Nr. Vedby sogn

(Nr. V. kom.) omgives af Nr. Alslev, Nr. Kirkeby, Kippinge og Vålse so. samt Vålse vig og Storstrømmen. So.s nordl. del danner ø.siden af Vålse vig og ender i den 5–600 m brede halvø Orehoved med de derudenfor liggende småøer Skåneholm og Dyrefod (*1231 Dydræholm; 1,1 ha). I fortsættelse af Vålse vig mod s. ligger Vålse inddæmning, hvoraf 215 ha hører til so. I selve inddæmningen indgår et par små holme (Storeholm). En særlig gren af det inddigede er Kippinge vad, hvoraf en mindre del hører til so. På ø.siden af inddæmningen hæver terrænet sig stejlt til Falsters højeste punkt Bavnehøj (44 m, trig. stat.). Såvel herfra som fra Nr. Vedby Møllebanke er der vid udsigt over Vålse vig og Storstrømmen. Bakkerne er led i en n.-s.-gående israndslinie, og på tværs af dem har et par dale skåret sig ned. Den sydligste af disse (ved Nr. Vedby kirke), der kan følges østpå til Stubbekøbing, har fungeret som afløbskanal for smeltevandet i istiden. Jorderne er de fleste steder gode og lerede, og kun på højderyggen røber store grusgrave omkr. Ulbjerg underlagets sandede og grusede karakter. Mod n. en del skov (Orehoved skov, Vedby Vesterskov og Lymose skov). Desuden en skov ved Holgershåb. Lymose skov og Gåbense strand er begge meget besøgte udflugtssteder. Gennem so. går jernbanen Kbh.-Gedser (Orehoved stat.), der ligesom hovedvej 2 og landevejen Orehoved-Guldborg udgår fra Storstrømsbroen. En anden landevej forbinder Nr. Alslev med Ø. Kippinge. Udskibningssteder findes ved Orehoved og ved Gåbense.

Areal i alt 1950: 2526 ha. Befolkning 7/11 1950: 1802 indb. fordelt på 547 husstande. (1801: 735, 1850: 1064, 1901: 1399, 1930: 1718). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 808 levede af landbrug m.v., 491 af håndværk og industri, 117 af handel og omsætning, 82 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv og 240 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Nørre Vedby kirke og Gyldenbjerg kirke m. missionshus, samt byerne: Nørre Vedby (*o. 1250 Withby nørræ; u. 1795) m. præstebol., skole, centralskole (under opførelse), forsamlingshus (opf. 1891) og kom.kontor; Riserup (*1209 Ristorp, *1231 Risæthorp; u. 1795) m. apotek og vandværk; Egelev (*1231 Eklef, Eglef, *o. 1250 Ægglef; u. 1794) m. skole; Nørre Grimmelstrup (*o. 1250 Grimulfsthorp; u. 1795); Orehoved (1509 Orehoffwit; u. 1795) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 377 indb. fordelt på 122 husstande. Fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 39 levede af landbrug m.v., 189 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 59 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. alderdomshjem (opf. 1920), sportsplads, hotel og restauration, vandværk, maskinfabrik, finérfabrik (50 arb.), telf.central og havn (4–4,2 m dybde) m. toldkontrol og fyr; mod sø. ved banen s. 935 skole (Nyskole), elektricitetsværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Gåbense (1489 Gobeness) m. udskibningssted. – Saml. af gde og hse: Neble, en del i Nr. Alslev so.; Sortekammer; Storeholm; Gammel Orehoved; Rødeled, en del i Nr. Alslev so. – Gårde: Hovedgd. Orenæs (i alt 118 tdr. hartk., 649 ha, hvoraf 562 skov; ejdsk. 944, grv. 463, heraf under hovedgd. 16,3 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 350, grv. 151); Ulriksdal (23,3 tdr. hartk., 115 ha; ejdsk. 330, grv. 230); Egelevgd. (15,8 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 230, grv. 139); Gåbense Færgegd. (12,8 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 229, grv. 143); Lenesgave (16,8 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 248, grv. 167); Frederiksminde.

Nr. V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 179. og 180. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken, der ligger frit på en bakke, er en anselig munkestensbygn. bestående af langhus m. femsidet korafslutn. fra sidste del af 1200t., gotisk tårn i v. og våbenhus i s. Langhuset, der har samtidige støttepiller, har haft skråkantsokkel og høje, lancetformede, sen. ændrede vinduer m. profilerede false; de tre ø.vinduer er bredere end de andre. Af de tre spidsbuede døre er præstedøren østligst på s.siden samt n.døren tilmuret. Skibets v.gavl har slanke, spidsbuede blændinger. Hele kirken har samtidige krydshvælv, hvis ribber udgår fra forsk. formede konsoller, der i skibet er af kridtsten. N.f. skibets østligste fag har ligget et hvælvet sakristi, opf. samtidigt m. langhuset. Tårnet, hvis underetage har jordgulv og vistnok altid har tjent til materialrum, har kamtakkede gavle m. blændingsdek. af egnens vanlige type. I 1830erne blev våbenhuset nyopf. m. undt. af gavlen. Kirken er kalket lyserød. – 1904 fandtes i korhvælvet s. 936 rester af gotiske kalkmalerier, træer og bladranker. – Muret alterbord. Bruskbarok altertavle 1637 af Jørgen Ringnis m. indsat maleri (nadveren) fra 1646. Sengotisk, trefløjet altertavle fra o. 1450–75 i Nationalmus. Alterstager fra 1500t. Bruskbarok døbefont af træ o. 1640, m. relieffer af Jesu liv på den ottekantede kumme, der bæres af fire evangelistfigurer; sydty. dåbsfad o. 1575. Unggotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1200t. Højrenæssance prædikestol o. 1610–20 m. malerier fra 1631. Pengeblok vistnok fra 1651. Klokker fra 1600t. og 1845 (V. Gamel). – Epitafier: 1) mindeskrift på papir over Boel Jepsdatter, † 1560, g.m. sgpr. Rasmus Olsen (fornyet 1887), 2) 1651, sikkert sgpr. Niels Christophersen Othsing og hustru (udsk. ramme m. maleri af ægteparret; Lund. Portrætter. IX. 240), på skibets s.væg, 3) 1679, sgpr.ne Rasmus Scharvin og Geert Mejer m. deres hustru Elisabeth Lassen (udsk. ramme m. maleri, fem pers., Lund. Portrætter IX. 242 f.), på skibets n.væg, 4) 1679, tidl. livknægt hos Fr. III, færgemand ved Gåbense Friedrich Härdtil og hustru Anna Maria von Wechlen (maleri i oval ramme; Lund.Portrætter. IX. 241 f.), på skibets n.væg. Gravsten: 1) 1616, figursten over sgpr. Hans Justesen, 2) figursten over sgpr. Hans Nielsen Borre, † 1641, og hustru Marie, † 1640, 3) 1686, Rasmus Scharvin, Geert Mejer og Elisabeth Lassen, alle i koret.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1171–87.

På kgd. sten over provst Isaac Sidenius, † 1780, professor, sgpr. Henrik Christoph Glahn, † 1804, og hustru Gjertrud Kirstine f. Egede, † 1815, samt konsistorialråd, sgpr. Ludvig Michael Lund, † 1843. Her er endv. begr. journalisten A. J. Poulsen, † 1938, og forf. Helene Strange, † 1943.

Gyldenbjerg kirke er opf. 1889 (indviet 15/12) af arkt. H. C. Glahn; opførelsessum 14.000 kr. Den består af skib og kor ud i eet med tresidet afslutning mod ø. og våbenhus mod s., opf. af røde mursten i rundbuestil og med fladt loft. Egetræsmalet træalter med niche med gipsafstøbning af Thorvaldsens Kristusfigur en miniature. Krucifiks-tavle udf. af Gunnar Hansen. Tre malmlysekroner.

If. ValdJb. ejede herremanden Grimulf 51 af landsbyen Nr. Grimmelstrups 90 ørtug land. Hovedgden i Nr. G. blev 1351 af hr. Oluf Jensen (Saltensee) af Tystofte skænket til Sorø kloster, som 1364 pantsatte den til hr. Steen Basse til Svenstrup. Mere end 100 år sen. havde klosteret endnu ikke indløst gden, men 1478 indledte det m. hr. Eskil Gøye til Gisselfeld som fuldmægtig en proces, der varede 6 år, mod hr. Steen Basses efterkommere for at få godset tilbage. Hvad det derved genvandt, skødede det 1517 til hr. Mogens Gøye til Krenkerup. 1552 synes gden, der nu kun var en større bondegd., at have tilhørt fru Eline Gøye.

Litt.: Eline Gøyes Jordebog. 419, 420–32.

Bl. de hovedgde, der oprettedes ved krongodssalget 1766, var også Hvededal (ca. 45 tdr. hartk. hovedgdstakst og ca. 500 tdr. bøndergods), som blev købt af agent Johann Christopher v. Westen sa.m. Vestensborg og Gåbense færgegd. Der blev imidlertid aldrig opført hovedgdsbygn. til H., og hovedgdsmarkerne brugtes mod en afgift af de Grimmelstrup bønder. 1794 tilbagekøbte kronen H. af v. W.s søn, konsistorialråd C. U. v. Westen. Hovedgden blev udstykket eller indtaget til fredskov. Fæsterne blev 1814 selvejere, men kunne ikke udrede deres skatter og blev derfor på ny fæstere 1824. Sen. blev de atter selvejere.

Litt.: Verner Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 105–08.

Orenæs. Af de nordfalsterske statsskove, Orehoved skov, Vedby Vesterskov, Lymose skov, Alslev skov, Resleskov og Vålse Vesterskov, som 1869 solgtes til godsejer Johs. P. C. S. Wilhjelm for 200.000 rdl., dannedes en større ejendom Orenæs (undertiden kaldt Skovholt), idet der til dem lagdes 2 bøndergde (købt 1870 og 1877). Efter W.s død 1907 ejedes O. af enken Petrea Agathe W., og 1918 købtes den af sønnen G. P. U. Wilhjelm for 551.500 kr.; efter hans død 1948 overtoges den af sønnen O. Wilhjelm.

Litt.: Verner Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 105–08.

Gåbense var fra gl. tid overfartssted ml. Sjælland og Falster. 1523 fik Jens Sjællandsfar livsbrev på færgen mod den sædvanlige afgift til Nykøbing slot; 1568 forlenedes den sa.m. Orupgd. til Peter Beckmann, hvilken afgørelse dog sen. blev omtvistet. 1577 hedder det, at færgemanden havde toldfrihed for det rostockerøl, han selv udskænkede. Fra midt i 1600t. gik posten syd på over G., og navnlig i perioden 1799–1872 tjentes der store penge ved færgen. Jernbanens åbning 1872 flyttede trafikken til Orehoved; dog havde i tiden fra 1920 til Storstrømsbroens bygning 1937 en automobilfærge til Vordingborg en vis betydning.

Litt.: Svend Jørgensen. Gaabense Færgegaard. AarbLollF. 1933. 46–65. Helene Strange. Smaatræk af Gaabenses Historie, smst. 1939. 61–71.

Gåbense Færgegård, som kronen 1770 havde skødet til agent Johann Christopher v. Westen, tilbagekøbte den 1794 af konsistorialråd C. U. v. Westen og solgte den igen 1857 til færgeforp. H. A. K. Arnkiel († 1890), der 1878 solgte den til kammerråd D. H. Aagaard. 1884 købtes den af Ole Rasmussen, som ejede den et stykke ind i 1900t.

I Gåbense Færgeskov står en mindesten for G. A. Faye, inspektør over de kgl. godser på Falster, senere amtmand i Thisted (jf. AarbLollF. 1918. 127 og Chr. Heilskov. Mindeblade over Gerh. Faye. 1925).

Præstegården lå indtil 1883 i Riserup.

Holmen Dyrefod og Kernemælksbugten ved Orehoved var under kanonbådskrigen med englænderne 1808 basis for 4 kanonchalupper under kommando af premierløjtn., sen. kontreadmiral Chr. Wulff (AarbLollF. 1952–54. 289–94).

Nr. V. havde Nørre Alslev som anneks 1695–1915.

Missions- og personalhistorikeren Jens Vahl var sgpr. her 1883–98.

Om Storstrømsbroen (åbnet 1937), der fører fra Masnedø til Orehoved, se ovf. s. 93.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes kun fire byer: Vedbynørre (m. 9 bol og 432 ørtug skyldjord), Riserup (1 bol, 96 ørtug), Grimmelstrup (1 bol, 90 ørtug) og Egelev (5 bol, 240 ørtug). Kongen havde ejendomme i dem alle, knap 1/4 af Vedby, knap halvdelen af Riserup (hvor kronen allr. 1209 har erhvervet en gd. ved mageskifte m. Næstved Skt. Peders kloster), 1/8 af Egelev og 1/30 af Grimmelstrup, i alt godt 1/5 af hele so. Over halvdelen af Grimmelstrup ejes af Grimulf, efter hvem byen kan have navn.

Skove: I den nordl. del nogen skov. Orehoved skov (73 ha), Lymose skov (11 ha) og Vedby Vesterskov (43 ha) tilh. Orenæs. Terrænet er bølget. Jordbunden er gennemgående god (mulddækket), men der findes en del uproduktivt strandareal. Skovens udsatte beliggenhed medfører, at væksten nedsættes en del af vinden, og der må overholdes en del bevoksninger langs stranden alene m. det formål at skabe læ (værnskov). Hovedtræarten er bøg. Der findes smuk ask. Skovene udgjorde opr. en del af det nordfalsterske statsskovdistrikt, men solgtes 1869 sa.m. Alslev skov i Nr. Alslev so. og Resleskov og Vålse Vesterskov i Vålse so. for 200.000 rdl. til J. P. C. Wilhjelm († 1907), hvis slægt de stadig tilhører. Ved Gåbense Færgegård ligger der en 9 ha stor fredskov.

Fredede oldtidsminder: På Nr. V. mark en større høj og, på Falsters højeste punkt, den anselige Bavnehøj. I Orehoved skov, lige s.f. Orenæs, en gruppe på 16 velbev. høje, hvoraf 3 er ret anselige, resten små; i Vesterskov 7 mindre høje. – Sløjfet: På Nr. V. mark 2 jættestuer og 3 høje, ved Gåbense 2 høje, hvoraf den ene indeholdt en stor stengrav, hvori et svajet bæger og flere flintdolke, ved Egelev 1 høj og i Vesterskov 2 høje. – På Storholmen i den nu udtørrede Vålse vig er gjort et stort bopladsfund fra ældre stenalder (ertebøllekultur) m. mængder af flintredskaber og dyreknogler; fundforholdene viser, at havet her siden bebyggelsen må have sænket sig 1 1/4 m. Ved Riserup er gjort et offerfund fra yngre bronzealder m. hængekar, bæltesmykke m.m. På Lenesgave mark er fundet en sølvarmring fra vikingetiden.

Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1892. 166.

Ved nedrivning af en gård i Nr. Grimmelstrup 1874 fandtes under et gulv nogle til dels forgyldte sølvsmykker og 298 mønter, den yngste fra år 1600.

I Lymose skov fandtes 1942 en pengesum på 396 mønter, hvoraf 9 angelsaksiske og 385 tyske nedlagt kort efter år 1000.

Forf. Helene Strange indrettede 1926 anlægget Nr. V. Møllebanke med friluftsscene. Her rejstes 1949 en mindesten for hende (AarbLollF. 1949–51. 275).

I Riserup præstegd. fødtes 1811 bandagisten Camillus Nyrop, 1860 ingeniøren Alfr. Lütken; i Nr. Vedby fødtes 1874 journalisten A. J. Poulsen.

Litt.: Camillus Nyrop. Fra Riserup Præstegaard, AarbLollF. 1914. 1–33. Helene Strange. Priergaardsslægten. I–II. 1923.