Kværkeby sogn

(K. kom.) omgives af Kbh.s amt (Kimmerslev so. i Ramsø hrd.), Præstø amt (Gørslev so. i Bjæverskov hrd.), Nordrupøster so., Ringsted Landso. samt Benløse og Vigersted so. Største delen af so. er en svagt bølget moræneflade, der mod v. bliver næsten plan, og som sænker sig ned mod det store bassin, der går under navnet Kværkeby mose og som er dels eng og dels stærkt afgravede tørvemoser. Langs so.skellet til Vigersted løber den smalle, slyngede grusryg Åsen (se Vigersted), der når 48 m (i Kylsknap), og hvoraf en del er fredet. Uden for moserne består jordbunden af frugtbart ler. Mod ø. og s. flere skove: Høed skov, Bøgede Overdrev, Kongsted Frihed, Slimminge Ore, Pelsen, Hovgårds Tykke og Adamshøj skov. Gennem so. går Vestbanen og landevejen Ringsted-Køge. Der er endnu rester af den nedlagte midtsjæll. bane.

Areal i alt 1950: 2551 ha. Befolkning 7/11 1950: 1134 indb. fordelt på 340 husstande (1801: 505, 1850: 1015, 1901: 1183, 1930: 1280). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 728 levede af landbrug m.v., 261 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 67 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 81 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kværkeby (*1198 Querkeby; u. o. 1792) m. kirke, skole (opf. 1907), forsamlingshus (opf. 1895), kro, andelsmejeri, portfabrik og vandværk s. 774 samt den ved landevejens og banens krydsning liggende stationsby m. jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kongsted (*1430 Kongestedt; u. 1781). – Saml. af gde og hse: Fjællebro Huse m. forskole (opf. 1910) og hovedskole (opf. 1901); Bjerget; Bøstofte; Slimminge Overdrev; Bedsted Overdrev (*1360 Bestede); Kongsted Huse. – Gårde: Hovedgd. Rosengd. (27,8 tdr. hartk., 168 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 457, grv. 226); Adamshøj (36,3 tdr. hartk., 242 ha, hvoraf 15 skov; ejdsk. 579, grv. 333); Bedstedgd. (tidl. under Rosengd.; 18,8 tdr. hartk., 283 ha, hvoraf 119 ha skov; ejdsk. 377, grv. 230); Knudslund (15,5 tdr. hartk., 84 ha; ejdsk. 239, grv. 136); Kværkebygd. (13,6 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 184, grv. 108); Klavsborggd.; Kåbæksgd.; Fjællebrogd. – I Slimminge Ore Giesegård Savværk (21 arb.).

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Vigersted so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso.– dog hører en del af Kværkeby so. under Næstved amtsstuedistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 73. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken består af romansk skib og kor m. apsis samt gotisk tårn og våbenhus. Den næsten fuldt bevarede romanske bygn. er opf. af frådstenskvadre, kampesten og enkelte kridtkvadre. Apsis har udv. smalle lisener, der bærer dobbelt-rundbuer, og korets flankemure har hver fem rundbuede murblændinger. Den i brug værende s.dør er omdannet, mens den rundbuede n.dør spores tilmuret. Apsis har haft et nu tilmuret cirkelvindue i ø., og af skibets seks vinduer spores midtervinduet i s. og de to vestl. i n., alle tilmuret. Apsis har halvkuppelhvælv, mens koret har fladt loft. I skibets ø.gavl spor af det opr. noget fladere kortag med rygås. I skibet er i 1400t. indsat to fag krydshvælv, og ved sa. tid er apsis ved en spærremur m. fladbuedør i spidsbuespejl afskilret som sakristi. Noget sen. tilføjedes våbenhuset i s. og tårn i v. m. samtidig trappehus mod s. Tårngavlene har blændinger af midtsjæll. type med stor cirkelblænding, i v. med reliefkors. Over skibet sengotisk tagværk af dragerstolstype. Bygn. er rest. 1953 (arkt. Marinus Andersen). – På skibets overvægge spor af kalkmalerier fra 1300t. Af en række kalkmalede adelsvåben (Rosengaard, Quitzov, Jernskæg m.fl.), nævnt 1755, fremdroges 1953 et enkelt over prædikestolen. – Alterbord af munkesten med glaserede fliser, samtidig med skillevæggen ml. kor og apsis. En alterbordsforside fra o. 1550 med malerier af korsfæstelsen og evangelistsymboler, beslægtet m. den i Allindemagle, er nu opsat i kirken. På alteret siden 1953 et korbuekrucifiks fra o. 1500. Af en ungrenæssance »katekismustavle« fra 1588 er bev. to søjler. Alterkalk 1682. Stager, barokke, i balusterform fra o. 1650–1700. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 86, 405). Sydty. malmfad o. 1550 m. bebudelsen. Prædikestol i senrenæssance 1633 af sa. mester som den i Benløse m. samtidig himmel, ligesom krucifikset rest. 1953 af Einer Jensen. Stoleværket har gavle fra o. 1600 med toskanske pilastre. Af stoleværk fra o. 1550–75 tre gavle m. bueroset. Klokker: 1) 1485 m. signet for støberen Per Lausen og aftryk af pilegrimstegn for Skt. Olav (Uldall. 95f); 2) 1801, H. C. Gamst. – Epitaf, ottekantet kalkstenstavle over Johanne Jensdatter Tideman, † 1730. Gravsten over amtsskriver Simon Madsøn, † 1692. Mindetavle over en falden 1864. På kgd. et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 497–504.

Rosengård havde opr. navn efter landsbyen Kværkeby og kaldtes også langt op i tiden ofte ved sit gl. navn. Til tider brugtes begge navne i flæng. Gden hørte mul. fra gl. tid under Ringsted kloster, og de nedenn. beboere af den har da været klostrets lensmænd. 1340–46 nævnes Nicholaus Jønssen de Querkby. 1414–1420 nævnes til K. Tetz Rosengaard af en fra Rügen indvandret slægt, der havde sit navn efter et der beliggende gods Rosengarten. Med ham fik gden sit nuv. navn. Han efterfulgtes af sønnen Jens Tetz Rosengaard, der nævnes til R. indtil 1436. Ved Ringsted klosters overgang til kronens eje efter reformationen fulgte R. med. Den var i den flg. tid fæstegd. under klostret. 1625 fik kapt. Anthoni Flores bolig på den. 1664 udlagdes R. for tilgodehavende hos kronen til kongens køkkenskriver Hans Olufsen († 1670), der fra 1662 også ejede Lellinge. Gdens størrelse var da ca. 30 tdr. hartk. if. gl. matr. Hans enke og øvr. arvinger beholdt R. til 1685, da den solgtes til Bolle Luxdorph s. 775 på Sørup, som 1693 forgæves forsøgte at opnå sædegårdsfrihed for den. 1713 overgik den ligesom Sørup og Sandbygd. til slægten Knuth og blev 1743 en del af det da oprettede baroni Conradsborg (se herom under Sørup). Da baroniet på ny ophævedes 1796, solgtes R. ved auktion 1797 for 46.000 rdl. til landvæsenskommissær, kammerråd Lars Lassen til Benzonseje (sen. Risbyholm), der 1806 solgte den til Peter Octavius Andersen († 1832). Fra denne kom den til løjtn. Pingel, der 1832 solgte den for 44.000 rdl. til Johan Frederik Hilarius Kalkau. Denne solgte den 1866 for 220.000 rdl. (456 tdr. land ager og eng, 389 tdr. land skov og mose) til forv. Johannes Theodor Suhr († 1888). Efter ham fulgte sønnen, landbrugskand. Johannes Theodor Suhr († 1920), hvis enke Eva S. sad i uskiftet bo til 1933, da sønnerne Erik S. og Johannes Theodor S., indtil da forpagtere af hhv. Rosengård og afbyggergden Bedstedgård, overtog disse som ejendom. Det meste af skovene solgtes til Humleore.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny saml. 1944, 603–08.

Hovedbygn. er opf. 1869, men gennemgribende ombygget 1941.

Adamshøj ejes siden 1911 af N. T. Danielsen, der har tilkøbt Nordgård (i Ringsted Landsogn).

Skove: Øst for K. på lavt og fladt terræn Høed skov og Rosholm (i alt 150 ha), der hører under Humleore skovdistrikt. Det fugtige ofte moseagtige terræn påvirker trævæksten i ugunstig retning. Overvejende består den af bøg af ret ringe kvalitet. Sv. for K. stat. ligger Røvertykke (65 ha), Hovgårds Tykke (15 ha) og Pelsen (25 ha). Terrænet i disse skove er bølget. Jordbundstilstanden er god (fed lerjord). Kvaliteten af det gl. løvtræ (bøg og eg) er dårlig. Hovedparten er i øvrigt rødgran. Alle de her omtalte skove tilhørte tidl. Rosengård, men blev 1933 frasolgt, således at Høed skov og Rosholm sa. med Humleore (med Skovridervænget) i Vigersted so. blev eet skovdistrikt (samlet af minister N. P. Arnstedt), mens de tre sidstnævnte skove blev solgt til Bedstedgd. Østligst i so. ligger nogle skove, der tilhører Giesegård gods: Slimminge Ore (111 ha) og n.f. Ringsted-Køge landevej Kongsted Frihed og Bøgede Overdrev (31 ha). Terrænet er gennemgående svagt bølget. Jordbunden er leret sand. Bøgen er dominerende, men nåletræ er efterhånden indbragt mange steder. I Slimminge Ore ligger et større savværk.

Fredede oldtidsminder: 2 noget afgravede høje, Baunehøj og Klokkerhøj. – Sløjfet: En langdysse og 3 høje. – Ved Høed skov en boplads fra yngre stenalder.

Kværkeby by er ejendommelig ved, at gårdene ved udskiftningen for det meste ikke blev udflyttet, men jorden fordelt stjerneformet ud fra byen.

Et bystævne er anlagt ved et fredet egetræ i Kværkeby by.

På Rosengård fødtes 1852 officeren og idrætsmanden H. Hilarius-Kalkau.