det indtil da m. munke og nonner hængte tag, som mod ø. fik en valm, mod v. en muret gavl, kronet af et beskedent, spånklædt spir. På tagryggen bag dette blev der 1870 rejst et grumme tarveligt hus til klokkerne, som hidtil havde hængt i en galge på v.gavlen.

Sengotisk trefløjet altertavle fra slutn. af 1400t. m. relieffer (Jomfru Marias dødsleje, apostlene, helgener og helgeninder). Tavlen er rest. 1936 (konservator N. Termansen) og opsat i den nye kirke 1954, efter at den siden det gl. kapels nedbrydning havde stået i Bornh. museum. Sengotisk alterkalk m. lat. indskr., givet til Skt. Annas ære. På messehagelen er genanvendt et guldbroderet krucifiks fra 1770. Prædikestolen, fra 1575, ændret 1789, har naivt skårne evangelistfigurer. En tavle til minde om prins Chr. Fr.s besøg i kirken 25/7 1824 er nu i Bornh. museum. Den ene klokke er støbt af J. H. Armowitz 1725, den anden er fra 1935. En mindetavle over 11 finske sømænd, som forliste m. to skibe, »Dyggan« og »Alexander«, 22/5 1840, er på 100-årsdagen opsat på kapelruinens v.mur.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. Bornh. Saml. 1913. 139–44.

Gudhjem har efter gravfundene at dømme taget stor del i oldtidens østersøhandel, hvis færdselsveje gik langs B. Middelalderens store fiskemarkeder havde for de nordty. Hansestæder deres hovedplads langs øens nø.kyst, og det er vistnok dem, der har skaffet Gudhjem Skt. Annæ Kapel. Byen havde 1585 sin egen byfoged; endnu 1664 talte kongen den med blandt landets købstæder. Ved pesten 1653–54 blev den næsten affolket, idet der i G. og Melsted døde 105 mennesker; men efter den skånske krig 1675–79 befolkedes den atter af da. flygtninge fra Skåne og Blekinge, en indvandring, der endnu skal give sig til kende i særegne sprogdannelser; mod at de påtog sig overfarten til Christiansø, eftergav Chr. V 1694 beboerne s. 541 ydelsen af dagværkspenge, og forbindelsen med Christiansø bevaredes gennem tiderne; så længe fæstningen bestod, var en stor del af Gudhjems fiskere konstabler derovre, og endnu op i den nyeste tid boede en del af dens fiskere en tid af året på Christiansø. Fra indvandringen fra Skåne hidrører formentlig Gudhjems første fiskerslægt, Tranberg (opr. Traneberg; Trandberg). G. var 1737, med sine 52 husfædre, dobbelt så stor som noget andet fiskerleje på øen; Melsted havde da 10 husfædre. Nogle slægtled tilbage tog næsten alle G.s beboere del i fiskeriet ved siden af, at mange tillige drev avlsbrug, handel og håndværk.

I so. ligger fem fredede skanser, en ved Gudhjem Sorteodde batteri og fire ved Melsted fiskerleje.

Skove: Den nordl. del af so., området ved Bokuld, er delvis beplantet – Gudhjem plantage (25 ha) væsentligst m. nåletræ.

I Holkerenden ligger en stor stenblok, Holkehesten.

Fredede oldtidsminder: I plantagen er fredlyst et areal m. 5 røser og 4 bautasten; ø.f. byen 4 røser; ved kysten v.f. byen de 3 bautasten Hestestenene (Schmidt. DK. 173) og lidt ø. derfor yderligere en bautasten. – Sløjfet: 1 høj, mange røser. – Ved Lillevang en større gravplads fra vikingetiden.

Litt.: P. Koch. Det hvisker fra Havet. 1944. 2. udg. 1945.