Hee sogn

(H. kom.) omgives af Hover, No, Rindum og Nysogn so., Stadil fjord, hvori den 72 ha store ø Hindø, samt Stadil, Tim og Torsted so. Mod n. danner Ejstrup bæk og enge grænse til Torsted og Tim so., mens Hover å skiller so. delvis fra No so. Mod v. når so. frem til Stadil fjord og dens afløb, Vonå. Det lavtliggende, ganske jævne terræn hæver sig langsomt mod ø. til en højde af 30 m, og her bærer de lette jorder en del plantage (Sanddal plantage), mens boniteten er større i den lavereliggende, vestl. del. Gennem so. går den vestjy. længdebane (Hee stat.) og hovedvej A 16.

Areal i alt 1962: 4636 ha. Befolkning 26/9 1960: 1047 indb. fordelt på 326 husstande (1801: 843), 1850: 1228), 1901: 816, 1930: 1047, 1955: 1072). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 616 levede af landbr. m.v., 164 af håndv. og industri, 60 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 14 af s. 451 anden erhvervsvirksomhed og 115 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hee (1291 He; so. u. 1794 og 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 380 indb. fordelt på 152 husstande (1930: 325, 1955: 373); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 44 levede af landbr. m.v., 132 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 90 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1900, tilbygn. 1960, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1897; 2050 bd.), kom.kontor (i skolen), alderdomshjem (opf. 1904, 10 pl.), sportsplads, afholdshotel, mejeri (opf. 1929), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hvingel (1450 Hwyngel); Ejstrup (1465 Esdrup); Birkkær; Sirsbæk (1564 Siersbæk); Haelby (*1474 Halbye); Lilkær; Agersbæk (*1474 Aunsbech, fejl for Aursbech, 1512 Agersb(æ)ck); Sønderby (*1474 Sønnderbye); Møllebakken; Nørkær (*1486 Kier, 1664 Nørkierd); V. og Ø. Voldbjerg Mark. – Gårde: hovedgd. Voldbjerg (*1433 Wolberg, 1443 Olbergh, 1453 Wolbergh; 12,1 tdr. hartk., 115 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 350, grv. 147); Astrupgd. (*1475 Aastrup); Vesterkær; Sønderkær (1664 Synnderkierd); Østerkær; Nørgd. (1547 Nørgaard); Vejomgd.; Nygd.; Folagergd. (1610 Fold Agger); Bjerglund; Hindø (1424 Hyngøø); Hundesvang (1560 Hundesvang); Bredemærsk; Ølstoft (*1475 Ølsztofft wad, 1664 Ølsztofft G.); Sanddal (1610 Sannddael); Bratbjerggd. (1545 Bratberg); Nr. Bratbjerg; Mastrup (1625 Mastrup); Færgegd.; Voldbjerg Mølle (1664 Wolberg Mølle) m. dambrug.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. No so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 32. a lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den meget anselige kirke, der er et af landets ejendommeligste og mest betydningsfulde bygningsmonumenter fra romansk tid, har været herredskirke og var vistnok viet Vor Frue. Den s. 452 består af romansk kor og skib m. lidt sen. tilføjet, men endnu romansk forhal og tårn mod v. samt to tilbygninger ved s.siden af skibet, den ene, længst mod v., sikkert fra sengotisk tid, den anden sandsynligvis fra midt i 1500t. Desuden har der ved korets n.side stået et vistnok sengotisk †sakristi, der blev nedbrudt efter 1769. Koret og skibet, der hviler på en skråkantsokkel, har kun i ringe grad bev. opr. enkeltheder, idet alle vinduer er opslugt af store, nyromanske fra 1882–84 (se ndf.). Kun den enkle n.dør spores tilmuret. Indvendig er der nye bjælkelofter, og korbuen synes udv. Ulige større interesse frembyder trods hård og skoleret restaurering det overmåde rige v.parti, hvis enkeltheder, fx. portalens kapitæler, peger mod Ribe domkirke. Tårnpartiet er opført af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel, attisk over skråkant, fra hvilken der på de tre frie sider rejser sig pilastre, som inddeler façaderne i blændingsfelter, på flankemurene afsluttet med tvillingrundbuer, på v.siden ved begge sider af portalen m. enkeltbuer. Portalen i v.gavlen har frie søjler på attisk base og m. palmetprydede terningkapitæler under en tympanon m. dobbeltløver. Umiddelbart over blindarkadernes top er der i hvert af bygningens hjørner indføjet en lille trekvartsøjle, og ml. dem er der i murene mod n. og s. små, smigede cirkelvinduer, hvert hugget i én sten, og mod v. to tilsvarende halvcirkelformede, hvert under et fremspringende, grotesk menneskehoved. Over mellemstokværket, der rejser sig frit s. 453 over skibets tag, er der pulttage mod tårnets midtparti, der hæver sig m. et dobbelt, søjledelt glamhul mod hvert verdenshjørne og glatte gavle mod ø.-v. Indvendig har forhallen mod skibet en lavt spændt, svær ellipsebue, og en tilsvarende forbinder på v.væggen et trappetårn i s. m. en fritstående, firkantet pille mod n., medens der ml. disse er spændt meget brede rundbuer, der bærer tårnoverdelen. Ml. buerne er der et rektangulært kuppelhvælv. I mellemstokværket er der under pulttagene to små rum, der får lys fra de nævnte rundvinduer. Herredets arkiv har i sin tid været anbragt her, formentlig i det ndr. siderum, der er mest isoleret, og en tradition vil vide, at de har været tilflugtssted for en fru Ellen fra Voldbjerg (Ellen Krag, g. m. Peder Skram?). Hele overdelen af tårnet er fornyet, idet den efter en nedstyrtning var genopf. 1721 i mursten af Chr. Rantzau, Voldbjerg, og i det hele taget har det ejendommelige v.parti været nedtaget til grunden under den gennemgribende rest., der udførtes af prof. H. B. Storck 1882–84.

De to tilbygninger ved skibets s.side er i det ydre ved sa. lejlighed helt normaliseret i romansk stil. Den vestl. var opr. et sengotisk kapel m. spids arkadebue mod skibet og krydshvælv, den østl. vist fra midten af 1500t., opf. af granitkvadre fra den ved reformationstiden nedbrudte No kirke (den kaldes endnu »No kirke«). Det har indtil restaureringen 1882–84 strakt sig længere s. 454 mod ø. Hele bygn. står nu m. blank, sikkert ophugget granitmur og blytage på nye tagværker. – Altertavlen er et anseligt billedskærerarbejde i senrenæssance fra 1635 vistnok af sa. mester som tavlen i Gudum kirke. Den firesøjlede opbygning har i midtfeltet et højt relief af nadveren, flankeret af evangelister og apostle; i topfeltet ses korsfæstelsen og opstandelsen. Alterkalken har renæssanceformer, men er vistnok en nyere efterligning. Meget svære, balusterformede stager i barok på usædvanlig store fødder. I koret står mod s. en degnestol i sengotisk stil o. 1550 m. våben for Juel og Munk samt en præstestol i overordentlig rig højrenæssance, o. 1600. Romansk granitfont af vestjy. type. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen. Fontehimmel i renæssance, o. 1650, m. Otte Krags og Anna Rosenkrantz’ våben. Fonten er 1957 flyttet fra korbuens n.side til sin nuv. plads i skibets sø.hjørne. Prædikestol m. hjørnesøjler og portalfelter er et renæssancearbejde fra beg. af 1600t., lignende den i Ringkøbing. I portalfelterne ganske nette malerier fra sent i 1700t. Samtidig himmel. Herskabsstolene har årst. 1655 og Otte Krags og Anna Rosenkrantz’s forældrevåben. De følgende bærer våben for Fasti og Spend. Det øvr., noget enklere stoleværk er fra sa. tid. I skibet er ophængt et godt, gotisk korbuekrucifiks fra o. 1450. Orgel fra 1957, da det gl. orgelpulpitur m. apostelmalerier, mul. af J. van Molengracht, ved østre tilbygnings v.væg flyttedes til dens s.væg og en skæmmende bræddevæg ml. tårnrum og skib blev fjernet. Stor skibsmodel, »Håbet«. Klokken er omstøbt 1932.

Arkaden til vestre udbygn. lukkes af paneler m. foldeværk og et jerngitter af hellebardlignende stænger, og i buevangen er anbragt et sengotisk skab, vist et monstranshus, m. jerngitter og låge, hvorpå maleri af den lidende Kristus. Rummet har været indr. som begravelse for fam. Rantzau og rummer endnu to skråtstillede, overkalkede epitafier fra senbarok tid. Et barokepitafium er omdannet til præsterækketavle, og en mindeplade af messing over forv. Caspar Buchholtz, † 1744, og to hustruer hænger ligeledes i »No kirke«. En middelald., udsk. lysekrone og en sengotisk, forgyldt kobbermonstrans er i Nationalmuseet, og en fane fra 1645 på Rosenborg.

Litt.: Tegn.æ.nord. Arkt. 2 s., 2. rk. pl. 2–3. J. B. Løffler i Kirkehist.Saml. 3. Rk. I. 34 ff. Løffler. Kirkebygn. 142ff. Helms. Danske Tufstenskirker. 103. P. Storgaard Pedersen i AarbHards. 1912. 62–90.

På kgd. er bl.a. begr. præsten J. B. Høyer, † 1826 (mindesmærke rejst 1877 til minde om, at han hjalp godsets bønder til selveje), politikeren J. C. Christensen, † 1930, historikeren og læreren P. Storgaard Pedersen, † 1931.

Voldbjerg er en hovedgd., som 1433–65 tilhørte Peder Skram til Urup, der var g. anden gang m. Ellen Iversdatter (Krabbe el. Krag?). Deres datter Ellen ægtede Erik Christiernsen Fasti, der nævnes til V. 1473–84 og 1474 gjorde lavhævd på gden. 1474 nævnes som tidl. ejere af V. gamle fru Ellen (se ovf.), hr. Iver Krag, hr. Johan Bjørnsen og hr. Peder Skram. Erik Fastis hustru Ellen Skram nævnes til V. endnu 1489, og af deres børn nævnes Iver Eriksen til V. 1485–94 og Peder Skram, der optog Skram-navnet efter sin morfader, 1497–1537. Sidstn.s enke Christence Lunge skrives 1543 til V., der gik i arv til sønnen Erik Skram og hans broder Iver Skram, der nævnes 1548–80. Af hans sønner Peder til Strandbjerggd. († o. 1613), Spend og Erik Skram († 1607), m. hvis søn Peder Skram denne slægt uddøde, synes Spend Skram at være blevet eneejer. Han havde givet sin hustru Joland Jespersdatter (Vognsen) livsbrev på V., men da hun kom for tidligt i barselsseng m. sin anden mand Niels Lange til Skrumsager, blev hun 1606 dømt til at afstå gden til sin første mands arvinger, blandt hvilke var Dorte Skram, g. m. Frands Poll til Starup († 1613). Den næste ejer af V. (1638: 72 tdr. hartk.) var rigsråd Niels Krag til Agerkrog († 1650), der 1615, da Niels Lange endnu forsøgte at forhale sagen om gden, havde den i værge og sen. forøgede dens tilliggende ved køb, bl.a. af Hindø, og mageskifte. Den gik i arv til hans søn rigsråd Otte Krag († 1666), hvis enke Anne Rosenkrantz beholdt den til sin død 1688, da den (104 tdr. hartk., iberegnet Hindø, en ml., m.m.) m. gods (612) tilfaldt datteren Sophie Amalie Krag († 1710) og hendes anden mand grev Otto Rantzau til Rosenvold († 1719), hvis søn grev Christian R. († 1771) 1770 solgte V. (104, 54 og 483 tdr. hartk.) for 48.000 rdl. til Jens Hvas til Tviskloster († 1773) og Andreas Høyer til Søndervang († 1782). Høyer blev 1772 eneejer og skødede 1778 V. (104, 87 og 404 tdr. hartk.) for 46.000 rdl. til studehdlr. Peder Nissen, der 1784 (skøde 1787) mageskiftede den (104, 87 og 446 tdr. hartk.) for Spøttrup og 13.850 rdl. til Matthias P. Richter (sen. til Ørslevkloster), som 1792 fik kgl. bevilling på, at gden måtte beholde sin frihed, når godset frasolgtes, og 1793 skødede V. (80 tdr. hartk.) for 11.453 rdl., tiender (33) for 6548 rdl. og nogle huse for 165 rdl. til 111 af gdens tidl. fæstebønder, der udparcellerede den (approberet 1814) og 1795 ved auktion solgte hpcl. (26, 33 og 1/2 td. hartk.) for 7000 rdl. til birkedommer Peder Grønlund († 1819), hvis datter Ane Kirstine († 1823) blev g. m. forpagteren Poul Brusen, tidl. kbmd. i Ringkøbing, der ved auktion 1820 købte V. (26 tdr. hartk.) for 2000 rbdl. s. v. Efter hans død 1829 solgtes gden ved auktion for 2520 rbdl. s. v. til Thøger Clemmensen, som 1830 solgte den for 3200 rbdl. r. s. til forp. Christen Sørensen, hvis søn Søren Christensen overtog den (16 1/2 tdr. hartk.) 1861, hvorefter den 1900, da 52 tdr. land var solgt fra til jernbane, for ca. 63.000 kr. kom til hans søn amtsrådsmedlem Christen Sørensen, hvis søn L. N. Voldbjerg-Sørensen 1936 overtog den (12 tdr. hartk.) for 175.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 434–38. P. Storgaard Pedersen. Smaatræk om Familien Krags Medlemmer, i AarbHards. 1927. 73–95. Sa. En gammel Forpagtningskontrakt paa Herregaarden V., smst. 1923. 28–36. P. M. Nødskov. Eierne af V., i Iris og Hebe. 1806. III. 1–48. DLandbr. VIII. 1936. 234–36.

Hovedbygningen, der er opført efter en brand 1874, er et enkelt, grundmuret og skifertækt rødstenshus i ét stokv. m. to lavere vinkelfløje mod den aksefaste, 3-fløjede ladegård (opf. 1907). – I den nuv. have, hvor der ses rester af voldgrav, er der ved forsk. lejligheder fundet ruiner af den ældre hovedbygn., som if. Pont.Atlas var et 3-fløjet bindingsværksanlæg.

I et Engdrag ca. 250 m sv.f. Voldbjerg ligger den gl. Gaards Voldsted, bestaaende af en aflang, firkantet Borgplads, ca. 27 × 36 m, hvis Topflade hæver sig godt en Meter over den omgivende, nu tørre Gravs Bund. Graven begrænses dels af det højere Land i n. og ø., dels af Dæmninger ud mod Aadalen. I ø. førte en Bro over Graven. Der er paa Borgpladsen optaget henved et halvt Hundrede svære Egeplanker, formodentlig fra en Pilotering.

Agersbæk har tidl. været en hovedgd. 1512 nævnes væbner Niels til A., 1532 Splid Bang og 1538 synes Predbjørn Podebusk og Niels Ebbesen (Galt) at have haft andel i gden. Sen. tilhørte den Albert Friis til Haraldskær († 1601), hvis datter jomfru Lisbeth Friis 1604 ejede A., som hun 1625 forpagtede til sin svoger Truid Bryske til Langesø. 1627 solgte Tønne Friis den på sin afdøde mosters arvingers vegne til rigsråd Niels Krag († 1650), hvis svigersøn Hans Juul til Stårupgd. 1650 solgte den til sin svoger Otte Krag til Voldbjerg. Snart efter har den vist mistet sin frihed. 1688 var den (27 tdr. hartk.) beboet af tre bønder og hørte under Voldbjerg.

1465 nævnes væbner Christiern Knudsen (Harbou) af Hee.

På Nørkær døde 1728 fuldmægtig på Voldbjerg Anders Lund og 1785 fuldmægtig J. G. Dyssel.

Sanddal vandmølle, opret. o. 1545, nedlagdes 1674. 1627 tilhørte den kronen.

Hindø har vist tilhørt Bo Høg til Ørum, hvis sønnesøn Lage Christiernsen Rød 1424 havde trætte m. Ingeborg Vendelbo på Vosborg om bl.a. H. Da Søgd. i Nysogn 1604 tildømtes Mogens Juel m. fl. (se s. 482), fulgte H. m. denne. 1626 og 1634 boede Otte Kaas († 1647) på H., som han sen. solgte til Niels Krag, der lagde den (1688: 9 1/2 tdr. hartk.) under Voldbjergs hovedgårdstakst.

I haven til J. C. Christensens hus ved landevejen i Hee rejstes 1956 en mindesten for ham.

En genforeningssten rejstes 6/7 1920 ved en korsvej lidt ø.f. Hvingel skole.

Skove: Mod s. ligger Sanddal plantage, anl. 1894, 87 ha, og Heebro plantage, anl. 1905, 26 ha, der begge tilh. et aktieselskab. Præstens hede, ca. 30 ha, hvoraf 25 ha tilplantet, ejes af bankdir. J. Asmussen m. fl., Ringkøbing. Andre plantager tilh. so.s gde.

Hee kro hed tidl. Nørtoft (1610 Paa Tofft).

Fredede oldtidsminder: 11 høje, alle i so.s østl. del. Ved Bratbjerggd. ligger Kvindhøjene, opr. 4, nu kun to tilbage, den ene ret stor. Et par andre større høje ligger i heden mod ø. – Sløjfet el. ødelagt: 12 høje; kun et par af disse lå i so.s vestl. del.

Fra Hee so. udskiltes ved resol. af 30/3 1878 No so. som anneks; i kommunal henseende adskiltes de 1921.

I Hee so. fødtes 1804 grønlandsmissionæren C. C. Østergaard.

Litt.: Esbern Jespersen. Minder om gl. landsbyfællesskab i Hee og Staby so., AarbHards. 1950. 5–12. Lærer Niels Jesper Nielsens Erindringer, smst. 24–105.