Lendum sogn

(L. kom.) omgives af Skærum og Gerum so., Dronninglund hrd. (Hørby og Torslev so.), Børglum hrd. (Tårs), Vennebjerg hrd. s. 159 (Ugilt) samt Hørmested so. Største delen af so. er et stærkt ujævnt og småbakket landskab, rigt på større og mindre mosehuller og afløbsløse lavninger, der dog takket være drænings- og reguleringsarbejder efterhånden er bragt under kultur. Landskabsformen skyldes en isrand, der har strakt sig fra n. til s. gennem so. Højeste punkt (104 m, trig.stat.) ligger ved Hvidborg på grænsen til Hørmested so. Mere jævne terrænformer findes omkr. og ø.f. Lengsholm, og her løber Skærum å, der på et stykke danner skel til Skærum so. Der er næsten ingen skov, men derimod mange moser (Ulvemose, Hovmose, Bredmose og Hjelmkær).

Areal i alt 1955: 2583 ha. Befolkning 1/10 1955: 1337 indb. fordelt på 394 husstande (1801: 449, 1850: 705, 1901: 1109, 1930: 1393). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 739 levede af landbrug m.v., 313 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 63 af transportvirksomhed, 36 af liberale erhverv og administration og 110 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Lendum (*1345 Lengsum, *1440 Længiem, Længion, *1454 Lyndum) m. kirke, præstebolig, centralskole (opf. 1954/55, arkt. Jens Jacobsen, Hjørring) m. so.bibl. (opret. 1942, 3300 bd.), kom.kontor, forsamlingshus, lystanlæg (1,6 ha, ejet af Håndværker- og Borgerforeningen), Lendum Sogns og Omegns Sparekasse (opret. 1874, indskud 31/3 1959 1.620.000 kr., reserver 113.000 kr.), filial af Frederikshavns Bank, andelsmejeri (opf. 1888, udv. 1955), andelsvaskeri, andelskornrenseri, møbelfabr., emballagefabr., cementstøberi, maskinstat., konditori, postkontor og telf.central. – Saml. af gde og hse: Stenhøj (delvis i Hørby so.) m. missionshuset Bethania, filial af Lendum Sparekasse, håndkøbsudsalg fra Frederikshavns apotek og telf.central; Stokbro (1662 Stochbroe); Albæk (1662 Albech); Løt; Ringsholt (1482 Ringsholt); Foldsted (1662 Nør-, Wester Falsted); Hingborg (1662 Hingeborig); N. og S. Rødkær (1688 Nøre-, Sønder Røekier); Råsig (1662 Roesig); Bredmose hse (1662 Bremosze); Fælledet (1662 Felden); Togholt; Hvidborg (1662 Huidborig); Burholt (1664 Burholdt, 1688 Store-, Lille Buurholt); Lendumbro (1662 Lendumbs Broe); Mosen (1662 Musen); Svampen (1688 Suompen); Stenhede (*1499 Stienshedh). – Gårde: Hovedgd. Lengsholm (1465 Lenghsholm) (7,4 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 225, grv. 96); Mikkelstrup (1555 Michelstrup); Brødeled (1662 Brød Eed); Rålund (1662 Øster Rallund, Vester Ralund); Heden (1662 Heden); Damsgd. (1662 Dombsgaard); Hvidet (1662 Huidet); Boleje (1662 Bel Ley, 1688 Sønder Boleye, Ballei); Krasdal (1688 Kraas Dahl); Troldborg (1662 Troldborig); Kammer (1662 Kammer); Tryk-imellem (1662 Troch i Mellum); Stubben (1662 Nør-, Wester Stuben, Stubben); Magersholt (1688 Maurholt); Bakken (1688 Bachen); Topholt (1662 Tapholt); Kringelmose (1662 Kringelmose); s. 160 Milebakke (1662 Nør-, Øster Mi(i)lbachen); V. Milebakke (1662 Wester Milbachen); Skovsgd. (1662 Schouszgaard); Kærsgd. (1662 Kiersgrd.); Våen (*1540 Wamen, 1662 Vanne).

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Torslev so. i Dronninglund hrd. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 480. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Kirken, der ligger på en bakke i byen, er i sin nuv. skikkelse hovedsagelig en renæssancebygn., opf. af store munkesten og bestående af skib og kor samt våbenhus foran v.gavlen. Tilstedeværelsen af enkelte granitkvadre samt en omtale af, at kirken 1631 var ganske brøstfældig, lader formode, at den nuv. bygn. har afløst en ældre. I sa. retning peger en gl. granitalterplade med relikviegemme, nu i våbenhusets gulv foran indgangen til kirken. Kirken har i nyere tid været underkastet forsk. ændringer; v.gavlen er ommuret 1878, og hele s.siden samt korgavlen er skalmuret 1895 og står i blank mur, mens den øvr. kirke er hvidtet. En opr. indgangsdør, nu tilmuret, vestl. i skibets nordl. sidemur er synlig som indvendig niche. Våbenhuset, som i nyere tid fik indgang fra n., har siden 1938 fået sin gl. dør i v.gavlen genåbnet; adgangen til skibet var opr. gennem en bred arkade, der nu er tilmuret, m. en smal dør i skillevæggen. I det indre er kirken fladloftet; nyt bjælkeloft 1895 i skibet, mens korets gl. bjælkeloft er fremdraget 1938. Altertavlen, der er et snitværk m. enkel opbygning, flankerende søjler m. sidevinger og høj trekantgavl, har malet årst. 1728 samt Jørgen Billes og Ide Rodsteens våben; altermaleriet, Korsfæstelsen, er samtidigt m. tavlen. De nævnte giveres navnetræk og våben samt årst. 1728 findes på den brede smedejerns alterskranke tværs over koret. Kalk fra 1472 skænket af Jens Vognsen; anselige alterstager skænket 1682 af Ove Budde og Else Kathrine Rodsteen. Romansk granitfont. Prædikestol 1640 m. skåret årstal og Knud Rodsteens til Lengsholm og Else Vinds våben og navnetræk; de fem felter har dels de nævnte våbenskjolde, dels relieffer m. fremstillinger af Jesu liv, indrammet af balustersøjler og indskriftfelter foroven og forneden. Lille, sengotisk korbuekrucifiks, nu på n.væggen i koret. Ved v.væggen et pulpitur, tidl. herskabsstol, m. otte bibelske malerifelter og i midten de sa. våben og initialer som på korets inventar. I våbenhuset en lysekrone fra 1792 m. navnecifrene PTB (Peder Thodberg til Lengsholm). Ligsten over forpagter på Lengsholm Laurids Krog, † 1768, og hustru. – Kirken, der som nævnt blev rest. i 1800t., blev på ny 1938 underkastet en istandsættelse; pulpituret med dets malerier blev renset, og adgangen til våbenhuset ændredes (arkt. Jens Jakobsen). 1951 blev en gravkrypt, som var indrettet under koret for Lengsholms ejere, deriblandt ovenn. Knud Rodsteen og hustru samt Jørgen Bille og hustru, omdannet til ligkapel, arkt. L. Teschl; samtidig opførtes en ny klokkestabel.

Lengsholm, der efter sagnet skal være bygget af en kæmpe el. fornem høvding af navnet Lengs (jf. Pont.Atlas. V. 1769. 362–64), men hvis navn i virkeligheden betyder Lendumsholm, tilhørte 1465 og 1471 Jens Vognsen (af Stenshede). 1475 var han formentlig død, idet rigsråden hr. Mourids Nielsen Gyldenstierne til Ågård († ca. 1504), Las Bratze (Saltensee af Linde) til Majgård (el. Madegård) (Fjends hrd.) († tidligst 1514) og Mikkel Lauridsen til Strandbygård (også kaldet Strandbjerggård) (Fjends hrd.) († tidligst 1486) da havde rettigheder i L., som Morten Nielsen (Vognsen af Stenshede) 1472 og 1475 skrev sig til og således ligeledes må have haft part i. Hans søn Niels Mortensen (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1468) må formentlig have arvet L.; hans datter Sophie Nielsdatter (Vognsen af Stenshede) bragte utvivlsomt gden til sin ægtefælle Markor Jensen (Rodsteen) († tidligst 1532), der 1486 var foged på Sejlstrup og 1506–10 skrev sig i L., som derefter i en lang årrække nedarvedes blandt deres efterkommere, først til sønnen Jens Markorsen (Rodsteen) († senest 1581), g. m. Lisbet Knudsdatter Bille († 1601), til deres søn Markor Jensen (Rodsteen) († 1598 på L.), der også ejede Tidemandsholm, og videre til hans søn Knud Markorsen Rodsteen († senest 1648). Sidstn.s enke fru Else Jakobsdatter Vind erhvervede 1662 af sønnen sen. landsdommer Jens Rodsteen († 1679) hans part i gden og ejede derefter indtil sin død 1680 denne i forening m. sine to andre sønner Markor Rodsteen († 1671) og Fr. Rodsteen til Nr. Elkær, Ellinggård og Ås. Førstnævntes datter Else Cathrine Rodsteen bragte ved ægteskab sin arvepart i L. (1688: 33,48 tdr. hartk. m. 144 tdr. land under plov) til ægtefællen Ove Budde († 1735), som bl.a. 1685 skrev sig til L., men 1708 solgte sin part af ejendommen (21 tdr. hartk. hovedgdsjord og 119 3/8 tdr. hartk. bøndergods) for 90 rdl. pr. td. hartk. til fru Kirsten Beck til Vrå og Hejselt, enke efter ovenn. Fr. Rodsteen († 1674). Hun efterlod s. 161 ved sin død 1719 hele gden til sin datter Ide Rodsteen († 1725), g. m. stiftamtmand i Ålborg, konferensråd Jørgen Bille († 1736). Deres datter Christine Birgitte Bille bragte ved ægteskab 1733 gden sa.m. Ellinggård, Nr. Elkær og Vrå til premierløjtn. Schack Vietinghof greve Holck til Hejselt m.v. († 1776). Deres søn Burchard Georg greve Holck († 1785) arvede bl.a. gods L., som han 1784 med 33 1/2 tdr. hartk. ager og eng, 8 1/2 tdr. hartk. skov- og mølleskyld, 201 tdr. hartk. bøndergods og 12 tdr. hartk. tiender for 25.550 rdl. skødede til Peder Thodberg († 1802), der 1793 videresolgte ejendommen for 30.000 rdl. til major Johan Gottlieb v. Penick († 1827). Denne afstod L. (38 3/4 tdr. hartk. hovedgdsjord, 200 7/8 tdr. hartk. bøndergods og 12 tdr. hartk. tiender) til kbmd. og godsejer Niels Fr. Hillerup og justitsråd Arent Hassel Rasmussen for 40.000 rdl. Efter at det meste bøndergods var afhændet, udkøbte sidstnævnte 1804 sin medejer for 8000 rdl., men videresolgte L. (27 3/4 tdr. hartk. hovedgdsjord og 4 3/8 tdr. skovskyld) til branddir., løjtn. Knud Bolwig († 1835), som 1830 afhændede den for 5500 rbdl. sedler til Chr. Severin Brønnum. Denne solgte gden for 15.000 rbdl. til brødrene Schack Eyber og Lebrecht Eyber. Efter førstnævntes død 1845 videresolgte broderen og hans fader godsejer Fr. Vilh. Eyber til Ørum († 1857) 1846 (skøde 1850) L. (22 tdr. hartk.) for 30.000 rbdl. til Johan Ferdinand Kähler, der opførte nye bygn. og kort før sin død på L. 1885 overdrog ejendommen til sin søstersøn Johan Ferdinand Hartz, som 1894 lod gden frastykke 52 parceller (i alt 275 tdr. land), hvorefter ca. 19 tdr. hartk. blev tilbage. Hartz mageskiftede den (vurdering 267.800 kr.) til kbmd. J. P. Sørensen, som 1907 mageskiftede den til gross. N. Holm-Jensen, Randers, fra hvem den straks efter kom til gross. C. E. Møller, Kbh. og s.å. videre til kbmd. H. Riis-Hansen, som 1909 mageskiftede L. (vurdering 225.000 kr.) til R. Stahlhut, som s.å. efter avlsbygningernes brand med assurancesummerne solgte den for 240.000 kr. til propr. Niels Andersen, Skårupgård. Han opførte nye avlsbygninger og frasolgte jord til 7 statshusmandsbrug (à 6,5–7 ha) og afstod siden L. til propr. A. Andersen Kjeldal for 240.000 kr. Under 1. verdenskrig handledes den flere gange; 1918 solgte Trudegård og E. Nielsen L. (m. 168 ha) for 309.000 kr. til et konsortium, som s.å. videresolgte den for 340.000 kr. til propr. Chr. Møller, fra hvem den kom til J. Tang, siden til Vald. Jensen og atter til ovenn. Chr. Møller. Vrå Bank ejede den en tid og udstykkede 2 statshusmandsbrug (i alt 13,2 ha), hvorefter propr. Poul Jørgensen 1922 erhvervede gden for 190.000 kr. og har foretaget yderligere udstykninger.

Litt.: Anton Gaardboe. Hist.-topografisk Beskrivelse af Hørmested og Lendum Sogne i Hjørring Amt. 1897. 32–43. DLandbr. VII. 1935. 212–14.

På Lillemosen i Lendum sogn boede 1706 jomfru Margrethe Lunov († tidligst 1716).

Følgende gde og hse i so. synes forsvundet: Hullet (1662 Huolet) ved Lendumbro, Fuglsang (1662 Fugelsang), Stisholt (1662 Stidsholt), Klem (1688 Klem), Usseltoft (1662 Vsell Tofft) og Burken (1662 Burcken).

Skove: Med undtagelse af spredte småplantninger er so. skovløst.

Fredede oldtidsminder: To ret anselige høje ved Stenhøj og en mindre høj sv.f. Lengsholm. – Sløjfet el. ødelagt: 58 høje, alle i sognets østl. del, hvor de navnlig har ligget tæt s.f. Lengsholm og ø.f. Stenhøj. Ved Lengsholm findes en jernalders bo- og gravplads.

I Lendum gl. skoles have findes to fredede træer, eg og ask, plantet af lærer Niels Thomsen Bjørnbak (1786–1862) til minde om hans to sønner, højskoleforstander Thomas Nielsen Bjørnbak (1819–89) og den her i so. fødte kendte politiker Lars Nielsen Bjørnbak (1824–78).

Mindesten med relief af Sv. Bovin efter befrielsen rejst ved en korsvej ø.f. Lendum for tre frihedskæmpere, som blev skudt af tyskerne 1/5 1945.

Lendum hørte tidl. til Understed og Karup, men blev ved Klemmebrev af 1555 anneks til Torslev.

I Lendum so. fødtes 1854 politikeren Thomas Larsen.

Litt.: se under Hørmested.