Hejnsvig sogn

(H. kom.) omgives af Grindsted, Grene og Vorbasse so., Malt hrd. (Lindknud so.), Skast hrd. (V. Starup so.) og Ø. Horne hrd. (Ansager so.). S.grænsen dannes af Ansager å og dens tilløb Nebel Nørrebæk; n.grænsen dannes for en del af Grindsted og Grene åer. Det allermeste af so. ligger på en bakkeø, der i Bavnehøj nv.f. Hejnsvig når 85 m o.h.; terrænet er jævnt bølget, mest sandet, dog m. pletter m. underlag af moræneler. Længst mod n. når so. ned på Grindsted s. 925 hedeslette, der her for en stor del er dækket af flyvesand; her ligger den store Gyttegård plantage; bakkeøen falder her m. en markeret erosionsskrænt mod hedesletten; også længst mod v. ligger en strimmel af hedesletten inden for so.s grænser. Mod n. ligger den store Fugdal mose. Der er endnu en del hede i so., navnlig i dets sydl. del; her ligger flere plantager (Lundgård plantage). Gennem so. går banen Kolding-Grindsted-Troldhede (Hejnsvig stat., Gilbjerg og Fugdal trb.) og landevejene Holsted-Grindsted og Lunderskov-Hejnsvig.

Areal i alt 1960: 9377 ha. Befolkning 26/9 1960: 2213 indb. fordelt på 621 husstande (1801: 309, 1850: 527, 1901: 896, 1930: 1994, 1955: 2240). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1247 levede af landbr. m.v., 431 af håndv. og industri, 81 af handel og omsætning i øvrigt, 97 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 260 af formue, rente, understøttelse olgn.; 26 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hejnsvig (1330–48 Hinghælswi, 1476 Hendenswich; u. 1771, 1779, 1784 og 1803) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 588 indb. fordelt på 181 husstande (1930: 375, 1955: 556); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 244 af håndv. og industri, 56 af handel og omsætning i øvrigt, 68 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 16 af anden erhvervsvirksomhed og 130 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1910, arkt. J. C. Kofoed), skole (opf. 1924, udv. 1947), bibl. (i skolen; opret. 1928; 5500 bd.), missionshus (opf. 1910), forsamlingshus (opf. 1923), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1940, arkt. Vedsted-Hansen), afholdshotel, sportsplads, filialer af Handelsbanken, Grindsted afd., og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1890, omb. 1915), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vesterhede m. filialkirke, skole (opf. 1901, udv. 1924 og sen.) m. afdelingsbibl., missionshus (opf. 1919), afholdshotel og andelsmejeri (opret. 1912, fællesmejeri til 1919); Donslund (1638 Dunslund) m. skole (opf. 1910 og 1942), afdelingsbibl., missionshus (opf. 1910) og dambrug (ved tidl. vandml., 1664 Donszlund Mølle). – Saml. af gde og hse: Klink (1579 Klinck; u. 1793); Gilbjerg (1529 Giilldbierg) m. skole m. afdelingsbibl. og trinbræt; Trøllund (*1492 Thrylundt, 1529 Trøllelundt; u. 1791); Vingborg; Søgde (1638 Siøgaardt); Donslund Mark; Rævshøj; Askær (1532 Askier); Fugdal (1553 Faverdal, 1610 Fuckdall; u. 1779 og 1784); Katrinebjerg m. teglværk; Bolding (1579 Bolling); Fiskerhuse (1688 Fischerhuusene). – Gårde: Søllingdal; Sandagergd. m. dambrug; Askærgd.; Brunbjerg; Trøllundgd.; Godtrumgd. (1664 Goed Rum). Plantageejendommene Gyttegd. (2,5 tdr. hartk., 529 ha; ejdv. 365, grv. 105) og Lundgd. (1664 Lundgaard).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grindsted so., bortset fra at en lille del af so. (Risbøl ejerlav m. 1960: 89 indb. fordelt på 29 husstande) hører under 99. retskr. (Holsted) og 66. politikr. (Ribe). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 74. lægd og har sessionssted i Grindsted.

Den stærkt ombyggede kirke består af dele, koret og et stykke af skibet, fra en romansk bygn., hvortil der 1918–19 er føjet et anseligt skib m. tårn i v. og våbenhus i n. Af den opr. bygn. står det kvaderbyggede kor og ø.enden af skibet, der hovedsagelig er bygget af rå kamp, begge opført over en skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder ses på koret mod n., s. og ø. små rundbuevinduer, og mod n. er der en smal portal m. ejendommelig, buet overligger, hvorpå der sen. er s. 926 indhugget hjorte. Ved udv. 1918–19 (arkt. H. Lønborg Jensen) blev den vestl. ende af skibet og et våbenhus fra 1856 nedrevet, og der opførtes i stedet af tegl et nyt, stort skib. Den resterende part af det gl. skib blev overdækket m. et »senromansk« hvælv m. sjællandske hjørnekolonetter, og koret, der indrettedes som sakristi, fik et »unggotisk« hvælv, hvis ribber løber af på hoveder af kridt, og hvis kapper kantes af rundstave. Det nybyggede skib har store, dobbelte spidsbuevinduer og indvendige krydshvælv. Tårnet, der afsluttes m. teglhængt pyramidetag, er næsten helt indbygget i v.enden. – Altertavlen er den gl. fra o. 1600, en firesøjlet opbygning m. ganske smalle sidefelter, vinger og topstykke, hvorpå der er pudsige, naive hermer. Midtfeltets maleri, »Nadveren«, er fra 1747, bekostet af G. de Lichtenberg. Slanke, sengotiske stager på løvefigurer, o. 1550. Glat, romansk fontekumme på ny fod. Et lille tinfad, vist fra 1700t., er ophængt i sakristiet. Prædikestolen er et ganske smukt arbejde i ungrenæssance fra 1592 m. Christen Juels våben. Nyt stoleværk i gotiserende former.

Den hvidkalkede og teglhængte filialkirke i Vesterhede er en ganske ejendommelig bygn., opf. 1909–10 (indv. 30/10 1910) ved arkt. J. Chr. Kofoed for en byggesum af 22.000 kr., hvoraf staten ydede 18.500. Den består af kor og skib m. tårn i v. Korbygningen er udvendig tresidet og har valmtag. I dens sidemure er der tre og tre rundbuevinduer, og den har ligesom skibet bloktandgesims. Skibet har mod n. og s. rundbuevinduer, koblede to og to og adskilt ved stræbepiller. Indgangen er fra v. ad en romaniserende portal i det smallere tårn, der har glatte, let opskalkede gavle i ø.-v. I det indre, der har flade bjælkelofter, er korrummet trods korets ydre tresidede form rektangulært, således at vinduerne går gennem forsk. murtykkelser og i disse er der henh. præsteværelse og materialrum. Over forhallen er der et muret pulpitur, men orgelet er anbragt på gulvet. I v.enden er der indsat et glasmaleri, »Flugten til Ægypten«. – På det kvaderbyggede alterbord står som alterprydelse en skulpturgruppe i bronze, »Korsgangen«, modelleret 1961 af Mogens Bøggild. Det øvr. inventar, bl.a. granitfonten, er fra kirkens opførelsestid, bortset fra det ret anselige orgel fra de seneste år.

Donslund har været en hovedgd., der tilhørte Gertrud Krabbe, g. m. Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup, hendes svigersøn Johan Juel († 1577) og hans sønner Niels og Christen Juel († 1608). Sidstn.s enke Karen Strangesen blev 1608 frataget D. for gæld af Christoffer Rosenkrantz, men 1609 erklæredes gældsbrevene falske, og Karen Strangesen solgte s.å. D. til jomfru Margrethe Bille († 1627), der o. 1623 solgte den til Christoffer Gersdorff († 1635). Han solgte den 1625 til jomfru Maren Norby (kort efter g. m. Christen Thorsen), der 1629 skødede D. (1638: 16 tdr. hartk.) m. ml. m.m. til sin broder Bendix Norby til Urup, som mul. har solgt den til Bendix Breide, der nævnes som ejer 1648. 1651 tilhørte den igen Bendix Norby, som 1660 afstod den (26 tdr. hartk.) m. nogle gårde og huse til sine børn Peder Norby, Christen Norby til Lunderup og Dorthe Norby til Urup. Peder Norby, der endnu 1683 boede i et hus på D.s grund, pantsatte den 1678 for 800 rdl. til sin fætter Peder Thorsen († o. 1681), som året efter blev dens ejer. Hans enke Else Christensdatter bragte den 1681 til sin anden mand Lauritz Nielsen, fra hvem den (8 tdr. hartk.) 1690 for resterende skatter tildømtes kongen, der udlagde den til ryttergods. 1743 skødede kronen D. hovedgård (7 1/2 tdr. hartk.) til amtsforv. Christen Roed for 171 rdl. Siden har den hyppigt skiftet ejer, og der er frasolgt megen jord.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 328–29.

Christen Juel til Donslund skrev sig 1591 og 1597 til Risbølgård, som hans mormoder Gertrud Krabbe, g. m. Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup, havde fået ved mageskifte m. kronen 1564. 1629 skødede Maren Norby til Donslund R. til sin broder Bendix Norby, der 1652 pantsatte den til børnehuset i Viborg, som ejede den (1662: 14 tdr. hartk.) 1664. Den var da øde.

Gilbjerg var 1584 en lille, adelig sædegd., der tilhørte Mads Raale (Glambek), som 1583 havde fået den ved mageskifte m. kronen. 1652 pantsatte Bendix Norby den til børnehuset i Viborg.

Askær skal have været beboet af Christen Juel til Donslund († 1608). 1678 og 1683, da den tilhørte Didrik Blome, var den (1662: 3 1/2 tdr. hartk.) beboet af fru Magdalene Kruse, enke efter Herman Kaas til Refstrup.

I Fiskerhuse boede 1674 Peder Norby til Donslund.

Bønderne i Gilbjerg havde i 1700t. tilegnet sig et bol Plagborg, der var blevet øde i svenskekrigene, og fik i den anledning proces med kolonien Frederiksnåde, med hvem de måtte dele det. Et andet øde bol, Godrum, som de også havde tilegnet sig, blev i slutn. af 1700t. delt ml. Gilbjerg og Trøllund.

I so. nævnes tidl. en bebyggelse Jeppeskær (1529 Jeppiskeer); den var øde 1583. – Klink hed tidl. også Falkflod (1579 Falckflod).

Skove: En del plantager. Gyttegård plantage, 529 ha, hvoraf dog 148 ha i Grene so., jf. s. 918. Det samlede bevoksede areal er 332 ha. Plantagen, der er anl. 1900, tilh. A/S Gyttegård. Lundgård plantage, 219 ha, anl. 1898 overvejende på hede. En mindre del har tidl. været hedekrat. Ejer: fam. Ingemann. Klink plantage, 41 ha, anl. 1943, tilh. Ribe amtskommune. Baldersbæk plantage, 691 ha, hvoraf 546 ha i Hejnsvig so., 67 ha i Lindknud so. og 78 ha i V. Starup so. Det bevoksede areal udgør 535 ha. Den tilh. Holger Petersens Fond. Gården Baldersbæk blev 1891 købt af gross. Holger Petersen, som derefter anlagde Baldersbæk plantage. Sen. er yderligere tilkøbt ringe jord til beplantning. I skellet ml. Slavs, Skast og Malt hrdr. lod Holger Petersen 1912 rejse et herredsmærke til minde om hedens beplantning, en granitpæl, modelleret af billedhuggeren Bundgaard m. portrætmasker af Dalgas, kromand Johan Kristoffer Sørensen, Hovborg, og skovrider I. C. Sørensen, Høllund Søgård. Ud over de nævnte plantager findes der flere mindre.

Litt.: J. C. Sørensen. Nogle Meddelelser om Plantningssagen i Vorbasse og omliggende Sogne, Hedeselskabets Tidsskrift. 1930. 109–14.

Fredede oldtidsminder: 37 høje. Nv.f. Hejnsvig ligger en større høj i gruppen Bavnehøje, 3 høje, foruden 9 sløjfede; s.f. Hejnsvig ligger en gruppe på 12 høje, foruden 11 sløjfede; en af de bevarede s. 928 er ret stor. Sø.f. Gyttegård plantage ligger en gruppe på 5. – Sløjfet el. ødelagt: 193 høje; store, helt sløjfede højgrupper har ligget ved Vingborg og sø.f. Trøllund. – Ved Hejnsvig er fremkommet et depotfund fra ældre bronzealder m. 4 pålstave og 2 segle.

Om sognehist. se under Grindsted. I kirkelig henseende blev H. 1/4 1909 skilt fra Vorbasse og i kommunal henseende fra 1/4 1915. Ved bekendtgørelse af 19/4 1913 blev Risbøl ejerlav (Risbøl, Baldersbæk og Mosgd.), som fra 1/1 1896 i kirkelig henseende var lagt fra Vorbasse til Lindknud, i kommunal henseende lagt til Hejnsvig so., og dette blev også den del af Donslund, som havde hørt under Vorbasse.

Litt.: Se Grindsted og Vorbasse so.