Krogstrup sogn

(Kyndby-K.kom.) omgives af Gerlev, Skuldelev, Skibby, Ferslev og Kyndby so., samt Isefjord. Et par små enklaver i Gerlev so. Sognet har især mod n. overvejende jævne terrænformer, og herfra sænker landet sig langsomt ned mod Isefjord. Ved Dalby og Krogstrup afløses de mere jævne former af et kraftigt, uregelmæssigt strøg af bakker, kulminerende i Julianehøj (trig. stat., 69 m), hvorfra der er vid udsigt over det meste af Horns herred. Disse bakker s. 291 har karakter af en randmoræne med retningen nv.–sø. – Jorderne er i bakkerne sandede, andre steder lerede, mens tørvejorder har stor udbredelse i de lave partier v. f. Svanholm. Om skove se ndf. Gennem so.s sydøstl. del går landevejen ml. Frederikssund og hovedvej 4, og rundt omkring er der spor af den nedlagte midtsjæll. bane.

Areal i alt 1950: 1726 ha. – Befolkning 7/11 1950: 658 indb. fordelt på 189 husstande. (1801: 419, 1850: 657, 1901: 647, 1930: 615).

I so. byerne: Krogstrup (*1200t. Crocstorp), indtil 1927 Ordrup (1456 Orderop; u. 1801), med kirke (s. f. byen), Dalby (1334 Dalby; u. 1800) med centralskole (indv. 1951, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) med bibliotek og kro; en del af Lyngerup og en lille del af Onsved. – Saml. af gde og hse: Dalby Huse; Krogstrupmark; Ordrupholm; Solbakken. – Gårde: Svanholm (1346 Suanæholm; 65,7 tdr. hartk., 358 ha, hvoraf 100 skov; ejdsk. 800, grv. 427), hovedgårdens jorder ligger i Krogstrup og Kyndby so., mindre arealer i Ferslev og Skibby, til godset hører også Birkedommergd. (43 ha) og en pakkassefabr. (30–50 arb.); hovedgården Orebjerg (tidl. Overberg; 1327 Orabjærg) (37,3 tdr. hartk., 252,6 ha; ejdsk. 455, grv. 257); hovedgården Pagterold (1682 Pagterolden; 25,3 tdr. hartk., 124,9 ha; ejdsk. 235, grv. 178); avlsgården Storgården (30 tdr. hartk., 189 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 354, grv. 201).

K. so., der sa. m. Kyndby so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Gerlev so., dog under 1. udskrivningskr., 92. lægd.

Kirken, der tidl. var en søgt valfartskirke, er en romansk frådstensbygn. bestående af kor og skib samt 4 tilbygn.: hvælvet v.forlængelse fra o. 1400, lidt yngre tårn i v., sengotisk sakristi i n. (alle af munkesten) og foran n.døren et hvælvet våbenhus fra nyere tid. Den romanske bygn. har skråkantsokkel, og korets ydermure er fagdelt af lisener forbundne m. rundbuer (Beckett.DK.I.45f.); korets n.vindue og skibets to vestre i n. og s. er bev., men tilmuret ved hvælvslagningen i 1300t. V.forlængelsens blændingsgavl er synlig fra tårnet, der 1614 ombyggedes af Bastian murmester (i lighed med Skævingetårnet s. 191); de svungne gavle blev erstattet af gotiserende ved den hårdhændede restaurering 1880–81, da kirkens mure cementeredes; et ligkapel på kgd. er opf. 1927. – 1944 dekorerede Ole Søndergaard kirkens hvælvinger.

Alterbord, romansk, af frådsten, m. relikviegrav i bordpladen. Altertavle 1633 (detalje, se s. 295), svarende til Gerlev, fra sa. værksted og med sa. adelsvåben; i topfeltet opr. maleri på træ, Ecce homo, i storfeltet Emaus, sign. C. Schleisner 1870. Et par figurer fra en sengotisk altertavle i Nationalmus. 1606 befalede kongen Joachim Bülow at udtage en † Dionysiusfigur af kirken, fordi bønderne årlig på bestemte tider »med synderlig zirat og klædedragt« lod den ornere. Gotiske malmstager o. 1550. Alterskranke af smedejern, m. NIS og IIS (sml. ndf.). Døbefont, romansk, af granit, af østjysk type, m. løvedekoration. Ældre kobberlåg. Prædikestol 1626 i senrenæssance, m. våben henvisende til lensmand på Kronborg Jørgen Urne og Margr. Marsvin; samtidig himmel. På de nye stolestader ældre våben for Peder Bille til Svanholm og Birgitte Rosenkrantz. Den ældste klokke er støbt 1584 af Matias Benninck i Lübeck (AarbFrborg. 1934. 86). I korbuen to gravsten m. figurer over børnene Eske, Anne og Mette Bille, † 1565. I tårnrummet, der er lukket m. et smukt smedejernsgitter o. 1780 m. Svanenskjoldvåben og sa. initialer som alterskranken, ses en marmortavle for Jonas Jørgensen og Maria Falck: Aar 1753 er dette Gravstæd sat og denne Gravsten lavet. Initialerne må henvise til fader og søn (Jonas og Niels). Kisterne, der tidl. stod i tårnrummet, nedsænkedes s. 292 1881–82 under gulvet. I tårnrummet stod 1745 en †altertavle og †prædikestol fra Svanholm kapel. På kgd. gravkammer for Joh. Christ. baron Bille Brahe til Svanholm, † 1899, og hustru Marie f. Moltke, † 1889

Litt.: H. P. Hansen. Krogstrup eller Sct. Olav Kirkes Historie. 1938.

Sø. for kirken har ligget en by Krogstrup, som nu er forsv., og Krogstrup var hovedsognet indtil 1450; efter sigende uddøde byens beboere under pesten; der er oftere truffet rækker af grundsten, ligesom gadekæret ses. Et billede af Skt. Dionysius (der måske har haft en plads i det under kirken omtalte sakristi) blev borttaget af kirken if. kgl. bef. af 25/10 1606, jf. ovf., men kirken bevarede til ind i 1800t. endnu et særligt ry for hellighed, hvorom der går sagn.

Svanholm tilhørte 1346 og 1364 hr. Niels Knudsen (Manderup, † 1365/66), hvis datter Elisabeth ægtede Anders Pedersen (Panter), der 1374–1408 oftere nævnes som S.s ejer. Gården gik i arv til sønnen Knud Andersen (nævnt 1413–1440) († før 1443). Dennes sønner Niels († 1451–52) og Bo († f. 1452) var barnløse. S. deltes mellem arvingerne, men samledes atter af hr. Torben Bille († 1465) til Søholm, idet hr. Mikkel Rud til Vedby (ovenn. to brødres svoger) og hr. Frederik Vardenberg 1452 skødede ham hver sin trediedel af gård og gods; 1454 skødede kongen ham sin rettighed deri, og derefter skriver Torben B. sig hyppigt til S. Ved magelæg (1472) med sine brødre overtog sønnen Peder B. († 1508) S., som enken beboede til sin død 1521. Deres børn havde længe gården i fællig p.gr.af uenighed om boets fordeling, idet 3 af sønnerne ønskede at overtage hjemmet; Mogens B. († 1538) skrev sig til S., men det blev broderen hr. Esge († 1552), der 1540 overtog gården. Han og efter ham sønnen Peder B. († 1580) overlod 1540 på livstid S. til den tidl. Århusbisp Ove B. († 1555), som dog ikke tog fast ophold der. Af Peder B.s sønner fik Oluf B. S., som han ved skiftet efter moderen 1592 afstod til broderen Eske B. († 1608); hans enke Elsebe Skram skødede 1609 S. til statholderen på Kbh. slot Breide Rantzau († 1618). Af hans sønner nævnes Frantz R. († 1632 som rigshofmester) og Cai R. († 1623) begge som ejere; Frantz lagde 1624 Kindholm (s. 289) under S. Cai R.s enke Anne Lykke (g. 2. m. Knud Ulfeldt til Hellerup) besad S. til sin død (1641), hvorefter den gik over til broderen Frands Lykke († 1655), hvis datter Christence L. († 1667) arvede S. Hun bragte den til sin anden mand Frederik v. Arenstorff († 1689), der 1673 fik birkerettighed for sig og livsarvinger. Han oprettede hovedgården Orebjerg (Overberg) (se ndf.). 1698 skødede hans enke (af 2. ægteskab) Augusta Elisabeth Rumohr for 50.000 rdl. S. (1688: 140 tdr. hartk.), Orebjerg og den nyoprettede avlsgård Pagterold til sønnen Christian v. A., der er kendt for sin hårdhændede behandling af godsets bønder (anlæg af gærder). Fattigdom tvang dog Chr. v. A. til at sælge godset, der ved auktion 1736 overgik til sen. gehejmeråd Adolf Andreas v. d. Lühe for 40.000 rdl.; fra ham kom det 1745 til kronprins Frederik (V), der ville skænke det til A. G. Moltke, men dog 1748 ved auktion solgte S., Orebjerg og Pagterold for 60.000 rdl. til forp., sen. tit. generalauditør Jonas Jørgensen († 1763), hvis søn Niels Jørgensen, adlet de Svanenskiold arvede godset. Hans enke Johanne de S., f. Neergaard skødede det 1801 til sin søn, sen. hofjægerm. Peder de S., der 1805 solgte det til Preben lensgreve Bille Brahe til grevskabet Brahesminde for 300.000 rdl.; han skødede 1811 (købekontrakt af 1808) S. med Orebjerg og Pagterold til fideikommisbesidder Johan Bartholin Eichel († 1819); fra dennes enke Charlotte B. E. f. Grodtschilling († 1846) overtog lensgreve B. B. igen S. ved udlæg i hendes opbudsbo o. 1825 (adkomst tinglyst 1829); ved hans død (1857) gik S. over til sønnen, sen. stiftamtmand, Johan Christian baron B. B. († 1899). Denne frasolgte det meste af bøndergodset og tog sig i øvrigt personligt meget af godsdriften. Ladegården nyopførtes efter brand 1857, og den nuv. store have anlagdes. Efter ham overtog sønnen Preben baron B. B. († 1924) S., der 1934 af enken Anna Sophie Elisabeth baronesse B. B., f. Brun, solgtes til Statens Jordlovsudvalg; dette videresolgte 1935 hovedparcellen m. ca. 740 tdr. land for 440.000 kr. til assurancedirektør Kai S. Schwensen, der 1948 afhændede godset til civilingeniør O. Sandberg for 1.027.000 kr. – Godsarkiv på S. og i LAS.

Hovedbygningen, v. f. den store ladegård og ikke helt aksefast i forhold til denne, er et trefløjet anlæg, bestående af den østl. hovedfløj med gennemkørsel og to sidefløje. Den ligger på et lavt voldsted med grave. Ældst er n.fløjens nedre partier; her findes en granitsten med relief af treenigheden, navnene Esge Bille og Sophie Krummedige, deres våbenskjolde samt årst. 1549. Sin nuv. skikkelse fik S. ved en ombygn. 1744 af A. v. d. Lühe. Den høje, dybe ø.fløj fik to stokv. og frontonprydet midtrisalit. Arkt. er ukendt, men har været af J. C. Kriegers skole. – Stakkehjelmen på S. er et fremragende teknisk arbejde af H. C. Glahn (1908).

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. I. 1944. 338–44. W. Mollerup og Fr. Meidell. Bille-Ættens Historie. 1887–88.

Orebjerg (Overberg) tilhørte 1327 og 1336 Peder Grubbe; hans søn var vist den Peder Pedersen Grubbe, som 1383 solgte O. til Hemming Jensen (Krag) af Kyndby, som atter 1396 skødede sine besiddelser i Horns hrd. til dronn. Margrethe. – 1672 fik Svanholms ejer Fr. v. Arenstorff skøde på og tilladelse til at lægge hele Orebjerg by (4 gde med skove, i alt 27 tdr. hartk.) under sin hovedbesiddelse og opret. 1676 hovedgården O. (1688: 35,5 tdr. hartk.), som 1683 fik adelige sædegårdsrettigheder. Kort efter lod han opføre en hovedbygn. omgivet af voldgrave; den erstattedes omkr. 1780 af en ny trefløjet hovedbygn., opført af Niels Jørgensen de Svanenskiold til bolig for sønnen Peder Jørgensen de S., som 1805 solgte sine godser i so. til lensgreve Preben Bille Brahe. Statskassen måtte 1821 som ufyldestgjort panthaver overtage O. med Pagterold. 1827 købtes godset for 27.000 rdl. af den tidl. kinafarer, sen. kammerråd Carl Joh. Georg Müller, † 1853 (skødet til M. er tinglyst 1830), hvorefter forp. Johan Friedrich Hellmers († 1889) købte den for 80.000 rdl.; han opbyggede 1856 hovedbygn. og opførte o. 1870 nye avlsbygn. Efter hans død overtog sønnen Carl Johan H. godset, som solgtes 1914; nuv. ejer fra 1947 fabr. H. Palsbøll.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 150–53.

Pagterold er opstået på overdrevet ml. K. og Skibby so. og hørte til 1805 under Svanholm; derefter fulgte gården Orebjerg, men solgtes 1901 fra til Christoffer Nielsen, som 1911 igen solgte den til propr. C. Kühnel; nuv. ejer P.C. Olsen.

Storgården, opr. avlsgd. til Orebjerg, nu selvstændig gd. Ved kammerråd O. G. Müllers død 1854 overgik S. til sønnen Otto Müller. 1882–1901 havde den ejer til fælles med Svanholm, hvorefter den købtes af F. Lassen Landorph. Nuv. ejer dir. A. Rand.

Antagelig i den sydl. del af so. har der ligget en lille torp Klepstrup (1456: Cleppæstorp), hvis 4 gårde hørte under Svanholm. Den nævnes sidste gang 1472 og er antagelig ved denne tid nedlagt, opslugt af en af de store gårde.

Skove: Under Svanholm hører småskovene Julianehøj skov (51 ha) og Sobakke skov (10 ha). Jordbunden er ofte af ringere beskaffenhed (sandbakker). Bøgen er den almindeligste træart. Mindre skovpartier ved Orebjerg.

Fredede oldtidsminder: Ved Dalby en noget forstyrret dobbelt jættestue, Drysagerdys, hvis to kamre tilsammen har en længde af 23 m, sikkert landets længste; andre jættestuer er Klangdys og en ved Onsved. 5 høje, hvoribl. den store Bavnehøj ved Dalby, den noget omdannede Julianehøj ved Svanholm og en stor, velbev. høj ved Pagterold. Neden for Galgebakken på Ordrup mark en bautasten. – Sløjfet: 2 dysser og 19 høje.

Fredede er kirkens grund og omgivelser 1952.

Ved vejen foran indkørslen til Svanholm bronzestatue af greve Preben Bille Brahe, rejst 1857 af godsets beboere.

Litt.: se Kyndby sogn.