Højslev sogn

(H.-Dommerby-Lundø kom.) omgives af Lundø, Ørslevkloster, Ørum, Kobberup og Dommerby so. samt Skive fjord og Bådsgård vig. Mod nø. ligger et stærkt kuperet bakkeland (højeste punkt 64 m), hvori flere senglaciale dalkløfter er dybt nedskårne (Ramsdal). I resten af so. skifter mere jævnt bakkeland med brede, lavtliggende dalstrøg af hævet havbund, der viser, at den vestl. del tidl. havde et helt andet kystomrids og var opløst i øer, delvis begrænset af gamle klinter. Afvandingen sker gennem Langvad å og Dommerby å, der danner skel til dette so. De tidl. omfattende hedearealer i den sydøstl. del er næsten ganske forsvundne. De bedste jorder findes i den vestl. del. Der er kun lidt skov. Gennem Højslev stat.by går jernbanen Viborg-Skive og landevejen ml. de sa. byer, og herfra udgår også en vej til Virksund.

Areal i alt 1955: 3396 ha. Befolkning 26/9 1960: 1800 indb. fordelt på 505 husstande (1801: 491, 1850: 729, 1901: 1285, 1930: 1802, 1955: 1765).

I so. byerne: Højslev Kirkeby (*1231 Hoghæslef, 1346 Høgesløf; u. 1796) m. kirke, præstegd., afdelingsbibl., forsamlingshus og sportspl.; Stårup (*140 3Starup, 1664 Staarup; u. 1798) m. forsamlingshus; Svenstrup (*1407 Swenstrup, 1524 Swen(d)-strvp; u. 1800); Sejstrup (*1468 Seyerstrup; u. 1796); Halskov (*1356 Halskoff); Vinkel (*1456 Winnckell; u. 1795) m. forsamlingshus og afdelingsbibl.; Østerris (*1409 Østerriiss; u. 1799); Højslev Stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 889 indb. fordelt på 256 husstande (1955: 703, 1930: 565); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 88 levede af landbrug m.v., 421 af håndværk og industri, 59 af handel og omsætning i øvrigt, 57 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 49 af aldersrente, pension, formue olgn., 16 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (m. realafdeling), so.bibl. (i den gl. skole; opret. 1943; 2300 bd.), alderdomshjem (opf. 1926), sportspl., kro, afholdshotel, andelsmejeri (opf. 1960), teglværk, maskinsnedkeri, møbelfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Degnsgde (1618 Deinnsgaardt); Majgde (1475 Maygordh; u. 1797); Skovgde (1683 Schaug Gaard, Schougaard); Vinkelplet (*1502 Winkel plette); Pøthse; Skovhse. – Gårde: hovedgd. Stårupgd. (1438 Stadorphgardh) (udstykket 1951); Bådsgd. (*1468 Bodtzgaardt, 1483 Bordzgard) (udstykket 1906–09 og 1921); Bruddal (1492 Brwdedall); Skovmølle (*1468 Schoumølle).

H. so., der sa. m. Dommerby og Lundø so. udgør én sognekom. og ét pastorat s. 222 under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har tingsted i Skive og hører under 84. retskr. (Skive), 56. politikr. (Skive), Fjends lægekr. (Viborg), under Viborg amtstuedistrikt med amtstue i Viborg, 62. skattekr. (Skive), 20. skyldkr. (Viborg amtskr.) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Viborg). So. udgør 5. udskrivningskr., 159. a og b lægd og har sessionssted i Skive.

Den anselige kirke, hvis murhøjde er usædvanlig stor, består af romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilbygninger, tårn i v., våbenhus og kapel mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de opr. døre er bev., s.døren med to par halvsøjler og tympanon (Mackeprang. JG. 32, 97) i brug, n.døren retkantet, tilmuret. Romanske vinduer står fremme i apsidens ø.mur, i korets n.mur (hvor karm og bue ledsages af en indhugget rille) samt to usædvanlig højt siddende i skibets n.mur. I det indre har apsis halvkuppelhvælv, mens kor og skib har bjælkelofter. Korbuen er udvidet. Det sengotiske tårn, der er opf. af kvadre og munkesten, har krydshvælvet underrum med spids tårnbue. Adgangen til mellemstokv. sker ad en løs stige til en fladbuet åbning i n.muren. De glatte gavle med lille opskalk vender mod n. og s. og er vist helt ommuret, ligesom på det også sengotiske våbenhus. Det store s.kapel, der af Bjørn Kaas indrettedes som begravelse (begr. her 1581), er i vid udstrækning opf. af kvadre, idet kun ø.muren har større munkestenspartier. Det har falset fladbuevindue mod s. og otteribbet krydshvælv. Gavlen har nu valmtag, vist fra 1700t. – Alterbordet er muret af kvadre og munkesten, og altertavlen består af et maleri fra 1892 af A. Dorph, Gethsemane, i rigt udskåren ramme fra o. 1640, vist opr. fra et epitafium, opsat som altertavle 1690 og istandsat 1892. Alterkrucifikset er opr. en ligkisteprydelse fra o. 1700. Sengotiske malmstager på små løvefigurer. Romansk granitfont med dobbeltløver på den ved ophugning helt spolerede kumme og mandshoveder på fodens hjørner (Mackeprang. D. 279–80). Prædikestol i tidlig højrenæssance, 1585 med våben for Bjørn Kaas og Christence Nielsdatter Rotfeld, hvis våben også findes på degnestolen, hvoraf dele er dateret 1571. Herskabsstole med Henrik Friis’ fædrene og mødrene (Ulfeld) våben og årst. 1698. Klokke fra slutn. af 1400t. med minuskelindskrift, der påkalder Jesus, Maria, Anna og Skt. Morten. (Uldall. 129–30). Kirkeskib, en fuldrigger, fra 1900. – I våbenhuset romansk gravsten med kors og majuskelindskrift (Løffler. Gr. 20, T. II). I kapellet figursten over Bjørn Kaas, † 1581, og Christence s. 223 Nielsdatter Rotfeld, † 1601 (CAJensen. Gr. nr. 633). Næsten udslidt gravplade af træ over sgpr. Søren Ibsen, † 1591, og mul. over hans fader og forgænger. Gravsten over Dorothea Rasmusdatter, † 1716. I kapellet kisteplader over sgpr. Jacob Frantzen Bruun, † 1691, og hans hustru Margrete Jørgensdatter, † 1682.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Sagn om H. Kirke, AarbSkive. 1928. 1–13.

På kgd. er bl.a. begr. historikeren Nic. Jacobsen, † 1878.

Stårupgård ejedes 1364 af hr. Jep Lagesen (Saltensee af Linde) († 1410), 1438 og 1456 af sønnen Lage Jepsen og dennes hustru Ide Juel; deres datter Edel bragte den til sin 2. mand, Jens Nielsen Kaas (Sparre-K.) († 1499), hvis søn landsdommer Niels Kaas († 1535) derefter ejede S., hvoraf han 1531 udkøbte sin bror mag. Mogens Kaas (skødet dømt magtesløst 1551). Derpå fulgte enken Anne Bjørnsdatter (Bjørn) († 1539), sønnen rigsråd Bjørn Kaas († 1581), der 1564 af Fr. II fik birkeret for S. (Højslev el. Stårupgd. birk, nedlagt 1821), hans søn Niels Kaas († 1597) og dennes svigersøn Albert Rostrup († 1638), der 1615 fik kongens tilladelse til at sælge af sin hustrus gods for at dække hendes gæld. Måske som følge heraf fik hans bror Gunde Rostrup part i S., hvortil han skrives 1616. Albert Rostrup solgte imidlertid S. til fru Helvig Kaas (søster til ovenn. Niels Kaas), og 1637 måtte Gunde Rostrup pantsætte sin del til Hans Lindenov og atter 1648 til Elsebe Juel. 1653 ejedes S. af Hans Juul til Mejlgd., hvis mor var søster til Gunde Rostrup. Han skødede den 1682 til sin svigersøn Henrik Friis (af Hesselager) til Ørbæklunde († 1715), fra hvem den kom til datteren Elsebe Friis († 1745), g. m. friherre Frederik Christian Holck til Holckenhavn; hun solgte den 1708 til sin søster Lisbeth Friis, priorinde ved Roskilde adelige Jomfrukloster, der 1747 solgte S. (39, 71 og 270 tdr. hartk.) til kmh. Frederik Berregaard til Ørslevkloster († 1757); hans enke rigsgrevinde Frederikke Henriette v. Bünau (da g. m. David Murray viscount of Stormont) solgte 1760 S. med Ørslevkloster og Strandet for 58.000 rdl. til borgmester Jakob Lerche, som 1763 skødede S. (39, 71 og 222 tdr. hartk.) for 21.500 rdl. til sin svigersøn Hans Henrik Jørgensen (sen. til Strandet), der 1768 afhændede den til major Hans Christian Moldrup, som 1782 solgte S. til grev Jørgen Ditlev Trampe († 1793), af hvis opbudsbo den 1786 blev købt på auktion for 32.100 rdl. af Chr. Kondrup († 1816), der 1794 solgte den for 39.000 rdl. til Bagge Lihme (sen. til Kollerup), som 1804 afhændede den (31, 71 og 4 tdr. hartk.) for 32.850 rdl. til Christen Friis († 1809). Hans enke ægtede s.å. Morten Sommer, som efter bevilling af 1807 fortsatte s. 224 gdens udstykning. På auktion i hans opbudsbo 1821 købtes S. (21 tdr. hartk.) m.m. for 10.824 rbdl. sølv af hans 3 stedsønner, men blev 1822 skødet til deres kautionist Mads Refsgaard, der 1830 afhændede den til kammerråd F. V. Bering († 1869). Han oparbejdede gden og solgte den 1855 til stiftamtmand, kmh. Lucas Peter v. Bretton († 1880), fra hvem den 1867 gik over til Nørrejysk Hypothekforening, der 1870 solgte den (20 tdr. hartk.) for 72.000 rdl. til L. Madsen († 1910), som 1881 solgte den for 160.000 kr. til kmh. Gebhart Valentin Kaas (Mur-K.) til Nedergd., der 1904 afhændede den til sin søn Niels Kaas, som frasolgte en del jorder og 1907 afhændede den (16 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til ingeniørkaptajn A. P. Jørgensen († 1922), der 1918 solgte den for 205.000 kr. til forpagter Chr. Pedersen. 1926 købtes den af Christian Rasmussen, der 1940 solgte til C. S. Jensen, som 1952 solgte jorden til Jordlovsudvalget; hovedbygningen købtes 1955 af fru A. Påhlmann, der havde hestestutteri på gden. Senere ejere er restauratør E. Rytter Jensen og, fra 1962, fabr. H. Dideriksen, Kolding. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 67–71. JySaml. 4. Rk. VI. 27. m.fl.

Hovedbygningen (fredet i klasse B), der ligger midt på et stort, trapezformet voldsted omgivet af grave, der har haft ydre volde, består af et enkelthus med længderetning ø.-v., opf. o. 1550 af munkesten i polsk forbandt i to stokv. over kælder, der i den vestl. halvdel har tøndehvælv med stikkapper til vinduerne. De nu noget nedskårne gavle har brede rundbueblændinger i to etager, og der har vist opr. været kamtakker, mens de nu afsluttes i små spiragtige, affasede tinder. På s.siden har stået et rundt trappetårn, der endnu spores. De ombyggede vinduers gamle fladrundbuede stik ses over de nuv. firkantede vinduer.

Bådsgård ejedes i 1400t. af slægten Munk (af Kovstrup), Christen Munk solgte sin broderdel til Las Bratze (Saltensee), der 1488 skødede den til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1503). Iver Munks del arvedes af sønnen Jep Iversen Knogmose; før 1483 skødede han den til ovenn. Erik Rosenkrantz, hvis datterdatter Ingeborg Podebusk († 1542) skrives til den 1524; hun var da enke efter hr. Tønne Parsberg til Harrested. 1609 blev den af Bendix Rantzau pantsat til Axel Galt. 1661 lå den (14 tdr. hartk.) under Stårupgd., og den fulgte med denne til 1763, da Jakob Lerche solgte den (16 tdr. hartk.) til gartner Fr. Lund, som 1773 solgte den for 2000 rdl. til Hans Henrik Jørgensen til Strandet. 1790 blev den med Degnsgd. (8 tdr. hartk.) og Majgd. (17) af Eggert Nandrup, som havde købt den 1788, tilskødet sønnen Jørgen Chr. Nandrup for 8096 rdl. Derefter tilhørte den J. J. Boyesen († 1806), hvis enke 1809 solgte den ved auktion for 6020 rdl. til kaptajn Richter. Sen. tilhørte den P. Bloch. 1822 kom den til Christen Skow († 1870) og 1855 til Andr. Holm, men 1856 solgte kæmner Reisz i Viborg den for 43.500 rdl. til Vilhelm Boas († 1901). 1887 blev den (19 tdr. hartk.) af Chr. Sørensen solgt for 122.488 kr. til et konsortium, men kom s.å. til Kristian Nielsen Gjeddebæk, der ejede den i en snes år. A. Mikkelsen påbegyndte gdens udstykning, der fuldendtes af et konsortium 1920–22; der oprettedes 12 statshusmandsbrug. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 499–500.

Halskovgård nævnes 1437; den havde tilhørt en fru Ane og hendes børn Niels Ovesen og Maye Ovesdatter. 1680 lå den (16 tdr. hartk.) under Stårupgd.; 1699 beboedes den af Frederik Christian Høeg (Banner) († 1744).

Majgård ejedes af Jep Lagesen (Saltensee af Linde) til Stårupgd. († 1410) og tilfaldt ved skiftet efter ham hans børn. 1475–96 ejedes den af en fjernere slægtning Las Bratze (Saltensee). 1629 og 1631 tilhørte M. fru Helvig Kaas (Sparre-K.) til Stårupgd., men 1634 skødedes den til Hans Lindenov til Ørslevkloster og Strandet, med hvilke gde den sen. fulgte (1664: 19, 1688: 14 tdr. hartk.). 1788 kom den med Bådsgd. til Eggert Nandrup, der solgte den (17 tdr. hartk.) til de to fæstere.

Litt.: J. P. Lundøe. Den gl. hovedgd. M., i AarbSkive. 1954. 51–83.

Bruddalgård solgte Las Bratze (Saltensee) 1492 til hr. Erik Ottesen Rosenkrantz; 1524 tilhørte den hans datterdatter Ingeborg Podebusk († 1542).

Søndergård i Højslev skødede fru Elne til Jep Lagesen (Saltensee) til Stårupgd., hvilket hendes søn Peder Trugelsen af Dommerby stadfæstede 1364.

Svenstrup m.m. gods i Højslev so. blev 1407 af Rigild Puge og hans hustru Sophie Nielsdatter Rosenkrantz skødet til bispen i Viborg.

Litt.: AarbSkive. 1954. 51–57.

En gd. Skallegård el. Skvallegård i Østerris solgtes 1432 af Jens Frøst til Skt. Hans kloster i s. 225 Viborg. I slutn. af 1400t. nævnes et byggested Kollenade (1483 Kollenade), der har ligget ved Bådsgård.

Højslev birk, også kaldet Stårupgd. birk, blev opret. 1/8 1564, da Bjørn Kaas til Stårupgd. fik birkeret over det gods, han havde el. sen. måtte erhverve i Højslev so. Birket kom dog ikke til at udgøre mere end ca. halvdelen af dette so. Østerris i Kobberup so., bestående af to gde og et bol, kom ligeledes under birket, idet bebyggelsen samtidig blev henlagt under Højlev so. 5// 1804 blev birkeretten overdraget til kongen, og 8/12 1821 blev birket lagt under Fjends-Nørlyng hrdr.

Ca. 1680 blev birketinget holdt ved Højslev kgd.; 1743 fortæller præsten, at på en høj lige uden for kgd. kunne man endnu, da han 1709 kom til Højslev, se pælene til tingstokkene. Sen. blev tinget holdt i en bondegd. i Højslev.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 271. AarbSkive. 1916. 96 ff., 1917. 3 ff. 1918. 121 f., 125.

Skove: Kun spredte mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: En langhøj ved Sejstrup, 129 m lang, antagelig en langdysse med fjernede sten. 34 høje, hvoraf flere er anselige: Store Vasehøj ved Vinkel, to høje ved Sejstrup og en høj, der ligger i en gruppe på 4 ø.f. Højslev Kirkeby. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 64 høje. – Ved Stårupgd. findes en køkkenmødding. I en mose ved Højslev Kirkeby er fundet ca. 1500 ravperler; i en anden mose i so. to halsringe fra yngre bronzealder.

I Højslev so. fødtes 1534 kansleren Niels Kaas.

Litt.: Jeppe Aakjær. En Præst, som stikker med Kniv, AarbSkive. 1917. 147–50. J. P. Lundøe. Af Præsters og Degnes Saga i Højslev med Annekser, AarbViborg. 1949. 42–97.