Ingslev sogn

(I. kom.) omgives af Brenderup, Fjelsted, Ejby, Balslev, Nr. Åby og Asperup so. Det noget bølgede bakkeland kulminerer omkr. hovedvej 1 med 48,5 m og har de fleste steder en god, lermuldet jord. Dog optræder der mindre områder med sandet jord omkr. Ingslev Torp, ved Gremmeløkke, hvor Gremmeløkke å løber mod n., og længst i sv., hvor Viby å danner skel til Nr. Åby. Et langt smalt bælte med mose strækker sig ø. om Ingslev, mens et andet ligger s.f. Vejrup. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart samt hovedvej 1, hvorfra en vej fører til Ejby og en anden til Brenderup.

Areal i alt 1950: 1116 ha. Befolkning 7/11 1950: 678 indb. fordelt på 168 husstande. (1801: 464, 1850: 615, 1901: 722, 1930: 647). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 406 levede af landbrug m.v., 122 af håndværk og industri, 27 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ingslev (*1348 Ingessløue; u. 1790) m. kirke, motel (indr. 1955, tidl. kro), maskinfabr. samt (v. herfor) bryggeri og mineralvandsfabr. (»Juelsminde«); Bubel (*o. 1425 Bubel; u. 1793), m. andelsmejeri (opret. 1886, bygn. opf. 1937); Ingslev Torp (1450 Thorpe, 1606 Endsløff torup, -torp; u. 1788) m. skole m. sognebibl. (opret. 1942, 800 bd.), forskole, forsamlingshus (ombygget 1950 m. gymnastiksal, sognerådssal, og 1954 kom.kontor) og stadion (anl. 1939); Vejrup (1489 Weerop; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Kærbyholm (1465 Kerebyholm; u. 1781); Gremmeløkke (1589 Grimer Lycke, 1606 Gremmerløke); Byholm; Sandholm; Vejrup Mark. – Gårde: Bubelgd. (1664 Bubel Gaard; 22,4 tdr. hartk., s. 438 109 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 280, grv. 179), Damgd.; Kørupgd. (1504 Kordrop, 1606 Kørup, 1688 Kørupgaard); Allesvrå (1606 Al(l)is Wraa).

I. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nørre Åby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 211. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken, der i katolsk tid var viet Skt. Dionysios, ligger på en bakke oven byen, lige ud til hovedvejen. Den er en rigt udformet og velbev. romansk teglstensbygning, bestående af skib og kor, hvortil der i sengotisk tid er føjet et v.tårn og et våbenhus ud for s.døren. Det romanske, lige afsluttede kor hviler på en dobbelt profileret sokkel, meget lig den for egnens granitkvaderkirker sædvanlige, men her helt udf. i tegl. Soklen brydes af hjørne- og midtlisener, der oventil bærer en rundbuefrise. I ø. kan spores to tæt ind til midtlisenen siddende opr. vinduer, på n.siden eet i det østl. lisenfag, alle nu tilmurede. Skibet, hvis sokkel næsten overalt er væk, har hjørnelisener, murfremspring ved dørene og rig savskiftegesims over tandsnit. Over de i 1400t. indbyggede hvælv ses midtfor på hver side et højtsiddende romansk vindue, og flere end disse to vinduer har skibet opr. næppe haft. I sengotisk tid er skibets v.gavl smykket m. en ejendommelig pudsdekoration i form af høje spidsbuer og rundskiver, der har skullet illudere som blændinger. Siden er det svære v.tårn m. ægte murblændinger opf. op ad gavlen, hvis pudsblændinger kan ses fra tårnets mellemstokv. Tårnet, der er jævnbredt m. skibet, har trappehus i s. og ligesom det sengotiske våbenhus blændingsprydede trappegavle. Sengotiske er også de kønne s.vinduer, der har empiretrækarme. – Moderne ligkapel på kgd. – På n.væggen i det overhvælvede tårnrum en kalkmalet fremstilling af Skt. Jørgenlegenden fra 1510–20, rest. 1947 af Egmont Lind. – Altertavlen er ny, m. malet alterbillede, en kopi af Fra Bartolemeo (gravlæggelsen). På korvæggen på hver side af tavlen egetræsrelieffer fra 1898: indtoget i Jerusalem og vandringen til Golgatha; herover et lille sengotisk krucifiks, vel fra en ældre altertavle. Gotiske malmalterstager. Romansk døbefont af granit, med kors under bueslag på kummen. Dåbsfad af sydty. type fra slutn. af 1500t. Prædikestolen er et bruskbarokt arb. af Hans Nielsen Bang fra o. 1650, m. figurrige relieffer, meget lig prædikestolen i Nr. Åby; de snoede søjler er dog skåret af nyt 1917; lydhimlen, der er samtidig m. prædikestolen, har rige udskæringer. Stolestaderne har smukke renæssancegavle, flere m. ejerinitialer el. årst. 1606 og 1607. I våbenhuset står en rigt smykket jernbunden kirkedør fra 1465 m. lat. minuskelindskr. (Aarb. 1943. 1–30). Præstetavle i skibet, hvor også et nyere krucifiks er ophængt. På korets n.væg epitaf over fru Dorthea Pedersdatter Holm, † 1789, sat af hendes anden ægtemand, krigsråd Jacob Wedel til Kærsgård »efter 13528 Dages Kierlige ægteskab« og m. vidtløftige betragtninger til nytte for læseren. Den indskriftsløse klokke er fra 1300t. (Uldall. 53). – I Nationalmuseet findes en akvamanile af løveform fra kirken, fra 1300t. m. indgraveret fremstilling af kirkens værnehelgen.

Litt.: G. Schovsbo. Indslev Kirke, AarbOdense. 1922. 112–19.

Bubelgård, der i PontAtlas. VI. 1774. 647 kaldes en »ejendomsgård« på 17 1/2 td. hartk., ejedes og beboedes 1640 af Peder Ovesen Bille († tidligst 1658), som 1647 solgte den til hr. Steen Eriksen Bille til Kærsgård († 1672). 1690 tilhørte B. Lauritz Pedersen, 1715 og 1723 Absalon Frederiksen. Af andre ejere i 1700t. nævnes Chr. Fr. Gersdorff til Kærsgård († 1759) og kapt. Rosenvinge. 1761 tilhørte gden Magdalene Elisabeth, enke efter Jens Damgaard, 1770 propr. Høyberg, til 1786 Søren Rasmussen. 1799 købtes den af Alex. Schiby, hvis enke ægtede landinspektør Rasmus Rasmussen († 1815). Fra dennes enke, Frederikke Rasmussen, f. Østrup († 1829) kom B. 1829 til Cæsar Georg Lorentzen († 1846), i hvis familie den siden har været. Nuv. ejer fru C. Lorentzen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 626–27.

Om Allesvrå, der ved midten af 1660t. tilhørte adelsmanden Niels Munk († 1649), se FynskeSaml. IX. 1884. 286–87. AarbOdense. X. 1922. 119–23.

Skove : Spredt i sognet ubetydelige småarealer.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men sø.f. Bubel har der været 8 høje, hvoraf de 5 lå i en gruppe ved Gremmeløkke. – Ved I. er der påvist en jernalders urnegravplads.

Ingslev so. var indtil 1/4 1921 i kommunal henseende forenet med Nørre Åby so.

På Bubelgård fødtes 1758 søofficeren Sigvart Urne Rosenvinge.

Litt.: Byskrå for Vejrup 1699, Vider. I. 1904–06. 274–78. G. Schovsbo. Bidrag til Indslev Sogns Historie, AarbOdense. X. 1922. 102–23. Sa. Lidt om Degne (se under Nørre Åby).